Arkitektur: religiøse bygninger

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

På toppen af Akropolis i Athen troner det oldgamle Parthenon sig op som et minde om de gamle grækeres storhedstid. Templet, der blev opført til ære for gudinden Athene mellem 447 og 438 f.Kr., er opført i marmor og prydes af sirlige mønstre og udførlige skulpturudsmykninger, hvis lige ikke ses ved noget andet græsk tempel.Kunsthistoriker Peter Hertz’ doktordisputats fra 1910 fortæller om en del af dette pragtfulde bygningsværk, nemlig det vestlige gavlfelt, der i sig selv fremstår som et udsøgt kunstværk.Peter Hertz (1874-1939) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hans disputats "Kompositionen af den centrale gruppe i Parthenons vestlige gavlfelt" blev senere udgivet som bog, og han skrev efterfølgende flere bøger om danske samtidskunstnere under sin tid som inspektør på Statens Museum for Kunst.

"Christian 6. og Frederik 5.'s gravkapel i Roskilde Domkirke" er en historisk oversigt over Christian 6. og Frederik 5.’s gravkapeller i Roskilde Domkirke. Artiklen rummer historien om bygningernes konstruktion med grundige beskrivelser af hver af de syv raderinger af kapellets plan og forbindelse med domkirken. N.L. Høyen har anvendt historiske kilder til sin denne artikels fremstilling af kapellet.N.L. Høyen (1798 - 1870) var en dansk kunsthistoriker. Han studerede både teologi og jura, men hans store interesse var kunsten. Ved en lang rejse til blandt andet Tyskland og Italien i årene 1822-1825 tilegnede han sig stor viden inden for europæisk kunst. Før N.L. Høyens rejse var kunsthistorie ikke et selvstændigt fag på universitetet, men det fik kan lavet om på da han efter sin hjemkomst var med til at forme faget som en veldefineret videnskab på universitetet. Han blev ansat som professor og underviste blandt andet i antikkens kunst og middelaldermonumenter. Hans forelæsninger blev udgivet i en lang række artikler og han Høyen regnes i dag for landets første egentlige kunsthistoriker.

Parthenon på Akropolis i Athen fremstår som et af oldtidens mest vidunderlige bygningsværker, men også de figurer, der pryder templets søjler, loft og vægge, har interesseret og fascineret kunsthistorikere i århundreder. Den danske kunsthistoriker og forfatter Peter Hertz ser nærmere på de kvindefigurer, der er skildret i Parthenon. Han spørger blandt andet, hvorfor Æginatemplet på Akropolis bugner af mandefigurer, hvor Parthenontemplet i langt højere grad prydes af kvindeskikkelser.Peter Hertz (1874-1939) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hans disputats "Kompositionen af den centrale gruppe i Parthenons vestlige gavlfelt" blev senere udgivet som bog, og han skrev efterfølgende flere bøger om danske samtidskunstnere under sin tid som inspektør på Statens Museum for Kunst.

"Asklepios’ helligdom på Kos" er en del af serien "Medicinsk-historiske smaaskrifter". Med udgangspunkt i myter, kunst, arkitektur og litteratur forsøger Carl Julius Salomonsen (1847-1924) at rekonstruere livet og lægekunsten i lægeguden Asklepios’ tempel på Kos.Templet blev bygget i den græske oldtid for at hylde lægeguden Asklepios. Før kristendommens indtog i Grækenland og Europa flokkedes folk til templerne for at søge helbredelse for deres sygdomme. Ofte efterlod man skulpturer af syge legemsdele og folk gennemgik behandlinger som kom til dem i drømme, mens de befandt sig i de hellige templer. Som Carl Julius Salomonsen beskriver det: "Sovende på skindet af en vædder, som man først havde ofret til Guddommen, afventede man om natten de helsebringende drømme og syner". Bogen giver et grundigt indblik i græsk mytologi og hvordan religion, myte og lægekunst historisk har været bundet sammen.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"De glade 90‘ere – 1890‘erne – var på mange måder en grødefuld tid. I hovedstadsområdet passerede indbyggertallet det firedobbelte af, hvad det havde været ved det sidste århundredskifte; grundene i de nye brokvarterer uden for de gamle volde blev udnyttet til bristepunktet, med knaphed på lys, luft og vand til følge, og det blev åbenlyst, at samfundsstrukturen var ved at undergå afgørende ændringer."Kunsthistoriker og forfatter Ulla Kjær fortæller om opførslen af Sct. Thomas kirke på Frederiksberg. Samtidig er det en spændende fortælling om hovedstadens udvikling i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.Ulla Kjær (f. 1958) er en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hun arbejder som museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor hun siden 2004 også har været seniorforsker. Ulla Kjær er gift med Poul Grinder-Hansen (f. 1956), der er historiker, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Sammen har de blandt andet skrevet bogen "Immanuelskirken".

"Inden for godt et kalenderår var der to store begivenheder i Flintholm Sogn, som menighedsrådet gerne ville fejre: Sognets 50 års jubilæum og kirkebygningens 40 års jubilæum.Et enigt råd besluttede at det skulle ske ved to store manifestationer: Udgivelsen af en jubilæumsbog og en fornyelse af kirkegulv.Til at skrive jubilæumsbogen og forestå den nødvendige efterforskning i Landsarkiv, Det kongelige Bibliotek og på Frederiksberg Rådhus m.v. valgte vi at bede kunsthistoriker og museumsinspektør ved Nationalmuseet Ulla Kjær om at påtage sig arbejdet – og det har vi ikke fortrudt."Ulla Kjær fortæller i ord og billeder om Flintholm kirke. Bogen beskriver kirkens historie, fra man begyndte at planlægge dens opførsel, kirkens indretning og inventar samt de forskellige begivenheder, der har fundet sted i kirken i årenes løb.Ulla Kjær (f. 1958) er en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hun arbejder som museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor hun siden 2004 også har været seniorforsker. Ulla Kjær er gift med Poul Grinder-Hansen (f. 1956), der er historiker, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Sammen har de blandt andet skrevet bogen "Immanuelskirken".

Kunsthistoriker Francis Beckett fortæller om dansk kunst fra de tidligste tider og op til 1920‘erne, hvor begge bind udkom. Første bind starter i Danmarks oldtid og fortæller om den hedenske oldtidskunst, de primitive mindesmærker og billeder, Guldhornene og runestensbilleder. Bogen fortæller blandt andet om, hvordan man gik fra primitive trækirker til rundkirker og klosterkirker, og hvordan disse blev udsmykket. Første del slutter i den tidlige middelalder, hvorpå andet bind tager over.Francis Beckett (1868-1943) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. I løbet af sit liv foretog han mange længere studierejser i Europa. I 1924 blev han en del af direktionen for Ny Carlsbergfondet, og samme år blev han Ridder af Dannebrog. Francis Beckett debuterede som forfatter i 1895 med bogen "Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder" og udgav efterfølgende flere bøger om europæisk kunst- og arkitekturhistorie.

Kunsthistoriker Francis Beckett fortæller om dansk kunst fra de tidligste tider og op til 1920‘erne, hvor begge bind udkom. Bind 2 gennemgår dansk kunst fra middelalderen og gotikken op til 1926. Francis Beckett beskriver både kunst og arkitektur i perioden, og hvilke udenlandske stilarter, der tog fat i dansk malerkunst, samt hvordan traditionen for religiøs arkitektur og udsmykning ændrede sig gennem århundrederne.Francis Beckett (1868-1943) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. I løbet af sit liv foretog han mange længere studierejser i Europa. I 1924 blev han en del af direktionen for Ny Carlsbergfondet, og samme år blev han Ridder af Dannebrog. Francis Beckett debuterede som forfatter i 1895 med bogen "Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder" og udgav efterfølgende flere bøger om europæisk kunst- og arkitekturhistorie.

Ulla Kjær og Poul Grinder-Hansen fortæller historien om Immanuelskirken og den menighed, der under store uoverensstemmelser, men med et overskud af passion fik den opført i 1893. Immanuelskirken indtager en særlig plads i dansk historie, da den blev bygget af den første grundtvigske valgmenighed i København.Ulla Kjær (f. 1958) er en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hun arbejder som museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor hun siden 2004 også har været seniorforsker. Ulla Kjær er gift med Poul Grinder-Hansen (f. 1956), der er historiker, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Sammen har de blandt andet skrevet bogen "Immanuelskirken".

Danmark er de tusind kirkers land. Sammenlignet med andre europæiske lande råder Danmark over en ganske enestående bestand af kirker. Ikke færre end ca. 2300, hvoraf omkring 1700 har rødder helt tilbage til middelalderen, da der rundt i landet blev rejst henved 2000 kirkebygninger.Hver enkelt kirke og også de få endnu tilbageværende klostre har deres egen spændende og ofte ret komplicerede bygningshistorie. Bygningernes indre er ikke mindre fascinerende, tværtimod, for her kan man, målt i europæisk målestok, adskillige steder finde en imponerende skat af kalkmalerier for slet ikke at tale om inventar, såsom århundredegamle altertavler, granitdøbefonte, prædikestole, kirkesølv og andet både kirke- og kulturhistorisk inventar af høj alder.Kulturhistorikeren Henning Dehn-Nielsens bog beskriver omkring 480 kirker og klostre over det ganske land – og det er ikke kun gamle bygningsværker, der behandles. Der er også medtaget et repræsentativt udvalg af helt nye kirker, ligesom der for de ældre kirkers vedkommende tillige er omtale af de seneste fornyelser med nyt inventar og ny kunstnerisk udsmykning.Den danske forfatter Henning Dehn-Nielsen (f. 1940) er uddannet cand.phil. fra Københavns Universitet, hvor han læste arkæologi og historie, og netop disse emner har været centrum for store dele af hans forfatterskab. Siden 1975 har Dehn-Nielsen udgivet mere end 50 faglitterære bøger inden for forskelligartede emner. Blandt andet kan fremhæves "Kirker og klostre i Danmark" (1995) og "H.C. Andersen besøg på danske slotte og herregårde" (2017).