Sent 20. århundrede, 1950 til 1999

Den måde, vi opfatter vores eget liv på, er historisk bestemt. Det samme er de samfundsmæssige og politiske rammer for vores tilværelse.I bogen ”Samfund og bevidsthed”, som udkom første gang i 1984, giver forfatteren et indblik i de bevidsthedsformer, der gør sig gældende i det moderne samfund.I bogens første del redegøres der for en række bevidsthedssociologiske teorier, mens bogens anden del er en analyse af tidens fremherskende bevidsthedsformer.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

d. 5. januar 1990 blev Arthur Shawcross arresteret af politiet, blot to dage efter, at liget af June Cicero blev fundet. Cicero var et af Shawcross sidste ofre, og Shawcross var blevet set i nærheden af hvor liget af hende var blevet fundet. Shawcross blev idømt livsvarigt fængsel for sine forbrydelser. Mordet på 11 uskyldige kvinder.I dette afsnit af 'Mennesket' bag monsteret runder vi vores historie om seriemorderen Arthur Shawcross af, hvor vært Florence McLean undersøger hvad der sker, når vi konfronteres med ondskabsfulde gerninger. Findes ondskab? Og i så fald, hvor stammer den så fra? For at hjælpe med at besvare de spørgsmål er tidligere Drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen med i studiet.Vært: Florence McLeanGæst: Bent Isager-NielsenManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

På sin 26-års fødselsdag i 1976, bliver Dana, en moderne sort kvinde, revet væk fra sin nye ægtemand, sit hjem i Californien og sit ellers trygge liv. Fra det ene øjeblik til det andet bliver hun bragt tilbage i tiden til en amerikansk sydstat under slavetiden. En plantageejers søn, Rufus, er ved at drukne, og Dana hidkaldes for at redde hans liv. Derpå vender hun tilbage til sit moderne liv, men igen og igen bliver Dana bragt tilbage i tiden til slaverne på plantageejendommen, og for hver gang forlænges og forværres hendes oplevelser. Det bliver mere og mere farligt for Dana, og hun oplever situationer, hvor hendes liv kan slutte, før det er begyndt.Slægtskab er et tankevækkende og skræmmende spekulativt mesterværk fra den prisvindende og anmelderroste forfatter Octavia E. Butler. En roman om slaveriets grusomheder, som udforsker racisme, sexisme og den hvide races historiske herskermagt og dens indvirkning på verden dengang og nu.

"De dage hvor himlen er fuld af let tåge ta'r solen fri, og der hvor den plejer at skinne er der et hul i himlen."I Dorthe Karrebæks billedbog kravler en lille pige ud af det hul, som solen har efterladt på himlen en tåget dag. Hun begiver sig ind i dagdrømmenes univers.Da bogen udkom i 1989 vandt den prisen som årets bog i Munksgaards børnebogskonkurrence.Dorthe Karrebæk (1946) er en dansk tegner og børnebogsforfatter, som i en læng række bøger har udfoldet et karakteristisk, til tider grotesk, men meget fængende billedunivers. Hun har vundet adskillige priser, herunder Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris (s.m. Oscar K.) i 2013. Hun debuterede med bogen "En lille fugl" i 1982.

Hvordan hjælper man som pårørende eller som plejepersonale en døende til en god død? Hvordan kommer man videre med sit eget liv, når sorgen rammer? Og skal børn have lov at møde døden, eller bør de skånes?Det er bare nogle af de mange spørgsmål, som Rolf Slot-Henriksen med stor indsigt og ærlighed forsøger at svare på i denne bog.”En god død” udkom første gang i 1985.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

I foråret 1967 var publikummet på spillestedet Soho på Bakken vidner til noget helt nyt. På et hvidt lærred bag orkestret dukkede der lys, farver og former op – musikken blev ikke bare noget, man hørte, men også noget, man så på. Sammen med historiker Morten Lander Andersen og Søren Danielsen, der var lydmand i slutningen af 1960’erne, fortæller vi historien om dengang musikken så lyset; om det psykedeliske lysshow , der landede i Danmark på sin vej fra Storbritannien og USA – og forandrede den måde, man oplevede musikken og verden på. Det er også historien om 1967 som et skelsættende år og om at alle sanser skulle aktiveres. Musik og kunst blev en totaloplevelse – og de psykedeliske lys skulle lyse længe over Danmark, også mange andre steder end på scenen.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæster: Morten Lander Andersen og Søren DanielsenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Cees is getuige van de vondst van een onbekende dode in de grachten van Amsterdam. Wie is deze anonieme persoon, die eenzaam en zonder familie wordt begraven op de Oosterbegraafplaats in Amsterdam? Mede door een artikel van Cees wordt zijn identiteit achterhaald. En krijgt de man alsnog een gezicht.Cees Koring. De Godfather van de Nederlandse misdaadjournalistiekOver het werk van Cees Koring is nu een podcast, gebaseerd op zijn laatste boek: 'Brigges'. Journalist Babs Assink gaat met Cees en andere hoofdrolspelers terug naar plaatsen delict.Cees Koring werkte bijna veertig jaar bij De Telegraaf, waarvan de helft als misdaadverslaggever. Hij begon voor de grootste krant van Nederland te graven in duistere kwesties, zoals moord, ontvoering, drugshandel, fraude, witwassen bij banken, gesjoemel in de kunsthandel, corruptie bij de politie en fouten in de advocatuur en justitie. Cees zette de onderzoeksjournalistiek in de misdaadsector op de kaart en verwierf zo zijn bijnaam ‘godfather van de misdaadjournalistiek.’Van zijn hand verschenen honderden artikelen die landelijk aandacht trokken, over bijvoorbeeld de Zaanse paskamermoord en de ontvoeringen van Gerrit Jan Heijn en vastgoedmagnaat Maup Caransa. Cees publiceerde ook aan aantal boeken: de bestsellers 'Bureau Warmoesstraat', 'De Maffia Tapes', 'De Vrouwenjager', 'De plaats van het misdrijf' en een biografie over topadvocaat Piet Doedens.

Vlak voor een afspraak met voormalig staatssecretaris Fred Teeven op het Binnenhof ontdekten beveiligers in de schrijfmap van Cees een kogel. Nadat hij daarvoor was aangehouden vertelde Cees hoe hij lang geleden aan dat projectiel kwam en het ding glad was vergeten.

Op het kantoor van zijn raadsman interviewde Cees als eerste de veelbesproken hasjbaron Cees Helman. Hij liet zich voor het eerst uit over zaken die leidden tot de ‘bonnetjesaffaire’ en het aftreden van vier toppolitici.

Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

Od dzisiaj na mieście rządzi ChrzestnyPo kilku dekadach szarości nadchodzą kolorowe lata dziewięćdziesiąte: zachodnie ubrania, pirackie kasety na straganach, wypożyczalnie VHS, disco polo, oranżada Ptyś i denominacja…Kapitalizm rozkwita w najlepsze, a dwóch kumpli marzy o zdobyciu świata pełnego nowych możliwości. Na drodze stają im jednak niezbyt chwalebna przeszłość i… wojsko. By uniknąć służby ojczyźnie, postanawiają wrócić na studia i dokończyć edukację. Przez rok muszą trzymać się z dala od kłopotów, by zrealizować swoje marzenia o wykorzystaniu możliwości, które daje im nowa rzeczywistość. Czy życie studenckie okaże się wystarczająco zajmujące, by przymknąć oczy na grasujących po mieście bandziorów? Jak nie stracić ostatniej szansy na lepsze jutro, a przy okazji wyrównać porachunki?Marek Chmielewski - urodził się w 1999 roku. Zadebiutował powieścią „Ta ostatnia niedziela”. Prowadzi na Instagramie blog osobisty Pewnego razu w filmie. Lubi podróże, dobrą literaturę oraz kinematografię. W wolnych chwilach pisze książki i scenariusze.

Door verraad en corruptie kon een bende een overval plegen in een gelddepot in Duiven. Na een krantenbericht van de hand van Cees rolde de politie de bende op die overvallen pleegde met een miljoenenbuit. Maar ook met een dodelijk slachtoffer.

Vermomd als advocaat interviewde Cees in een psychiatrische kliniek een politieman die een rivaal doodde. Het verhaal droeg bij aan de vrijspraak van de agent. Bizar aspect: tijdens zijn onderzoek ontdekte Cees dat de diender het had opgenomen voor het vroegere buurmeisje van Cees in Rotterdam.

I februar 1978 opdager en medarbejder på Amager forbrænding et forkullet lig. Politiet påbegynder en stor drabsefterforskning med et ur fundet sammen med liget som pejlemærke. Christiania bliver omdrejningspunkt for efterforskningen, og det bliver endnu mere mystisk, da politiet bliver underrettet om, at en ung pige er forsvundet, og en svensker er blevet dræbt. I dette afsnit fortæller Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet, om det armbåndsur, som har en signifikant forbindelse til det første drab på Christiania.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

På en rutineflyvning over den arktiske iskappe i starten af 1960'erne får en amerikansk flådepilot øje på noget usædvanligt nede på isen. På en afbrækket isflage lå noget der lignede en forladt sovjetisk forskningsstation, der lå og drev rundt i ishavet. Amerikanerne var interesseret i om der mon var hemmeligheder at hente, og at få agenter frem til basen var umiddelbart ikke så svært. Men at få dem hjem igen fra isflagen var straks meget mere besværligt.I dette afsnit af 'Undercover' fortæller vi historien om tilblivelsen af "skyhook" systemet, der gjorde det muligt at hente agenter hjem fra fjendeland.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

De vondst van drie verkoolde lijken aan het Brielse meer, in de buurt van Rotterdam, zet de politie voor een raadsel. Wie zijn deze Turkse doden? Na lang onderzoek blijkt het te gaan om een zeer gewelddadige afrekening binnen de Turkse maffia. Dekmantel: de handel in drugs. Rivaliteit tussen bendes eiste in de jaren negentig tientallen doden.Cees Koring. De Godfather van de Nederlandse misdaadjournalistiekOver het werk van Cees Koring is nu een podcast, gebaseerd op zijn laatste boek: 'Brigges'. Journalist Babs Assink gaat met Cees en andere hoofdrolspelers terug naar plaatsen delict.Cees Koring werkte bijna veertig jaar bij De Telegraaf, waarvan de helft als misdaadverslaggever. Hij begon voor de grootste krant van Nederland te graven in duistere kwesties, zoals moord, ontvoering, drugshandel, fraude, witwassen bij banken, gesjoemel in de kunsthandel, corruptie bij de politie en fouten in de advocatuur en justitie. Cees zette de onderzoeksjournalistiek in de misdaadsector op de kaart en verwierf zo zijn bijnaam ‘godfather van de misdaadjournalistiek.’Van zijn hand verschenen honderden artikelen die landelijk aandacht trokken, over bijvoorbeeld de Zaanse paskamermoord en de ontvoeringen van Gerrit Jan Heijn en vastgoedmagnaat Maup Caransa. Cees publiceerde ook aan aantal boeken: de bestsellers 'Bureau Warmoesstraat', 'De Maffia Tapes', 'De Vrouwenjager', 'De plaats van het misdrijf' en een biografie over topadvocaat Piet Doedens.

Zwölf meisterhafte Erzählungen des Sensationsautors voll dunkler Geheimnisse und stilistischem Glanz: »Jeffrey Archer erweist sich als der geborene Geschichtenerzähler!«, urteilt die Times.Eine Frau fährt den Highway entlang – und bemerkt, dass sie verfolgt wird. Dann hört sie die Meldung, dass auf ihrer Route ein Frauenmörder sein Unwesen treibt … Einen Flüchtling führt eine bittere Fügung des Schicksals in sein Heimatland zurück – das Land, in dem er auf der Todesliste steht … Eine Mutter sitzt für den Mord an ihrem Ehemann auf der Anklagebank. Auch wenn alle Indizien gegen sie sprechen, beharrt sie, unschuldig zu sein. Aus gutem Grund …Von persönlichen Tragödien bis zu heimtückischem Mord, von Ehepartnern bis zu Serienmördern – Jeffrey Archer erkundet in seinen fesselnden Erzählungen die persönlichen Abgründe des Menschen!Jeffrey Archer (geboren 1940 in London) ist ein britischer Bestsellerautor und gehört zu den erfolgreichsten Autoren der Gegenwart. Nach seinem Studium in Oxford schlug er eine bewegte unternehmerische und politische Karriere ein, die in einem Skandal endete. Nachdem er 2001 wegen Meineids inhaftiert wurde, wandte er sich voll und ganz der Schriftstellerei zu und hat seitdem zahlreiche internationale Bestseller geschrieben. Jeffrey Archer ist verheiratet, hat zwei Söhne und lebt in abwechselnd in London, Cambridge und auf Mallorca.

Sport og sportsudøvere begejstrer hver dag mennesker i tusindvis verden over. Det ved sportsjournalisten Steen Ankerdal alt om, og i ”Sporten – sådan set” fortæller han om nogle af de sider ved sporten, der ikke altid kommer frem i lyset. Han ser blandt andet på de politiske kræfter og de økonomiske mekanismer, der er med til at styre sporten, på sportens store organisationer, sport og reklame og på OL. Han kommer også ind på nogle af sportens skyggesider som doping og skader.”Sporten – sådan set” udkom første gang i 1984.Steen Ankerdal (1948-2014) var journalist, studievært og forfatter. Han dækkede fodboldsporten både nationalt og internationalt i årtier og var med under en imponerende række VM- og EM-slutrunder. Han har udgivet flere bøger om fodbold, bl.a. biografier om Søren Lerby (i samarbejde med Lasse Ellegaard) og Peter Schmeichel samt fodboldleksikonet ”Alt om fodbold”.

”Europa var fødestedet for den industrielle udvikling, der også medførte de forureningsproblemer, som vi forsøger at afhjælpe i dag. Europa skal nu være fødestedet for en moderne miljørigtig industriudvikling. Det kræver, at de nordiske lande udfylder rollen som spydspids i Europa.”Sådan lyder det i indledningen til Svend Aukens oplæg til den nordiske arbejderbevægelses program om miljø i Europa fra 1994. Her berører den danske politiker temaer som bl.a. transport, byøkologi, havmiljø samt affald og genbrug.Den danske politiker Svend Auken (1943-2009) var formand for Socialdemokratiet i perioden 1987-1992. Han var medlem af Folketinget fra 1971-2009 og var i flere perioder minister – blandt andet for miljø og energi.

John Steinbecks satiriske roman tager os med til Frankrig i 1950’erne, hvor man stik imod al fornuft har valgt at genindføre monarkiet. Endnu skørere er det, at man har valgt, at amatørastronomen Pippin skal sættes på tronen. Pippins regeringstid bliver kort, men både begivenhedsrig og absurd.”Pippin den Fjerdes korte regeringstid” er John Steinbecks eneste satiriske roman, og den revser og kritiserer det politiske styre med uforlignelig flair og humor. Bogen udkom første gang i 1957, og denne oversættelse er fra samme år. John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

”Fortidens åndelige skolemand med alt hvad ordet mand kan trække var når han var bedst, en bestandig kilde til inspiration. Han kunne naturligvis også virke sådan at han kvalte alt liv omkring sig undtagen sit eget. Nutidens skolepragmatiker har også store muligheder for at virke oplivende på sine omgivelser, for at være den, der tænder et lys i mørket i stedet for at forbande det.”Skolelederens rolle har altid været anderledes end skolelæreren, og måske netop derfor har den været svær at finde ud af. Tidligere skolelærer Søren Sørensen beskriver i sin bog fra 1981, hvordan skolelæreren kan bruge sin position til at påvirke specifikt det nordiske stof i undervisningen i de forskellige klasser. Bogen kaster samtidig et blik tilbage på skolelederens rolle tidligere i historien og sammenligner det med samme rolle i starten af 1980’erne.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Bogen ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA” søger kort og overskueligt at klarlægge mekanikken og noget af baggrunden for de politiske valg i USA – især for valget af præsidenten. Det politiske system er dog ikke kun lig med en for tiden værende præsident. Det er en mangfoldighed af kræfter: økonomiske, politiske, sociale, etniske og religiøse, som får global betydning, når amerikanerne vælger en præsident, og bogens forfatter, Sune Finn Sunesen, giver også et indblik i, hvordan amerikanske vælger lever med en mangfoldighed af politiske niveauer og i meget forskellige delsystemer.Bogen udkom første gang i 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

”Vi er på mange fronter stærkt prægede af uddannelsesinstitutionernes socialisering. Også her er der mange aspekter af ’negativ socialitet’. Men meningsløsheden bliver mindre og erkendelsesglæden større, når vi forsøger at tematisere vores egen virkelighed. Det giver – alle begrænsninger til trods – større styrke til også at prøve at forandre den en lille smule.”Kulturforsker Marianne Horsdal diskuterer de forskellige repressionsformer i det senkapitalistiske samfund. Bogen, som udkom første gang i 1979, er et interessant bidrag til socialisationskritikken i det danske samfund og undersøger blandt andet begreber som hverdagsbevidsthed, brugsværdi og behov samt socialisering i forskellige subkulturer.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Vor verden er fuld af moralske problemer. Kloden rundt undertrykker mennesker hinanden, ruster sig mod, piner og myrder hinanden. I denne bog folder Niels Thomassen et bredt billede af en human etik ud. Med udgangspunkt i en undersøgelse af det mellemmenneskelige samvær og de konflikter, som moralen udspringer af, fremsættes og begrundes det moralske grundkrav som et krav om etisk solidaritet, og det vises, hvad dette krav betyder for en række aktuelle etiske problemer som selvmord, dødshjælp, utroskab, fordeling af verdens rigdomme og vores forhold til og udnyttelse af naturen.”Samvær og solidaritet. Et moralsk udspil” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I april 1987 bliver Arthur Shawcross prøveløsladt fra fængslet, og et lille års tid senere begynder han at slå ihjel. Derefter går det stærkt. På under to år slår han mindst 11 kvinder ihjel. Politiet er i vildrede. De kan ikke finde frem til morderen, de kan ikke finde frem til Shawcross før han får slået rigtig mange mennesker ihjel.I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' ser vært Florence McLean nærmere på seriemorderen Arthur Shawcross. Hvad der sker med ham, når han kommer ud af fængslet, og hvorfor han slår ihjel som han gør. Med i studiet er tidligere vicekriminalinspektør og kriminaltekniker Bent Hytholm for at fortælle om hvordan politiet arbejder, når det finder et lig og det hurtigt bliver tydeligt, at der tale om mord. For hvorfor kunne det gå så galt, som det gjorde i tilfældet Shawcross?Vært: Florence McLeanGæst: Bent HytholmManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

Een ‘terrorist’ achter het stuur doodde een onschuldige jongen die hem in zijn auto tegemoetkwam. Cees volgde de familie van het slachtoffer jarenlang. Hoe een pistoolschot van een levensgevaarlijke psychopaat meer levens eiste.

D. 13. juni 1994 forsvinder den 13-årige Nicholas Barclay på vej hjem fra basketball i San Antonio, Texas. Der er intet spor efter ham før tre år senere, hvor den nu 16-årige Nicholas dukker op i en lille spansk by med en fantastisk historie. Familien genforenes, men noget er ikke som det skal være.I dette afsnit af 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Lone Theils og Janne Aagaard om to sager der omhandler forsvundne drenge.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.