1950 til 1959

"Kvindelitteratur og kvindesituationen" er forfatterens afhandling fra 1976 og handler om kvinders litterære produktionsvilkår. Gennem analyser af Tove Ditlevsens og Jette Drewsens forfatterskaber undersøger Anne Birgitte Richard kvinders vilkår og betingelser for at arbejde som kunstnere, samt hvad disse betingelser betyder for læsningen og fortolkningen af deres værker. Undervejs reflekterer Anne Birgitte Richard over kvindelitteraturens emancipatoriske muligheder, og over hvilke krav man kan stille til en frigørende kvindelitteratur. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af litteraturens frigørende potentiale og er i dag stadig yderst relevant læsning for både mænd, kvinder og alle derimellem.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Nuori poika erehtyy nauramaan huonolle jalkapallon peluulle ja saa kokea jarkyttavan koston. Kun nainen riisuu vaatteet ikkunan edessa joka ilta kello puoli kymmenen, yleiso kasvaa kerta kerralta. Teinipojat etsivat asemaansa nuorisojengissa - kuka paasee johtajan suosioon ja kuka ei?Jukka Pakkasen "e;Nuoruus"e; on nuoruutta tutkiva novellikokoelma. Se vie lukijan menneille vuosikymmenille Paul Ankan ja James Deanin aikoihin.-

Suomen marsalkka Carl Gustaf Emil Mannerheim kuoli tammikuun 27. päivä 1951 Sveitsissä, missä hän vietti viimeiset vuotensa. Marsalkan kuolema tuli jokseenkin yllätyksenä, mutta hän oli loppuun saakka "sielunvoimissaan". Kun viesti Mannerheimin kuolemasta saapui Suomeen, marsalkan arkkua matkustivat noutamaan kenraalit K. A. Tapola ja A. A. Puroma. Matka oli aikansa suuri tapahtuma, jota seurattiin tiiviisti niin Suomessa kuin ulkomaillakin. Marsalkan kotiinpaluu (2010) on jalkaväenkenraalin Kustaa Tapolan lapsenlapsen Päivi Tapolan teos Mannerheimin kuolemasta, sitä edeltävistä tapahtumista ja sen jälkimainingeista. Teos pohjautuu kirjallisuuden lisäksi kirjailijan isoisän osin aikaisemmin julkaisemattomiin muistiinpanoihin.Päivi Tapola (s. 1953) on suomalainen kirjailija, joka on työskennellyt myös lehtikirjoittajana. Hänen tuotantonsa keskittyy naiskirjallisuuden lisäksi Suomen historiaan.

Wspomnienia dzieciństwa, które przypadło na czas stalinizmu. Powieść przedstawia ludzi zamieszkałych w bloku w Miedzyszynie, a narracja skupia się głównie na ich powojennych dziejach. Różnorodne koleje losów sąsiadów zostały przedstawione z uwzględnieniem tragedii i chwil szczęścia, gdzie trudna codzienność miesza się z absurdem, a strach z nadzieją na rychłą poprawę losu.Marek Ławrynowicz - pisarz, poeta, autor scenariuszy filmowych i zdobywca Nagrody Fundacji „Wyzwania", nagrody na festiwalu „Dwa Teatry" za słuchowisko „Ameryka wkracza do Malinówki" (2002), wyróżnienia Biblioteki Raczyńskich (powieść „Diabeł na dzwonnicy"). Członek Stowarzyszenia Pisarzy Polskich, redaktor naczelny kwartalnika literackiego „Wyspa" (2007-2008).

Kun viisikymppinen Johan saa postikortin Italiasta, hanen muistonsa heraavat eloon. Voiko postikortti olla peraisin Antonellalta? Mystiselta ja kauniilta italialaiselta naiselta, joka asui Johanin lapsuudenkodin naapurustossa? Muistot kuljettavat Johanin lapsuuden Lauttasaareen ja menneiden aikojen Helsinkiin. Pian Johan ymmartaa, ettei hanella ole muuta vaihtoehtoa kuin matkustaa Italiaan Antonellaa etsimaan."e;Antonella"e; on Jukka Pakkasen viehattava romaani, joka kuljettaa lukijaa Helsingin lisaksi tunnelmallisessa Italiassa. -

Miksi valkoiset converset tekivät 12-vuotiaan pojan niin onnelliseksi? Entä miksi nailonien saapuminen Stockmannille oli suuri juttu tytöille? Mitä tapahtui pojalle, joka näytti Elvis Presleyltä?Viisikymmentäluku oli vauhdikas vuosikymmen täynnä toivoa. Jukka Pakkasen "50-luvun sanakirja" vie lukijan tutustumaan aikakauteen lyhyiden tarinoiden kautta. Novellit kulkevat Suomessa ja erityisesti Helsingissä, tutustuttavat pirskahtelevaan sitruunasoodaan ja lanteita keinuttavaan fiftari-musiikkiin.Kirjailija Jukka Pakkanen (s.1942) on kirjoittanut pitkän uransa aikana mittavan määrän romaaneja ja novellikokoelmia. Hän voitti J.H. Erkon esikoiskirjapalkinnon teoksellaan "Koko maailman meno" vuonna 1972.

Lato 1952 roku. Olgierd przyjeżdża z Warszawy na prowincję na dwutygodniowy urlop. W trakcie podróży jest świadkiem wydobywania z wody ciała topielca. Milicjanci informują wyłącznie, że ofiarą żywiołu jest miejscowy ksiądz. Zgromadzeni twierdzą, że nie zginął on przez przypadek, ale został zabity przez Sieciarza. Zaintrygowany Olgierd chce wiedzieć, o kim mowa.Powieściopisarz, reportażysta. Debiutował w latach 90. Jest autorem kilkunastu słuchowisk i reportaży emitowanych na antenie Polskiego Radia. Wydał kilka cykli reportaży (m.in. „Najwięksi polscy zbrodniarze", „Zabijałem dla mafii") oraz powieści kryminalnych. „Zwerbowana miłość" doczekała się filmowej ekranizacji, zaś na podstawie „Śladami złodziei aniołów" powstał serial telewizyjny.  Szlachetko publikował także powieści sensacyjne pod pseudonimem Arthur Ray.

"Spadestik" er en samling artikler om socialpædiatrien, altså læren om børnesygdomme med et socialt perspektiv. Forfatteren benytter sine 25 års erfaring som børnelæge og socialpædiater som baggrund for sine analyser og argumenterer for, at lægevidenskaben i langt højere grad bør inddrage psykosociale aspekter i behandlingen af sygdomme. Bogen rummer spadestik inden for diskussioner og analyser af blandt andet staten og mennesket, sygdom som en interaktionsproces, stofmisbrug, skolevæsenet og normalitetsbegrebet hos børn, seksualvejledninger, sprog og undervisning.Værket er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Eletaan 1950-lukua. Kesaloma on alkanut, ja 15-vuotias Aarno-poika on pettynyt. Vanhemmat eivat ole ottaneet hanta lomamatkalle mukaan. Syykin on selva - kesa menee ehtojen suorittamiseen. Onko Aarnon kesa taysin pilalla? Kun Aarno saapuu veneella maisterin oppiin eraalle saarelle, han on kuin maansa myynyt. Kuinka ollakaan, kesasta tulee kuitenkin jannittavampi kuin Aarno olisi ikina voinut kuvitella..."e;Kolme sormen saari"e; on Elina Aron koukuttava poikakirja. -

Pekka Lipponen on matkakumppaninsa Pavel Pohjolan kanssa matkalla Kalakoniaan tekemaan riisikauppaa. Ennen lahtoaan hanelta kuitenkin ryostetaan tarkeat matkapaperit. Parivaljakko lahtee jahtaamaan roistoa, joka on jo saanut etumatkan. Pian Lipponen joutuu kuitenkin entista pahempaan pinteeseen erottuaan matkakumppanistaan ja kohdatessaan salaperaisen keltaisen hamahakin. Keltainen hamahakki on Outsiderin eli Aarne Haapakosken jannitys- ja seikkailuromaani, jossa tuttu konkari Pekka Lipponen taistelee alamaailmaa vastaan Aasiassa.Pekka Lipponen ja Kalle-Kustaa Korkki ovat liikemiehia, jotka ovat tottuneet matkustamaan ympari maailmaa. Vaara vaanii kuitenkin yllattavissa paikoissa - edessa on kiperia tilanteita niin New Yorkissa, Tokiossa kuin myos Pariisissa.

Pekka Lipponen istuu New Yorkin toimistossaan, kun paikalle saapuu joulupukin asuun sonnustautunut mies. Mies on Lipposen vanha tuttu Pavel Pohjola, jolla on ehdotus: jos Lipponen osallistuu hanen kanssaan pankkirosvojen pyydystamiseen, tama saa puolet 100 000 taalan loytopalkkiosta. Lipponen suostuu jahtiin, jossa jahdattavana on pahamaineinen Janos Kimbel, joka ei kaihda keinoja kukistaakseen vastustajansa.Sankarit salapoliiseina on jannitys- ja seikkailuromaani, jossa konkari Pekka Lipponen joutuu jalleen pahaan pinteeseen. Tapahtumien keskella seikkailee myos Lipposen vanha kumppani Kalle-Kustaa Korkki.Pekka Lipponen ja Kalle-Kustaa Korkki ovat liikemiehia, jotka ovat tottuneet matkustamaan ympari maailmaa. Vaara vaanii kuitenkin yllattavissa paikoissa - edessa on kiperia tilanteita niin New Yorkissa, Tokiossa kuin myos Pariisissa.

Aðeins tvær manneskjur ná í land þegar skipið skellur á steinunum við strendur Ferrara, ævintýramaðurinn Harvey Drake og fagra stúlkan Paolina Mansfield. Hann leggur til að stúlkan ferðist með honum til Feneyja, þar sem hann getur fundið handa henni ríkann eiginmann og á sama tíma búið til sína eigin hamingju. Hún játar - og þar með byrjar bæði stormasamt og ævintýralegt líf þeirra á götum Feneyja.Barbara Cartland (1901-2000) var afar afkastamikill höfundur. Hún skrifaði 723 bækur á sínum lífstíma og af þeim eru 644 rómantískar skáldsögur. Á heimsvísu seldust yfir 1. milljarður af bókum hennar og hafa þær verið þýddar yfir á 36 tungumál. Bækur hennar hafa ávallt verið gríðarlega vinsælar og slóg hún met fjölda vinsældarlista. Hún varð að einskonar goðsögn sinnar lífstíðar og verður ávallt minnst fyrir rómantísku skáldsögurnar sem eru elskaðar af fólki sem trúir því að ástin sé það mikilvægasta í lífi hverrar manneskju. Vegna skilvirkni hennar hefur hún verið nefnd í metbókum Guinnes fyrir að hafa gefið út flestar bækur á einu ári og einnig var hún heiðruð af Elísabetu Bretadrottningu fyrir skrif sín sem sín félagslegu og pólitísku framlög.

Den överbeskyddade skomakardottern Irene bryter sig med hjälp av en morbror ur föräldraauktoriteten och utbildar sig till lärare. Hon får tjänst på landsbygden och stöter då på en av sina ungdomsförälskelser. De dras åter till varandra. Trots mannens tidvisa alkoholproblem slår de sig samman på hans gård. En stormnatt ödelägger en orkanby gårdens byggnader. Genom grannen Alf får de möjlighet att överta en gård i den by som Alf en gång övergav efter sitt förhållande med Pilegårds-Kerstin. Här möts nu Irene och Kerstin och de får bevisa att kvinnor är starkast i motvind!Bo Ivar Nilsson (1902- 1976) var en svensk författare, bonde, poet och föreläsare. Hans böcker är ofta realistiska och väl verklighetsförankrade med en filosofisk och kristen etik.

Ylikylan lapsilaumaan kuuluu muiden lasten ohella muuan Ville. Villen aiti on yksinhuoltaja, ja heilla on kovin tiukkaa rahasta. Kun Villen ainoat housut hajoavat, muiden lasten pilkka satuttaa Villea kovasti. Ville paattaa, etta itse tienata rahat uusia housuja varten. Mutta mita Villen tyonteosta mahtaa tulla? Miksi toiset lapset kiusaavat heikompiaan? Pystyyko Villen ystava, Virpi-niminen tuittupaa, pitamaan Villen puolia?"e;Kuttu-Ville ja Tuittupaa"e; on kolmas osa Leena Harman valloittavaan "e;Tuittupaa"e;-sarjaan. Talla kertaa tarina keskittyy Virpin ystavaan Villeen.Virpi on pieni tytto taynna pippuria - kuin suomalainen vastine Peppi Pitkatossulle. Virpi ei jaa hiljaiseksi, vaan osaa pitaa puoliaan Ylikylan lasten keskuudessa. Varokaa siis pojat - taalta tulee kunnon tuittupaa!

"Hver begyndelse, hver premiere, var jo en afsked. Jeg er vænnet til det. Det er underligt: hvor bange jeg end er, har jeg ikke noget ønske om at leve om, at være ung igen. Jeg betragter mig med en kølig selvbevidsthed og kan dog ikke rigtig tro på mig selv. Jeg er vant til at fantasien spiller mig et puds. Lad mig da sige farvel. Uden sorg eller bitterhed. Lad mig glemme den smukke vane som kaldes livet..."I "Skrevet i vand" fortæller den excentriske gamle teaterkanon Konrad Nielsen om sit liv og sine oplevelser ved teatret. Vi mødte den farverige mand for første gang i "Breve til en teatergal professor", og med "Skrevet i vand" lader Sam Besekow os komme helt ind under huden på det eftertænksomme og sære livsstykke; Konrad Nielsen.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

"Kunst holder os levende, tvinger ’hvorfor’erne’ frem, vækker, kræver spørgsmål og svar, standpunkttagen, kritik... vi skal svare vort eget jegs spørgen: Og det kræver tilskuerteknik.""I "Breve til en teatergal professor" følger vi den garvede teaterpersonlighed Konrad Nielsens interessante brevveksling med en ukendt professor, der er uhyrligt optaget af at få opført det teaterstykke, han selv har skrevet, skønt han ingen kendskab har til teaterverdenen. Konrad Nielsen, der selv er noget af en original, udøser sin viden og sine overvejelser om kunstens væsen og betydning for mennesket, om teatrets særlige magi og om det samfund, der efterhånden bugner af folk, der ønsker at gøre karriere som manuskriptforfatter, instruktør eller på selve de skrå brædder.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

Vi mødte de tre søskende Martin, Sara og David for første gang i "Guldsmeden", da de var på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. I "Hermelinen" er de tilbage i København, hvor de skal bo hos deres plejemor fru Mortensen. I storbyen er det både svært for børnene at holde fast i hinanden, i den indre verden og i sig selv. Martin oplever mobning i skolen, fordi klassekammeraterne synes, han er for læselysten, Sara knytter intense venskaber, der hurtigt opløses igen, og David cykler ud i det blå for at lede efter den flygtige fortid, han næsten ikke kan huske, men som alligevel må være bedre end nutiden."Hermelinen" er andet bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

Kun ylioppilastytto Aila Heikarainen lahtee kokeilemaan opettajan tyota maaseudulle, han ei aavista mika hanta pienella paikkakunnalla odottaa. Kyla on taynna uteliaita silmia, jotka pistavat merkille jokaisen Ailan liikkeen. Myos oppilaat osaavat olla vaativampia kuin Aila kuvitteli. Onneksi Ailalla on kuitenkin kannustava sulhanen, jolle kirjoittaa kirjeita - mutta onko Ailasta torjumaan paikallisia nuoria miehia, jotka ovat iskeneet silmansa uuteen tulokkaaseen?"e;Koulu"e; on Jouni Tossavaisen 1950-luvulle sijoittuva traaginen romaani.-

Da Frode Kristoffersen begyndte som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948, fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er siden faldet drastisk."Journalist i byen" handler om de danske byer og blade, hvor Frode Kristoffersen har boet og arbejdet, indtil han senere rejste videre ud i Europa som korrespondent. Vi begynder i det sønderjyske med blandt andet Tønder, Aabenraa og Haderslev og rejser derfra videre til Aarhus og til sidst København.Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Kun liikemies Kalle-Kustaa Korkki astuu vanhaan siipirataslaivaan Kiinassa, hanen huomionsa kiinnittyy kauniiseen ja hyvin pukeutuneeseen naiseen. Eiko han olekin nahnyt naisen aikaisemmin, monessa eri tilanteessa? Pian nainen tulee Korkin juttusille ja esittaytyy toimittajaksi. Mutta onko nainen todella toimittaja? Ja voiko olla sattumaa, etta he ovat jatkuvasti samoissa paikoissa? Ja miksi nainen kyselee Pekka Lipposesta, Korkin hyvasta ystavasta?"e;Seitseman riemun paholainen"e; on Outsiderin eli Aarne Haapakosken vauhdikas trilleri vuodelta 1958.Pekka Lipponen ja Kalle-Kustaa Korkki ovat liikemiehia, jotka ovat tottuneet matkustamaan ympari maailmaa. Vaara vaanii kuitenkin yllattavissa paikoissa - edessa on kiperia tilanteita niin New Yorkissa, Tokiossa kuin myos Pariisissa.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

I slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne skete der store forandringer i fodboldens verden. Man begyndte at tale om taktik, strategi og der begyndte tilmed at være flere penge at hente for de rigtig dygtige fodboldspillere. Knud Lundbergs bog fra 1953 fortæller om de ændringer, han selv oplevede i dansk og international fodbold efter anden verdenskrig. Bogen giver et spændende bidrag til dansk fodboldhistorie fortalt af en af spillets største legender.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

"Röda Korsets huvudkontor i Wien efterlyser föräldrarna till Barn 312:Namn: Haake eller Harke eller HankeFörnamn: MartinaFödd: Omkring 1943Blå ögon, blont hårBlev funnen den 9 oktober 1944 på ett flyktingtåg från Östeuropa till Wien. "Tidningsnotisen är liten - ändå får Ursula Gothe sitt livs chock. Martina, hennes lilla dotter som försvann i slutet av andra världskriget, lever! Plötsligt står Ursula inför ett livsavgörande beslut. Om hon ger sig till känna och tar hand om Martina riskerar hon att förlora sin nuvarande familj. Hennes man skulle aldrig kunna förstå och förlåta. Men vad hon inte vet är att också Martinas far är vid liv och dessutom är han fast besluten att till varje pris återfinna både sin dotter och hennes mor.För var dag som går blir situationen även alltmer ohållbar för Martina själv. Kanske har tiden kommit för henne att ta saken i egna händer ...Hans Ulrich Forster var en pseudonym för den tyske författaren, tillika uppfinnaren, professor Eduard Rhein (1900-1993). Rhein är bl.a. känd för att ha grundat den tyska tidningen "Hörzu" och Eduard Rhein-stiftelsen för radio, TV och IT.

Tallukan Jonne ei ole kylan komeimpia miehia. Hanella on pienet silmat, suuri nena ja riisitauti on jattanyt saaret vaariksi. Kun Jonne seuraa tansseja, han huomaa tayttyvansa katkeruudesta. Viehattava Rinteelan Elsa kun porhaltaa ohi Leponiemen Juhanin kasivarsilla... Mutta kumpi voittaakaan lopulta elaman pelissa, Tallukan Jonne vai Rinteelan Elsa?Irja Virtasen "e;Vaivainen kaikki kokee"e; -novellikokoelmassa tutustutaan Tallukan Jonnen lisaksi moneen muuhun maaseudun kulkijaan.-

Daniel Boone Huggins, in de volksmond beter bekend als 'Big Dan', is gepassioneerd, ambitieus, vastberaden en eigenzinnig. Met deze krachtige combinatie van eigenschappen geeft Dan de leiding aan de grootste Amerikaanse vakbond. Hij is onmisbaar, want de vakbeweging wordt geteisterd door leden van gewelddadige maffia organisaties en gangsters. En dat terwijl Dan alleen maar oprecht op wil komen voor de rechten van arbeiders. Weet zijn rechtvaardigheidsgevoel zich stand te houden wanneer hij hevig onder druk wordt gezet? In 'De geketenden' vertelt Harold Robbins over de opkomst van vakbewegingen in Amerika aan de hand van het intieme en persoonlijke verhaal van Dan. -

Yksi suku, kolme tarinaa, monta aikakautta halki 1900-luvun.Kun Noora syntyy vuonna 1944, hänen äitinsä Maili yrittää selvitä yksin kotona synnytyspolttojen kanssa – mies Ensio kun on rintamalla. Ension palattua sodasta nuori pariskunta pääsee vihdoin rakentamaan omaa elämää.1980-luvulla Noora kokee monimutkaisia tunteita meren äärellä sijaitsevaa syntymäpaikkakuntaansa kohtaan. Miesystävä Jorma ei tahdo millään uskoa, että Noora on todellakin näin köyhistä oloista kotoisin. "Minähän olen sanonut... Kalastajan tytär", Noora yrittää selittää. Nooran on aika käydä läpi historiaansa. Kuka hän oikein on? Mitä suvun perintö merkitsee hänelle?Nooran, Mailin ja Ension tarinoiden kautta rakentuu kiinnostava ja koskettava tarina yhdestä suomalaisesta perheestä – ja siitä kuinka Noorasta tuli Noora.Mirja Kuivaniemi on suomalainen kirjailija, joka on julkaissut monipuolisesti niin proosaa, runoutta kuin myös näytelmiä. Työuransa Kuivaniemi teki asianajotoimistoissa sihteerinä. Hänen julkaisi esikoisromaaninsa "Neitoperho" vuonna 1984.

Ett högsäte för udda figurer och riktiga original - så skulle man kunna beskriva den blekingska byn Bollasjö. Man skulle också kunna säga att det är en avsides håla full av bönder och alkoholister. Just därför gör sig inte kriminalkommissarie Hansson i Karlskrona någon större brådska, när han får rapporter om rattfylla och stenkastning. Men nog blir det lite mer intressant när han plötsligt får en mordbrand på sitt bord... På plats i Bollasjö möts både läsaren och stjärnkommissarien av en salig blandning karaktärer. Här finns bl.a. den alkoholiserade familjefadern Gunnar, den buttre bonden Börjesson och en skomakare som aldrig lagat några skor. Men mitt i händelsernas centrum befinner sig förstås den stackars Greta i Gropen - och för henne kommer det bara bli värre. Bosse Kindberg är en svensk författare, regissör och manusförfattare. Han har under sin karriär inom rörlig bild arbetat med kända TV-serier som "Skilda världar" och "Vita lögner". Han har även producerat dokumentärer för SVT och har en fil. kand. från Lunds universitet.

Lyseo ei ole mika tahansa lyseo, silla se on ainoa laatuaan. Tassa koulussa on maan erikoisimmat lehtorit ja oppilaat, jotka keksivat poikkeuksellisen hyvia kepposia. Lyseon ei edes tarvitse hakea uusia opettajia, silla taman paikan opettajat pysyvat talossa koko elamansa ajan!Taysin kuolemattomia eivat Lyseonkaan lehtorit kuitenkaan ole. Kun matematiikanopettaja Muikku kuolee yllattaen, opinahjon on tehtava jotakin poikkeuksellista: laitettava lehteen ilmoitus vapaasta lehtorin paikasta.Paikan saa muuan maisteri Martonen - vaan miten entinen tyttokoulun opettaja selviakaan Lyseon pojista ja omalaatuisista kollegoistaan?-

"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.Søren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.