Scenekunst

De hårdkogte krimier, som så dagens lys for første gang i USA i mellemkrigstiden, har aldrig mistet deres glans. De barske romanhelte og de villige blondiner, som Dashiell Hammett og Raymond Chandler opfandt i første halvdel af 1900-tallet, er sidenhen genopstået i nye afskygninger i et væld af bøger hos nyere forfattere. Ole Lindboe gennemgår den hårdkogte krimis elementer og særlige kendetegn og genrens historie i bøger såvel som film.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

"Oskari Katajisto kävi pohjalla", kirjoitti Hymy-lehti vuonna 2017.Oskari Katajisto – Tunnustuksia kertoo miehen matkasta pohjalle ja sieltä pois. Hän kertoo avoimesti ensimmäistä kertaa tähänastisen elämänsä suorista ja mutkista.Siitä lähtien kun Oskari Katajisto astui julkisuuteen nuorena näyttelijänä, sensaatiolehdet ovat repineet hänestä otsikoita. Ja onhan miehelle myös sattunut ja tapahtunut.Oman elämänsä näytelmässä Oskari Katajisto on raivannut tiensä alkoholinhuuruisesta lapsuudenkodistaan pääosiin Helsingin kaupunginteatterin isoille lavoille ja naistenlehtien Marlon Brandoksi. Katajisto valjastettiin myös Sauli Niinistön ensimmäiseen presidentinvaalikampanjaan vaalikiertueen "käsikirjoittajaksi".Näyttelijänä Oskari Katajistossa on Tauno Palon ja Pentti Saarikosken kaltaista aitoa karismaa. Hänen elämänsä kiinnostaa yleisöä. Kohulööppien takana on kuitenkin paljon isompi ja syvempi tarina.Tunnustuksia kertoo suurimmaksi osaksi siitä Oskari Katajistosta, jota iltapäivälehtien kellastuneilta sivuilta ei löydy. Samalla kun se kertoo näyttelijä Oskari Katajiston tarinan, se valottaa moniulotteisesti ja laajasti myös suomalaisen teatterin kulisseja ja nykytilaa.Arto Leivo on filosofian maisteri ja helsinkiläinen kirjallisuuden moniottelija. Hän oli muun muassa Like kustannuksen pitkäaikainen kotimaisen kirjallisuuden kustannusjohtaja. Häneltä ovat ilmestyneet mm. teokset Murha Elämänmäellä ja Exäni huutaa!: kuvitettuja runoja tosielämästä.

Carl Behrens tegner et portræt af en af dansk ballets største stjerner nogensinde Elna Jørgen-Jensen. Han fortæller, hvordan hun begyndte på balletskolen som kun 7-årig og kæmpede sig op til de allerbedste og mest prestigiøse roller på Det Kongelige Teater. Samtidig er bogen en fortælling om den af de sceniske kunstarter, der har måttet kæmpe allerhårdest for sin eksistens på Det Kongelige Teater og i befolknings hjerter.Carl Johan Behrens (1867-1946) var en dansk forfatter og journalist, der blandt andet var dansk repræsentant for det svenske tidsskrift Ord och Bild. Carl Behrens var også kendt som en vigtig litteratur- og kulturhistoriker, og han har blandt andet udgivet bøger om de tyske digtere Christian Dietrich Grabbe og Friedrich Hebbel samt den danske skuespiller Emil Poulsen.

Hørespillene er ikke umiddelbart en synderligt udpræget genre i det 21. århundrede. Men i 1950'erne så landskabet anderledes ud, og Finn Methling var en af de førende forfattere blandt hørespillene."Lilian" blev første gang sendt i 1953 og havde blandt andet Ove Sprogø i rollen som Villy i et stykke om mennesker og deres forhold, om kærlighed og desperation.Finn Methling (1917-2010), dansk forfatter og dramatiker. Skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne "Fornægteren" (1950) og "Stjernefloden" (1959). Men det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, "Dagen i morgen" (1950), blev opført på det kongelige teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

"Hvem var denne Eugène Scribe, der i første halvdel af århundredet var en altdominerende teatermand med indflydelse over hele Europa for derefter at forsvinde totalt?"Den store danske balletkritiker Erik Aschengreen fortæller om en af det nittende århundredes største franske teaterpersonligheder, som over tiden er blevet glemt til fordel for sine samtidige forfattere som Dumas, Hugo og Musset. Faktisk var Eugène Scribes værker langt mere populære på de danske teatre end hans senere så kendte landsmænds, og derfor er det et spændende og sjældent portræt, Erik Aschengreen her kan levere.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Johanne Luise Heiberg (1812-1890) var en dansk skuespillerinde, dramatiker og forfatter. Hun voksede op under fattige kår i datidens København, men formåede at stige til tops i den danske kulturelite og var fra 1826 - 64 den mest benyttede skuespillerinde på Det Kgl. Teater. Siden arbejdede hun som sceneinstruktør og skribent.Johanne Luise Heiberg var en feteret skuespillerinde og nogle af romantikkens største forfattere og digtere skrev stykker med henblik på hende i hovedrollen. Blandt andet kan nævnes Johan Ludvig Heiberg, Adam Oehlenschläger, H. C. Anders og Henrik Hertz. Men Johanne Luise Heiberg gik ikke af vejen for selv at skrive en række vaudeviller og lystspil, der blev voldsomt populære hos publikum.Erik Aschengreen fortæller om fru Heibergs karriere ud fra det væld af roller, hun indtog på scenen. Bogen trækker også i høj grad på skuespillerindens selvbiografi, der giver et spændende billede af denne temperamentsfulde og tryllebindende scenekunstner.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Erik Aschengreen fortæller historien om en af den danske ballets største skikkelser nogensinde. Harald Lander var ikke blot en usædvanligt talentfuld balletdanser. Han stod også bag genrejsningen af Den Kongelige Ballet, som han i mange år var chef for. Men Harald Lander var også en kontroversiel person, som ofte var omgivet af skandaler, jalousi, misundelse og ikke mindst smukke unge kvinder. Fem af dem giftede han sig med, men i 1951 blev han anklaget for at have haft umoralsk omgang med ballerinaer på Den Kongelige Ballet, og denne skandale afsluttede hans arbejde med dansk ballet, som han forlod til fordel for den parisiske.Balletkritiker Erik Aschengreen var personlig ven af Harald Lander og fulgte hans karriere tæt. I "Mester. Historien om Harald Lander" beskriver han den store mands spændende liv og karriere og forsøger endvidere at rede trådene ud i den store skandale fra 1951.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Omkring århundredeskiftet stod den københavnske scenekunst i fuld flor. Emma Gad og Albert Gnudtzmann har samlet en række artikler og essays fra nogle af tidens største forfattere, skuespillere, instruktører og andre, der på den ene eller den anden måde var tilknyttet teatret. Herman Bang, Jacob Jacobsen, Ove Rode, Emil Poulsen og mange flere bidrager til dette herlige portræt af livet ved de danske teatre.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen ”Takt og tone” fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kongelige teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.

Ein absolut faszinierendes Buch uber den Einfluss von Hollywood!Dr. Paul Pauer, ein deutscher Schriftsteller, kann es kaum fassen, als er gemeinsam mit seiner Frau Claire in Amerika landet: Eine groe Filmgesellschaft hat sich tatsachlich dazu entschieden, eins seiner Bucher zu verfilmen - und zwar mit seiner Frau in der Hauptrolle. Das Leben des Paares konnte nicht besser sein, bis der Autor feststellen muss, dass aus dem Menschen Claire immer mehr der Filmstar Claire wird...-

(6 stjerner) "Historikeren Hans Henrik Appel har lavet et scoop af en bog ved at fortælle søstrenes historie og kaste lys over en tid, hvor moralen blev udfordret af frække danse- og syngepiger ... Det er helt igennem strålende skrevet og illustrationerne yder de frække piger fuld retfærdighed" – Berl. T.»Bogen emmer af omfattende kildestudier og fortællelyst og er rigt illustreret. Fra første til sidste side er den en ubetinget fornøjelse.« – Information”Min kulturanbefaling i denne uge er en helt fabelagtig – jeg var lige ved at bande – jeg gør det alligevel – skidehamrende god bog (undskyld) som hedder Barrison-feberen" – Adam Holm, "4. division", P1Fin de siècle – på tærsklen til det 20. århundrede. Gamle værdier står for fald. Nye opfattelser af køn, krop og moral slår igennem. Forlystelsesindustri og forbrugerisme blomstrer, særligt i Paris, Wien, Berlin, Budapest og Bruxelles.Midt i det hele bryder Barrison-feberen ud. Folk strømmer til storbyernes varieteer for at opleve den populære pigegruppe Sisters Barrison, fem næsten identiske dansk-amerikanske søstre, der begejstrer og forarger med vovede benspjæt og tvetydige sange. Sisters Barrison skaber mode og sætter sindene i kog. Fans køber billeder af Barrisons, klæder sig som Barrisons, opfører sig som Barrisons, og den ene kopigruppe efter den anden ser dagens lys. Men i avisspalterne raser den gamle ordens forkæmpere, og kristne, konservative modbevægelser begynder at organisere sig – i deres øjne inkarnerer Sisters Barrison tidens uvæsen med kvindefrigørelse og eskalerende forlystelsessyge. I pigernes fødeland, Danmark, bliver de helt forbudt, ikke mindst på grund af deres impresario, den erklærede anarkist William Fleron, der tidligere har siddet fængslet i København for revolutionær virksomhed. I denne bog følger historiker Hans Henrik Appel Barrison-feberens udbrud og forløb i de forskellige storbyer i 1890’erne og tegner et sansemættet billede af kulturlivet og værdikampene i Europa under fin de siècles brydningstid.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

"Den, der kender Scenens Værd,og hvem Skæret aldrig blænder,den, der blandt Theatervenner er Theatres bedste Ven,han, med hvem jeg helst vil tale,han maa vist mig kunne sige,om Theatrets delte Rigeendnu dybere skal dale;eller om vi snart ser stige,af det taageklamme Fjerne,Scenens klare Lykkestjerne.Han maa sige –Nej, mit Spørgsmaal vil jeg slette,ej jeg skriver dette Brevfor med Spørgsmaal ham at trætte.Jeg, der skrev,vilde kun mit Hjerte lette,for hvad tungt, der kan det tyngeved paa Versets Flod at gynge,ved at synge."Den kendte og elskede skuespilforfatter Ove Rode har skrevet et brev på vers til en af teatrets store kritikere. Brevet er ikke en bebrejdelse for dårlige anmeldelser, men derimod et takkebrev for kritikerens interesse og skarpe pen, der har sørget for, at skuespillere, skuespilforfattere og instruktører hele tiden bestræber sig på at blive bedre og bedre til deres fag.Ove Rode (1867-1933) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han sad i Folketinget fra 1909 til 1927 for Det Radikale Venstre og blev indenrigsminister i 1913. I 1927 blev han ansvarshavende redaktør på Politiken. I løbet af sit liv skrev han flere bøger heriblandt skuespillet "Harlekins omvendelse".

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.I fjerde og sidste bind af Kai Rosenbergs erindringsværk er det store legebarn for alvor trådt ind i de vokses rækker. Han fortæller om arbejdet på Danmarks Radio, der trods mange års trofasthed og stor insats endte med en brutal fyring. Vi møder blandt andet Kais eksklusive og kreative omgangskreds såsom Soya, Liva Weel, Oswald Helmuth og Ib Schønberg.Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".

Holbergs kendte skuespil ”Den Stundesløse” er fra 1700-tallet, men emnet er måske mere relevant i dag end nogensinde før. Stundesløs betyder nemlig at være rastløs og konstant i gang, selvom man aldrig får noget gjort. Det er det Hr. Vielgeschrey er. Konstant beklager han sig over ingen tid at have, og han vil have sin datter gift med en bogholder, så han kan hjælpe med regnskaberne. Datteren er forelsket i en anden, og Hr. Vielgeschrey bliver om noget kunne værre og værre, så det giver rum for masser af konflikt og komedie.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

I denne Holberg komedie tages man med til Troja, hvor prinsen Paris holder den unge Helene kidnappet. Ulysses - Odysseus romerske navn - drager sammen med tjeneren Chilian afsted for at få hende tilbage og bekrige Troja. Det viser sig dog, at historiens umiddelbare helte ikke har så meget heltemod, som de praler med, og at de fornuftige og nyttige faktisk er tjenerne og bønderne. Den lange krigsfærd varer hele 40 år og har gjort plads til forandringer, før Ulysses er kommet hjem til sin kone igen.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

I 1700-tallet var selvhøjtidelighed et typisk karaktertræk i den danske opfattelse af spaniere. Derfor har det spanske ægtepar i Holbergs skuespil en kæmpe stolthed i deres adelige slægt, selvom de ingen penge har. Deres stolthed går ud over dem selv, da de nægter deres datter Maria at blive gift med en mand af lavere rang, der har en god portion penge mere end de. Denne komedie fortæller hvordan datteren planlægger at blive gift udenom sine forældre, alt imens ægteparret blindt fastholder vigtigheden af deres status, uanset hvor absurd det synes udefra.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

En biografi om den skandalomsusade prima ballerinan Barbara Campanini!Barbera Campanini var en begåvad ballerina som fick smeknamnet "Den flygande gudinnan." Under en turné fick Fredrik den store upp ögonen för henne. Illasinnade rykten sa att de var älskande.Men, det man vet är att hon uppbar en oerhört hög livslön från kungen med fem månader semester per år - så länge hon var ogift. Plötsligt en dag tackar hon ja till ett frieri på scen, och ännu en skandal bröt ut. I denna biografi får vi lära känna Barbera Campanini - skandaldrottningen!Ina Lange (1846-1930) var en finlandssvensk författare och pianist som föddes i Helsingfors och dog i Köpenhamn. Under en turné lärde hon känna August Strindberg, och blev indragen i ett relationsdrama. Ina Lange figurerar i två av Strindbergs romaner - Han och Hon och En dåres försvarstal.

"Dans er øjeblikkets kunst. Når tæppet går ned, tilhører forestillingen historien. Danserne retter energien og engagementet mod morgendagens træning på vej mod en ny forestilling, mens vi går hjem med lykkelige minder om øjeblikke, hvor dansen gjorde os lette eller forløste os gennem tragediens smerte. At opleve dans er et personligt møde mellem tilskueren i den mørke sal og danseren, badet i scenens lys."Den store danske balletkritiker Erik Aschengreen fortæller om Den Kongelige Ballets historie fra 1948 til 1998. Hvert årti har sit eget kapitel, der fortæller om de største opsætninger, de individuelle dansere og alt det andet, Den Kongelige Ballet består af.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

"Hvor tæt er forbindelsen mellem balletten og de øvrige kunstarter? Hvad er på overfladen? Hvad stikker dybere? Léandre Vaillat skriver i sin bog om Marie Taglioni, at man ikke må bedømme periodens balletter ud fra en litterær målestok. "Det væsentlige er at give ballerinaerne et net påskud til at danse.""I "Farlige sylfider" beskriver den store danske balletkritiker Erik Aschengreen den romantiske ballets gennembrud i Danmark og Frankrig. Han beskriver den romantiske opblomstring i balletten hos den store danske koreograf og danser August Bournonville med det fransk klingende navn og Frankrigs egen berømte romantikker digter og kritiker Théophile Gautier.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Författaren Anna Lenah Elgström reste till Los Angeles 1934 - i början av Hollywoods guldålder. Hennes observationer tar oss in bakom kulisserna i den mytomspunna filmindustrin i den tid då några av filmens genom tiderna största stjärnor lyser som klarast. Elgström beskriver möten med Mae West och Greta Garbo, och flera andra av filmhistoriens största stjärnor. Hon fångar också Hollywoods stora osäkerhet - att från den ena stunden gå från att vara en stjärna till att vara oönskad. Följ med på en unik skildring av vad som pågick bakom scenernas starka strålkastarljus i drömfabriken."Ty Hollywood - som alls inte är *en* ort utan ett dussin, är dock inte så mycket ett geografiskt begrepp som en världsmentalitet.Hit har mänskligheten koncentrerat sin nya hedendoms barnsliga tro på möjligheten att äta sin kaka och ändå ha den kvar - ett liv i pittoresk syndfullhet med omvändelse på dödsbädden."Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

"Forført af balletten" er blanding af en stor balletkritiker og -kenders personlige erindringer og beskrivelser af dansk ballethistorie, som han selv har oplevet den i de mange år, han har fulgt den store kunstarts blomstring i Danmark. Erik Aschengreen fortæller desuden om nogle af de klassiske og mest vidunderlige balletter, heriblandt Kameliadamen, Sylfiden og Giselle.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

"Hvorfor skal man læse om dans? Kan man ikke nøjes med at se og opleve? Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, og oplevelser, man får ved at se dans, kan – som alle andre kunstoplevelser – forstærkes og perspektiveres, når man for eksempel læser om værket, om kunstneren, om musikken, koreografen eller den tid, en ballet skriver sig ind i.""Balletbogen" er en grundbog for alle balletinteresserede. Den kommer rundt om alle sider af den danske ballet, helt tilbage fra den spæde begyndelse, dens store opblomstring under August Bournonvilles intet mindre end geniale visioner og lederskab i 1800-tallet, til da balletten gjorde sit indtog på fjernsynsskærme landet over, og til dansen i slutningen af det tyvende århundrede bevægede sig uden for teatrets scener og mødte publikum på en ny måde."Balletbogen" er forsynet med koreografbiografier, beskrivelser af nogle af tidens største balletter, en liste over opførsler af August Bournonvilles balletter på Det Kongelige Teater og en fyldestgørende litteraturliste.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

"I årene mellem cirka 1920 og 1950 var kampen mellem modern dance og ballet ofte hård og meget bitter. Den ny bevægelse skulle finde egne ben at stå på, hvilket i realiteten ofte ville sige, at danserne lå på gulvet og brugte det som partner mere end som et sted til at sætte af fra, hvilket er tilfældet i klassisk ballet, hvor det vægtløse og lette er idealet.""Balletbogen" er en grundbog for alle balletinteresserede. Den kommer rundt om alle sider af den danske ballet, helt tilbage fra den spæde begyndelse, dens store opblomstring under August Bournonvilles intet mindre end geniale visioner og lederskab i 1800-tallet, til da balletten gjorde sit indtog på fjernsynsskærme landet over, og til dansen i slutningen af det tyvende århundrede bevægede sig uden for teatrets scener og mødte publikum på en ny måde."Balletbogen" er forsynet med koreografbiografier, beskrivelser af nogle af tidens største balletter, en liste over opførsler af August Bournonvilles balletter på Det Kongelige Teater og en fyldestgørende litteraturliste.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

"e;Kootut teokset XIV"e; sisaltaa Eino Leinon erinaisia kirjoituksia teatterista ja kirjallisuudesta."e;Luonnekuvia suomalaisesta teatterista"e; -teoksessa Leino esittelee merkittavat suomalaiset nayttelijat. "e;Suomalaiset kirjailijat, pikakuvia"e; keskittyy puolestaan kirjailijoihin. Omat osuutensa ovat saaneet esimerkiksi Minna Canth, Juhani Aho ja Aleksis Kivi. Lisaksi Leino paneutuu suomalaisen kirjallisuuden historiaan. Kokoelman paattaa teos "e;Eras tilinteko - 25 vuotta runoilijana"e;, jossa Leino kay lapi omaa matkaansa ammattikirjailijaksi. Leino kertoo esimerkiksi suhteestaan Friedrich Nietzschen ajatteluun seka kirjailijoista, jotka ovat tehneet haneen suuren vaikutuksen.-

Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) var en af de vigtigste figurer i Det Moderne Gennembrud. Han behandlede i sine værker kontroversielle emner som kvinders rettigheder, minoriteter og moralsk hykleri, blandt andet i det verdensberømte drama "Et dukkehjem" om Nora, der forlader sin familie til fordel for personlig frihed.I 1960 producerede Elias Bredsdorff et radiospil med to imaginære interviews med den da afdøde Henrik Ibsen. Dette er bogversionen af denne produktion. Interviewene er altså ikke baseret på autentiske citater, men på Ibsens breve, taler og uddrag af private samtaler. Den første del beskæftiger sig med Ibsens værker, mens den anden del er Ibsens personlige meninger om forfatterskab i almindelighed. En underholdende og omhyggelig dramatisering om en af de vigtigste nordiske dramatikere.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"Jean de France" er en komedie af Ludvig Holberg, opført første gang i 1722, trykt i 1723, om borgersønnen Hans Frandsen, der sendes på udlandsrejse og kommer hjem helt forskruet af påståede franske manerer.Da han truer med at nedbryde patriarkatets leveregler, sættes sanktioner i gang, som yderligere driver Jean ud i komiske og vanvittige ekstremer, og den uhelbredelige må flygte med hele sin galskab i behold.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger moderne dansk-norsk litteratursprog og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

Når man taler om film, er det meget almindeligt også at tale om genre. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Med udgangspunkt i eksempler fra mere end 700 film gennemgår filmforsker Peter Schepelern genrebegrebet og dets mange aspekter og belyser dets betydning for både publikum, kritikere, instruktør og producent.Den danske filmforsker og forfatter Peter Schepelern (f. 1945) har gennem et helt liv forsket i film og formidlet sin viden på utallige måder. Han blev i 1973 den første danske magister i filmvidenskab, og han har i flere omgange været medredaktør på filmmagasinet "Kosmorama". Peter Schepelern har blandt andet skrevet bøger om Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og Per Fly, og han er desuden forfatter til flere fagbøger om film og filmkunst og til et par romaner.

Kim Flyvbjerg interviewer Victor Borge.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

Jonas Langvad Nilsson interviewer Casper Christensen.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

Oliver Stilling interviewer Jesper Christensen.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.