Teater

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts biografi over skuespilleren Louise Phister (1816-1914), der var noget af en stjerne på den danske teaterscene i det 19. århundrede. Louise Phister nåede at spille med i 60 sæsoner på Det Kgl. Teater og afsluttede først endelig sin karriere som 85-årig i 1901, da hun optrådte som gæstestjerne i en lille rolle. Louise Phister var på mange måder en forgangskvinde, der insisterede på sin kunstneriske berettigelse også efter de glatte ungdomsår, selv om hun på samme tid var et beskedent mennesker, som også ejede en god portion selvironi. Om baggrunden for valget af Elith Reumert som biograf sagde skuespillerinden selv: "Hvad enten jeg ønsker det eller ikke... bliver jeg vel sagtens biograferet af En eller Anden, fordi jeg var længere ved Theateret, end man har set før, og fordi jeg bagefter levede saa rent ubegribeligt længe, at jeg alene paa Grund af min høje Alder næsten blev en hel Naturmærkværdighed. Og saa er der Ingen, jeg hellere vil have til at skrive om mig end Dig." Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Ingmar Bergman kalder selv dette værk for en "melodistemme". Det er ikke et decideret filmmanuskript, som Bergman ellers tidligere har udgivet, men en litterær repræsentation af hans kunst, hvor læseren bliver inviteret ind i Bergmans tankesæt, når han fortæller en historie. "Persona" omhandler den stumme skuespillerinde fru Vogler og sygeplejersken Alma og fortæller om det forhold, der opstår imellem dem.Ingmar Bergman (1918-2007) var en svensk teater- og filminstruktør, der med sine mange film og mere end 150 teateropsætninger igennem det meste af sin karriere vakte international opsigt. Bergman skrev langt de fleste manuskripter selv og udgav bøger indeholdende blandt andet filmmanuskripter ("Filmtrilogi" fra 1963) og refleksioner over og repræsentation af sin kunst ("Persona" fra 1967).

Historien om Danmarks største revy fortalt år-for-år med billeder og tekst er den perfekte gave til alle der elsker et godt grin. Her er de mest uforglemmelige øjeblikke fra 1935 og frem til nu - om kendisser, kongelige, politikere og tendenser. Genoplev de bedste anekdoter og sjoveste numre fra Cirkusrevyen. Tænk blot på Dirch som kæmpebaby i hoppygyngen - så trækker de fleste helt automatisk på smilebåndet. Bogen om Cirkusrevyen er ikke mindst et glædeligt gensyn med nogle af de største stjerner - lige fra Liva Weel og Oswald Helmuth til Preben Kaas og Dirch Passer og frem til Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard.

Hvad er det, der gør en instruktør til en af Skandinaviens førende? Gennem halvandet år har Helle Bygum fulgt i hælene på Peter Langdal, som forlader direktørstolen på Betty Nansen Teatret efter 23 år. De har mødtes i kolonihavehuset, på cafeer, på og bag scenen på Dramaten i Stockholm, i tomme sminkerum på Operaen og selvfølgelig på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg. Dette er et portræt af Peter Langdal. Men det er også Peters egen fortælling om Peter. Uden filter. Uden korrektioner fra tredjemand, men med hjælpsomme input fra folk omkring ham. Han har erindret og fortalt om sin barndom, opvækst, om sin egen familie med de to kuld af børn – og selvfølgelig om sin helt store passion: teateret.

Vivi Flindt er en af vor tids bedst kendte danserinder. Både på og uden for scenen har hun markeret sig som en stærk personlighed, der tør, kan og gør det, hun føler noget for. Fra starten af sin lange og omtumlede karriere, der har ført hende verden rundt, har hun formået at fastholde mediernes opmærksomhed, først og gennem mange år som koreografen Flemming Flindts hustru og kunstneriske muse og siden 1994 som leder af Bartholin International Ballet Seminar og som iscenesætter og balletpædagog i ind- og udland.I en række samtaler med forfatteren fortæller Vivi Flindt om sin karriere på Det Kgl. Teater Biografien går tæt på Vivi Flindts dans mellem et grænsesprængende liv som solodanser og det farverige parløb, kunstnerisk og privat, med den kontroversielle balletmester Flemming Flindt.Som symbol på 1970’ernes erotiske danser førte Vivi Flindt an i de stærkt opsigtsvækkende nøgenscener i Dødens triumf, Flemming Flindts største succes efter den rumænsk-franske forfatter E. Ionescos forlæg. Under betegnelsen dansedrama blev Dødens triumf vist i fjernsynet forud for premieren på Det Kgl. Teater i 1972. Til Thomas Koppels musik og Anisettes fængende sang kastede ballettens dansere sig ud i en gestaltning af udslettelsen, så engagementet kunne mærkes ud over scenekanten. Hvor godt Dødens triumf ramte sin tid illustreres af, at balletten i mere end fem år gik for udsolgte huse.Efter de store år på scenen, følger vi Vivi Flindts beretningen om de senere års personlige krise og selvmordsforsøg, efter at Flemming Flindt mistede interessen for hende, da hun ikke længere kunne være hans danserinde på scene."Dette er en dejlig biografi. Den omhandler mest privatpersonen Vivi Flindt, hendes brud med Flemming Flindt, hendes mand gennem 30 år, og kampen for at finde livet og glæden igen." - LitteratursidenBemærk at lydbogen er konverteret fra lydbånd.