Teater: instruktion og produktion

Karl af Valois er en tragedie med en handling der finder sted i løbet af to dage. Dramaet udspiller sig på et slot i 1500-tallets Paris. De ansatte ved hoffet hvisker i krogene, og der er intriger og utilfredshed rettet mod enkedronningen og hengivenhed for hendes søn, kongen. Stykket er skrevet på vers med rim, som passer til tidens teateropsætninger. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Denne bog udkom første gang i 1888.Adolf Langsted (1864-1919) var romanforfatter, digter og dramatiker. Han var særligt fascineret af Frankrig, især Paris, som han flere gange rejste til. Han oversatte endda franske dramaer til dansk. Herudover var kristendommen meget vigtig for ham, hvilket mærkes i nogle af hans udgivelsers tematikker.

Teatteri oli Konstantin Stanislavskin elämäntehtävä. Hän nosti näyttelijän näyttämön valtiaaksi kerta toisensa jälkeen. Vaikka Stanislavskin opeissa näyttelijällä on laaja vastuu, hänelle oli toisaalta keskeinen kysymys myös se, millä tavalla ohjaajan ja näyttelijän roolit rajautuvat: onko näyttelijä pelkkä alihankkija ohjaajan yrityksessä vai sittenkin itsenäinen "auteur"? Teos suhteuttaa Stanislavskin tärkeitä kysymyksenasetteluja suomalaisen teatterin todellisuuteen.Kokenut ja laajalti arvostettu teatterintekijä Raija-Sinikka Rantala tekee syvällisen tutkimusmatkan Stanislavskin metodiin sekä muiden keskeisten teatteriteoreetikoiden ajatuksiin. Tietoteos nivoo kiehtovan teorian tiiviisti konkreettiseen teatterin työprosessiin ja suomalaisiin käytäntöihin.Raija-Sinikka Rantala (s. 1947) on helsinkiläinen teatteriohjaaja ja kirjailija. Hän on ollut vuosia mukana useissa kansainvälisissä teatterijärjestöissä (mm. johtotehtävissä Kansainvälisessä Teatteri-Instituutissa ITI:ssa) sekä työskennellyt teatterintekijänä ja kouluttajana ympäri maailmaa.

Vuonna 2002 Raija-Sinikka Rantala pääsee ensimmäisenä naisena Moskovan Taiteelliseen Teatteriin ohjaamaan Klovni-näytelmää ja tuomaan kuulun Stanislavski-metodin nykypäivään. Vaikka hän tuntee metodin läpikotaisin ja on valmistautunut hyvin, näyttelijöiden ohjaaminen on odotettua vaikeampaa. Tehokkuuden nimissä harjoituksiin on varattu liian vähän aikaa, ja toisella puolen maailmaa tapahtunut kaikkien aikojen ensimmäinen teatteriin kohdistuva terroriteko järkyttää esiintyjiä. Nyt Rantala erittelee syitä siihen, miksi Klovni-produktio epäonnistui ja sitä esitettiin hänen ohjaamanaan ainoastaan kolme kertaa.Entä jos muistelmat eivät keskittyisikään pelkkiin onnistumisiin? Teatterialan kokenut moniosaaja Raija-Sinikka Rantala käsittelee muistelmateoksessaan alusta alkaen pieleen mennyttä ohjaustyötä, koska uskoo, että myös epäonnistumisista tulee kirjoittaa.Raija-Sinikka Rantala on kirjailija ja teatteriohjaaja, joka on toiminut teatterialan johtajana ja kouluttajana niin Suomessa kuin maailmallakin. Rantalalta on julkaistu useita kirjoja sekä näytelmiä, ja hän on myös dramatisoinut lukuisia teoksia näyttämölle.

"I teatervidenskabelige afhandlinger og artikler fremstilles Reinhardt ofte som blot en viderefører og fuldender af naturalismens illusionsteater. En analyse af Reinhardts opsætning af Strindbergs ’visionære’ dramaer skulle gøre det indlysende, at Reinhardt med disse forestillinger ikke fuldender et bygningsværk, men tværtimod skaber fundamentet til en helt ny teaterstil."Kela Kvam fortæller i afhandlingen her fra 1974 om den tysk-østrigske teaterleder og instruktør Max Reinhardts helt særlige teateropsætninger af den svenske forfatter og dramatiker August Strindbergs skuespil, og om hvad han formåede at tilføre den store forfatters værker, så de fik et nyt og unikt udtryk. I afhandlingen fokuseres der på Max Reinhardts opsætninger af August Strindbergs værker i årene 1912-1921.Kela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.

"Historien om Betty Nansen bliver ingen idealiseret heltindehistorie. Dertil var hun for kantet. Hun kunne være indtagende impulsiv og vittig, men også tyrannisk, egenrådig og arrogant. Betty Nansen nåede i overordentlig grad sit mål. Hun vandt hurtigt frem i første række i sit fag – inden hun fyldte 30 blev hun udråbt til tidens nye kvindeideal på scenen, og i mere end 25 år ledede hun sit eget teater i Frederiksberg Allé og var samtidigt dette teaters førende skuespillerinde og instruktør. Desuden deltog hun med stor myndighed i organisatorisk arbejde og i den teaterpolitiske debat. Men hun måtte kæmpe hårdt for sin position, og kampen var ikke uden omkostninger. Det var dengang ekstra svært for en kvinde at slå sig igennem i et mandsdomineret samfund med sine ’kvindelige’ egenskaber i behold."Kela Kvam fortæller i bogen her fra 1997 om en af dansk teaterhistories største skikkelser; skuespiller og teaterdirektør Betty Nansen. I bogen beskriver hun bl.a., hvilken indflydelse Betty Nansen havde på dansk teater, på den måde en skuespiller optrådte på og på datidens syn på kvinder i teatrets verden.Kela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.

Antoine Artauds mesterværk "Det dobbelte teater" har skabt grundlaget for det moderne absurde franske teater, det totale teater. Bogen er en samling af artikler, foredrag, manifester og breve, og den rummer blandt andet det verdenskendte manifest "Grusomhedens teater" fra 1932. I manifestet vender Artaud sig fra det traditionelle teater som en institution for passiv underholdning. I stedet plæderer han, især med inspiration fra den balinesiske teatertradition, for et teater hvor bevægelser, lyde, scenografi og belysning skaber et terapeutisk fællesskab mellem skuespiller og publikum. Pointen med denne avantgardistiske teaterform er at overskride og bryde med hverdagen og sprogets begrænsninger for at få adgang til nye følelser og erkendelser.Antoine Artaud (1896 - 1948) var en fransk dramatiker, digter, essayist, skuespiller og teaterinstruktør. Han var en af det 20. århundredes store figurer inden for teaterverdenen og europæisk avantgarde og blev især kendt for sit manifest "Grusomhedens teater". Hans vision med grusomhedens teater var en teaterform, der fokuserede på kroppen og dens bevægelser frem for et fokus på sproget og replikkerne. Som skuespiller spillede han blandt andet med i Abel Gances "Napoléon" fra 1927 og Carl Th. Dreyers "Jeanne d’Arc" fra 1928.

Teatret i Lille Grønnegade var den første offentlige scene i Norden, der fremførte skuespil på nationalsproget – heriblandt Ludvig Holbergs komedier. Alligevel ved vi meget lidt om teatrets iscenesættelse af de enkelte værker. I denne bog dykker den danske teaterhistoriker Klaus Neiiendam ned i historien og viser, gennem forskelligt kildemateriale, hvordan teatrets iscenesættelser kan have set ud.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"La gloria engendra crímenes abominables cuando, para alcanzar el renombre y conseguir el elogio, cosas bien vanas, nuestro corazón realiza esfuerzos imposibles.""Trabajos de amor perdido" es una de las primeras comedias escritas por William Shakespeare a finales del siglo XVI. Esta obra es considerada una de las comedias más poéticas y extravagantes del autor, a causa de su uso altamente preciso e intelectual del lenguaje, sus referencias literarias y su estilo."Trabajos de amor perdido" cuenta la historia de Fernando, rey de Navarra, y tres de sus caballeros, Berowne, Longaville y Dumaines. La obra empieza cuando los cuatro hombres juran aislarse del mundo durante tres años para centrarse en sus estudios y alcanzar una mayor sabiduría. El juramento incluye no tener contacto con mujeres, hecho que se vuelve totalmente muy difícil de navegar cuando la princesa de Francia y sus damas visitan al rey.Aunque la princesa y las damas se alojan fuera del castillo, el rey y los caballeros acaban reuniéndose con ellas, y en cuestión de segundos acaban perdidamente enamorados de las damas. En ese momento, se inicia un sutil cortejo a través de cartas que al llegar a su destinación son recibidas con enorme burla a causa de su estilo pedante, lo que producirá una enorme tristeza en los caballeros.A través de múltiples bromas que llevarán a un sinfín de malentendidos, las damas ponen a prueba el amor de los caballeros hasta el punto de no creerse que su amor es real, y que todo es un simple entretenimiento."Trabajos de amor perdido" fue adaptada a la gran pantalla en 2000 por Kenneth Branagh, quien situó la historia en 1930 en vez del siglo XVI para hacerla más accesible a la audiencia.William Shakespeare es considerado como el escritor más significante de la literatura universal. Como dramaturgo Shakespeare escribió tragedias, obras históricas y comedias que aún se ponen hoy día, más de 400 años después. El poeta contemporáneo Ben Johnson comentó sobre Shakespeare en 1623 que "él no pertenecía a una edad, sino que es atemporal."

"Los hombres aconsejan y dan palabras de consuelo para el dolor que no sienten, pero cuando lo prueban, su consejo se vuelve pasión.""Mucho ruido y pocas nueces" fue escrita en 1599 y es considerada como una de las grandes comedias del escritor británico William Shakespeare. Expertos en la obra de Shakespeare consideran "Mucho ruido y pocas nueces" como parte de una trilogía romántica junto a "Como gustéis" y "Noche de reyes".Esta comedia romántica está ambientada en Mesina, Italia, y empieza con la visita de don Pedro de Aragón y sus secuaces al gobernador de Mesina, Leonato, después de luchar en una de las múltiples batallas en las que han participado. Durante esta visita, uno de los caballeros de don Pedro se enamora de la hija del gobernador, Hero, y don Pedro decide poner en marcha un plan para hacer posible la unión entre Claudio, su soldado, y Hero.Como suele ocurrir en este tipo de comedias, el plan fracasa, y pone en marcha un seguido de malentendidos y desgracias que acabarán con la falsa muerte de Hero. Pero por suerte, no todo acaba en desgracia y Shakespeare nos brinda un final feliz lleno de amor y alegría."Mucho ruido y pocas nueces" ha sido adaptada para la gran pantalla varias veces. La versión más exitosa hasta la fecha fue estrenada en 1993 y fue dirigida y protagonizada por Kenneth Branagh (My Week with Marilyn, Harry Potter y la cámara secreta, Thor).William Shakespeare es considerado como el escritor más significante de la literatura universal. Como dramaturgo Shakespeare escribió tragedias, obras históricas y comedias que aún se ponen hoy día, más de 400 años después. El poeta contemporáneo Ben Johnson comentó sobre Shakespeare en 1623 que "él no pertenecía a una edad, sino que es atemporal."

"Los dos hidalgos de Verona" es una de las obras menos conocidas de William Shakespeare, y hay indicios de que nunca fue representada mientras el autor vivió."JULIA- Sus palabras son cadenas; sus juramento, oráculos; su amor, sincero; sus pensamientos, puros; sus lágrimas, intérpretes verdaderos de su alma. Su corazón dista de la perfidia como la tierra del cielo.LUCÍA-Ojalá le halléis así al llegar a su lado.No hay placer en la tierra comparable a la dicha de servir al Amor."Esta comedia, publicada por primera vez en 1623, aunque hay indicios de que fue escrita alrededor de 1590, cuenta la historia de dos amigos pertenecientes a la clase noble de Verona.Valentino abandona Verona y a su amigo Proteus en un viaje hacia Milán y la madurez. Poco después, Proteus se acaba uniendo a Valentino en Milán con la esperanza de madurar y volverse un hombre de provecho, cuando se da cuenta de que Valentino se ha enamorado de la hija del duque de Milán, igual que él. Entre triángulos amorosos y el día a día de la nobleza italiana, los dos jóvenes se verán envueltos en múltiples problemas de corazón que acabarán haciéndoles cuestionar su amistad."Los dos hidalgos de Verona" gira entorno el debate entre la amistad y el amor, propio de la época del Renacimiento. La cultura de esa época suele mostrar un claro interés moral por la amistad antes que por el amor en base a la creencia que el amor entre amistades es más puro, ya que deja a un lado el deseo carnal.William Shakespeare es considerado como el escritor más significante de la literatura universal. Como dramaturgo Shakespeare escribió tragedias, obras históricas y comedias que aún se ponen hoy día, más de 400 años después. El poeta contemporáneo Ben Johnson comentó sobre Shakespeare en 1623 que "él no pertenecía a una edad, sino que es atemporal."

August Bournonville er det betydeligste navn i dansk ballethistorie, og selvom det ikke var ham, der grundlagde den kongelige danske ballet, genskabte han balletkorpset og gjorde det til et af de bedste i Europa.Men scenekunsten er en flygtig kunst, hvilket Bournonville selv var ganske klar over. I anledning af 100-året for Bournonvilles død udgav teaterhistoriker Klaus Neiiendam denne bog, der – blandt andet gennem kostumetegneren Edvard Lehmanns streg – giver læseren mulighed for at opleve den store danske balletmester på scenen.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.I fjerde og sidste bind af Kai Rosenbergs erindringsværk er det store legebarn for alvor trådt ind i de vokses rækker. Han fortæller om arbejdet på Danmarks Radio, der trods mange års trofasthed og stor insats endte med en brutal fyring. Vi møder blandt andet Kais eksklusive og kreative omgangskreds såsom Soya, Liva Weel, Oswald Helmuth og Ib Schønberg.Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".

"Dans er øjeblikkets kunst. Når tæppet går ned, tilhører forestillingen historien. Danserne retter energien og engagementet mod morgendagens træning på vej mod en ny forestilling, mens vi går hjem med lykkelige minder om øjeblikke, hvor dansen gjorde os lette eller forløste os gennem tragediens smerte. At opleve dans er et personligt møde mellem tilskueren i den mørke sal og danseren, badet i scenens lys."Den store danske balletkritiker Erik Aschengreen fortæller om Den Kongelige Ballets historie fra 1948 til 1998. Hvert årti har sit eget kapitel, der fortæller om de største opsætninger, de individuelle dansere og alt det andet, Den Kongelige Ballet består af.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Den danske dramatiker Kjeld Abell (1901-1961) blæste nye vinde ind i moderne dansk teater. Han inkluderede som en af de første publikum i sine forestillinger og gjorde på den måde op med stærke teatertraditioner, hvor skuespillere og tilskuere var uforenlige. Gennem en række breve skildrer Kjeld Abells mangeårige ven Elias Bredsdorff dramtikeren først og fremmest som ven og ikke dramatiker. Det er et personligt og historisk portræt af en unik personlighed i dansk kulturliv.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Preben Harris (f. 1935) er en dansk skuespiller og teaterinstruktør. Han har blandt andet været med til at stifte Aarhus Teaters Forsøgsscene og teatret Svalegangen. Han har desuden været direktør på Folketeatret og medvirket i en lang række klassiske danske TV-programmer, som "Matador", "Taxa" og "Rejseholdet". Han har modtaget et væld af priser for sit virke i dansk kulturliv og er endvidere Ridder af Dannebrog.Skuespiller og teaterinstruktør Preben Harris fortæller på baggrund af sin store erfaring, hvordan et teaterstykke bliver til i Danmark. Han fortæller om nogle af de mest legendariske opsætninger, om hvordan man opretholder den kunstneriske integritet, når politik og bureaukrati blander sig i processen, og om den klasseløse kultur og dens betydning for samfundet.

Forfatter Palle Petersen har i samarbejde med Lene Eilstrup skabt fire historiske skuespil, video- eller hørespil.De fire stykker tager udgangspunkt i blandt andet vikingetiden, middelalderen, reformationen og renæssancen, hvor de på forskellig vis giver et dramatisk og spændende billede af danmarkshistorien.Palle Petersen (f. 1943) er dansk forfatter og folkeskolelærer og har udgivet mere end 120 bøger. Han debuterede i 1971 med "Miki – en grønlandsk slædehund" efter en periode, hvor han havde været bosat på Grønland.Palle Petersens forfatterskab inkluderer både børnebøger, historiske romaner og meget andet. Han har desuden samarbejdet med Danida, Unicef, Mellemfolkeligt Samvirke og DR om forskellige u-landsprojekter og stået for mere end 100 radioudsendelser.