Radio

Leonard kræver et nyt forhør 97 dage efter Mikaels forsvinden. Vi hører Leonards beretning om, hvad der virkelig skete den 25. juli 2020, da Mikael forsvandt.Produceret af: PodsterLyddesign: Gustav W. LethCast:Voice-over: Martin GeertzAnatoliy Petersson: Anton HjejleLeonard Höglind: Mikkel HansenForhørsleder: Randi WintherForhørsleder: Søren HøjenSvensk ekspert: Gunilla BlombergDansk dubbing af ekspert: Vibeke HastrupForhøretVelkommen til en ny og unik podcastserie produceret af Podster, der genskaber politiafhøringer fra virkelige kriminalsager i Sverige. Afhøringerne er gengivet ordret og portrætteret af skuespillere. Derudover indgår udtalelser fra eksperter inden for blandt andet afhøringsteknik, psykologi og retsmedicin også i podcasten.Af hensyn til pårørende og andre involverede er visse navne ændret og bestemte afsnit udeladt.Podster er et dansk podcastforlag lanceret i 2022 af Henriette Høj Gharib, Klavs Vejlang, Lars Peter Ilsø Larsen og Erik Hougaard. I Podster indkøber de rettigheder til globale IP'er og adapterer dem til de lokale markeder. De har allerede lavet flere succesfulde adaptioner såsom 'Forhøret', som har mere end 170.000 downloads/streams på rss-feedet.

I fjerde episode bliver vi klogere på de oplysninger, som politiet har indsamlet fra Anatoliys telefon. Anatoliy bliver sigtet for endnu en lovovertrædelse, og forhørslederne finder det stadig sværere at trænge igennem til ham.Produceret af: PodsterLyddesign: Gustav W. LethCast:Voice-over: Martin GeertzAnatoliy Petersson: Anton HjejleLeonard Höglind: Mikkel HansenForhørsleder: Randi WintherForhørsleder: Søren HøjenSvensk ekspert: Gunilla BlombergDansk dubbing af ekspert: Vibeke HastrupForhøretVelkommen til en ny og unik podcastserie produceret af Podster, der genskaber politiafhøringer fra virkelige kriminalsager i Sverige. Afhøringerne er gengivet ordret og portrætteret af skuespillere. Derudover indgår udtalelser fra eksperter inden for blandt andet afhøringsteknik, psykologi og retsmedicin også i podcasten.Af hensyn til pårørende og andre involverede er visse navne ændret og bestemte afsnit udeladt.Podster er et dansk podcastforlag lanceret i 2022 af Henriette Høj Gharib, Klavs Vejlang, Lars Peter Ilsø Larsen og Erik Hougaard. I Podster indkøber de rettigheder til globale IP'er og adapterer dem til de lokale markeder. De har allerede lavet flere succesfulde adaptioner såsom 'Forhøret', som har mere end 170.000 downloads/streams på rss-feedet.

Politiafhøringerne er nu præget af frustration, da Tonis forklaring ændrer sig, hver gang han stilles over for ny teknisk bevisførelse. Det er først, da et uventet tilbud om at blive genforenet med sin søn, at han afslører noget af stor betydning for efterforskningen.Produceret af: PodsterLyddesign: Gustav D. LethCast:Voice-over: Martin GeertzToni Alldén: Peter ZhelderForhørsleder: Michael BrostrupForhørsleder: Sara QvistEfterforsker: Benjamin HasselflügForhøretVelkommen til en ny og unik podcastserie produceret af Podster, der genskaber politiafhøringer fra virkelige kriminalsager i Sverige. Afhøringerne er gengivet ordret og portrætteret af skuespillere. Derudover indgår udtalelser fra eksperter inden for blandt andet afhøringsteknik, psykologi og retsmedicin også i podcasten.Af hensyn til pårørende og andre involverede er visse navne ændret og bestemte afsnit udeladt.Podster er et dansk podcastforlag lanceret i 2022 af Henriette Høj Gharib, Klavs Vejlang, Lars Peter Ilsø Larsen og Erik Hougaard. I Podster indkøber de rettigheder til globale IP'er og adapterer dem til de lokale markeder. De har allerede lavet flere succesfulde adaptioner såsom 'Forhøret', som har mere end 170.000 downloads/streams på rss-feedet.

Der er nu gået 39 dage, siden Carolin forsvandt, og Toni fastholder, at han ikke husker mere end det, han allerede har fortalt. Men netop som efterforskningen synes at stå i stampe, træder det nationale kriminalpoliti ind i afhøringslokalet.Produceret af: PodsterLyddesign: Gustav D. LethCast:Voice-over: Martin GeertzToni Alldén: Peter ZhelderForhørsleder: Michael BrostrupForhørsleder: Sara QvistEfterforsker: Benjamin HasselflügForhøretVelkommen til en ny og unik podcastserie produceret af Podster, der genskaber politiafhøringer fra virkelige kriminalsager i Sverige. Afhøringerne er gengivet ordret og portrætteret af skuespillere. Derudover indgår udtalelser fra eksperter inden for blandt andet afhøringsteknik, psykologi og retsmedicin også i podcasten.Af hensyn til pårørende og andre involverede er visse navne ændret og bestemte afsnit udeladt.Podster er et dansk podcastforlag lanceret i 2022 af Henriette Høj Gharib, Klavs Vejlang, Lars Peter Ilsø Larsen og Erik Hougaard. I Podster indkøber de rettigheder til globale IP'er og adapterer dem til de lokale markeder. De har allerede lavet flere succesfulde adaptioner såsom 'Forhøret', som har mere end 170.000 downloads/streams på rss-feedet.

”Eventyret” af Finn Methling er en snørklet og finurlig fortælling, der springer fra virkelighed til virkelighed og fra person til person uden helt at forklare hvorfor og hvordan. Skal tilværelsen forstås gennem professorens videnskabelige tilgang, Kais animalske eller ’mandens’ musiske? Eller er de tre i virkeligheden forskellige sider af samme person?”Eventyret” er et eksperimenterende og interessant hørespil, som udnytter genrens effekter til fulde. Det udkom første gang i 1968.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

”Vejen her kaldes Sejrens Vej. Her har været utallige militærparader gennem tiderne. Man er marcheret ud i krig, og man er kommet hjem fra krig. Og folket har altid stået og set på. Man kunne måske lige så godt kalde det for nederlagets vej, for hvis man sejrer betyder det jo nederlag for de andre. Eller man lider selv nederlag, for de andre sejrer. Eller begge parter lider nederlag.”I 1961 skal der være endnu en militærparade, som der har været det i hundredvis af år. Fortiden slæber sig af sted side om side med de soldater, der lystigt og håbefuldt marcherer ud i krig, men slæber sig mere døde end levende tilbage kort tid efter. På sidelinjen står en typisk familie med far, mor, børn og bedstemor.Bedstefar er imidlertid ikke med. Bedstemor kan stadig huske dengang under første verdenskrig, hvor hun så ham marchere af sted. Han kom aldrig tilbage igen, og året efter stod hun der alene med deres lille søn.Finn Methlings hørespil fra 1961 kaster lys over krigens evindelige og meningsløse march ud i verden og tværs igennem familiers liv.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

Leif på 15 bor ved havet sammen med sin mor, Yvonne, og de fordrukne mænd, der altid hænger rundt omkring dem. Mændene kræver, brokker sig og gør livet surt for både Leif og hans mor. Mona gør det ikke lettere for Leif. Hun er lidt ældre end ham, smuk og næsten helt uopnåelig.”Bølger” er et hørespil, hvor vi ikke bare hører fra personerne, men hvor også vandet og mågerne har en stemme med i spillet.Hørespillet udkom første gang i 1993.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

”Bebs’ aske kom ned i det fælles under grønsværen. Efter eget ønske. ’Åbent’, som hun sagde. Før det skete, tog jeg lidt af asken op af urnen og følte på den. Mellem fingrene. Som en apoteker. Fik lyst til at smage på den. Gjorde det ikke.”I Finn Methlings radiohørespil ”Vandring” ser Mons tilbage på sit liv med Bebs, der døde for ti år siden. Hverdagsminder om samtaler, der dengang virkede så ligegyldige, får ny betydning nu, så mange år efter hendes død. Hørespillet er skrevet i 1991 og blev opført året efter af Radioteatret. På sin helt særegne måde formår Finn Methling at bruge elementer fra det klassiske hørespil fra 1950’erne til at beskrive dagligdagen såvel som livets dybere følelser i 1990’erne.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

”’Huleforsker’! ’Huleforskning’! Jeg huskede, jeg var stødt på betegnelsen i bibliotekets kartoteker, men jeg var ikke helt sikker på, at det var et almindeligt anerkendt fag. Hvis det var det, måtte det høre til de nyere videnskaber – ligesom psykoanalysen, der også er en slags huleforskning…”En sen aften på dækket af et stort skib falder bibliotekaren Bunny i snak med skibets berusede kaptajn, der har en historie fra sin tid til søs, som han utroligt gerne vil fortælle hende. Det handler om noget så eksotisk som huleforskning. I Finn Methlings hørespil skifter vi mellem kaptajnens fuldemandssnak og Bunnys brevskriveri til en ven derhjemme, mens historien langsomt foldes ud.”Huleforskerne” udkom første gang i 1988.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

”Det var min mama, som sagde til min stedfar, at Elvira skulle være mit navn i manegen. Elvira. Elvira Madigan. Tænk! Det er mig! Eller rettere en lille smule af mig efter jeg har mødt dig.”Cirkusprinsessen Elvira Madigan forelsker sig i den unge svenske greve Sixten, som kommer hver aften i cirkus for at se hende optræde. Han sidder der på forreste række, og alligevel sikrer de sig begge, at ingen ved, hvad der foregår mellem dem. En cirkusprinsesse og en greve? Hvordan skulle det ikke ende?Finn Methlings hørespil fra 1992 blander på fænomenal vis elementer fra radiospillenes kronede dage i 1950’erne med en moderne ironi.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

I Lean Nielsens hørespil møder vi Henrik og Ole, da de er på vej hjem fra deres gamle tante Maries begravelse. Hun blev 95 år, og mændene har begge tænkt på, at det ville være en velsignelse, når hun endelig døde. Ikke blot fordi hun ville få fred, men også fordi de ville få frihed. Frihed til at leve livet uden at skulle bekymre sig om den gamle dames smerter, eller om hendes elskede rosengeranie er blevet vandet nok. Men da hun endelig er død, sidder de to mænd også tilbage med uventede følelser...Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".

Der er ikke mange, der kan fortælle en historie så levende og medrivende som Vigga Bro. I "Orkanens øje" deler hun ud af de erfaringer og minder, der har formet hende som historiefortæller. Bogen kredser om tre spørgsmål:Hvilke arbejdsredskaber har fortælleren?Hvad er fortællerens univers?Hvilken teknik kan man bruge som fortæller?Bogen kan både bruges som inspiration til at kaste sig ud i fortællekunsten eller som håndbog for den, der allerede er i gang og ønsker flere redskaber til at udvikle sine fortælleevner.Vigga Bro (f. 1937) er en af Danmarks allerbedste historiefortællere. Hun er også en generøs og inspirerende lærer, som giver feedback, sparring og gode råd til både nye og mere erfarne fortællere. I 80’erne og 90’eren begyndte Vigga Bro for alvor at arbejde med historiefortælling. Interessen blev vakt med Dario Fos fortællinger, og baggrunden havde hun i sin families fortælletradition. Den interesse er efterhånden blevet så stærk, at fortællingerne fylder det meste af hendes professionelle liv. Hun har et stort repertoire af fortællinger fra hele verden – men lige så mange digter hun selv.

Hørespillene er ikke umiddelbart en synderligt udpræget genre i det 21. århundrede. Men i 1950'erne så landskabet anderledes ud, og Finn Methling var en af de førende forfattere blandt hørespillene."Lilian" blev første gang sendt i 1953 og havde blandt andet Ove Sprogø i rollen som Villy i et stykke om mennesker og deres forhold, om kærlighed og desperation.Finn Methling (1917-2010), dansk forfatter og dramatiker. Skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne "Fornægteren" (1950) og "Stjernefloden" (1959). Men det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, "Dagen i morgen" (1950), blev opført på det kongelige teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) var en af de vigtigste figurer i Det Moderne Gennembrud. Han behandlede i sine værker kontroversielle emner som kvinders rettigheder, minoriteter og moralsk hykleri, blandt andet i det verdensberømte drama "Et dukkehjem" om Nora, der forlader sin familie til fordel for personlig frihed.I 1960 producerede Elias Bredsdorff et radiospil med to imaginære interviews med den da afdøde Henrik Ibsen. Dette er bogversionen af denne produktion. Interviewene er altså ikke baseret på autentiske citater, men på Ibsens breve, taler og uddrag af private samtaler. Den første del beskæftiger sig med Ibsens værker, mens den anden del er Ibsens personlige meninger om forfatterskab i almindelighed. En underholdende og omhyggelig dramatisering om en af de vigtigste nordiske dramatikere.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"Den fortællende film" er en æstetisk gennemgang af spillefilmen og dens fortælletekniske greb. Med udgangspunkt i litteratur- og filmvidenskabelige teorier og med eksempler fra 800 film dykker bogen ned i begreber som filmsprog og filmfortælling, fortælleren, handlingsplan og fortælleplan, fortælle-komponenter og komposition.Den danske filmforsker og forfatter Peter Schepelern (f. 1945) har gennem et helt liv forsket i film og formidlet sin viden på utallige måder. Han blev i 1973 den første danske magister i filmvidenskab, og han har i flere omgange været medredaktør på filmmagasinet "Kosmorama". Peter Schepelern har blandt andet skrevet bøger om Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og Per Fly, og han er desuden forfatter til flere fagbøger om film og filmkunst og til et par romaner.

Nedslag i film og filmbegivenheder, sidespring til musik, politik og psykoanalyse, set med filminstrukrøren Christian Braad Thomsens blik og intellekt.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

En biografi om en af den franske nybølges helt store skikkelser Jean-Luc Godard.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse."Christian Braad Thomsens bog om den franske filminstruktør Jean-Luc Godard er en sjældenhed og en begivenhed."– Anders Bodelsen, Politiken.

I Fassbinders spejl er en analyse af Rainer Werner Fassbinders arbejde for film, teater, radio og TVDen danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Bente Clod, der er uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, giver praktisk vejledning i, hvordan man bygger et manuskript op fra grunden til en visuel handling. Bogen styrer læseren igennem skriveprocessen, så man ender med et færdigt filmmanuskript. Forfatteren giver et væld af trin for trin opgaver, der skærper forfatterens blik på sin tekst, evnen til at visualisere og muligheden for at forbedre de håndværksmæssige færdigheder.Bente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik.Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien "Englekraft"."Skriv en film er stærkt handlingsanvisende hele vejen igennem. Fra visualiseringsøvelserne i første del bevæger den sig videre i sceniske konstruktioner og fører langsomt læseren ind i berettermodellens forskellige stadier, og følger hele projektet til dørs indtil den sidste gennemskrivning. (…) mange af metodens grundspørgsmål kan bruges til at få sit projekt på ret køl igen, hvis det for alvor er ved at kuldsejle. Alene bogens omfattende checkliste i forhold til persontegning, ville løfte kvaliteten og troværdigheden i mange danske fiktionsfilm, hvis den blev taget i anvendelse, inden den sidste hånd blev lagt på værket." - Henrik Vesterberg, Politiken"Billedsansen opøves, og man udfordres konstant til at tænke i billeder frem for i ord. Det er tydeligt, at forfatteren selv er skabende og igennem kurser har haft en bunke elever at afprøve sine opgaver på." - Anja Hitz, Ekstra Bladet

Store filminstruktørerne som Luis Buñuel, Pier Paolo Pasolini, Robert Bresson, Jean-Luc Godard, Jean-Marie Straub og Andrej Tarkovskij og deres film sættes under Christian Braad Thomsens lup.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Finn Methling var en af de førende danske radiodramatikere, og til trods for, at hørespil i bogform er et sjældent syn, er flere af Methlings radiodramaer også udgivet i dette format.Heriblandt findes de tre hørespil, "Sangen til Hanne", "Héloise og papegøjen" og "Et julespil", der her udgives samlet.Finn Methling (1917-2010), dansk forfatter og dramatiker. Skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne "Fornægteren" (1950) og "Stjernefloden" (1959). Men det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, "Dagen i morgen" (1950), blev opført på det kongelige teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

Med hørespilparodien "Terminen på Aljegården" bragte Hans Scherfig i 1939 et muntert bidrag til diskussionen om de dårlige hørespil … et bidrag, som trods bragende succes ved private opførsler aldrig kom i æteren. Nu genopstår det spøgefulde spil i denne samling debatindlæg, der lægger hovedvægten på satiriske temaer."Angående sundhed" behandler det forunderlige i, at lægevidenskaben til enhver tid har forstået at fremstille diverse aktuelle ulemper som fremmende for folkesundheden, mens Hans Scherfig i de fyldige kapitler om "Satirikere i det 18. århundrede", "Kong Jürgensen" og "Kaptajnen fra Köpernick" fortæller om skikkelser fra fortiden, som har interesseret ham.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Palle Rosenkrantz var en yderst alsidig fortæller og forfatter. Blandet andet skrev han historiske romaner, krimier og kritiske retsdramer og samfundsromaner. Derudover også denne samling radiofortællinger. Titlen her, "Hvad er vi mennesker? sagde hvalfisken", referer til et ordsprog, som symboliserer menneskelig svaghed eller ufuldkommenhed.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Palle Rosenkrantz, (1867-1941), startede sin forfattergerning efter en konkurs i 1898, hvor han opgav sin juridiske karriere til fordel for en tilværelse som erhvervsforfatter. Hans forfatterskab hører til samtidens allermest omfangsrige og spænder fra roman og drama til debat- og personhistoriske værker. Rosenkrantz slog dog især igennem som dansk pioner inden for krimigenren og udgav i alt godt et dusin romaner og tre novellesamlinger i genren. Siden 1987 har Det Danske Kriminalakademi årligt uddelt en "Palle Rosenkrantz-pris" til indstillede kandidater.

"Filmtrilogi" indeholder manuskripterne til tre forskellige film og læses som en fortløbende fortælling. Manuskripterne giver publikum – der nu bliver til læsere – muligheden for et mere dybdegående studie af de billeder, der vises på skærmen. Tekstens selvstændige funktion giver et nyt lag til helhedsoplevelsen af det kunstværk, som tog sit udgangspunkt i lærredets levende billeder.Ingmar Bergman (1918-2007) var en svensk teater- og filminstruktør, der med sine mange film og mere end 150 teateropsætninger igennem det meste af sin karriere vakte international opsigt. Bergman skrev langt de fleste manuskripter selv og udgav bøger indeholdende blandt andet filmmanuskripter ("Filmtrilogi" fra 1963) og refleksioner over og repræsentation af sin kunst ("Persona" fra 1967).

I 1979 blev bragte Danmarks Radio halvanden times portrætudsendelse om og med den folkekære danske forfatter, Klaus Rifbjerg, og det er denne radiomontage, som her er udgivet. Bogen giver et personligt indblik i Rifbjergs forfatterskab, og samtalen falder blandt andet på kunsten som en art etisk pædagogik og om miste sin identitet, når ansvaret overgives til andre.Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. I 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen, og i 1969 som lektor ved Danmarks lærerhøjskole. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform.

"Erindringens indvielse" er baseret på fem radioforedrag om hukommelse og forholdet mellem det at huske og erindringer. Med udgangspunkt i fem store danske levnedskildrere (H.C. Andersen, Meïr Goldsmith, Johanne Luise Heiberg, Martin Andersen Nexø og Knuth Becker) søger Niels Birger Wamberg at vise, hvordan disse kunstnere løfter det tilfældigt huskede op og skaber en kunstens erindring.Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. Allerede i 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen, og i 1969 blev han ansat som lektor ved Danmarks lærerhøjskole. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform, blandt andet "Sandheden er fuld af løgn" om Klaus Rifbjerg (1980).

"Vi, der var så ulykkelige og lykkelige – at opleve alt dette, vi ved, at engelsk radio ikke er en flygtig episode i vort liv. Vi ved, at den blev selve vort åndelige livs forudsætning. Så længe vi lever, vil vor dybeste taknemmelighed kalde BBC. Og myten om var redning skal og vil vi lade leve videre i det Danmark, der kommer efter os."Efter Danmarks befrielse i 1945, blev den folkekære danske forfatter Erling Kristensen udvalgt til at holde takketalen fra det danske folk til BBC, den radiokanal, der blev danskernes øre ud mod omverdenen, da landet lå indhyllet i nazismens skygge. Erling Kristensens tale er smuk og bevægende og udtrykker både den store sorg og ængstelse, besættelsen vakte i det danske folk, men også den lettelse og glæde, der gled over landet, da vi endeligt blev befriet.Den danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk, svensk.

Michael er et skvat. Han er for blød, for forstående og magter hverken at få kæresten Anette med i seng eller slå nogle af parrets lyn-avlende kaniner ihjel. Faktisk kan kaninerne alt det, som Michael ikke kan. De kan knalde og det med et tempo, som gør Michael misundelig. Anette håner Michael for ikke at være mand nok. Men en dag tager fanden ved Michael, og så tager han Anette ved højlys dag på en parkeringsplads. Samme dag slår Michael også en kanin ihjel. Anette jubler over den nye mandige Michael, lige indtil det begynder at blive for meget, og handyret Michael pludselig ikke er til at styre længere.Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Historiker og dr.phil modtog i 1973 DRs Rosenkjær-pris for sin formidling af 2. verdenskrig og dens komplekser. I "Myte og sandhed i besættelseshistorien" kan man læse de radio-forelæsninger, som Aage Trommer holdt i forbindelse med prisoverrækkelsen. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n

Dette er historien om alletiders mest folkekære filmserie, Olsen-banden. De 13 film om Olsen-banden, som Erik Balling instruerede, var kulminationen på en mangeårig søgen efter det helt rigtige udtryk og den helt rigtige måde at bruge hans foretrukne genre, folkekomedien, på. Generationer af danskere har siden hen leet med."Egon vil vise, at han virkelig du’r til noget, Benny, at han er lige så smart, som han selv tror, mens Kjelds drøm om det store kup udspringer af forestillingen om, at det vil fritage ham for Yvonnes evige plagen om penge til nyanskaffelser, konfirmationer, og hvad hun ellers får kig på. De krav, der stilles til dem, er i virkeligheden ikke større end de krav, der stilles til andre mennesker. Men Banden består af arketyper. De er morsomme, men der er ingen af dem, der har humor. Egon er helt blottet for humor. Hvis Benny har nogen, er den meget plat, og Kjeld griner slet ikke af noget som helst."- Erik Balling. Citat fra bogen