Sent 20. århundrede, 1950 til 1999

”Har du nogensinde været til en fest, hvor en af pigerne er mødt op i sin bedstemors aflagte kjole? Eller hvor en af drengene har stillet med en ny og meget speciel frisure? Har du det, kan du være ret sikker på, at du har fået øje på en vandmand.”Hvad siger dit stjernetegn om dig? Kan du lære at forstå dig selv bedre ved at finde ud af mere om dit stjernetegn? Irene Hedlund Faurby fortæller om stjernetegnet vandmanden, og hvad der kendetegner de mennesker, der er født i netop dette stjernetegn.Bogen udkom første gang i 1992 og er en del af en serie om alle stjernetegn.Irene Hedlund Faurby (f. 1947) er en dansk illustrator og forfatter. Hun har både skrevet og illustreret en lang række børnebøger og står desuden bag flere bøger om astrologi. Hun har flere gange modtaget arbejdslegater fra Kulturstyrelsen.

”På samme måde som stenbukken ude i naturen er god til at klatre i bjerge, indtil den når de højeste tinder, er mennesker født i stenbukkens tegn også parate til at klatre ’opad’, indtil de når deres mål.Eller sagt med andre ord: stenbukke er stræbere. De er udholdende og tålmodige, og det gør ikke noget, at det tager lang tid at nå frem til målet.”Hvad siger dit stjernetegn om dig? Kan du lære at forstå dig selv bedre ved at finde ud af mere om dit stjernetegn? Irene Hedlund Faurby fortæller om stjernetegnet stenbukken, og hvad der kendetegner de mennesker, der er født i netop dette stjernetegn.Bogen udkom første gang i 1992 og er en del af en serie om alle stjernetegn.Irene Hedlund Faurby (f. 1947) er en dansk illustrator og forfatter. Hun har både skrevet og illustreret en lang række børnebøger og står desuden bag flere bøger om astrologi. Hun har flere gange modtaget arbejdslegater fra Kulturstyrelsen.

”Løver elsker at optræde, og de vil meget gerne være i centrum hele tiden. Hvis du ser en fyr ude i skolegården, der balancerer på taget af cykelskuret for at imponere pigerne, eller som for enhver pris vil tiltrække sig opmærksomhed, kan du godt regne med, at det er en løve.”Hvad siger dit stjernetegn om dig? Kan du lære at forstå dig selv bedre ved at finde ud af mere om dit stjernetegn? Irene Hedlund Faurby fortæller om stjernetegnet løven, og hvad der kendetegner de mennesker, der er født i netop dette stjernetegn.Bogen udkom første gang i 1992 og er en del af en serie om alle stjernetegn.Irene Hedlund Faurby (f. 1947) er en dansk illustrator og forfatter. Hun har både skrevet og illustreret en lang række børnebøger og står desuden bag flere bøger om astrologi. Hun har flere gange modtaget arbejdslegater fra Kulturstyrelsen.

”Hvis en af dine venner er den rolige type, der taler langsomt og næsten aldrig er til at hyle ud af den, er der store chancer for, at han eller hun er født i tyrens tegn. For en tyr har sjældent travlt. Den tænker sig om, giver sig god tid til at overveje, hvad den skal gøre, og først da begynder den at handle.”Hvad siger dit stjernetegn om dig? Kan du lære at forstå dig selv bedre ved at finde ud af mere om dit stjernetegn? Irene Hedlund Faurby fortæller om stjernetegnet tyren, og hvad der kendetegner de mennesker, der er født i netop dette stjernetegn.Bogen udkom første gang i 1992 og er en del af en serie om alle stjernetegn.Irene Hedlund Faurby (f. 1947) er en dansk illustrator og forfatter. Hun har både skrevet og illustreret en lang række børnebøger og står desuden bag flere bøger om astrologi. Hun har flere gange modtaget arbejdslegater fra Kulturstyrelsen.

Tunnollisen lääkärin tutkimukset johtavat lemmen jäljille.Tapani Tikkanen työskentelee terveyskeskuslääkärinä pienellä maalaispaikkakunnalla ja odottaa, että pääsisi jo pian erikoistumaan lastenlääkäriksi. Vielä pitäisi kuitenkin jaksaa puurtaa koko kesä ja syksy. Poikkeuksen tylsään rutiiniin tuo kuitenkin kahdeksanvuotias Juhana, joka ravaa vastaanotolla vähän väliä, milloin minkäkin pienen tapaturman takia. Ja aina yksin. Tapani päättää lähteä jututtamaan pojan vanhempia – ja päätyy kartanoon, jota asuttaa lapsen lisäksi neljä toinen toistaan eriskummallisempaa ja viehättävämpää naista.Mikä Juhanan tuo kerta toisensa jälkeen vastaanotolle? Ja mitä Tapanin tulisi ajatella kartanon kaunottarista?Rakkautta ja lääketiedettäRakkautta ja lääketiedettä -sarjan romanttiset tarinat sijoittuvat sairaalamaailmaan.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

Teini-ikäisen sellistin Saran unelma on toteutunut – hän matkustaa kesällä Nizzaan kokonaiseksi kuudeksi viikoksi soittokurssille! Siinä sivussa Saran on vain oltava omintakeisen Jeanne-tädin seuraneitinä ja apulaisena majapaikkaa vastaan. Kurssilla on söpöjä poikia ja tallinnalainen, mahtava Anna, jonka kanssa Sara ystävystyy heti. Naapurissa asuu myös ihana Marco, joka houkuttelee Saran Monte Carlon kasinolle romanttisissa merkeissä... Niinpä Saran kesälomasta tulee varsin ikimuistoinen kokemus!Saran huikean hauska kesäloma Nizzassa soittoleirillä huipentuu jännittävästi. Viihdyttävä tarina on aiemmin julkaistu SinäMinässä jatkiksena.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkupuolella hän kirjoitti myös romanttisia viihdekertomuksia SinäMinään.

17-vuotias Pipsa paiskii töitä paikallisradio Porinassa, jonka varakas edustusrouva Kristiina on laittanut pystyyn muiden epäilyksistä huolimatta. Pipsa vetää omaa ohjelmaansa nimeltään Pipsan porinat. Radioon alkaa kuitenkin tulla uhkaavia puheluita, jotka tekevät radiotoimittajien olon pelokkaaksi. Kuka on puheluiden takana ja kuka on poika, joka esittelee itsensä Keskiyön kundiksi?Kolutytön duuni radiotoimittajana saa vaarallisia käänteitä, kun joku piinaa paikkakuntaa ilkivallalla ja kohdentaa tekonsa radio Porinaan. Jännittävä tarina on julkaistu aiemmin SinäMinässä jatkokertomuksena.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

I Calcutta i 1999 finder en stor cricket kamp sted mellem de to rivaliserende cricketstormagter Indien og Pakistan. På Indiens hold spiller en af historiens bedste gærdespillere Sachin Tendulkar også kaldet "Little Master". På Pakistans hold spiller sportens hurtigste kaster nogensinde Shoaib Akhtar også kaldet "Rawalpindi Express". I opgøret her i 1999 står de overfor hinanden i en direkte duel, mens de to nationer står stille, mens over 1 milliard mennesker følger med i dramaet på banen.I dette afsnit af 'Rivalen' dykker vi ned i verdens næstmest fulgte sport og et af de største dramaer der har udfoldet sig på og udenfor en cricketbane, da 100.000 tilskuere måtte bortvises fra stadion for optøjer. Med i studiet for at fortælle historien er formand for KB Cricket Tabassum Khokhar.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Tabassum KhokharLyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Mistä urheilussa on kysymys?Pesäpallon isä ja Suomen Ladun perustaja, Lauri "Tahko" Pihkala (1888–1981) oli filosofinen ja idearikas urheiluvaikuttaja, jonka vaikutus suomalaiseen liikuntakulttuuriin oli massiivinen. Erkki Palolampi oli vuosikymmenet Tahkon opissa, ja kuunteli tämän ajatuksia tiiviisti ja tarkalla korvalla. Tässä Pihkalan muistolle omistetussa teoksessa Palolampi pohdiskelee urheilua ajankohtaisesti ja ajattomasti.Mikä on urheilun tehtävä? Mikä siinä on tärkeintä? Entä mikä siinä on pielessä? Terävästi ruodituiksi tulevat niin suomalainen olympiahuuma, heikoksi hiipunut koululiikunta, sekä urheilun viihteellisyys ja kaupallisuus. Onko urheilusta tullut vain tosikkomaista menestyksen tavoittelua – vai voiko liikunnan ilo vielä koskettaa jokaista?Erkki Palolampi (1908–1991) oli suomalainen sotakirjailija, toimittaja ja urheiluvaikuttaja. Hänen tunnetuin teoksensa on talvisotaan sijoittuva "Kollaa kestää", jonka lisäksi Palolampi on kirjoittanut useita sota- ja urheiluaiheisia teoksia.

Genova, 1990. Maria Viani, sta eseguendo le analisi necessarie per il trapianto degli organi di Massimo Ghini, entrato in coma per un colpo di arma da fuoco. Le forze dell'ordine hanno stabilito che si è trattato di suicidio. Ma è davvero così?Sia l'ex moglie dell'uomo, scarcerato da poco dopo aver scontato una pena per appartenenza a bande armate, che il suo datore di lavoro e amico, non sembrano convinti di questa tesi. Anche Maria Viani, compilando un rapporto per il Ministero della Sanità, si imbatte in una strana coincidenza che la fa dubitare di questa presunta verità. Non le resta che tentare di convincere l'amico Sergio Cantini, tornato da poco a Genova in veste di commissario, a riaprire l'inchiesta di questa e di altre morti. Riuscirà la nostra biologa a vederci chiaro o si farà confondere da un pregiudizio?©2023 Fratelli Frilli Editori (P)2023 Saga EgmontMaria Teresa Valle, nata a Varazze (SV), risiede attualmente a Genova. Giallista di successo, ha pubblicato con Fratelli Frilli Editori numerosi romanzi, tra cui le due serie di successo con protagonisti Maria Viani e Damiano Flexi Gerardi, soprannominato il Becchino.

Väärinkäsityksiä ja romantiikkaa terveyskeskuksessa.Tarja on jättänyt taakseen ikävän työpaikan terveyskeskuslääkärinä, ja ennen seuraavaa virkaa hän nauttii lomasta. Tarja lähtee reissuun serkkunsa Anitan luokse, mutta perille päästyään hän astuu rappusissa harhaan ja kaatuu. Niinpä tie vie tuttuihin maisemiin, tällä kertaa potilaaksi. Harmittavaa, mutta onneksi onnettomuus on vain pieni kompastuskivi loman alussa. Tai niin Tarja luulee.Potilassängyssä maatessaan Tarja alkaa ihmetellä, miksi Anita, joka sentään työskentelee samassa rakennuksessa, ei käy häntä katsomassa. Entä miksi kaikki kohtelevat Tarjaa kuin tuntisivat hänet, vaikka naisella ei ole harmainta aavistusta siitä, kuka kukin on. Luulevatko lääkärit ja hoitajat häntä Anitaksi? Kyllähän he näyttävät samalta, mutta kai Anitan työkaverit eron huomaavat? Onko Anitalla jokin suunnitelma, johon väärinkäsitykset liittyvät? Entä miten tällaiseen yhtälöön sopii ihastuminen, rakkaus kun tunnetusti tuppaa mutkistamaan asioita?Tytöt sopassa on alun perin julkaistu kirjailijanimellä Sorja Sinisalo.Rakkautta ja lääketiedettäRakkautta ja lääketiedettä -sarjan romanttiset tarinat sijoittuvat sairaalamaailmaan.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

”Jeg er en hulemand, jeg tror på noget, der kaldes natur. Jeg vil påberåbe mig naturens orden som jeg ikke tror på, en hebraisk gud som ikke eksisterer, jeg vil græde over min fortabte søn som Jakob over Josef. Mit verdensbillede er skinnende nyt som en Volvo årgang 78, min følelse gammel som profeternes. Jeg vil eje min kone. Jeg vil eje min søn. Jeg vil ikke dø som et ensomt træ med udtørrede rødder.”Den midaldrende italiensk-svenske forfatter Sebastian Delfine føler sig tom og rodløs i Sverige, som ikke rigtig er hans hjemland, men alligevel det land han har boet i det meste af sit liv. Han hænger fast i gamle opfattelser af, hvordan en mand og far skal være uden helt at kunne finde sig til rette i det. Hele hans selvopfattelse ændrer sig imidlertid, da han forelsker sig hovedkulds i en ung svensk pige, som vender op og ned på alt.”Hulemanden” udkom første gang i 1977.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

At blive ramt af skud er i sagens natur en farlig sag. Heldigvis er skuddrab en sjældenhed i Danmark, men andre steder i verden, og særligt USA, hvor retsmediciner Hans Petter Hougen har arbejdet, er skuddrab på sin vis hverdagskost. Men hvad er det egentlig den dræbende kugle gør, når den rammer et menneske? Det kan du lære mere om i dette afsnit podcasten 'Den enes død', hvor værterne Hans Petter Hougen og Janne Aagaard dykker ned i to konkrete sager, og undersøger forskellene på riffelskud og skud fra håndvåben.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Et lig for enden af en trappe er et af de største mysterier som retsmedicineren kan komme ud for. Er vedkommende faldet? Eller er de blevet "hjulpet" ned ad trappen med et skub eller et slag? I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard nærmere på to sager, hvor offeret blev fundet død for foden af en trappe.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

I dette første afsnit af den nye podcast 'Den enes død' handler det om kvælning. En af de hyppigere drabsmetoder herhjemme i Danmark, og som dækker over flere former for drab, der har det tilfælles, at de kræver stor tålmodighed fra den koldblodige morder.Hvordan ser retsmedicineren, at der er tale om kvælning? Og hvordan bliver han en del af politiets mordefterforskning. Det kan du høre mere om når værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen dykker ned i retsmedicinerens arbejde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Skarp vold er en af de hyppigste drabsmetoder i Danmark, og dækker over en række af drab begået med skarpe genstande. I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' tager værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen et kig på to sager som Hans Petter har arbejdet på, hvor en person blev slået ihjel med snit eller stik. Kom med under kniven med retsmedicineren, og bliv klogere på hvordan han hjalp politiet i deres efterforskning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

At blive brændt levende er et udbredt mareridt hos mange, og nok heller ikke helt uden grund. De frygtelige historier om hekseafbrændinger brænder sig let ind på nethinden, og frygten for ild er boret ind som et urinstinkt. Men hvad er det typisk man dør af, hvis man bliver offer for flammerne? Retsmediciner Hans Petter Hougen har obduceret mange brandofre og i dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller han om to konkrete sager, og deler ud af sin ekspertise om den dræbende ildebrand.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

En efterårsaften i 1996 holder rockergruppen Hells Angels fest på deres "rockerborg" i Titangade. Festen får en dramatisk og dødelig udgang, da en panserværnsraket affyres mod og eksploderer midt i festen.Sådan nogle regulære krigshandlinger er heldigvis meget sjældne på dansk grund, men når eksplosionen rammer er der god grund til at være på god afstand, der er nemlig mange måder, at eksplosioner kan slå ihjel på.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på hvad eksplosioner kan gøre ved menneskekroppen. De tager fat på to konkrete danske sager, mens Hans Petter Hougen også fortæller om sine erfaringer fra udlandet.Værter: Hans Petter Hougen og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Der findes en påstand om, at der i Danmark går en masse giftmordere fri, fordi de ikke opdages. Og det kan da også være svært at opdage hvorvidt en person er blevet forgiftet. I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på to sager, der involverer forgiftninger, og så tager de et historisk tilbageblik på forgiftninger gennem tiden.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Huumorintäyteinen tarina lääkäreistä, rakkaudesta ja mieshuolista.Siskokset Marilla ja Mimi asuvat lapsuudenkodissaan, toinen yläkerrassa, toinen alakerrassa. Heillä on sopimus, jonka mukaan toisen asioihin ei puututa, vaan eletään ihan miten itse tahdotaan. Alakertaa asuttava Mimi jakaa tilansa avomiehensä Erkon kanssa, Marilla viettää vapaata sinkun elämää.Kun Marilla erään mukavan ravintolaillan jälkeen palaa kotiin, jokin on vinossa. Mimi pyytää siskonsa alakertaan, jossa ei näy merkkiäkään Erkosta. Miehen autoakaan ei ole pihalla, vaikka yö on pitkällä. Ovatko Marillan aavistukset osuneet oikeaan? Onko Erkko tosiaan jättänyt Mimin ja häipynyt?Rakkautta ja lääketiedettäRakkautta ja lääketiedettä -sarjan romanttiset tarinat sijoittuvat sairaalamaailmaan.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

Hurmaava satuseikkailu!Eki ja Nunnu, kaksi pientä poikaa, lähtevät seikkailemaan. Oikeasti heidän nimensä ovat jotkut ihan toiset, ne jotka Isi ja Äiti ovat heille antaneet, mutta toisiaan he kutsuvat Ekiksi ja Nunnuksi. Eki on melkein viisi, tosi iso jo! Nunnu on vähän pienempi, juuri ja juuri kolmen vanha. Mutta valmis seikkailuun, ihan valmis!Poikien mummua sanotaan Sammuksi, vaikka hän onkin Mummu. Mutta Sammukin on keksinyt itselleen nimen, ihan kuten Eki ja Nunnu. Yhtenä päivänä pojat ovat Sammulla kylässä, ja heillä on ihan tylsää. Mikä oikein ratkaisuksi? Onneksi Sammu keksii – hehän voivat mennä Satuun! Satu on ihmeellinen ja salaperäinen, hauska ja yllättävä, eikä yhtään tylsä! Siispä Satua kohti! Siitä alkaakin seikkailu, jonka varrella kohdataan ja koetaan vaikka mitä.Salme Setälä (1894–1980) oli suomalainen kirjailija, kääntäjä ja arkkitehti. Hänen tuotantoonsa kuuluu lasten- ja nuortenkirjoja, romaaneja, muistelmia sekä sisustus- ja suunnitteluoppaita. Hän on saanut Topelius-palkinnon vuonna 1961.

”Hele sagen begyndte i juli 1997 med at moren til en pige, nr. 1 – for at skjule identiteten af børnene bruger jeg det senere anklageskrifts numre som navne – gik til Vadstrupgårds leder og fortalte at hendes lille pige havde mareridt om natten, og at hun havde fortalt at pædagogmedhjælperen Per, som jeg vil kalde ham, havde kysset hende på kinden – hvilket moren var utilfreds med.”Inden længe begynder sagen at få sit eget liv. Moren bliver opfordret til at gå til lægen med pigen. Lægen fatter mistanke til, at pigen har været udsat for overgreb og melder det til politiet. I løbet af efterforskningen bliver der begået en række krænkelser af Pers retssikkerhed, og han bliver idømt tre et halvt års fængsel på vidneudsagn, der ikke kan bakkes op af nogle som helst beviser.Leif Blædel afdækker hele Vadstrupgårdsagen fra 1997 og beskriver, hvordan det eneste overgreb der kan føres bevis for er det, der blev begået imod Pers retssikkerhed. Bogen stiller skarpt på de mange huller, der er i det danske retssystem, og som gør, at uskyldige nemt kan blive dømt for en forbrydelse, der aldrig har fundet sted.Bogen udkom første gang i 1999.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

Tensions rise in the quaint town of Buschhausen when two buses carrying 120 Sicilians roll into town, intending to bolster the local colliery team.As locals and newcomers grapple with mistrust and unfolding dramas, the stunning company doctor, Dr. Waltraud Born, and the local priest find themselves at the heart of it all.Meanwhile, the colliery becomes the stage for a growing number of alarming accidents. Yet, mine director Dr. Sassen, embroiled in his own world of private troubles, turns a blind eye to the mounting warning signs...Perfect for fans of "Grey's Anatomy".Heinz G. Konsalik (1921-1999), a prolific German novelist known for his humanistic depictions of war, became famous for "The Doctor of Stalingrad." With 155 novels and 83 million copies sold, he remains a celebrated figure of post-war German literature.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Ingen i Leck Fischers slægt havde spået ham, at han skulle blive kunstner, men hans far døde ung, og Leck Fischers kår som en enkes søn blev en forudsætning for mange af hans noveller, romaner og skuespil.”Leck Fischers (1904-1956) værker hang tæt sammen med hans egne oplevelser og hans egen person. Mange af hans karakterer var enten fader- eller moderløse, og ofte havde de svært ved at passe ind i et traditionelt liv. Evald Gaardsted-Jørgensen fortæller om Leck Fischers poesi, romaner og skuespil og drager paralleller mellem værkerne og Fischers eget liv. Bogen er et interessant portræt af en talentfuld og usædvanlig digter, der ikke er nær så kendt, som han fortjener at være.Bogen udkom første gang i 1973.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

Hvordan bliver man en dygtig fodboldspiller? Ved at øve sig – ved at træne. I denne bog kan du se, hvordan du selv kan spille og træne fodbold. Den indeholder øvelser, du kan bruge, når du træner alene, og øvelser, du kan bruge, når du træner og spiller sammen med dine venner. Der er mange idéer til, hvordan I kan have det sjovt, mens I lærer at spille fodbold. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1979.Birger Peitersen (f. 1945) er tidligere fodboldekspert, fodboldkommentator og i kortere perioder træner for det danske kvindelandshold og for Brøndby IF. Han var gennem mange år ansat ved Københavns Universitet, og han er forfatter til en lang række bøger – mange af dem om fodbold.

Taktik er altafgørende, hvis man vil vinde en fodboldkamp. Og hvis man skal udvikle et hold, der fungerer godt taktisk, kræver det teoretisk viden – både af træneren og af spillerne. Birger Peitersen gennemgår i denne bog alle fodboldspillets taktiske elementer og forklarer, hvordan man kan forbedre både den enkelte spillers og holdets taktiske færdigheder.”Fodboldtaktik” udkom første gang i 1983.Birger Peitersen (f. 1945) er tidligere fodboldekspert, fodboldkommentator og i kortere perioder træner for det danske kvindelandshold og for Brøndby IF. Han var gennem mange år ansat ved Københavns Universitet, og han er forfatter til en lang række bøger – mange af dem om fodbold.

”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.Bogen udkom første gang i 1976.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.