Kunst og kultur: generelle emner

I erindringsværket "I Liv og Kunst" skildrer den talentfulde og følsomme skuespiller Albrecht Schmidt sit liv inden for scene- og malekunsten. Hans intelligente kunstnersind gennemvæver beretningen og giver den et interessant, fintfølende og nuanceret præg. Desuden er det et spændende teater- og litteraturhistorisk værk, der blandt andet byder på Albrecht Schmidts personlige skildring af mødet med Herman Bang.Albrecht Schmidt, 1870-1945, var dansk skuespiller og maler. Hans sensitive temperament gjorde ham blandt andet til den bedste fortolker af Herman Bangs noveller efter dennes død. Bang påvirkede også hans skuespilkunst, og han udviklede sig til en elegant, elskværdig ræsonnør og bonvivant med en træfsikker replik. Også som fremstiller af den mere komiske karakter fik han succes – blandt andet grundet sin nuancerede ironi og karakteristiske enkelhed. Hans virkeplads blev efterhånden alle privatscenerne, men i 1920 vendte han tilbage til Kbh. og blev instruktør og skuespiller ved især Det Lille Teater og Dagmarteatret. Fra 1915-1917 var han direktør for Alexandrateatret (Betty Nansen).Hans kunstinteresse kom blandt andet til udtryk i en afhandling om Edouard Manet, og selv var han i øvrigt en dygtig portrættegner og dyrkede især landskabet og interiøret. Det resulterede i flere separate udstillinger, og hans kunstglæde gjorde ham til samler af især Fridolin Johansens billeder, hvis maleriske værd han slog til lyd for. I 1937 udgav han sine erindringer "I Liv og Kunst" med en førstehåndsskildring af Herman Bang – og i 1941 en roman om skuespilleren Edmund Kean.

Ole Wivel har arbejdet inden for kunst, kultur og i særdeleshed inden for litteraturens verden. i "Poesi og protest: debatindlæg" giver Wivel sit bidrag til kunstens rolle som debattør af krig og politik.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

"Guder i forårslys" er en række tekster, som centrerer sig omkring den berømte danske kunstner Bertel Thorvaldsen. Der er hverken tale om kunsthistorie eller kunstanmeldelser, men i stedet forfatter Ole Wivels egne personlige overvejelser omkring Thorvaldsens kunst og væsen.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Ole Sarvig var først og fremmest digter, men han var også kunstteoretiker og –kritiker, og hans tanker om den moderne kunsts fremmedgørelse og løsrivning fra mennesket knytter sig til de temaer, vi finder i hans digte og romaner. I "Glimt" præsenteres en række essays, som tidligere havde været bragt i aviser og tidsskrifter samt i radioen, og som i høj grad fungerer som en art introduktion til hans digte.Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

Mimesis-definitionen på kunst blev slået fast på Planton og Aristoteles’ tid som "en efterligning af virkeligheden" og sidenhen har den europæiske metafysik udfordret og videreudviklet denne tanke i en uendelighed. Niels Egebaks essay "Anti-mimesis" fortsætter diskussionen ved at drage danske kunstnere ind i debatten og påvise, at mimesis-traditionen til stadighed udvikler sig i Danmark. Arne Haugen Sørensen, Peter Laugesen og Peter Seeberg er nogle af de kunstnere, der drages ind i Niels Egebaks essay.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Mit den großen Entdeckungsreisen am Ende des 15. Jh.s drängen auch die Künstler zum Aufbruch. Sie reisen nicht mehr nur auf den alten Handwerker-Routen von einem Arbeitsort zum nächsten. Sie entdecken das Unterwegssein als neue Form, die Vielgestaltigkeit der Welt zu erfahren. Das Reisen beginnt, die Arbeitsweisen der Künstler und die Gestalt ihrer Werke zu verändern. Auf 4 Etappen von Albrecht Dürer bis Paul Klee beleuchtet das vorliegende Hörbuch dieses spannende Kapitel der Kunstgeschichte. Fundiert und kurzweilig werden Formen und Funktionen der Künstlerreise vorgestellt. Erkennbar werden so die Motive, Möglichkeiten und Grenzen künstlerischer Bewegungsfreiheit und ihr Beitrag zur Formulierung neuer „Weltbilder".

Som en fortsættelse til "Musikken kommer fra væggene" og "Et midlertidigt nærvær" har Ole Wivel i "Modspil: kunst og erkendelse" samlet en række digte, øjebliksbilleder, tidskommentarer og polemiske oplæg i forsøget på at kunne fremstille forholdet mellem kunst og erkendelse.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Ole Wivels "Sansning og symbol" er ikke en højtravende akademisk eller videnskabelig afhandling. Derimod er "Sansning og symbol" en personlig stillingtagen til K.E. Løgstrups æstetiske betragtninger, der er at finde i hans filosofi. Wivel fokuserer i særdeleshed på Løgstrups syn på fransk impressionisme.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige." Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays delt op i fire afsnit: ‘socialt‘, ‘kulturkritisk og kulturpolitisk‘, ‘amerikansk‘ og ‘litterært og kunstnerisk‘.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

"Gennem det sidste årti prædikede den intellektuelle caféhelt postmodernisme. I "Den fraktale boogie" prædiker han kaos- og katastrofeteori. Fraktaler og bifurkation. Gerne tilsat ind- og udfoldede ordner. Måske med en knivspids neurale netværk og ét skvæt Gaia-hypotese mellem espresso-slurkene"."Den fraktale boogie" er Hans-Jørgen Nielsen store essay om kulturdebatten fra 1980 til 1990. En kulturdebat, der udviklede sig under stærk indflydelse fra og på naturvidenskabens præmisser. I bogen præsenterer Nielsen debattens positioner og diskuterer med disse.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.

Ole Sarvigs forfatterskab spænder bredt over digte, romaner og kunstkritik, og tilsammen udgør det en storslået og sammenhængende analyse af tidens angst og splittelse. En splittelse, der også er til stede i den moderne, abstrakte kunst. Sarvig forklarer i "Krisens billedbog" den moderne kunst som en indre, sjælelig proces, der ofte bliver uigennemtrængelig for andre, og diskuterer den fremmedgørelse, som den moderne kunst er et udtryk for.Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi."For Sarvig står den moderne kunst som et forsøg på at gribe virkeligheden, et dokument over de seneste tiårs åndelige udvikling i den civiliserede verden. Man må erkende den energi og indfølingsevne, hvormed han søger at læse dette dokument med de mange svære hieroglyffer." – Otto Gelsted

Ole Sarvig var, udover at være lyriker og romanforfatter, også kunstteoretiker og -kritiker. "Stedet, som ikke er" hører til blandt hans kulturkritiske og kunstfilosofiske værker og diskuterer den fremmedgørelse, som den moderne kunst er udtryk for.Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

"Moderne kunst er alt for ofte et spørgsmål om at tælle på fingre og tæer og stave sig frem til yderst elementære budskaber, hvor den ikke er ren formalisme. Det er ikke større enkelhed, umiddelbarhed og forståelighed, vi savner i kunsten i dag, men mere komplicerethed, flere forudsætninger, både hos kunstnere og kunstmodtagere, mindre ‘individualisme‘ og mere personlighed. Det er et af denne bogs hovedmotiver. Men hvis læseren får det indtryk, at den er rettet mod megen moderne kunst, en del samtidig litteratur og så godt som al kunstkritik ud fra go‘ gammeldags traditionalisme, snusfornuft eller ‘engagementskrav‘ – for siden at opdage, at bogens hovedanker er af en gangske anden natur, ja, så er det erklærede formål nået: at forvirre i håb om at forvirre frugtbart." Således starter Elsa Gress "Prometheus på flugt", en samling af essays om kunstens tilstand, og hvad der skal gøres ved den.

"Det opstår muligvis på før-sprogligt plan, i underbevidstheden. Men der er i sproget, det først viser sig. Umenneskeliggørelsessyndromet. Og når det først kommer til udtryk der, som sprog- og tankeforurening, bliver det med uhyggelig hast til godtagne ‘realiteter‘." Elsa Gress‘ essaysamling "Fanden til forskel" kommer vidt og bredt omkring, lige fra atombomben og nazismen til kunst og teater og det, hun kalder antihumanistisk humanisme.

Tango - en dans og en kultur er den første bog om tango på dansk. En indføring i dansen, musikken og digtningen - ja, i hele tangoens kultur.Bogen gennemgår tangodansen i alle dens aspekter: Dens trin, figurer og sekvenser, dens grundfølelse og dens forskellige stilarter. Forholdet mellem mand og kvinde og de mange uskrevne regler på et dansested i Buenos Aires.Tangoens forunderlige historie bliver fortalt udførligt og levende - fra dens ydmyge begyndelse i 1890´ernes Buenos Aires-slum til dens store triumf på Broadway i slutningen af det 20. århundrede - og afsluttes med et kig på tangoen i Danmark og på den helt aktuelle argentinske tangoscene. Et særligt kapitel er viet til tangoens digtere og sange.Ole Toxværd (f. 1944) har danset i mange år, han underviser i tango og laver jævnligt danseoptrædener. Han er elev af den argentinske tangomester Rodolfo Dinzel, som også skriver et forord til bogen.

”Vidt forskellige, om end støbt i samme form – var det tænkeligt, at de hver for sig udfyldte, hvad der slumrede i den anden?”Hvem har ikke hørt om Virginia Woolf? Kendt for sine fremragende og banebrydende romaner, for sit bidrag i kampen for kvinders ligeberettigelse og for sammenbruddene og det tragiske selvmord. Men hvor mange herhjemme kender hendes søster, Vanessa Bell? Billedkunstner og en af hovedskikkelserne i engelsk malerkunst i første halvdel af det 20. århundrede.I denne biografi fortæller Anne Mette Bruun den forunderlige historie om to kvinder, som brød med den viktorianske epokes snævre livs- og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Bogen skildrer kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, de vandt.Orlandos døtre er et portræt af et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der var omkring dem.“Klog og underholdende biografi” – Politiken“Anne Mette Bruun er en eminent, engageret og vidende skribent” – Nordjyske Stiftstidende

Et pratisk og filosofisk kursus for kunstnere og andre, der ønsker at udforske og genvinde deres kreativitet og selvtillid. Kreativitet er en brugsbog om personlig udvikling, der med fordel kan læses og bruges af alle, som interesserer sig for at leve et kreativt liv. Bogen henvender sig til den kunstner, som vi alle har i os, hvad enten kreativiteten er gået i stå eller aldrig rigtigt er kommet til udtryk. Kreativitet er opbygget som et tolv-ugers kursus. Læseren ingår en kontrakt med sig selv, og nogle elementære opgaver tjener som holdepunkt og disciplin i kurset: Morgensiderne som skal skrives hver dag, og den oplevelse som man hver uge skal forkæle sin indre kunstner med. Som kurset skrider frem, lærer man at overvinde de blokeringer og kunstigt skabte begrænsninger, der holder éns iboende kunstner i dvale. Kreativitet indeholder effektive og underholdende øvelser. Følger man dem, lærer man at stimulere sine kreative, intuitive og kunstneriske sider og er godt på vej igennem et stykke givende terapeutiske arbejde, der igen - eller for første gang - kan få ens kreative energi og livsglæde til at flyde.