Mennesker afbildet i kunst

Ligesom et væld af andre kunstformer nåede portrætmaleriet nye højder under renæssancen. I middelalderen havde kirken behersket portrætmaleriet ligesom så mange andre aspekter af samfundet og kulturen, men i renæssancen begyndte det såkaldte profanportræt af vinde frem. Her var der tale om portrætter, der ikke lagde vægt på den portrætteredes forhold til Gud, men udelukkende fokuserede på personens verdslige liv.Francis Becketts bog fortæller om portrætmaleriets spændende udvikling i løbet af renæssancen, og hvordan hele samfundets og kulturens udvikling bliver afspejlet i denne spændende disciplin.Francis Beckett (1868-1943) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. I løbet af sit liv foretog han mange længere studierejser i Europa. I 1924 blev han en del af direktionen for Ny Carlsbergfondet, og samme år blev han Ridder af Dannebrog. Francis Beckett debuterede som forfatter i 1895 med bogen "Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder" og udgav efterfølgende flere bøger om europæisk kunst- og arkitekturhistorie.

I tredje del af Jakob Weis’ dramatrilogi "Kunst, humor og angst" møder vi angsten personificeret gennem Lars von Trier. Udgangspunktet er von Triers berømte og berygtede Hitler-udtalelser under et interview I Cannes, hvor Kirsten Dunst ihærdigt forsøger at få ham til at tie stille. Von Trier vil skabe et værk ud af skandalen. Alting filmes og instrueres og skellet mellem virkelighed og fiktion udviskes langsomt mens elementer fra dokumentarismen infiltrerer det surrealistiske. Vi møder en von Trier, der desperat råber "Jeg er alkoholiker, for helvede" mens en udstoppet ræv spiller rollen som psykiater. Efter en brat afslutning på første akt, udspiller anden akt sig som et spørgsmål: Findes der en etisk grænse for ytringsfrihed i kunstens hellige navn?Drama om kunsten, humoren og angstenJakob Weis (f. 1970) er dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Han debuterede i 1993 med teaterstykket "Noget om Eros" og har siden skrevet manuskripter til film, tv-serier, radio og opera foruden sine mange dramaer. Weis har vundet tre Reumertpriser som Årets dramatiker for stykkerne "Hamlet in absentia" fra 2017, "Udslet Hornsleth" fra 2011 og "Håndbog i overlevelse" fra 2007.I 2018 sprang Weis ud som manuskriptforfatter med den anmelderroste spillefilm "Den tid på året", som har Paprika Steen, Sofie Gråbøl og Lars Brygmann i hovedrollerne.

Parthenon på Akropolis i Athen fremstår som et af oldtidens mest vidunderlige bygningsværker, men også de figurer, der pryder templets søjler, loft og vægge, har interesseret og fascineret kunsthistorikere i århundreder. Den danske kunsthistoriker og forfatter Peter Hertz ser nærmere på de kvindefigurer, der er skildret i Parthenon. Han spørger blandt andet, hvorfor Æginatemplet på Akropolis bugner af mandefigurer, hvor Parthenontemplet i langt højere grad prydes af kvindeskikkelser.Peter Hertz (1874-1939) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hans disputats "Kompositionen af den centrale gruppe i Parthenons vestlige gavlfelt" blev senere udgivet som bog, og han skrev efterfølgende flere bøger om danske samtidskunstnere under sin tid som inspektør på Statens Museum for Kunst.

"Det drejer sig om en særlig ’mis’, med så mange kælenavne, at den nødvendigvis må være højt elsket. Mere prosaisk kaldes den også en kusse, og så ved vi jo alle, at det drejer sig om kvindens, nåh jah, kønsorgan. Dette sidste ord er bestemt mindre poetisk end det første."Ole Lindboes bog er en humoristisk gennemgang af kvindens kønsorganers – eller hvad man nu ellers har lyst til at kalde dem – plads i kulturhistorien og en beskrivelse af skildringer og opfattelser af dem hos både mænd og kvinder gennem tiden.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

"Mennesket, menneskeskikkelsen, kroppen har naturligt nok altid været en afgørende del af billedkunsten. Utallige og vidt forskellige er de kunstneriske fremstillinger og belysninger af menneskeskikkelsen, billedkunsten rummer. Ubegrænset og mangeartet er de almene udsagn, som kunstnere gennem menneskeskikkelsen har givet mæle."Kroppen har altid været et yndet motiv blandt kunstnere, og vi ser den i alle mulige forskellige afskygning og medier gennem hele kunsthistorien. Johannes Strædes bog belyser menneskeskikkelsens plads og funktion i billedkunsten og viser, hvordan den gennem tiden er blevet afbilledet af forskellige kunstnere.Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

Kunst- og litteraturkritiker Kai Flor er dykket ned i kunsthistorien for at undersøge nogle af de største malere og deres forhold til deres modeller, muser og motiver. Første bind omhandler renæssancens mestre Leonardo da Vinci, Rafael, Rembrandt og Peter Paul Rubens samt nyere malere som Gustave Courbet, Édouard Manet og de banebrydende ekspressionister som Edvard Munch og Vincent van Gogh.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Kunst- og litteraturkritiker Kai Flor er dykket ned i kunsthistorien for at undersøge nogle af de største malere og deres forhold til deres modeller, muser og motiver. Andet bind omhandler barokkens mestre som Jan Vermeer van Delft, den engelske satiretegner og kunstner William Hogarth og landskabsmaleren Jean-Baptiste Chardin samt nyere malere som P.S. Krøyer og Paul Cézanne og pionerer som Marc Chagall og Jules Pascin.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

"Fra gotikkens Madonna til Maillols Pomona, fra Watteaus Cythere-ø til Gauguins Tahiti, fra det galante århundredes Venus-dyrkelse til Delacroix’ 'Sardanapal'-orgie af kvindelegemer, fra klassicismens antikt draperede Thetis og levende Mme Récamier til Degas’ balletdanserinder og Renoirs 'Baigneuser' er kvinden den bestandigt fornyende livskilde, der gennem alle tider skænker fransk kunst den ungdom og smil, dens skønhed og ånd."'Kvinden i fransk kunst' omhandler skildringen af kvinder i den franske kunsthistorie. Kvindefiguren går som motiv igen hos utallige af de største franske kunstnere, og hver har sin helt egen måde at skildre hende på.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

I ett antal berättelser beskrivs det manliga könsorganet på ett nyskapande, befriande sätt. Detta är ingen bok för den pryda, inte heller för den politiskt korrekta. Bered dig på ett poetiskt äventyr, där förbjuden åtrå blandas med gudalik passion. Fokus ligger på det manliga könsorganet, men detta är också en kärleksförklaring till mannen och hans sexualitet.Ylva Maria Thompson (1960) arbetar som debattör, konstnär och skribent. Med sin konstutställning "Anonyma Exhibitionister" väckte hon uppmärksamhet med ett stort antal avgjutna kvinnliga könsorgan. Hon gav sig sedan i kast med det manliga könsorganet, denna gång i skrift.

I 1930’erne herskede der en mærkelig eklektisk stemning, hvor frygt for fremtiden, arbejdsløshed og spirende nazisme blandedes med den hastigt voksende underholdningsindustri med filmens såkaldte junglepiger og erotiske drømme. Kvinden kom i sin mere eller mindre påklædte form til at spille en endnu større rolle i mandeverdenen end før, i takt med at seksualmoralen udviklede sig og løsnede sit greb om fantasien.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.