Græsk stil: antikken

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter i sin doktorafhandling fra 1904 om nogle af det gamle Grækenlands vigtigste og skønneste genstande nemlig Dipolynvaserne og de grave, de blev fundet i ved Dipolynporten, der førte ind gennem bymurene omkring Athen. Bogen giver en usædvanligt detaljeret beskrivelse af vaserne og gravenes betydning for hellenistisk kultur og studier af det gamle Grækenland.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Det fjerde århundrede før Kristi var ikke blot præget af voldsomme kampe imellem de græske stater internt og med eksterne fjender, men også af en skøn opblomstring af den græske kunst. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen fortæller om græsk kunsthistorie i det århundrede, som mange ellers mest forbinder med Alexander den Store og de voldsomme begivenheder, der omgav ham.Bogen er oprindeligt udgivet i 1934.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Den europæiske poesi er et skatkammer af skønhed, og dens rødder strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen fortæller i bogen her fra 1921 om nogle af de antikke digtere, der har rørt ham allermest fra Homer i 900-tallet f.Kr. og op til Bacchylides i 400-tallet f.Kr.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Nachdem Prometheus den Menschen das Geheimnis des Feuers verraten hat, wird er vom Donnergot Zeus in ewige Fesseln geworfen. Doch selbst in Gefangenschaft droht Prometheus dem Donnergott mit einer Prophezeiung: Nur er wisse, durch welchen Verrat Zeus einst von seinem Thron gestoen werde... Sprachgewaltig und hochdramatisch lasst Aischylos zwei Gotter gegeneinander antreten und erschafft so ein Meisterwerk der antiken Tragodienkunst.-

"e;Dein Sohn wird dich toten und seine Mutter zur Frau nehmen"e; - diese furchterliche Prophezeiung bringt den griechischen Konig Laios dazu, seinem Sohn die Fusohlen zu durchstechen und ihn in der Wildnis auszusetzen. Doch damit kommt er der Erfullung der Weissagung nur umso naher... Von der Unentrinnbarkeit des Schicksals und den vergeblichen Menschenmuhen handelt der zweite Teil der Thebanischen Trilogie. Das Stuck gilt weithin als Meisterwerk der Tragodienkunst und ist bis heute eines der meistgespielten Stucke weltweit.-

Nach zehn langen Jahren kehrt Agamemnon endlich siegreich aus dem trojanischen Krieg zuruck. Doch seine Frau Klytemeistra hat nicht vergessen, dass Agamemnon einst die eigene Tochter fur den Krieg geopfert hat. Verzweifelt sinnt sie auf Rache, doch auch die verschleppte Seherin Kassandra hat blutige Visionen. Im ersten Teil der Orestie stellt Aischylos Rache und Familienbande in den Mittelpunkt; wie soll jemals ein Ausweg aus dem todlichen Laufrad der Blutrache gefunden werden?-

El hombre de mayor fama es una comedia de corte mitológico del dramaturgo Antonio Mira de Amescua. Con las figuras mitológicas Hércules y Jasón como protagonistas, se articula en torno a los sucesos acaecidos tras el fin de la Guerra de Troya.Antonio Mira de Amescua es un poeta y dramaturgo español nacido en Guadix (Grandada) en 1577 y fallecido en la misma localiad en 1644. Enmarcado en el Siglo de Oro Español, su obra teatral entronca directamente con el auto sacramental, la comedia religiosa y el costumbrismo. Escribió más de sesenta obras que le valieron gran renombre, siempre desde un punto de vista cristiano y adscrito a la moral de su época.

Only the determination of one man can bring victory.The Trojan War has been raging for ten years. Greece’s greatest warriors have fallen. But then a series of oracles appear with utterances from the gods, commands that must be fulfilled if Troy is to be defeated.Agamemnon, leader of the Greeks, knows that only one man has the courage and intelligence to complete the Olympians' tasks: Odysseus, King of Ithaca.From an island haunted by a vengeful madman to a forsaken tomb and its deadly guardian, from the palace of a hostile king to the sacred heart of Troy itself, Odysseus and his friend Eperitus must follow the trail toward the greatest deception of all time...Glyn Iliffe studied English and Classics at Reading University, where he developed a passion for the stories of ancient Greek mythology. Well travelled, Glyn has visited nearly forty countries, trekked in the Himalayas, spent six weeks hitchhiking across North America and had his collarbone broken by a bull in Pamplona. He is married with two daughters and lives in Leicestershire.

Adonis y Venus es una tragedia teatral de corte mitológico del autor Lope de Vega. Se basa en el mito griego de Adonis tal y como se retrata en la Metamorfosis de Ovidio, pasado por un filtro pastoril muy querido por Lope de Vega.Félix Lope de Vega y Carpio fue un autor nacido en Madrid en 1562 y fallecido en 1635. Célebre dramaturgo y poeta, se le considera emblema del Siglo de Oro de la literatura española y uno de los autores más prolíficos de la literatura universal.

El hijo del sol, Faetón es uno de los dramas teatrales de Pedro Calderón de la Barca. Suele emplear en ellos auspicios y profecías iniciales que desvían la atención del público, con componentes mitológicos, rasgos deudores de la obra de Lope de Vega y centrados en temas clásicos de la época como la religión, el amor y el honor.Pedro Calderón de la Barca es un escritor español nacido en Madrid en 1600. Dramaturgo por excelencia de las letras españolas, se le considera uno de los mayores exponentes del teatro español del Siglo de Oro. Con casi doscientas obras entre autos sacramentales, loas, entremeses y comedias, su producción se centra tanto en la religión como en el amor y el honor, temas estrella de su época y que él elevó a nuevas cotas de calidad y sensibilidad.

Alceste es una obra de teatro de Benito Pérez Galdós. Basada en el personaje homónimo de la mitología griega, recrea la historia en forma de drama teatral.Benito Pérez Galdós es un escritor español nacido en Las Palmas de Gran Canaria en 1843. Compaginó su faceta de novelista con crónicas periodísticas, obras de teatro e incluso una carrera política. Está considerado como uno de los autores españoles que mejor representan el realismo español del S. XIX; sus novelas se alejaron de las modas naturalistas del romanticismo y ahondaron en aspectos realistas y psicológicos. Fue propuesto en varias ocasiones para el Premio Nobel, sin llegar nunca a ganarlo.

Los hijos de la fortuna, Teágenes y Cariclea es uno de los dramas teatrales de Pedro Calderón de la Barca. Suele emplear en ellos auspicios y profecías iniciales que desvían la atención del público, con componentes mitológicos, rasgos deudores de la obra de Lope de Vega y centrados en temas clásicos de la época como la religión, el amor y el honor.Pedro Calderón de la Barca es un escritor español nacido en Madrid en 1600. Dramaturgo por excelencia de las letras españolas, se le considera uno de los mayores exponentes del teatro español del Siglo de Oro. Con casi doscientas obras entre autos sacramentales, loas, entremeses y comedias, su producción se centra tanto en la religión como en el amor y el honor, temas estrella de su época y que él elevó a nuevas cotas de calidad y sensibilidad.