TV

Thor hader at blive vækket midt om natten. Han hader også, når hans datter Trut er irriterende frisk. Da Alvis banker på en sen nattetime, er Trut straks belastende nysgerrig. Thor vrisser af hende og åbner døren for en mand, han først ikke kan genkende. Men Alvis, der ligesom Trut er irriterende frisk, minder ham om, at de har mødt hinanden på et værtshus et par aftner før. Det forklarer, hvem han er, men ikke hvad han laver hos Thor på denne tid. Langsomt begynder aftenens oplevelser at vende tilbage.Tv-manuskriptet ”Thor og Alvis” udkom første gang i 1972.Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

”Det gode fjernsyn” er en bog om det danske fjernsyns fejltagelser og fortjenester frem til den sidste del af det 20. århundrede. Den kigger kritisk, men konstruktivt på de danske fjernsynsseeres vaner og værdier, men også på dem, der laver fjernsyn og bestemmer retningen. Bogen udkom første gang i 1984, da der var sket et nybrud i dansk fjernsyn. TV2 var kommet til, og det samme var satellit-tv og video, og med dem en masse dilemmaer, udfordringer og behov for debat.John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

Un humorista que hizo reír a millones de personas. Un final trágico.Robin Williams había comenzado su carrera con hitos como el protagónico en “Mork & Mindy”, pero fueron sus películas de los ´80 y ´90 las que lo grabaron en la memoria colectiva. Quedó ampliamente demostrado lo versátil que era en actuaciones como las de “Mrs. Doubtfire”, “La sociedad de los poetas muertos”, “Jumanji”, “Good Will Hunting”, la voz del Genio en “Aladdin”, “Patch Adams”…Era tan complejo como algunos de sus personajes. Llevó con altibajos sus problemas de adicciones con las drogas y el alcohol. Podía ser muy amistoso y solidario. En 2014, aquejado por el sufrimiento de una enfermedad que no le terminaban de diagnosticar, decidió suicidarse. Y nos hizo preguntarnos: ¿cómo podía llegar a ese abismo personal alguien que brindaba tanta alegría?Este audiolibro está narrado en español latino

Czy znane popkulturowe produkcje takie jak ,,Lśnienie" Kinga, film ,,Mała Miss", seriale ,,Californication" i ,,Czysta krew" są tylko niewymagającą rozrywką dla mas, czy mogą też stanowić okno, przez które warto podglądać i odkrywać dzieła kultury wysokiej? Czy aria operowa w reklamie sieci komórkowej albo gangsterska ekranizacja Romea i Julii to haniebna profanacja klasyków kultury czy raczej udana próba komercjalizacji, a przede wszystkim przybliżenia ich młodemu odbiorcy? Jak bardzo nieznajomość lub ignorowanie powszechnych zjawisk popkultury wpływa na rozumienie tego, czego doświadczamy w życiu codziennym?Na te i podobne pytania stara się odpowiedzieć Joanna Bogusławska, która na kartach Popkultury przeanalizowała wartość i potencjał omawianego zjawiska, przybliżając nie tylko produkcje dobrze znane w Polsce, lecz również te, które dopiero czekają u nas na odkrycie. W XXI wieku granica między kulturą wysoką a niską zaciera się coraz bardziej. Doceniane są potrzeby odbiorcy masowego, który otrzymuje produkty coraz lepszej jakości, a sama popkultura w widoczny sposób kształtuje naszą rzeczywistość.Jeśli interesują cię zjawiska popkulturowe w telewizji, kinie oraz literaturze i chcesz wiedzieć, jak wiele w nich cennych odniesień do tzw. kultury wysokiej, ta publikacja na pewno przypadnie ci do gustu. Można ją potraktować jako inspirację do własnych poszukiwań rozrywki w wolnym czasie albo tematu na artykuł o kulturze popularnej.Joanna Bogusławska jest filologiem angielskim, ukończyła studia licencjackie w Pomorskiej Wyższej Szkole Humanistycznej w Gdyni, tytuł magistra uzyskała na Uniwersytecie Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy. Od lat pracuje jako lektor w szkole językowej. Opublikowała artykuły na łamach magazynów: „The Teacher", „Kino" oraz na wielu stronach internetowych, m.in. Stephenking.pl. oraz www.stephen-moyer.net. Wiosną 2011 roku ukazała się jej książka napisana wraz z Agatą Mioduszewską pt. ,,Teaching English through Culture, Teaching Culture through English". Interesuje się popkulturą amerykańską oraz Kanadą, a w wolnych chwilach sięga po dzieła autorstwa Stephena Kinga, Billa Brysona i Tennessee Williamsa.

Den amerikanske præsident og ikke mindst det politiske arbejde omkring embedet er et brandvarmt emne i populærkultur, og ikke mindst i tv-serier, hvor det politiske arbejde er blevet portrætteret både idealiseret, komisk og dystert. I dette afsnit af ‘POTUS’ får dine værter Peter Keldorff og Anders Agner Pedersen kvalificeret hjælp fra serie- og filmanmelder Ann Lind Pedersen til at guide dig til de bedste serier om amerikansk politik og dets højeste embede.POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.Peter Keldorff er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Han har gennem flere år arbejdet på DR’s udlandsredaktion, hvor han blandt andet dækkede USA. Har af flere omgange boet og arbejdet i USA, blandt andet i Californien og senest Washington D.C. Tilknyttet Kongressen.com som indenrigsanalytiker.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Esta contundente obra se consolida como el análisis definitivo de la serie Twin Peaks tanto en sus temporadas iniciales en los años 90 como en la rotunda y más reciente tercera temporada. Mucho más allá de la recolección de datos o anécdotas, Universo Twin Peaks nos lleva de la mano a través de las cortinas rojas de los entresijos tanto de la serie en sí como de sus ramificaciones más alejadas y lyncheanas. Imprescindible para cualquier aficionado a la serie y a lo audiovisual en general.Javier J. Valencia es un autor y divulgador nacido en Bilbao en 1977. Guionista de formación y empleo, es también uno de los responsables de la página web de género El Pájaro Burlón. Asimismo, ha impulsado varios fancines y colaborado en numerosas webs y publicaciones sobre cine.

I anden del af serien "Alt om britisk periodedrama" går Lise Lotte Frederiksen tæt på nogle af de velkendte og elskede tv-succeser fra de seneste år, nemlig serien "Downtown Abbey" samt serien "Belgravia". Væbnet med engagement og et stort katalog af viden, fremlægger Lise Lotte Frederiksen disse herlige serier, og diskuterer hvad det er, de kan. Hun vender også 70’er-klassikeren "Upstairs, Downstairs", og kommer således godt og alsidigt rundt i tv-historiens periodedrama-pletskud.I denne podcastserie i 3 dele kan du få indblik i et bredt udvalg af de storslåede, britiske serier, som vi kender som periodedramaer, eller kostumedramaer, som de også kaldes. Lise Lotte Frederiksen fortæller med indlevelse og stort vid om serier som \"Downtown Abbey\", \"The Tutors\" og \"Peaky Blinders\". Samtidig inddrager hun litteraturhistorien og bruger den til at sammenstykke et helt og interessant billede af genren i tv-historien.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Periodedrama, historisk drama eller kostume drama? Kært barn har mange navne. I første del af serien " Alt om britisk periodedrama" introduceres du til genren med de mange navne. Lise Lotte Frederiksen zoomer ind på den særlige type drama, som typisk skildrer livet i de store slægters huse i løbet af forskellige perioder i Storbrittaniens lange og alsidige historie. I dette afsnit vender Lise Lotte Frederiksen også serien "The Tutors", og fortæller om fascinationen for netop denne tid, som serien udspiller sig i.I denne podcastserie i 3 dele kan du få indblik i et bredt udvalg af de storslåede, britiske serier, som vi kender som periodedramaer, eller kostumedramaer, som de også kaldes. Lise Lotte Frederiksen fortæller med indlevelse og stort vid om serier som "Downtown Abbey", "The Tutors" og "Peaky Blinders". Samtidig inddrager hun litteraturhistorien og bruger den til at sammenstykke et helt og interessant billede af genren i tv-historien.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I tredje og sidste afsnit af podcastserien "Alt om britisk periodedrama" kommer du sammen med Lise Lotte Frederiksen endnu engang godt og grundigt rundt i periodedramaets spændende repertoire. Afsnittet fokuserer på 80’er-hittet "Brideshead Revisited" og den moderne klassiker "Peaky Blinders". Derudover inddrager Lise Lotte Frederiksen de to ikoniske forfattere, Jane Austen og Charles Dickens, for at undersøge briternes særlige dygtighed hvad angår historiefortælling. God fornøjelse!I denne podcastserie i 3 dele kan du få indblik i et bredt udvalg af de storslåede, britiske serier, som vi kender som periodedramaer, eller kostumedramaer, som de også kaldes. Lise Lotte Frederiksen fortæller med indlevelse og stort vid om serier som "Downtown Abbey", "The Tutors" og "Peaky Blinders". Samtidig inddrager hun litteraturhistorien og bruger den til at sammenstykke et helt og interessant billede af genren i tv-historien.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Handlingen i "Brevet" starter i 1896, da Regine føder en lille dreng. Bedst som hun og hendes mand diskuterer, hvad de dog skal kalde barnet, banker pigen på og fortæller, at der står tre herrer og venter på at aflægge visit. Det viser sig ikke at være hvem som helst. Det er ingen andre end Sokrates, Jesus og Freud, der vil se den lille dreng!Der blev gjort store øjne, da Soya i 1964 klaskede manuskriptet til "Brevet" på tv-chefernes bord med forventning om at få det iscenesat og sendt på landsdækkende tv. Det gik ikke, som han havde håbet, men heldigvis er historien lige så morsom og mærkelig at læse som bog, som det ville være at se den opført.Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere.Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

Drama og anden form for fiktion har i mange år været noget af det mest populære på tv-skærme verden over. Ib Bondebjergs bog "Elektroniske fiktioner" fra 1993 fortæller om nogle af tv-mediets vigtigste genrer, nemlig tv-føljetonen – også kendt som tv-serien. Med udgangspunkt i nogle af samtidens mest populære og skelsættende tv-serier – "Matador", "Nye tider", "Europa i flammer", "Holocaust", "Den syngende detektiv", "Heimat" og "Twin Peaks" – fortæller Ib Bondebjerg om de forskellige genrer, hvad der definerer dem, og hvad vi som seere får ud af dem ud fra et æstetisk, psykologisk og historisk perspektiv.Ib Bondebjerg (f. 1947) er professor emeritus ved Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Medier og samfund" (sammen med Ulla Bondebjerg), "Elektroniske fiktioner" samt en lang række artikler om litteratur, film, tv og radio.

"Den fortællende film" er en æstetisk gennemgang af spillefilmen og dens fortælletekniske greb. Med udgangspunkt i litteratur- og filmvidenskabelige teorier og med eksempler fra 800 film dykker bogen ned i begreber som filmsprog og filmfortælling, fortælleren, handlingsplan og fortælleplan, fortælle-komponenter og komposition.Den danske filmforsker og forfatter Peter Schepelern (f. 1945) har gennem et helt liv forsket i film og formidlet sin viden på utallige måder. Han blev i 1973 den første danske magister i filmvidenskab, og han har i flere omgange været medredaktør på filmmagasinet "Kosmorama". Peter Schepelern har blandt andet skrevet bøger om Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og Per Fly, og han er desuden forfatter til flere fagbøger om film og filmkunst og til et par romaner.

Nedslag i film og filmbegivenheder, sidespring til musik, politik og psykoanalyse, set med filminstrukrøren Christian Braad Thomsens blik og intellekt.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

En biografi om en af den franske nybølges helt store skikkelser Jean-Luc Godard.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse."Christian Braad Thomsens bog om den franske filminstruktør Jean-Luc Godard er en sjældenhed og en begivenhed."– Anders Bodelsen, Politiken.

I Fassbinders spejl er en analyse af Rainer Werner Fassbinders arbejde for film, teater, radio og TVDen danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Bente Clod, der er uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, giver praktisk vejledning i, hvordan man bygger et manuskript op fra grunden til en visuel handling. Bogen styrer læseren igennem skriveprocessen, så man ender med et færdigt filmmanuskript. Forfatteren giver et væld af trin for trin opgaver, der skærper forfatterens blik på sin tekst, evnen til at visualisere og muligheden for at forbedre de håndværksmæssige færdigheder.Bente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik.Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien "Englekraft"."Skriv en film er stærkt handlingsanvisende hele vejen igennem. Fra visualiseringsøvelserne i første del bevæger den sig videre i sceniske konstruktioner og fører langsomt læseren ind i berettermodellens forskellige stadier, og følger hele projektet til dørs indtil den sidste gennemskrivning. (…) mange af metodens grundspørgsmål kan bruges til at få sit projekt på ret køl igen, hvis det for alvor er ved at kuldsejle. Alene bogens omfattende checkliste i forhold til persontegning, ville løfte kvaliteten og troværdigheden i mange danske fiktionsfilm, hvis den blev taget i anvendelse, inden den sidste hånd blev lagt på værket." - Henrik Vesterberg, Politiken"Billedsansen opøves, og man udfordres konstant til at tænke i billeder frem for i ord. Det er tydeligt, at forfatteren selv er skabende og igennem kurser har haft en bunke elever at afprøve sine opgaver på." - Anja Hitz, Ekstra Bladet

Store filminstruktørerne som Luis Buñuel, Pier Paolo Pasolini, Robert Bresson, Jean-Luc Godard, Jean-Marie Straub og Andrej Tarkovskij og deres film sættes under Christian Braad Thomsens lup.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

"Filmtrilogi" indeholder manuskripterne til tre forskellige film og læses som en fortløbende fortælling. Manuskripterne giver publikum – der nu bliver til læsere – muligheden for et mere dybdegående studie af de billeder, der vises på skærmen. Tekstens selvstændige funktion giver et nyt lag til helhedsoplevelsen af det kunstværk, som tog sit udgangspunkt i lærredets levende billeder.Ingmar Bergman (1918-2007) var en svensk teater- og filminstruktør, der med sine mange film og mere end 150 teateropsætninger igennem det meste af sin karriere vakte international opsigt. Bergman skrev langt de fleste manuskripter selv og udgav bøger indeholdende blandt andet filmmanuskripter ("Filmtrilogi" fra 1963) og refleksioner over og repræsentation af sin kunst ("Persona" fra 1967).

"Jeg bliver lidt provokeret, når kvaliteten af standup skal vurderes i forhold til, om det er politisk satire. Men jeg bliver også provokeret over, at jeg overhovedet går op i det. Jeg burde være fuldstændig ligeglad, for jeg laver det, jeg synes er sjovt. Og det vigtige for mig er at undgå klichéfyldte parforholdsjokes, der tager afsæt i en kvinde, som kommer ind i lokalet og spørger: "ser min røv stor ud i den her?" – Tobias DybvadI "Humor på hjernen" møder vi seks af Danmarks største standuppere – Simon Talbot, Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Sanne Søndergaard, Brian Lykke og Tobias Dybvad. Hver især fortæller de, hvad der sker i deres hjerne, når humoren bliver til, hvor kommer inspirationen fra, og hvad kan standuppen bruges til ud over bare et godt grin.Lea Holtze er freelancejournalist og har blandt andet skrevet for Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Louise Graa Christensen arbejder som journalist og kommunikationsmedarbejder ved Københavns Universitet. Sammen har de skrevet interviewbogen "Humor på hjernen" om danske standuppere.

Dette er historien om alletiders mest folkekære filmserie, Olsen-banden. De 13 film om Olsen-banden, som Erik Balling instruerede, var kulminationen på en mangeårig søgen efter det helt rigtige udtryk og den helt rigtige måde at bruge hans foretrukne genre, folkekomedien, på. Generationer af danskere har siden hen leet med."Egon vil vise, at han virkelig du’r til noget, Benny, at han er lige så smart, som han selv tror, mens Kjelds drøm om det store kup udspringer af forestillingen om, at det vil fritage ham for Yvonnes evige plagen om penge til nyanskaffelser, konfirmationer, og hvad hun ellers får kig på. De krav, der stilles til dem, er i virkeligheden ikke større end de krav, der stilles til andre mennesker. Men Banden består af arketyper. De er morsomme, men der er ingen af dem, der har humor. Egon er helt blottet for humor. Hvis Benny har nogen, er den meget plat, og Kjeld griner slet ikke af noget som helst."- Erik Balling. Citat fra bogen