Scenekunst

Motor Mille elsker cirkus! Faktisk elsker hun det så meget, at hun drømmer om at stå i manegen og optræde med nervepirrende numre.Så derfor kører hun land og rige rundt på sin motorcykel for at besøge Cirkus Arena, Cirkus Krone, Cirkus Arli, Cirkus Kæphøj, Cirkus Mascot og Cirkus Baldoni.Du kan også komme med på Motor Milles cirkuseventyrrejse. Hun møder artister, fortæller cirkushistorier og lærer at kende forskel på cirkusteltene. Bare hop op, og kør med!Mille Gori (f. 1989) er kendt fra flere af DR Ramasjangs populære børneprogrammer, blandt andet "Børnebanden", "Monster Buster" og "Cirkus Summarum". Mest kendt er hun dog for sit eget program "Motor Mille". Mille Gori er uddannet fra Statens Scenekunstskole i København.

I 1930’erne rejser den unge danske manuskriptforfatter Thomas Larsen til Berlin for at være en del af den pulserende filmindustri, der følger med Tysklands turbulente udvikling. Thomas møder ikke bare en underholdningsindustri, der lugter mere og mere af løgn og propaganda, men også en kærlighed, som han i sin ellers meget vilde fantasi aldrig har drømt om."Den tredje historie" er baseret på en virkelig historie om den kontroversielle unge manuskriptforfatter Thomas Larsen. Romanen giver et spændende indblik i den tyske filmindustri og den uhyggelige udvikling, der tog fart i alle dele af samfundet i 1930’erne.Forfatter og oversætter Henrik Andersen (f. 1966) voksede op på Fyn, men har siden 1998 boet i udlandet, blandt andet i Barcelona, Berlin og de sidste 15 år i Stockholm. Han debuterede i 1995 med romanen "De skyldfri" og har siden skrevet en række anmelderroste romaner. Henrik Andersen blander gerne fiktive fortællinger om politik, eksistens og skæbne med historiske begivenheder og perioder. Hans roman "Beskyttelseszonen", der blev nomineret til DR Romanprisen i 2012, portrætterer livet i DDR og Tyskland efter murens fald. Henrik Andersen blev tildelt det treårige forfatterlegat fra Statens Kunstfond i 2005.

"Kødkarrusellen" er en dansk teaterkoncert, der bygger på interviews med en række prostituerede kvinder. Stykket beskriver kvindernes liv og de situationer og mennesker, de møder i deres dagligdag. Uden at hverken forherlige eller moralisere giver forestillingen et indblik i en verden, som de fleste har en mening om, men som de færreste kender til. Med "Kødkarrusellen" gør dramatiker Christian Lollike det, han er bedst til: Han stiller spørgsmål, men leverer ingen svar."Kødkarrusellen" blev opført ved Aarhus Teater i 2009 og blev mødt af både begestring og debat fra anmeldere og publikum.Christian Lollike (f. 1975) er en dansk dramatiker og instruktør. I sin kunst tager han ofte udgangspunkt i konkrete politiske begivenheder, hvilket er blevet til flere kontroversielle forestillinger. Især dramaet "Manifest 2083" om den norske massemorder Anders Behring Breivik medførte stor omtale og debat fra både den danske og internationale presse.Christian Lollike har modtaget adskillige Reumert-priser for sit virke som dramatiker og iscenesætter, ligesom han har modtaget Danske Dramatikeres Hæderspris i 2013. Han har opført stykker ved blandt andet Det Kongelige Teater, Det Røde Rum og Aarhus Teater og flere af forstillingerne er oversat til engelsk, tysk og fransk og har turneret i flere Europæiske lande samt USA og Australien. Siden 2011 har Lollike været kunstnerisk leder for teater SORT/HVID.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

I "Ikke fars pige" fortæller Anna Bergman (f. 1948) om sit liv og sin opvækst som datter af en af Skandinaviens mest succesfulde og kendte filminstruktører, Ingmar Bergman. Det er et liv præget af forældrenes skilsmisse og det vanskelige forhold til en far, der tilsyneladende interesserer sig mere for sig selv og sin karriere end sin egen datter. Anna fortæller åbenhjertigt om sin ungdom, hvor hun spillede med i flere britiske sex-komedier og om bagsiden af det kendismiljø, hun er født ind i. "Ikke fars datter" er fortalt til og skrevet af den svenske forfatter Gun Årestad. Anna Bergman (f. 1948) er en svensk skuespillerinde. Hun er datter af filminstruktør Ingmar Bergman og koreograf Ellen Lundström. I 1970’erne indspillede hun en række "sex comedies" i Storbritannien, men hun spillede også med i mere mainstream film, herunder hendes fars anerkendte film "Fanny og Alexander" fra 1982.

"Da han nåede frem til sin indiskutable kendingsmelodi ’My Way’, knækkede hans stemme over et par gange, men sangen blev sunget igennem, med al den patosfyldte frasering, som nummeret lægger op til. Ronald Reagan og flere andre måtte viske en tåre væk. Som koncertens sidste nummer sang Frank ’Angel Eyes’ – med et enkelt spotlight lysende ned på sig.Da sangen var næsten slut tændte han en cigaret, lod røgen bølge op i projektørlyset, sang derefter sidste verselinje: ’Undskyld mig mens jeg ... forsvinder ...’ og gik ud i mørket."Frank Sinatra var en af USA’s mest legendariske sangere. Ole Lindboe fortæller om ’Old Blue Eyes’ og hans spektakulære liv, der startede i Little Italy-kvarteret i New York, hvor han som barn af en irsk og en italiensk indvandrer stiftede bekendtskab med alverdens forskellige typer. Bogen beskriver Sinatras strålende karriere som sanger, hans mindre heldige filmoptrædener og de mafiaforbindelser, han aldrig helt formåede at slippe.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

I Lean Nielsens hørespil møder vi Henrik og Ole, da de er på vej hjem fra deres gamle tante Maries begravelse. Hun blev 95 år, og mændene har begge tænkt på, at det ville være en velsignelse, når hun endelig døde. Ikke blot fordi hun ville få fred, men også fordi de ville få frihed. Frihed til at leve livet uden at skulle bekymre sig om den gamle dames smerter, eller om hendes elskede rosengeranie er blevet vandet nok. Men da hun endelig er død, sidder de to mænd også tilbage med uventede følelser...Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".

"Tænk at sidde med en bog i hænderne der viser, at der er andre end én selv, der finder, at syngepigetraditionen er en uvurderlig skat. En der finder det vidunderligt at grave og gnave sig igennem tykke bøger, for at klarlægge hvordan og hvorfor syngepigetraditionen blev til helt tilbage i 1840-50’erne."Sangerindeknejperne i København har langt fra altid haft et godt ry. Alligevel er de en stor del af den danske kulturarv og har bragt glæde og sjov ind i utallige menneskers liv i over 150 år.Allan Mylius Thomsen tager os med på en nostalgisk rejse gennem sangerindernes historie, præsenterer os for de enkelte syngepiger, beskriver de forskellige scener og deres udvikling gennem tiden og lader os opleve og genopleve denne udskældte og dog elskede danske tradition.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Pelle Hermanni elää sirkuksessa, ja tästä johtuen hänen viikkokalenterinsa näyttää varsin erilaiselta kuin tavallisessa työssä käyvillä ihmisillä. On Hermannillakin toki aina välillä kiire – esimerkiksi pyykkipäivänä tulee aina kaaos! Perjantaisin Hermanni puolestaan käy kosimassa ennustaja Sylviaa, sillä eihän sitä ikinä tiedä, milloin Sylvia sanoisi kyllä. Oman jännityksensä Hermannin arkeen tuo myös mystinen sirkuskone. Sen myyjä vakuuttaa, että kone voi vapauttaa sirkuksen työntekijät työnteosta – mutta sitä Hermanni ei taida edes haluta!"Pelle Hermannin viikonpäivät" on lystikäs tarinakokoelma Pelle Hermannin arjesta sirkus Hepokatissa. Simo Ojanen (1940–) on suomalainen kirjailija, toimittaja ja käsikirjoittaja. Hän on julkaissut erityisesti lasten- ja nuortenkirjallisuutta. Ojanen käsikirjoitti Ylelle "Sirkuspelle Hermanni"-lastenohjelmaa 1978–1988, ja ensimmäisen Pelle Hermannista kertovan kirjan hän julkaisi vuonna 1982. Ojanen on käsikirjoittanut myös "Rölli"-televisiosarjaa.

Sirkuspelle Hermannin elämässä sattuu ja tapahtuu jälleen! Eräänä päivänä Hermanni kohtaa kevätjuhlista kotiin suuntaavan pojan, jolla on mieli maassa. Poika kun on saanut huonon todistuksen. Poika ei kuitenkaan arvaa, että pellet jos ketkä osaavat piristää mieltä vaikeinakin päivinä – eikä Pelle Hermanni itsekään ole ollut ihan kympin oppilas.Pellen arjessa tapahtuu kaikenlaista muutakin. Hermanni kadottaa jälleen hattunsa, kokeilee trapetsitaiteilijan hommia sekä pohtii sitä, onko tarpeeksi hyvä pelle. Elämä sirkus Hepokatissa ei ole koskaan tylsää!Simo Ojanen (1940–) on suomalainen kirjailija, toimittaja ja käsikirjoittaja. Hän on julkaissut erityisesti lasten- ja nuortenkirjallisuutta. Ojanen käsikirjoitti Ylelle "Sirkuspelle Hermanni"-lastenohjelmaa 1978–1988, ja ensimmäisen Pelle Hermannista kertovan kirjan hän julkaisi vuonna 1982. Ojanen on käsikirjoittanut myös "Rölli"-televisiosarjaa.

Pelle Hermannin äitiliini on tullut tutuksi monista sarjan kirjoista. Hermannin isä on kuitenkin jäänyt vieraammaksi hahmoksi – ja syystä. Hermanni on nimittäin nähnyt isänsä viimeksi pikkupoikana! Kun isä on joutunut ongelmiin toisella puolella maailmaa, Hermanni on kuitenkin valmis rientämään apuun. Mutta onnistuuko Hermanni pelastamaan vankilassa viruvan isänsä, jota epäillään rikoksesta? Ja voiko hän edes tunnistaa isää, jonka on viimeksi nähnyt vuosikausia sitten? "Pelle Hermanni isänsä jäljillä" on hulvaton lastenkirja vuodelta 1986.Simo Ojanen (1940–) on suomalainen kirjailija, toimittaja ja käsikirjoittaja. Hän on julkaissut erityisesti lasten- ja nuortenkirjallisuutta. Ojanen käsikirjoitti Ylelle "Sirkuspelle Hermanni"-lastenohjelmaa 1978–1988, ja ensimmäisen Pelle Hermannista kertovan kirjan hän julkaisi vuonna 1982. Ojanen on käsikirjoittanut myös "Rölli"-televisiosarjaa.

In der Fortsetzung von "e;Blume und Flamme"e; erzahlt Emmy Ball-Hennings ihre Lebenserinnerungen weiter: Bisweilen poetisch im Ausdruck und voller Humor berichtet die Autorin, die nicht immer einen gradlinigen Weg ging, von den Stationen in ihrem Leben sowie von den Menschen, denen sie dabei begegnet ist. Erst als sie ihre groe Liebe, den Schriftsteller Hugo Ball, fand, fand sie auch zu sich selbst.-

Der erste Teil der dreiteiligen Autobiographie einer zu Unrecht lange vergessenen Schriftstellerin, die nichts im Leben ausgelassen hat: Ball-Hennings beschreibt ihre Kindheit in Flensburg als Tochter eines Seemannes. Zunachst als Dienst-, Zimmer- und Kuchenmadchen tatig, entdeckte sie fruh die Schauspielerei fur sich und zog bald mit einer Wanderbuhne durch Norddeutschland.-

Pelle Hermannilla on lämpimät välit herttaiseen äitiinsä, jota Hermanni kutsuu äitiliiniksi. Äitiliinin syntymäpäivä on tulossa, ja sekös saa Hermannin elämän pois tolaltaan – Hermannin täytyy keksiä äitiliinille lahja! Äidille on kovin vaikeaa keksiä vietävää, sillä äitiliini asuu pienessä talossa, joka on jo tupaten täynnä tavaraa.Ja tapahtuu Hermannin arjessa tietysti kaikkea muutakin äidin syntymäpäivien lisäksi: pellen elämää sekoittaa niin voimannostajanainen kuin myös mystinen koira. Simo Ojanen (1940–) on suomalainen kirjailija, toimittaja ja käsikirjoittaja. Hän on julkaissut erityisesti lasten- ja nuortenkirjallisuutta. Ojanen käsikirjoitti Ylelle "Sirkuspelle Hermanni"-lastenohjelmaa 1978–1988, ja ensimmäisen Pelle Hermannista kertovan kirjan hän julkaisi vuonna 1982. Ojanen on käsikirjoittanut myös "Rölli"-televisiosarjaa.

Der er ingen opskrift, der findes ingen genvej til at blive filmkunstner ..."Filmnoter" er tænkt som en guide – en slags kogebog, der trin for trin beskriver de overvejelser man bør og skal gøre sig for at kunne gennemføre en low-budget filmproduktion."Filmnoter" er også skrevet til filminteresserede, der gerne vil have indsigt i tanker og processer bag en filmproduktion.Linda Wendel er født i Virum i 1955 og debuterede som forfatter med "disko digte" i 1980. Hun er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1984 og spillefilmsdebuterede med "Ballerup Boulevard" i 1986. Hun har skrevet og instrueret en række spillefilm, blandt andet "Baby" (2003), "Han, hun og Strindberg" (2006) og "One Shot" (2008). I 2011 modtog Linda Wendel Allen-prisen, som uddeles af Danske Dramatikeres Forbund.

Kristiina Elo on lahtelainen poliisi, joka harrastaa kansantanssia. Kesäisen viikonlopun harjoitusleiri päättyy ikävästi, kun yksi tanssijoista kuolee väkivallan uhrina. Murhaaja on päässyt vauhtiin keskellä maalaismaisemia.Iloiset tunnelmat ja tanssien rytmit vaihtuvat pelokkaaseen varuillaan oloon. Tuoreen avioeron jälkeiset tunnemyrskyt ja vastuu tanssitoverin murhaajan löytämisestä tuntuvat hetkittäin olevan liian raskas taakka Kristiinan kannettavaksi.Tanssijat puhuvat poissa olevasta tanssiparista haamuparina. Kristiina kokee itsekin olevansa pariton, vain haamu vierellään. Hänen entisen miehensä työnantaja on suuntautunut seksuaalisesti eri tavalla mutta ojentaa turvallisen kainalonsa Kristiinalle."Haamupari" on Eija Piekkarin suositun Kristiina Elo -dekkarisarjan ensimmäinen osa.Eija Piekkari on kirjoittanut rikosylikonstaapeli Kristiina Elosta kertovan dekkarisarjan. Piekkari on työskennellyt IT-alalla ohjelmoijana, suunnittelijana ja projektipäällikkönä.

Skuespillerinden Liva Weel døde i 1952, og derfor er der kun få mennesker tilbage, der er så heldige at have oplevet hende optræde. Men Liva Weels karisma er tidløs, og hendes store talent fascinerer fortsat mange den dag i dag. En af dem, der blev forført af skuespillerinden er Erik Hvidt, der har forfattet denne biografi om hende. Hvidt portrætterer både Liva som privat person og som folkekært ikon, og han fletter den danske revy- og teaterhistorie ind i portrættet. Udover at være en strålende revystjerne, var Liva Weel også visefortolker, og hun sang sig vej ind i så manges hjerter. Bogen er en hyldest til en af de store kunstnere, lille Danmark har fostret. Erik Hvidt (f. 1949) er en dansk forfatter, dramaturg, journalist og museumsdirektør. Han blev uddannet i teatervidenskab fra Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet som ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Teaterbladet. Siden 2000 har Erik Hvidt været museumsdirektør for revymuseet Alhambra, og han står bag flere bøger om revy, teater og skuespillere.

Der er ikke mange, der kan fortælle en historie så levende og medrivende som Vigga Bro. I "Orkanens øje" deler hun ud af de erfaringer og minder, der har formet hende som historiefortæller. Bogen kredser om tre spørgsmål:Hvilke arbejdsredskaber har fortælleren?Hvad er fortællerens univers?Hvilken teknik kan man bruge som fortæller?Bogen kan både bruges som inspiration til at kaste sig ud i fortællekunsten eller som håndbog for den, der allerede er i gang og ønsker flere redskaber til at udvikle sine fortælleevner.Vigga Bro (f. 1937) er en af Danmarks allerbedste historiefortællere. Hun er også en generøs og inspirerende lærer, som giver feedback, sparring og gode råd til både nye og mere erfarne fortællere. I 80’erne og 90’eren begyndte Vigga Bro for alvor at arbejde med historiefortælling. Interessen blev vakt med Dario Fos fortællinger, og baggrunden havde hun i sin families fortælletradition. Den interesse er efterhånden blevet så stærk, at fortællingerne fylder det meste af hendes professionelle liv. Hun har et stort repertoire af fortællinger fra hele verden – men lige så mange digter hun selv.

"Om aftenen blev ambulancen kaldt ud til Highway 466. En sølvfarvet Porsche 550 Spyder var kørt galt, og dens fører dræbt på stedet.Kørerens lyseblå cowboybukser og hans hvide T-shirt var smurt ind i blod og ambulancefolkene kunne intet stille op med den knuste krop. Den sølvfarvede Porsche var totalt krøllet sammen. Chaufføren – den kun 24-årige filmstjerne James Dean – havde udover sine mange alvorlige kvæstelser brækket nakken, og var øjeblikkeligt blevet dræbt."James Deans død var lige så hurtig og dramatisk som hans liv. Den fandenivoldske skuespiller blev hurtigt et ikon verden over, selvom hans karriere blev alt for kort. I det øjeblik, han kørte galt, genopstod han som en myte, der aldrig vil dø. "James Dean. En amerikansk teenager" fortæller om James Deans liv helt fra dets start og op til timerne før hans tragiske død.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

Työ on työtä, myös sirkuspellen elämässä! Tämän Pelle Hermanni saa huomata, kun lääkäri patistaa Hermannia pitämään lomaa – Hermanni kun ei ole viettänyt sellaista vuosikausiin.Hermannin kesä ei kuitenkaan kulu pelkästään marjoja poimien ja taivaalle tuijotellen, vaan siihen mahtuu erilaisia kommelluksia lähes joka päivä. Pian pellen kesä muuttuu entistäkin jännittävämmäksi, kun paljastuu, että joku on päästänyt sirkuksen leijonan vapaaksi.Simo Ojanen (1940–) on suomalainen kirjailija, toimittaja ja käsikirjoittaja. Hän on julkaissut erityisesti lasten- ja nuortenkirjallisuutta. Ojanen käsikirjoitti Ylelle "Sirkuspelle Hermanni"-lastenohjelmaa 1978–1988, ja ensimmäisen Pelle Hermannista kertovan kirjan hän julkaisi vuonna 1982. Ojanen on käsikirjoittanut myös "Rölli"-televisiosarjaa.

Hermanni ei ole mikä tahansa mies – hän on ihka oikea sirkuspelle! Ja sirkuspellen elämä ei tietystikään ole ihan tavallista elämää. "Sirkuspelle Hermanni" on kokoelma tarinoita Hermannin hulvattomasta elämästä. Välillä Hermannilla on hattu kadoksissa, välillä hän viettää vapaapäivää onkien – ja hoitaa sirkuksen eläimiä, kuten Jeremias-norsua, kyseenalaisin seurauksin. Hermannille sattuu ja tapahtuu, mutta onneksi ongelmista selvitään huumorilla. Kirja sisältää yksitoista tarinaa Pelle Hermannin ja sirkuksen hurjan hauskasta arjesta. Simo Ojanen (1940–) on suomalainen kirjailija, toimittaja ja käsikirjoittaja. Hän on julkaissut erityisesti lasten- ja nuortenkirjallisuutta. Ojanen käsikirjoitti Ylelle "Sirkuspelle Hermanni"-lastenohjelmaa 1978–1988, ja ensimmäisen Pelle Hermannista kertovan kirjan hän julkaisi vuonna 1982. Ojanen on käsikirjoittanut myös "Rölli"-televisiosarjaa.

Tim Burton è il suo nome più famoso, nato Timothy Walter Burton a Burbank, sotto il segno della Vergine, il 25 agosto 1958. Regista e sceneggiatore di immenso pregio, è anche uno straordinario disegnatore e scrittore! In lui regna la passione per la fiaba, che ha saputo plasmare a suo piacimento, traducendo su pellicola gli ancestrali spettri dell’anima.Elisa Costa, laureata in Scienze dei Beni Culturali, ama la scrittura. Infatti è autrice di poesie e racconti, il che però non dà da vivere, sicché Elisa collabora con il webmagazine Hall of Series e con Saper Scrivere, un’agenzia di servizi editoriali.

De la mano de la autora cubana finalista del Premio Planeta podemos ahora internarnos en el mundo del glamour en blanco y negro que nos ofrece en El ángel azul, un libro sobre cine, un libro sobre la admiración que siente una espectadora, un libro, finalmente, sobre la forma en que los personajes de la pantalla pasan a formar parte de nuestra vida. Escrito a partir de las vivencias que guarda la autora sobre la película de Josef von Sternberg, en estas páginas se mezclan sus recuerdos de la Habana con la figura de Marlene Dietrich en su papel de cabaretera. Eso lleva a la novelista a trazar un retrato personal de esa diva incomprendida que fue Marlene Dietrich, una mujer que alcanzó la máxima fama en Hollywood y que destacó como la figura arquetípica de la femme fatale, dividida entre el deseo y el amor. Zoé Valdés analiza desde un punto de vista personal, informativo y ameno uno de los grandes clásicos de todos los tiempos, una película «que por encima de todo, ha resistido el paso de los años, de las ideologías y de las tecnologías.Zoé Valdés (La Habana, Cuba, 2 de mayo de 1959- ). Escritora de narrativa y poesía, guionista y directora de cine, reside en París desde 1995 y nacionalizada española en 1996.Estudia los primeros cursos de Filología en la Universidad de La Habana. Se traslada a París, estudiando en la Alianza Francesa, donde trabaja como documentalista en la Delegación de Cuba ante la Unesco y en la Oficina Cultural de la Misión de Cuba en París.

Vigga Bro er en af Danmarks allerbedste historiefortællere. Hun er også en generøs og inspirerende lærer, som giver feedback, sparring og gode råd til både nye og mere erfarne fortællere.I 80?erne og 90?erne begyndte Vigga Bro for alvor at arbejde med historiefortælling. Interessen blev vakt med Dario Fos fortællinger, og baggrunden havde hun i sin families fortælletradition.Den interesse er efterhånden blevet så stærk, at fortællingerne fylder det meste af hendes professionelle liv. Hun er i dag en af vores bedste fortællere og har et stort repertoire af historier fra hele verden. Men lige så mange digter hun selv."Magien i fortællingen" henvender sig primært til viderekomne fortællere; men der er noget at hente for alle, der skal henvende sig til større eller mindre forsamlinger.

"Kernepunktet er naturligvis den seksuelle fascination, og spørgsmålet om, hvem der skal forføre hvem og selvsagt hvem, der siden skal have overtaget.Enhver mand føler sig naturligvis fristet af sådanne kvinder, men er i samme grad angst for sin egen fortabelse, for at miste herredømmet over situationen. Mænd vil nok forføres, men de vil ikke miste kontrollen over den erotiske akt.Men lad os gå tilbage i historien for at se på nogle skrækindjagende eksempler på magtfulde kvinder, som samtidig var grufulde herskerinder."Litteraturhistorien, filmhistorien og da også den virkelige historie er fyldt med eksempler på kvindetypen femme fatale. Den sorte enke, der dræber sine elskere efter parringen, kvinden, der kan bruge sin seksualitet til at lokke manden i uføre og bevare en ubrydelig magt over ham. Ole Lindboe undersøger udviklingen og optrædenen af forskellige typer femme fatale i bøger, tegneserier, film og andre skildringer gennem historien."Frække kvinder" udkom i 1991 og indeholder sprogbrug, der kan virke stødende på den moderne læser. Bogen repræsenterer ikke forlagets holdninger.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

Forfatter og journalist Carl Behrens ser tilbage på sit liv og de personer, der har fyldt det. Han præsenterer os for de store skikkelser i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet som Henrik Ibsen, August Strindberg og Knut Hamsun. Han fører os bag scenen i datidens teater- og musikliv og fortæller om sine rejser i Europa og sine oplevelser af vigtige begivenheder som Kong Frederiks XIII’s død, valget i 1901 og stemningen i Europa op til første verdenskrig.Carl Johan Behrens (1867-1946) var en dansk forfatter og journalist, der blandt andet var dansk repræsentant for det svenske tidsskrift Ord och Bild. Carl Behrens var også kendt som en vigtig litteratur- og kulturhistoriker, og han har blandt andet udgivet bøger om de tyske digtere Christian Dietrich Grabbe og Friedrich Hebbel samt den danske skuespiller Emil Poulsen.

Sam Ilola on pieni poika, jonka elämässä kaikki ei suju ihan niin kuin on suunniteltu. Ensin Sam polttaa vahingossa talon ja äitinsä, ja sen jälkeen myös ottoäiti saa osansa Samin kömpelyydestä.Lopulta Samilla ei ole muuta mahdollisuutta kuin paeta – ja niin hän päätyy töihin sirkukseen.Joel Lehtosen "Sirkus ja pyhimys" oli aikansa arvostelumenestys, joka julkaistiin vuonna 1927. Symbolistinen teos voitti Valtion kirjallisuuspalkinnon vuonna 1928.Joel Lehtonen (1881–1934) oli suomalainen kirjailija, toimittaja ja kääntäjä. Hänen tunnetuin teoksensa on "Putkinotko", joka on Savoon sijoittuva yhdenpäivänromaani.Lehtonen syntyi aviottomana poikana, ja äiti jätti Lehtosen huutolaislapseksi jo puolivuotiaana. Lehtosen onneksi koitui papinleski Augusta Wallenius, joka huusi Lehtosen itselleen, kun tuleva kirjailija oli neljävuotias.

I "Danske scenekunstnere" fortæller Kai Flor om de ældste danske teatres historie og om de mennesker, der har været med til at drive dem og til at udfolde sig på scenerne. I bogen tager han os med tilbage til Det Kongelige Teaters tidligste historie og præsenterer os for en række spændende personligheder, der alle havde det til fælles, at de brændte for scenekunsten.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

August Bournonville har en enestående plads i dansk ballethistorie, ikke blot i kraft af sine mange år som balletmester ved Det kongelige Teater og sine egne balletter, men også fordi han om nogen var med til at gøre dansk ballet kendt i udlandet. Lektor og balletkritiker Erik Aschengreen har skrevet tre essays om August Bournonville i anledning af hundredeåret for hans afgang som balletmester hos Det kongelige Teater. Teksterne beskæftiger sig med Bournonvilles forhold til andre balletdansere og -forfattere samt hans plads i ballethistorien.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Oplevelsen af en teaterforestilling er intet præfabrikeret produkt, som afleveres til tilskuerne og bæres hjem af disse i ens udseende erindringsposer. Oplevelsen af teater er tværtimod facit på et regnestykke, hvori indgår flere ubekendte, blandt andet de rent fysiske vilkårs indflydelse, tilskuerens – skuespillerens indbyrdes placering i rummet. I dette forhold har specielt balkonteatrets udformning og lange levetid favoriseret en voksende uoverensstemmelse mellem den karakteristiske omgangsform uden for teatret og den traditionsdikterede opførsel, som husets indretning understøttede. En levende kritisk holdning hos tilskuerne er ikke blot en egenart ved en bestemt gruppe mennesker i en bestemt periode.Denne holdning er i højere grad et produkt af tilskuergruppens sammensætning, den herskende opfattelse af teatrets funktion og stedets, teaterhusets indretning. Vi tilskuere oplever ganske vist forskelligt alt efter vor baggrund og viden, men udbyttet, vi får af en forestilling, er det dog op til skuespiller, scenograf, myndigheder og ikke mindst teaterarkitekter at dirigere.Elin Rask (1936-2013) var en dansk forfatter og teateranmelder og –skribent. Hun blev uddannet magister i teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1970. Elin Rask skrev en lang række bøger om blandt andet Det kgl. Teater og bidrog desuden til Den store danske Encyklopædi.