Teater

Karl af Valois er en tragedie med en handling der finder sted i løbet af to dage. Dramaet udspiller sig på et slot i 1500-tallets Paris. De ansatte ved hoffet hvisker i krogene, og der er intriger og utilfredshed rettet mod enkedronningen og hengivenhed for hendes søn, kongen. Stykket er skrevet på vers med rim, som passer til tidens teateropsætninger. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Denne bog udkom første gang i 1888.Adolf Langsted (1864-1919) var romanforfatter, digter og dramatiker. Han var særligt fascineret af Frankrig, især Paris, som han flere gange rejste til. Han oversatte endda franske dramaer til dansk. Herudover var kristendommen meget vigtig for ham, hvilket mærkes i nogle af hans udgivelsers tematikker.

"Er skuespilkunsten en kunst? – Er skuespilleren kunstner?En og anden vil straks indvende: foreligger det spørgsmål overhovedet? Man ved da nok, hvad skuespilkunst er, og om man kalder den kunst eller ikke, det kan jo være ligegyldigt.Jeg tror imidlertid, at spørgsmålet foreligger, og jeg er bange for, at ’man’ meget sjældent gør sig klart, hvad skuespilkunst er, hvad der er dens område og hvor dens grænser ligger, heller ikke finder jeg det helt ligegyldigt, om den regnes med til de frie kunster eller ikke."Skuespiller Karl Mantzius har skrevet tre essays om nogle af de centrale problematikker inden for teatret og skuespilkunsten. Bogen diskuterer blandt andet, om man overhovedet kan kalde skuespilkunsten for kunst, eller om den i virkeligheden er noget helt andet, hvad der adskiller et nationalteater fra andre teatre, og om en skuespiller i virkeligheden er beslægtet med digteren.Bogen udkom første gang i 1903.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Teatteri oli Konstantin Stanislavskin elämäntehtävä. Hän nosti näyttelijän näyttämön valtiaaksi kerta toisensa jälkeen. Vaikka Stanislavskin opeissa näyttelijällä on laaja vastuu, hänelle oli toisaalta keskeinen kysymys myös se, millä tavalla ohjaajan ja näyttelijän roolit rajautuvat: onko näyttelijä pelkkä alihankkija ohjaajan yrityksessä vai sittenkin itsenäinen "auteur"? Teos suhteuttaa Stanislavskin tärkeitä kysymyksenasetteluja suomalaisen teatterin todellisuuteen.Kokenut ja laajalti arvostettu teatterintekijä Raija-Sinikka Rantala tekee syvällisen tutkimusmatkan Stanislavskin metodiin sekä muiden keskeisten teatteriteoreetikoiden ajatuksiin. Tietoteos nivoo kiehtovan teorian tiiviisti konkreettiseen teatterin työprosessiin ja suomalaisiin käytäntöihin.Raija-Sinikka Rantala (s. 1947) on helsinkiläinen teatteriohjaaja ja kirjailija. Hän on ollut vuosia mukana useissa kansainvälisissä teatterijärjestöissä (mm. johtotehtävissä Kansainvälisessä Teatteri-Instituutissa ITI:ssa) sekä työskennellyt teatterintekijänä ja kouluttajana ympäri maailmaa.

"Fra de øverste til de laveste lag blev teatret en yndlingsinteresse for regentskabstiden. Dronningens og Mazarins teaterlidenskab gav eksemplet, – et øjeblik opskræmtes de af teologernes indsigelser, men en indhentet moderklæring fra 10 Sorbonne-doktorer beroligede hurtigt, og balletter, operaer, italienske, spanske, franske komedietrupper forlystede uafbrudt i Louvre, Petit Bourbon, Palais Royal, Palais Mazarin."Molière (1622-1673) er en af de mest elskede og indflydelsesrige forfattere i Frankrig, og hans teaterstykker er blevet opsat over hele verden. Valdemar Vedel fortæller om Molières litteratur og om den tid, han skrev sig ind i, hvor kulturen og kærligheden til teatret blomstrede overalt i Frankrig. Bogen tegner et skønt billede af livet ved det franske hof i 1600-tallet og beskriver litteraturens store betydning for den kulturelle udvikling i Frankrig og langt ud over landets grænser.Bogen udkom første gang i 1929.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Kys solen, kys solen, råbte hun med armene rakt favnende i vejret. Sollyset gled gennem de tykke, røde gardiner og gjorde dem levende, som en bølgende strøm af blod.Kys mig, kys mig, skreg hun med en stemme, der skjalv.Hvidt rev grådigt alle bordets blomster af dug og stak dem i ilsomme bevægelser i hånden på selskabet, der alle kastede dem over Asta Berg, som stod rank mod vinduets midterpille, medens blomsterne gled fra hendes skuldre og bryst over kjolen og ned for hendes fødder."I "Blodets børn" følger vi et hold teaterskuespillere, der alle udlever deres drømme på scenen, men fører et kaotisk liv, så snart tæppet går ned. Alle kæmper de for deres plads i livet, deres rolle i stykket og deres position i forhold til deres kolleger, for det er aldrig til at finde ud af, hvornår skuespillet starter og slutter. Bogen er et hudløst portræt af skuespilfagets skyggesider og menneskets komplicerede natur.Bogen udkom oprindeligt i 1916.Jens Christian Houmark (1869-1950) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede som journalist på både Aalborg Amtstidende og B.T. og udgav en lang række romaner. Christian Houmark boede i mange år sammen med sin nære ven Herman Bang, men selvom de begge var homoseksuelle, tyder det på, at der var tale om en ugengældt forelskelse fra Christian Houmarks side og ikke et kæresteforhold. Ikke desto mindre betød de to store forfattere meget for hinanden både som venner og kolleger.

La terapia y el arte se unen en una celebración de la tragicomicidad de la vida, de la mano de un célebre payaso empeñado en sanar heridas a través del humor.Alain Vigneau recoge en este libro los apuntes que durante cuatro años elaboró para documentar su metodología de arteterapia o el arte de reírse de uno mismo. A través de anécdotas sobre los procesos terapéuticos, los testimonios de pacientes y su personal y particular filosofía del clown, Alain consigue desde un enfoque gestáltico construir un mapa para acompañar a la gente en el camino de la resiliencia.Este audiolibro está narrado en castellano.Alain Vigneau, nacido en Francia en 1959, fue pastor en el Pirineo, ejerció de clown durante 23 años, tanto en teatros como en escenarios bélicos junto a Payasos sin Fronteras, también colaboró durante una década con el psiquiatra Claudio Naranjo y ahora se dedica a la investigación en los ámbitos terapéuticos y artísticos del mundo del Clown, siendo reconocido internacionalmente como uno de los mayores exponentes en este ámbito.

"Om oplæsning" fra 1888 er en grundbog i oplæsning af skuespiller Peter Jerndorff. Bogen er en grundig indføring i emnet og indeholder øvelser, der kan forbedre artikulation, intonation og stemmeføring.Peter Jerndorff (1842-1926) dansk skuespiller med en baggrund i medicin. Han debuterede som skuespiller i 1871 i stykket "Mester og Lærling". Peter Jerndorff er særlig kendt for sin klare diktion og kunstfærdige stemmeføring.

I Byxbegär undersöker Tiina Rosenberg teaterns genusöverskridande förklädnadsakter. Med utgångpunkt i teater-och kulturteori såväl som i queer-och genusteorier utforskar Rosenberg hur förklädnadsakter utmanar könsnormativa konventioner och strukturer. Genom djupdykningar i bland annat Shakespeares komedi Som ni vill ha det och Strauss opera Rosenkavaljeren väcker Rosenberg frågor kring genus och begär, manligt och kvinnligt.Tiina Rosenberg är professor i teatervetenskap vid Stockholms universitet. Sedan debuten med Byxbegär (2000) har hon gett ut ett tiotal böcker berörande ämnen som feminism, queerteori, konst och teater.

Vuonna 2002 Raija-Sinikka Rantala pääsee ensimmäisenä naisena Moskovan Taiteelliseen Teatteriin ohjaamaan Klovni-näytelmää ja tuomaan kuulun Stanislavski-metodin nykypäivään. Vaikka hän tuntee metodin läpikotaisin ja on valmistautunut hyvin, näyttelijöiden ohjaaminen on odotettua vaikeampaa. Tehokkuuden nimissä harjoituksiin on varattu liian vähän aikaa, ja toisella puolen maailmaa tapahtunut kaikkien aikojen ensimmäinen teatteriin kohdistuva terroriteko järkyttää esiintyjiä. Nyt Rantala erittelee syitä siihen, miksi Klovni-produktio epäonnistui ja sitä esitettiin hänen ohjaamanaan ainoastaan kolme kertaa.Entä jos muistelmat eivät keskittyisikään pelkkiin onnistumisiin? Teatterialan kokenut moniosaaja Raija-Sinikka Rantala käsittelee muistelmateoksessaan alusta alkaen pieleen mennyttä ohjaustyötä, koska uskoo, että myös epäonnistumisista tulee kirjoittaa.Raija-Sinikka Rantala on kirjailija ja teatteriohjaaja, joka on toiminut teatterialan johtajana ja kouluttajana niin Suomessa kuin maailmallakin. Rantalalta on julkaistu useita kirjoja sekä näytelmiä, ja hän on myös dramatisoinut lukuisia teoksia näyttämölle.

‘The Clouds’ is a comedic attack on the qualities of virtue and excellence, as espoused by Sophist philosophers. The central figure, Strepsiades, enrols his dissolute son, Pheidippides, into ‘The Thinkery’, run by none other than the famous philosopher, Socrates. However, Pheidippides’ training takes an unexpected turn and Strepsaides lays the blame firmly at Socrates’ feet. Although many of the jokes are of their time, the themes running through this play are timeless.Aristophanes (450BCE – 388BCE) was a playwright from Ancient Greece. While the plays of the time tend to focus on tragedy, Aristophanes chose comedy through which to criticise culture, society, and politics. Much of his humour was deemed to be immodest, utilising elements of burlesque and mime, alongside searing diatribes to make a variety of important points. His style has influenced many modern films, including ‘Chi-Raq,’ directed by Spike Lee.

’"Jeg har aldrig hørt ham sige noget ondskabsfuldt om andre." Det er den replik der er gået hyppigst igen, når jeg har været ude og snakke med folk, der har kendt ham. Et smukt eftermæle, vil jeg mene.’Gennem samtaler med folk, der har kendt Poul Reichhardt (1913-1985), og et grundigt kig på hans livsforløb, fortæller Carsten Borch historien om en af danmarkshistoriens mest folkekære skuespillere og instruktører. Bogen fortæller om hans ukuelige gåpåmod, der fik ham frem i teater- og filmbranchen, selvom han igen og igen fik at vide, at han på trods af sit kønne udseende ikke ejede skyggen af talent. Carsten Borch tegner et alsidigt og smukt portræt af en af sine egne store helte, som kom til at betyde så meget for så mange mennesker.Carsten Borch (f. 1970) er en dansk forfatter, foredragsholder og iværksætter. Han har udgivet flere bøger og arrangeret læseklubber rundt omkring på virksomheder. Carsten Borch står blandt andet bag en biografi om den danske skuespiller Poul Reichhardt.

"I teatervidenskabelige afhandlinger og artikler fremstilles Reinhardt ofte som blot en viderefører og fuldender af naturalismens illusionsteater. En analyse af Reinhardts opsætning af Strindbergs ’visionære’ dramaer skulle gøre det indlysende, at Reinhardt med disse forestillinger ikke fuldender et bygningsværk, men tværtimod skaber fundamentet til en helt ny teaterstil."Kela Kvam fortæller i afhandlingen her fra 1974 om den tysk-østrigske teaterleder og instruktør Max Reinhardts helt særlige teateropsætninger af den svenske forfatter og dramatiker August Strindbergs skuespil, og om hvad han formåede at tilføre den store forfatters værker, så de fik et nyt og unikt udtryk. I afhandlingen fokuseres der på Max Reinhardts opsætninger af August Strindbergs værker i årene 1912-1921.Kela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.

"Historien om Betty Nansen bliver ingen idealiseret heltindehistorie. Dertil var hun for kantet. Hun kunne være indtagende impulsiv og vittig, men også tyrannisk, egenrådig og arrogant. Betty Nansen nåede i overordentlig grad sit mål. Hun vandt hurtigt frem i første række i sit fag – inden hun fyldte 30 blev hun udråbt til tidens nye kvindeideal på scenen, og i mere end 25 år ledede hun sit eget teater i Frederiksberg Allé og var samtidigt dette teaters førende skuespillerinde og instruktør. Desuden deltog hun med stor myndighed i organisatorisk arbejde og i den teaterpolitiske debat. Men hun måtte kæmpe hårdt for sin position, og kampen var ikke uden omkostninger. Det var dengang ekstra svært for en kvinde at slå sig igennem i et mandsdomineret samfund med sine ’kvindelige’ egenskaber i behold."Kela Kvam fortæller i bogen her fra 1997 om en af dansk teaterhistories største skikkelser; skuespiller og teaterdirektør Betty Nansen. I bogen beskriver hun bl.a., hvilken indflydelse Betty Nansen havde på dansk teater, på den måde en skuespiller optrådte på og på datidens syn på kvinder i teatrets verden.Kela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.

Lasse Pöystin pää täyttyi kysymyksistä, kun edessä oli siirtyminen näyttelijästä teatterinjohtajaksi. Pitääkö teatterinjohtajalla olla jokin tietynlainen rooli? Missä pääsyliput painetaan? Miten käsiohjelma tehdään halvalla? Työ oli erilaista kuin näyttelijän työ, mutta se imaisi Pöystin mukanaan. Vuosien saatossa hän työskenteli teatterinjohtajana niin Lilla Teaternissa, Tukholman Dramatenissa kuin myös Tampereen Työväen Teatterissa. Pöysti ei kuitenkaan jättänyt kokonaan näyttelijänä työskentelyä.Lainatakki on kolmas osa neliosaisessa muistelmasarjassa.Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin.Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

Lasse Pöystin painajainen oli aina samanlainen. Edessä oli teatteriesitys, jonka vuorosanoja Pöysti ei täysin muistanut. Hän ajatteli, että ehtisi vilkaista käsikirjoitusta ennen esitystä. Kävi kuitenkin niin, että käsikirjoituksen lukeminen estyi estymistään. Pöysti kiskottiin televisiohaastatteluun tai puvun sovitukseen – ja kello tikitti uhkaavalla tavalla. Pallo maton alla on Pöystin kiinnostava katsaus taiteilijan mieleen ja kokemuksiin. Minkälaiset näyttämökokemukset ovat olleet kamalimpia? Miksi juuri Pariisi kiehtoi Pöystiä niin paljon? Ja miksi Pöysti näki aina samaa painajaista?Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin. Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

Kun Lasse Pöysti lähti poikansa Mikin kanssa menetettyyn Karjalaan, poika tarkkaili kaikkea kuin sotahistoriaa. Mutta Lasselle kyseessä olivat lapsuusmuistot ja elämä, johon ei enää ikinä ollut paluuta. Vaikka Lasse oli menestynyt ja kansan rakastama näyttelijä, hänen elämänsä ei ollut ollut aivan niin helppoa kuin se ulkopuolisista näytti. Evakkokokemuksen läpikäynyt Lasse joutui tukaliin tilanteisiin myös näyttelijänä – hän kohtasi epäonnistumisia, jotka jäytivät häntä vuosikymmenten jälkeen. Jos elämä olisi mennyt toisin, olisiko Lassesta voinut tulla näyttelijä Pariisiin?Jalat maahan on toinen osa neliosaisessa muistelmasarjassa.Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin.Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

Lasse Pöysti (1927–2019) oli kansan rakastama näyttelijä ja teatterintekijä, joka syntyi ja kasvoi Sortavalassa. Äidin juuret olivat Saksassa, joten Pöysti oppi puhumaan saksaa jo varhain. Sota käänsi perheen elämän kuitenkin ylösalaisin – oli lähdettävä evakkoon. Pöystit päätyivät Helsinkiin. Muutto mahdollisti Lasse-pojan menestystarinan, kun Lasse päätyi näyttelemään Suomisen perhe -elokuviin vain 13-vuotiaana.Lassen oppivuodet aloittaa neliosaisen muistelmasarjan.Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin.Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

En este libro aprenderemos cómo lo grotesco nos ha enseñado que la caricatura es la mirada más certera a la hora de protestar por algo, porque sabe colarse por las rendijas de la corrección política. Pero, además, es una mirada popular.Este ensayo despieza minuciosamente un edificio estético que empezó a cobrar forma en la década de los cincuenta a partir de un probable plagio que tuvo lugar en 1948, cuando un jovencísimo Fellini se encuentra con el fantasma de Valle-Inclán. Fue un secreto a voces apenas investigado con suficiente detalle que a la autora le sirve de pretexto para desentrañar cómo a mediados del siglo XX los aires de modernidad procedentes de Italia confluyeron con nuestras raíces del teatro popular y las luces de variedades; y por qué resurgió en el cine un modo de mirar tan nuestro, una manera auténticamente mediterránea de pensar, de crear, de reír. De ahí Berlanga, Ferreri, Azcona, Flaiano, Bardem, De Sica, Fernán Gómez...Este audiolibro está narrado en castellano.Manuela Partearroyo es una escritora española. Se licenció en Filología y es doctora en Estudios Literarios por la Universidad Complutense de Madrid. Compagina la docencia con diferentes trabajos relacionados con la literatura, como la crítica literaria, la edición y corrección de textos o la investigación. «Luces de varietés» es su primer libro.

Antoine Artauds mesterværk "Det dobbelte teater" har skabt grundlaget for det moderne absurde franske teater, det totale teater. Bogen er en samling af artikler, foredrag, manifester og breve, og den rummer blandt andet det verdenskendte manifest "Grusomhedens teater" fra 1932. I manifestet vender Artaud sig fra det traditionelle teater som en institution for passiv underholdning. I stedet plæderer han, især med inspiration fra den balinesiske teatertradition, for et teater hvor bevægelser, lyde, scenografi og belysning skaber et terapeutisk fællesskab mellem skuespiller og publikum. Pointen med denne avantgardistiske teaterform er at overskride og bryde med hverdagen og sprogets begrænsninger for at få adgang til nye følelser og erkendelser.Antoine Artaud (1896 - 1948) var en fransk dramatiker, digter, essayist, skuespiller og teaterinstruktør. Han var en af det 20. århundredes store figurer inden for teaterverdenen og europæisk avantgarde og blev især kendt for sit manifest "Grusomhedens teater". Hans vision med grusomhedens teater var en teaterform, der fokuserede på kroppen og dens bevægelser frem for et fokus på sproget og replikkerne. Som skuespiller spillede han blandt andet med i Abel Gances "Napoléon" fra 1927 og Carl Th. Dreyers "Jeanne d’Arc" fra 1928.

Hjemme hos Kim og Iben er der fuld gang i køkkenet med forberedelser til aftenens særlige middag. Gæsten er Kims barndomsven Carsten, der netop er hjemvendt fra Irakkrigen. Iben er på forhånd kritisk. Hun er ikke tilhænger af Danmarks involvering i Irak, men hun har indvilliget i middagen, da det betyder meget for Kim. Carsten ankommer i uniform, og han er indledningsvist både velopdragen og disciplineret. Men snart bliver den hyggelige middag ramt af diskussioner og spøgelser fra fortiden.Andreas Garfield (f. 1976) er en dansk dramatiker, der står bag en lang række anmelderroste skuespil. Han er uddannet dramatiker fra dramatikeruddannelsen ved Århus Teater i 2007. Samme år modtog han Reumert Talentpris for sit stykke "Hjem kære hjem". Andreas Garfields skuespil er blevet opført i blandt andet Norge, Sverige og Canada og udmærker sig ved deres hypernaturalistiske dialog og psykologiske indsigt.

Teaterstykket "Skin(d)fald" foregår i et udstillingsvindue på et kunstgalleri. Her følger vi et ungt heteroseksuelt kærestepar, Hun og Han, der, når natten er omme, skal udstilles. Galleriet er helt tomt bortset fra en stor seng, hvor det unge par udlever et intenst seksuelt drama. Stykket følger dem gennem den skæbnesvangre nat, til det bliver morgen, og publikum ankommer.Udover "Skin(d)fald" indeholder samlingen skuespillet "Anastasia Conditoclit".Gritt Uldall-Jessen (f. 1970) er en dansk dramatiker og forfatter. Hun er uddannet dramatiker fra Dramatikeruddannelsen på Aarhus Teater og cand. mag i Dansk fra Københavns Universitet. Hun debuterede som dramatiker i 1995 med manuskriptet "Skin(d)fald". Gritt Uldall-Jessen har sidenhen skrevet en lang række scenekunstneriske tekster i ind- og udland og arbejder desuden som freelance kurator, dramaturg og festivalarrangør.

Set med datidens egne øjne bød renæssancen på en genopblomstring af antikkens kultur og idealer – blandt andet på områder som videnskab, moral, arkitektur og kunst. Det gav sig også udslag på teaterscenen, og i denne bog dykker teaterhistoriker Klaus Neiiendam ned i dansk renæssanceteaters opførelsespraksis i perioden 1500 til 1634 med særligt fokus på forestillingernes budskab og form.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Hver begyndelse, hver premiere, var jo en afsked. Jeg er vænnet til det. Det er underligt: hvor bange jeg end er, har jeg ikke noget ønske om at leve om, at være ung igen. Jeg betragter mig med en kølig selvbevidsthed og kan dog ikke rigtig tro på mig selv. Jeg er vant til at fantasien spiller mig et puds. Lad mig da sige farvel. Uden sorg eller bitterhed. Lad mig glemme den smukke vane som kaldes livet..."I "Skrevet i vand" fortæller den excentriske gamle teaterkanon Konrad Nielsen om sit liv og sine oplevelser ved teatret. Vi mødte den farverige mand for første gang i "Breve til en teatergal professor", og med "Skrevet i vand" lader Sam Besekow os komme helt ind under huden på det eftertænksomme og sære livsstykke; Konrad Nielsen.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

Teatret i Lille Grønnegade var den første offentlige scene i Norden, der fremførte skuespil på nationalsproget – heriblandt Ludvig Holbergs komedier. Alligevel ved vi meget lidt om teatrets iscenesættelse af de enkelte værker. I denne bog dykker den danske teaterhistoriker Klaus Neiiendam ned i historien og viser, gennem forskelligt kildemateriale, hvordan teatrets iscenesættelser kan have set ud.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Kunst holder os levende, tvinger ’hvorfor’erne’ frem, vækker, kræver spørgsmål og svar, standpunkttagen, kritik... vi skal svare vort eget jegs spørgen: Og det kræver tilskuerteknik.""I "Breve til en teatergal professor" følger vi den garvede teaterpersonlighed Konrad Nielsens interessante brevveksling med en ukendt professor, der er uhyrligt optaget af at få opført det teaterstykke, han selv har skrevet, skønt han ingen kendskab har til teaterverdenen. Konrad Nielsen, der selv er noget af en original, udøser sin viden og sine overvejelser om kunstens væsen og betydning for mennesket, om teatrets særlige magi og om det samfund, der efterhånden bugner af folk, der ønsker at gøre karriere som manuskriptforfatter, instruktør eller på selve de skrå brædder.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

"Sarah Bernhardts liv har været mangfoldigt og rigt som et Østens eventyr – ja, som selve Tusind og én Nat. Og hun, den uforlignelige, utrættelige diva? – Er hun ikke vor nøgterne og fantasiløse tids Sheherisade? – Har hun ikke aften til aften fortalt et eventyr, det, der i hendes ’Gyldenmund’ lød lige nyt og vidunderligt?"Adolf Langsted fortæller om den legendariske franske skuespillerinde Sarah Bernhardt (1844-1923) og hendes forunderlige liv. Sarah Bernhardt var kendt over hele verden for sit uforlignelige talent i klassiske teaterstykker som ’Kameliadamen’ og ’Hamlet’. Bogen er skrevet i et smukt og poetisk sprog, der passer sig til den store skuespillerinde. Adolf Langsteds bog udkom første gang i 1918.Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

Cyrano de Bergerac, au nez disgracieux, aime secretement sa cousine Roxane, qui lui demande d'aider Christian de Neuvillette, un bel homme a la seduction de qui Roxane n'est pas restee insensible. Cyrano, par amour pour Roxane, fait tout pour Christian, et c'est meme lui qui lui dicte les mots pour plaire a Roxane. Une histoire d'amour bouleversante. Cette piece de theatre se lit comme un roman, tant elle est dense, pleine de sentiments divers, d'histoires et d'emotions, sans oublier quelques sommets de poesie.-

Nora vive con su esposo, Torvaldo Helmer, y sus tres hijos felizmente sin ninguna preocupación. Además, Trovaldo asumirá en el año nuevo el puesto de director de un banco. Todo parece perfecto, pero Nora guarda un profundo secreto que le confiesa su amiga Linde. Años atrás, su esposo estaba a punto de morir, necesitaba cambiar de clima, pero les era económicamente imposible pagar un viaje. En ese entonces, Nora le hizo creer a Torvaldo, quien ignoraba su propia enfermedad, que su agonizante padre les había dado el dinero, pero en realidad, lo había tomado prestado de Krogstad, el procurador, falsificando la firma de su padre muerto. Este es el comienzo de un intenso drama que refleja el rol de la mujer en la sociedad de ese entonces, trata temas como el honor, el chantaje, el amor, la realización individual, y provee una fuerte crítica a las normas matrimoniales del siglo XIX.Henrik Ibsen (1828-1906) fue un dramaturgo y poeta noruego. Es considerado el más importante dramaturgo de Noruega y uno de los autores más influyentes de la dramaturgia moderna, padre del drama realista moderno. Su obra fue muy avanzada para su tiempo, cuestionaba los valores sociales imperantes de la época victoriana tales como el modelo de familia y de sociedad dominantes. Sus obras siguen vigentes y es uno de los dramaturgos no contemporáneos más representados en la actualidad.

Da den danske teaterkritik fandt fodfæste i slutningen af 1700-tallet, blev kritikeren hurtigt en forhadt skikkelse, som teaterfolkene mødte med mistillid og pessimisme. Men teaterkritikken overlevede, og i "Dansk teaterkritik indtil 1914" går Frederik Schyberg, der selv var kritiker, i dybden med den danske teaterrecensions historie og præsenterer læseren for nogle af de mest kendte danske kritikere gennem tiden.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.