Filmhistorie, filmteori og filmkritik

Lihaskimppuja, ruumiita ja räjähdyksiä!Yhdysvaltojen vauhtisokea 1980-luku marssitti valkokankaalle joukon hurjia ja osin koomisiakin toimintasankareita. Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone ja muut kovanaamat löysivät heti tiensä yleisön sydämiin ja valloittavat edelleen yhä uusia toiminnan, testosteronin ja hulvattoman kohelluksen faneja. Kulttiklassikoissa ei ollut kuitenkaan kyse pelkästä räiskinnästä – valkokankaalla sivuttiin lisäksi aikakauden poliittisia käänteitä sekä Vietnamin sodan traumaa, josta Rambokin oireili.Esa Mäkijärven "Rautainen 80-luku" kertoo viihdyttävästi 80-luvun toimintaelokuvien tarinan. Kasarin ytimiä pureksiva tietoteos hauskuuttaa yksityiskohtaisilla elokuva-arvioillaan mutta myös valottaa aikakauden elokuvatuotannon laajempaa kontekstia. Pakollista luettavaa kaikille elokuvan ja toiminnan ystäville!Esa Mäkijärvi (s. 1984) on toimittaja, kriitikko ja monipuolinen kirjailija, joka on kirjoittanut runoja, kaksi romaania ja useita tietokirjoja.

”Min far var der. Han var med på optagelsen. Og han overlevede.” Under slutningen af Anden Verdenskrig bliver den store stumfilmsinstruktør GW Pabst (1885-1967) sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. Selv om hukommelsen efterhånden svigter, skal Pabsts gamle kameramand fortælle historien om ham i et TV-program årtier senere. Før krigen forsøgte Pabst først uden held at få succes under Californiens sol i Hollywood. Sammen med sin familie vendte han tilbage til det Europa, som han oprindeligt flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen står for døren. Her modtages han nu med åbne arme. Lysspil er en stor roman om de enorme menneskelige omkostninger krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. Pabst arbejdede videre efter krigen, men var slukket. Hans tanker kredsede kun om de syv ruller med filmen, som forsvandt i en rygsæk på togstationen i Wien under flugten. Daniel Kehlmann er Tysklands bedst sælgende forfatter siden Anden Verdenskrig. På dansk er bl.a. udkommet Opmåling af verden, F og senest Tyll. Daniel Kehlmann (1975) er født i München, og bor i Wien, Berlin og New York.

Tal vez más que cualquier otro director, Alfred Hitchcock ha dejado una huella profunda en la manera de mirar y hacer cine.Algunas de sus escenas (como la de la ducha en "Psicosis") son recordadas incluso por quienes nunca vieron una de sus películas. Películas atrapantes como pocas, gracias a los guiones elaborados pero ágiles y a sus innovaciones fílmicas, por ejemplo al colocar la cámara decididamente en la perspectiva de un personaje."Vértigo", "Los pájaros", "La ventana indiscreta": el cine de Hitchcock nos hace preguntarnos por la personalidad compleja que estaba detrás de esas obras, y el mismo maestro del suspenso se encargó de envolver de ficción buena parte de su biografía...

"Dansk stumfilm" er en smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år. Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.

Czy znane popkulturowe produkcje takie jak ,,Lśnienie" Kinga, film ,,Mała Miss", seriale ,,Californication" i ,,Czysta krew" są tylko niewymagającą rozrywką dla mas, czy mogą też stanowić okno, przez które warto podglądać i odkrywać dzieła kultury wysokiej? Czy aria operowa w reklamie sieci komórkowej albo gangsterska ekranizacja Romea i Julii to haniebna profanacja klasyków kultury czy raczej udana próba komercjalizacji, a przede wszystkim przybliżenia ich młodemu odbiorcy? Jak bardzo nieznajomość lub ignorowanie powszechnych zjawisk popkultury wpływa na rozumienie tego, czego doświadczamy w życiu codziennym?Na te i podobne pytania stara się odpowiedzieć Joanna Bogusławska, która na kartach Popkultury przeanalizowała wartość i potencjał omawianego zjawiska, przybliżając nie tylko produkcje dobrze znane w Polsce, lecz również te, które dopiero czekają u nas na odkrycie. W XXI wieku granica między kulturą wysoką a niską zaciera się coraz bardziej. Doceniane są potrzeby odbiorcy masowego, który otrzymuje produkty coraz lepszej jakości, a sama popkultura w widoczny sposób kształtuje naszą rzeczywistość.Jeśli interesują cię zjawiska popkulturowe w telewizji, kinie oraz literaturze i chcesz wiedzieć, jak wiele w nich cennych odniesień do tzw. kultury wysokiej, ta publikacja na pewno przypadnie ci do gustu. Można ją potraktować jako inspirację do własnych poszukiwań rozrywki w wolnym czasie albo tematu na artykuł o kulturze popularnej.Joanna Bogusławska jest filologiem angielskim, ukończyła studia licencjackie w Pomorskiej Wyższej Szkole Humanistycznej w Gdyni, tytuł magistra uzyskała na Uniwersytecie Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy. Od lat pracuje jako lektor w szkole językowej. Opublikowała artykuły na łamach magazynów: „The Teacher", „Kino" oraz na wielu stronach internetowych, m.in. Stephenking.pl. oraz www.stephen-moyer.net. Wiosną 2011 roku ukazała się jej książka napisana wraz z Agatą Mioduszewską pt. ,,Teaching English through Culture, Teaching Culture through English". Interesuje się popkulturą amerykańską oraz Kanadą, a w wolnych chwilach sięga po dzieła autorstwa Stephena Kinga, Billa Brysona i Tennessee Williamsa.

La cultura de la Belle Époque idolatraba a los cazadores de imágenes. Los pintores, retratistas y cineastas se habían convertido en notarios de la alegría de vivir burguesa. En ese contexto, los Lumière encarnarán el modelo de este arquetipo social. Su descubrimiento de la instantánea, con la que fijan la realidad en impresiones, es el primer paso del arte cinematográfico, la vida en movimiento.Con el mismo frenesí inventor de los Lumière, Jean Flandrin, empleado de la familia, visitará al padre del impresionismo, Claude Monet, para encontrar respuestas cromáticas. Las tribulaciones afectivas del químico de los Lumière, las artimañas policiales en el París de fin de siglo, el diálogo entre la pintura y el cine conforman una trama que culmina en la conquista de la foto en colores. Este optimismo fugaz quedará enterrado en las trincheras de la Gran Guerra, sin embargo, en adelante, la memoria pasará a leerse en imágenes.Este audiolibro está narrado en castellano.Pedro García Martín es un escritor español, catedrático de Historia Moderna por la Universidad Autónoma de Madrid. Es escritor de ensayo y de narrativa histórica. En 2008 recibió el Premio Ciudad de Salamanca por su novela «El químico de los Lumière».

Den polske filminstruktør Krzysztof Kieślowski opnåede stor anerkendelse før hans død i 1996. Gennemgående temaeri hans film er kærlighed som metafysisk kraft, menneskers afstand til livet, eksistentielle valg, livsløgne og selvbedrag. Den høje status skyldes også det særegne filmsprog, som Kieślowski udviklede. Filmene er på engang enkle og komplicerede, realistiske og symbolske, moderne og umoderne. Bogen går i dybden med alt fra den visionære "Jeg – en amatør", mesterværket "Blind kærlighed", tv-serien "Dekalog" samt trilogien "Blå", "Hvid" og "Rød".Erik Svendsen er cand. mag. i nordisk filologi og filmvidenskab. Til daglig er Svendsen lektor ved RUC, hvor han blandt andet underviser i dansk litteraturhistorie, medieanalyse og kulturjournalistik. Udover sit virke som underviser og forsker er Erik Svendsen forfatter til en række bøger om medier og litteratur.

Stanley Kubrick è stato uno dei registi più influenti del Novecento. "Arancia meccanica", "Eyes Wide Shut", "Full Metal Jacket", "Lolita", "2001: Odissea nello spazio", "Shining" sono solo alcuni dei titoli entrati nella leggenda del cinema e destinati a rimanervi per l’eternità. Il segreto del suo successo? Una meticolosa perfezione nelle ambientazioni, la maniacale costruzione dei personaggi, ma, soprattutto, la sua personalità visionaria. Sono questi gli ingredienti che consentono a Kubrick di differenziarsi dalla maggior parte dei suoi colleghi e che lo rendono così abile da riuscire a padroneggiare il linguaggio di ogni genere cinematografico con una maestria impareggiabile, dall’horror, alle storie d’amore, fino alle riflessioni sulla guerra.Chiara Rebutto si descrive come una creativa, una sceneggiatrice e un’appassionata di storie. In seguito al conseguimento della laurea in Scrittura e produzione per la fiction e il cinema all'Università Cattolica di Milano, l'autrice si dedica alla professione di ghostwriter e copywriter per la pubblicità. Nel 2009 vince il concorso internazionale "Family and Italian Style", per poi avviare la sua carriera nell’ambito redazionale televisivo. Tra le opere principali di Chiara Rebutto ricordiamo le biografie di Elvis e Stanley Kubrick.

Pier Paulo Pasolini var en betydningsfuld skikkelse I 1970‘ernes politiske liv og I det italienske kunstmiljø.Christian Braad Thomsen tager psykoanalytisk livtag med Pasolinis film og essay. Biografien rummer også en samfundsanalyse og kaster lys over det modsætningsfulde forhold mellem Pasolinis karakter og værk.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Asta Nielsen var en af stumfilmens største stjerner og regnes for det første danske sexsymbol. Hendes film blev set i både Danmark, Tyskland og USA, og nogle kalder hende den første internationale filmstjerne.Portrættet af Asta Nielsen er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen, Karen Blixen, Liva Weel, Anna Ancher, Niels Bohr, Kaj Munk, Knud Rasmussen og Jørn Utzon.Anne-Sofie Storm Wesche, født 1973, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

Hvorfor bliver vi tiltrukket og fascineret af uhyggelige hændelser i fiktiv form? Hvad er det, der gør, at vi ligefrem nyder at læse en roman eller se en film om en patologisk voldsforbryder, som vi under ingen omstændigheder ville have lyst til at møde i virkeligheden? Hvordan går det til, at personer, der ellers virker sunde og fornuftige, nyder det kolde gys, når vampyren blotter tænderne, og når psykopaten hæver øksen eller retter geværet mod et uskyldigt offers hoved? Og er offeret nu også altid helt uskyldigt?I bogen ”I lyst og død” dykker Rikke Schubart ned i gysets anatomi og gyserens historie. Bogen udkom første gang i 1993.Rikke Schubart (f. 1966) er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskaber på RUC og har udgivet en lang række artikler og bøger om film, køn, kultur og medier.

Kontroversiel, historisk bog kortlægger den danske filmbranches samarbejde med Nazi-Tyskland under Besættelsen. Hitler og arkitekterne bag Det Tredje Rige var i høj grad klar over filmmediets anvendelighed som propagandamaskine. Danmark havde hidtil været filmisk foregangsland under stumfilmsperioden, og tyskerne sørgede for at udnytte denne ekspertise til egen fordel. Det er en fortælling om, hvordan folk, også selvom de ikke var nazister, i realiteten gennemførte nazisternes ønsker. Det er ikke nogen sort-hvid fortælling, men en historie om gråzoner, opportunister, kollaboratører og store penge. Bogen er baseret på ny forskning og sprængfyldt med afsløringer af det mildest talt betændte samarbejde med Det Tredje Rige.E-bogen indeholder filmklip, der kan ses direkte i e-bogen i læsesystemer, der understøtter video og hvor visning af online indhold er tilladt. Bagerst i bogen findes desuden en liste over alle videoerne og links til YouTube.Lars-Martin Sørensen, ph.d., er forskningsleder ved Det Danske Filminstitut og er desuden ansvarshavende direktør for deres tidsskrift for filmforskning og filmkultur Kosmorama.