Vikingestil

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Jørgen Liljensøe
    Fra 49,00 kr.

    Kongesønnen Hoder er blevet forelsket i den smukke prinsesse Nanna. Desværre vil gudesønnen Balder have hende for sig selv, og Hoder må udfordre ham til kamp, selvom det er svært at forestille sig, at et menneske kunne vinde over en gudesøn. Men Hoder gør brug af en fortryllet skjorte og et magisk sværd, og på den måde har han måske alligevel en chance.I Jørgen Liljensøes gendigtning af det gamle nordiske sagn om Hedin og Høgne sender Odin gudinden Freja til Jorden, for at hun skal starte en strid mellem de to nordiske konger Hedin og Høgne. Det lykkes bedre, end nogen kunne forvente, for de to konger kommer til at strides helt til Ragnarok...Den danske forfatter Jørgen Liljensøe blev født i 1943 på Nørrebro i København. Han debuterede som forfatter i 1977 og har siden da udgivet et væld af både voksen-, børne- og ungdomsbøger blandt andet inden for genrerne roman, fagbog samt genfortælling af sagn og eventyr. Jørgen Liljensøe står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, som er yderst velegnede til undervisning.

  • af Erling Bugge
    Fra 69,00 kr.

    "Asbjørn kikkede ned på det afhuggede hoved, der var landet for fødderne af ham. Den halshuggede munk stirrede anklagende op på ham. Asbjørn tog hurtigt øjnene til sig.Bag sig kunne Asbjørn høre mændene mumle. – Guderne afviser offeret. – Det er ikke noget godt varsel for togtet. – Hovedet er landet foran Asbjørn, de ser nok hellere ham som offer.Det løb Asbjørn koldt ned ad ryggen. – Ja, hvad skal de også med en ubrugelig kristen præst. Agge har været for nærig, nu vil de have hans yngste søn i stedet for. – Lad bare guderne få Asbjørn, ham er der alligevel ingen, der vil savne."De voksne mænd i landsbyen gør sig klar til at drage på vikingetogt, men Asbjørns far, høvdingen, vil ikke have sin 13-årige søn med. Asbjørn håber på at kunne bevise sit værd i kamp, men det er ikke så ligetil, når alle de voksne ser ham som en uduelig splejs …Erling Bugge er en dansk forfatter, der har skrevet en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Erling Bugge har blandt andet skrevet letlæselige gysere, julehistorier og den historiske serie om vikingedrengen Asbjørn.