1940 til 1949

Kauko Röyhkän ensimmäinen sotaromaani kuvaa nuoren sotilaan aikuistumista keskellä Lapin sotaa.Ylioppilas Martti on kaksissakymmenissä, kun Tornion taistelu syksyllä 1944 vyöryttää hänen ylleen sodan kaikessa kauheudessaan ja kiehtovuudessaan. Taistelu, kuolema ja väkivalta runnovat uusiksi niin Lapin maiseman kuin nuoren miehen ajatusmaailmankin.Vänrikiksi ylennyt Martti on matkalla kohti aikuisuutta eikä katso taakseen. Miehen on tehtävä miesten työt. Mutta kun sota jää taakse ja arki on taas tavallista, on Martin mietittävä, millainen mies hänestä on tullut. Vuosien jälkeen koittaa aika palata pohjoiseen, jossa menneisyyden kysymykset vaativat vastauksia.Kauko Röyhkä (s. 1959) on suomalainen rockmuusikko ja kirjailija. Röyhkä on julkaissut yli 20 albumia erilaisissa kokoonpanoissa ja kirjoittanut sekä kaunokirjallisia teoksia että tietokirjoja. Hän on lisäksi toiminut käsikirjoittajana. Röyhkän romaani Kaksi aurinkoa sai Finlandia-ehdokkuuden vuonna 1996. Hänelle on myönnetty Suomi-palkinto 1995 ja Taiteen valtionpalkinto 2009.

Vi kender allesammen James Bond. Den charmerende britiske agent med hang til martinier, smukke kvinder og med licens til at dræbe. Men på den anden side af jerntæppet har de deres egen populære hemmelige agent Max Otto von Stierlitz. Og von Stierlitz er baseret på den tyskfødte russiske helt Richard Sorge, der var spion for russerne i Kina og Japan under anden verdenskrig. Og ligesom James Bond havde Sorge også charmen på sin side. I dette afsnit af Undercover fortæller vi historien om Richard Sorge, Sovjetunionens James Bond.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

In a city scarred by war, can love and loyalty survive?In war-torn Poland, 1944, Julia searches for her missing father - a high-ranking officer - and risks everything to join the resistance in Warsaw. But her mission takes a terrifying turn when she's corralled into the ghetto by Nazis.Just when it seems she'll share her best friend's tragic fate, Nikolaj, her childhood sweetheart, resurfaces in a German uniform. Claiming to be a spy for the resistance, he saves her - but can she trust the man he's become?Trapped within enemy barracks and with her half-Jewish heritage, her life hangs by a thread...Will Julia ever reunite with her father and her captured friend? And can she survive a war that threatens to destroy everything she holds dear?Heartbreaking, unputdownable and inspiring, this is perfect for fans of "The Alice Network", "The Nightingale", and "The Tattooist of Auschwitz".© 2023 Gosia Nealon (P)2024 Saga EgmontBorn and raised in Poland, Gosia Nealon is a Gold Medal winner in the 2022 Independent Publisher Book Awards (IPPY) for Europe-Best Regional Fiction.

Gennem små fortællinger, skitser, vers og beskrivelser af årstidernes gang fortæller Mogens Lorentzen om de første knap to år af den tyske besættelse af Danmark, som de blev oplevet af den helt almindelige borger.”Kildevæld” udkom første gang i 1941.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”De fleste passede deres daglige arbejde, hvis de da havde et, og stillede ikke så mange spørgsmål. Og alligevel blev 1950’erne det årti, hvor der virkelig kom gang i sagerne.Danmark kom lidt efter lidt til at se helt anderledes ud. Og danskerne kom til at leve på en ny måde.”I 1950’erne opstod der et nyt begreb i Danmark: ungdomskultur. Begrebet ’teenager’ kom til landet med rock’n roll og smarte nye frisurer og blå jeans fra USA, og samfundet kom til at se helt anderledes ud. ”Rock'n roll og nylon. Om at være dansker 1945-1960” fortæller om de store forandringer i det danske samfund både hos de unge, i industrien, på uddannelserne og i kulturen. Bogen udkom første gang i 1999.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Alternativ behandling, traditionel medicin, overnaturlige evner – der er mange forskellige udtryk, der kan beskrive det, som kredslæge J.S. Møller kalder kvaksalveri. I sin bog fra 1942 tordner han mod de stigende tendenser i det danske samfund til at søge helbredelse uden om det anerkendte sundhedsvæsen. Systematisk og sagligt beskriver han de fremherskende alternative metoder, og hvordan kvaksalverne får patienter og pårørende til at tro på dem. I bogen omtales blandt andet emner som kiropraktik, dyrisk magnetisme, behandling med elektricitet og naturlægemetoder.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk læge og folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

Kertomuksia Suomen luonnosta.Kalasääkset syöksyvät kohti vedenpintaa, selkälokki Ville tutustuu ihmisten maailmaan, naalit kipittävät lumisilla tuntureilla... Eläinten maailmassa tapahtuu kaikenlaista jännittävää, hauskaa ja surullista, ja erilaisten eläinten tavoissa ja tottumuksissa on omat sääntönsä. Miten toimii hirvi, miten susi, miten rusakko?Novellikokoelmassa liikutaan eläinten mukana jylhissä metsissä, lumisilla tuntureilla, vesistöissä ja välillä ihmistenkin maailmassa. Kertomukset tutustuttavat niin pieniin kuin suuriinkin eläimiin, joita ei aina pääse luonnossa näkemään, mutta jotka metsissä, järvissä ja tuntureilla asuvat.Kalervo Reponen (1894–1953) oli suomalainen opettaja ja kirjailija. Reponen julkaisi erityisesti sota- ja seikkailukertomuksia, jotka perustuivat hänen omiin kokemuksiinsa Suomen sodissa.

”Elon smilede vagt og trak på skuldrene: i Hedeby herskede bondesamfundet og socialdemokraterne ubegrænset, men i kalkværket var der en hemmelig kommunistisk celle, almindeligt kendt under navnet ’Den Røde Garde’. Vinterkrigen havde sprængt den lille gruppe, ført til indbyrdes kiv og forvirring, og Egon, der en gang havde været frivillig i Spanien, påtog sig endnu en gang at drage ud som frivillig, dog på finsk side…”I årene op til Anden Verdenskrig er meget i forandring i det svenske samfund. Ikke mindst politisk ser man nye ideologier få fat i folk og ofte ender det med at skabe splid hos dem, der før har holdt tæt sammen. ”Vinterhi” fortæller om livet i et lille svensk landsbysamfund, der forsøger at lukke omverdenens voldsomme forandringer ude, men alligevel forstyrres af de opblussende konflikter, der snart vil bryde ud i en krig som ingen anden.”Vinterhi” udkom første gang i 1975.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

”Eder og krigeriske kraftudtryk plejer ellers ikke at være en mangelvare for Uroldingen, men over for udsigten til at russerne eller tyskerne skulle rykke ind med deres krigsmagt bliver han ejendommeligt tavs og beklemt og klør sig sukkende på den hvidbørstede hage, rynket og bred som et amputeret knæ.”Sven Delblanc tager os med til et traditionsbundet svensk samfund, der gør alt for at lukke øjnene for den truende skygge, som russerne og tyskernes aggressioner kaster selv over deres lille smørhul. Vi følger købmanden, hvis forretning går strygende, efter han er begyndt at blive pengeudlåner, de mennesker, der bliver fattigere og fattigere i takt med at købmanden bliver rigere, og de gamle mennesker, hvis verdensbillede og eksistensgrundlag er ved at bryde sammen.Bogen udkom første gang i 1973.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Są takie rany, których nie zabliźni nawet czasKresy Wschodnie, huculskie połoniny i zapierające dech w piersiach krajobrazy budzą sentyment i tęsknotę za tym, co minęło. Dla czwórki uczestników wyprawy do zachodniej Ukrainy tereny te kojarzą się jednak przede wszystkim z koszmarem prześladującym przez całe życie nie tylko ich samych, ale także następne pokolenia. Anna, emerytowana nauczycielka, będzie musiała wkrótce zmierzyć się z szokującą prawdą na temat przeszłości swoich bliskich, związanych ze zbrodniczą działalnością UPA…Kolejna odsłona „Kresowej opowieści” Edwarda Łysiaka to przejmująca historia o odkrywaniu swoich korzeni i pragnieniu katharsis, które można przeżyć jedynie przez konfrontację z przeszłością, jakkolwiek bolesna by ona nie była.Edward Łysiak – autor cyklu „Kresowa opowieść”

Suomalaisen vakoiluhistorian vaiettu tarina.Syksyllä 1944 suomalaisella tiedustelutoiminnalla oli pelissä enemmän kuin koskaan aikaisemmin. Suomen neuvostomiehitys näytti mahdolliselta, ja sen varalta toteutettiin huippusalainen operaatio Stella Polaris. Operaatiolla pyrittiin turvaamaan Suomelle elintärkeä tiedustelutoiminta sekä tukemaan mahdollista sissisotaa evakuoimalla Suomen tiedusteluväki, -välineet ja -arkistot Ruotsiin.Kokonaisia perheitä lähti myrskyisälle matkalle yli Pohjanlahden, koska pelättiin, että miehityksen toteutuessa Suomeen jääneet perheenjäsenet saattaisivat joutua panttivangeiksi. Lähtijöitä halveksuttiin Suomessa pelkureina, eikä vastaanotto Ruotsissa ollut myöskään aina lämmin. Moni operaatioon osallistuneista onkin uskaltautunut kertomaan tarinansa vasta vuosikymmenten jälkeen.Teoksessaan Johanna Parikka Altenstedt avaa ikkunan suomalaisittain poikkeukselliseen vakoiluoperaatioon siihen osallistuneiden haastatteluiden kautta. Operaatio Stella Polaris on kertomus kahden pienen valtion roolista suurvaltojen valtakamppailun puristuksessa sekä vakoiluoperaatioon osallistuneiden koskettavista kohtaloista.Johanna Parikka Altenstedt (s. 1963) on suomalainen toimittaja ja kirjailija. Hän on työskennellyt muun muassa Aamulehdessä, Ylellä ja Ruotsin radiossa.

Ellen Hørups ”Kapitalisme, kommunisme og krig” indeholder fem kronikker, der blev bragt i de danske aviser i efteråret 1948 og foråret 1949. Kronikkerne handler om den internationale stormagtspolitik, som også Danmark dengang som nu var inddraget i og afhængig af.Pjecen ”Kapitalisme, kommunisme og krig” udkom første gang i 1949.Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.

Da madame Wu bliver 40 år, træffer hun en stor beslutning. Hun beder sin mand tage sig en ung konkubine, så hun selv kan trække sig tilbage fra sine ægteskabelige pligter. Hele familien er i chok over, at en kvinde selv kan foreslå sådan noget. Men madame Wu er ikke som andre kvinder og bestemt ikke som andre hustruer.”Kvindernes pavillon” er en interessant skildring af en meget utraditionel kvinde i det ellers meget traditionsbundne Kina. Bogen udkom første gang i 1946.Pearl S. Buck (1892-1973) var en amerikansk forfatter og sinolog, som skrev en lang række anmelderroste romaner. I 1938 fik hun som den første amerikanske kvinde tildelt Nobelprisen i litteratur. Pearl S. Buck skrev både romaner og biografier, og mange af hendes bøger foregår blandt bønderne i Kina. Hun er særligt kendt for romanen ”Den gode jord”, der ligesom en lang række af hendes bøger er blevet oversat til mange forskellige sprog.

”AntikristJeg er Massemorderen –en Røst fra Graven –den Fordømte.Jeg blev dømt til Døden –til Dødens Død –af Mennesket.Menneske!Hør, jeg taler til dig.Jeg advarer dig:Du dømte mig til Døden.Men jeg advarer dig mod Dommen.Thi du dømte dig selv til Fordømmelse,da du dømte mig til Døden –som du dømte dig selv til Fortabelse,da du dømte Kristus til Korset –den gode Messias.”I digtsamlingen ”Skærsilden” fra 1945 vender Hulda Lütken blikket ud over den store verden, der endnu er hærget af Anden Verdenskrig, og hvor nazismens grusomme ideologi har gjort det af med millioner af mennesker. Digtene er en dybtfølt skildring af krig og alt det had og elendighed, der uundgåeligt følger i dens kølvand.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Tarkkanäköinen muotokuva naisesta elämänsä tienristeyksessä.Nelikymppinen Irma on eron aiheuttaman masennuksen keskellä palannut etsimään vastauksia elämänsä solmuihin lapsuudenkodistaan. Vähitellen hän käy keskustellen, muistellen ja kirjeitä lukien läpi elämäänsä ja lapsuuttaan, joka jäi lyhyeksi. Huoltajien ja huoltajahahmojen jatkuva vaihtuminen, sota ja väkivalta, sotalapsuus Ruotsissa ja paluu kotimaahan – monet kokemukset ovat muovanneet Irmaa voimallisesti. Onneksi elämän varrella on ollut myös iloa ja hyväksyntää, jonka valo kajastaa pitkälle.Lapsinainen on vahva ja vivahteikas kuvaus yhden naisen kulkemasta polusta. Teos voitti valtion kirjallisuuspalkinnon vuonna 1979.Eila Kostamo (s. 1938) on suomalainen kirjailija, suomentaja ja kustannustoimittaja. Kostamo julkaisi ensimmäisen teoksensa vuonna 1975 ja on sen jälkeen julkaissut kymmenkunta romaania. Hän on myös suomentanut ranskalaista kirjallisuutta, mm. Charles Baudelairea ja Michel Tournieria. Kostamo on saanut sekä valtion kääntäjä- että kirjallisuuspalkinnon, romaani Mustarastas oli Finlandia-ehdokkaana, ja Kanssakulkijat Runeberg-palkintoehdokkaana.

”Jeg gaar til Grunde nu –Jeg gaar til Grunde nu –paa en ligegyldig Maade,med et Smil om Munden,mens mit Hjerte hamrer af Sorg.Mit urolige Hjerte –som hamrer alle Vegne …Spørg Vinden, spørg Stjernerne,hvorfor mit Hjerte gaar til Grunde.””Grædende latter” rummer et væld af smukke digte skrevet henover 15 år. Hulda Lütken formår på sin helt egen måde at blande det sørgmodige med det håbefulde, vrede med humor, kærlighed med smerte. Digtene kredser om alt fra påfugle og svaler til storhedsvanvid og dommedag.Digtsamlingen ”Grædende latter” udkom første gang i 1944.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

”Spørgende øjneVi fødes til Verdenmed spørgende Øjne.Øjne, der spørger,stirrer paa os.Vi lever og lider,med spørgende Øjne.Uløste Spørgsmaalstirrer paa os.- - -De lukkes i Døden,de spørgende Øjne.Lukkede Spørgsmaalstirrer paa os.De svarer os aldrig,de lukkede Døde.Vi spørger og spørgermed stirrende Øjne.”Digtene i Hulda Lütkens samling ”Drømmen” griber en om hjertet med deres vidunderlige metaforer såvel som den sikre poetiske stil. Samlingen blev rost til skyerne af kritikere i både Politiken, Berlingske Tidende, Aarhus Stiftstidende og Ekstrabladet, hvor den kendte og elskede digter og litteraturkritiker Kai Friis Møller blandt andet skrev ”Hun har bevaret den Sindets dirrende Følsomhed over for Elskoven og Naturen, der har berettiget en Kritiker til at indblande Sapfos hellige Navn i sin Lovprisning af denne jyske Digterinde.”Bogen udkom første gang i 1940.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

”Da Finlands folk i forrige århundrede blev sig nationalt bevidst, var dets patriotisme i egentligste forstand en af hjemstavnskærligheden opvokset fædrelandskærlighed, der knyttede sig til det historisk betingede Finland.”Finland har en lang og blodig historie, og landets grænser har været omstridt og omrokeret adskillige gange gennem historien. Peter de Hemmer Gudme, der selv deltog i Finlands frihedskrig som frivillig og dækkede vinterkrigen som krigskorrespondent, forsøger i sit lille skrift at oplyse danskerne om de finske forhold, som mange i Danmark ikke kendte eller ikke forstod. Han fortæller om Finlands komplicerede forhold til Rusland og Sovjetunionen, om finnernes fædrelandskærlighed og selvopfattelse som folkeslag.Bogen udkom første gang i 1944.Peter de Hemmer Gudme (1897-1944) var en dansk journalist, teolog og modstandsmand. Han afbrød sine studier for at deltage som frivillig i Finlands frihedskrig i 1918, og under vinterkrigen 1939-1940 var han udsendt som krigskorrespondent for Nationaltidende. Peter de Hemmer Gudme udgav en lang række bøger blandt andet om Finland og finske forhold, og under besættelsen arbejdede han for flere blade og modstandsgrupper.I 1944 blev han arresteret af Gestapo, men begik selvmord for ikke at komme til at afsløre hemmeligheder under tortur. Peter de Hemmer Gudme har modtaget æresbevisninger i både Letland og Estland for sin deltagelse i de baltiske landes frihedskamp mod Sovjetunionen.

Alla fine della Seconda Guerra Mondiale, Savinio dà alle stampe una serie di articoli dedicati al tema – sempre più pressante – di un’auspicata e futura unificazione politica dell’Europa.Con il tono arguto che lo ha sempre contraddistinto, il grande scrittore italiano ci consegna un breve pamphlet dal contenuto mai così attuale. L’Europa immaginata, sognata e attesa da Savinio è, per certi aspetti, anche quella in cui viviamo oggi. Eppure, sfogliandone le pagine, non può che sorgere un dubbio cocente: abbiamo fatto abbastanza?Andrea Francesco Alberto de Chirico, meglio noto con lo pseudonimo Alberto Savinio (1891-1952), nasce ad Atene, fratello del celebre pittore Giorgio de Chirico. Trascorre una giovinezza errabonda, seguendo la madre e il fratello a Venezia, Milano e Monaco, per poi trasferirsi in Francia, dove pubblica i suoi primi scritti (“Les chants de la mi-mort”, 1914). Dopo l’esperienza della Prima Guerra Mondiale, collabora con varie riviste italiane, fra cui La Stampa, Colonna e Il Broletto, mentre pubblica alcuni romanzi di rilievo, come “La casa ispirata” (1925) e “Angelica o la notte di maggio” (1927). I suoi scritti, ad ogni modo, travalicano spesso i generi, prediligendo la forma breve e l’ibridazione fra registri diversi, come dimostrano capolavori del tenore di “Hermaphrodito” (1918) e “Tutta la vita” (1945).

Fyrsta metsölubók Ken Follett er grípandi frásögn þar sem örlög seinni heimsstyrjaldar hvíla í höndum slyngs njósnara og hugrakkrar konu.Árið er 1944 og Henry Faber, þýskur njósnari í Bretlandi, kemst að áformum Breta um að ráðast inn í Normandí. Með því upphefst æsispennandi eltingarleikur, þar sem Faber ferðast í gegn um Bretland til að koma upplýsingunum áleiðis til þýskra yfirmanna sinna, með bresku leyniþjónustuna á hælunum. Hann kemst þó ekki langt, því hann verður skipreka á skoskri eyju, þar sem hann hittir konu sem breytir öllu sem hann hefur áður haft trú á og með því gangi sögunnar.Bókin var gerð að kvikmynd árið 1981, með Donald Sutherland í aðalhlutverki. Hún fékk bandarísku Edgar verðlaunin árið 1979 og er enn í dag ein vinsælasta bók Folletts.Ken Follett er breskur metsöluhöfundur. Af þeim 37 titlum sem hann hefur ritað hafa selst yfir 195 milljón eintök á 40 tungumálum í fleiri en 80 löndum. Hann fæddist í Cardiff í Wales árið 1949 og lærði heimspeki á sínum yngri árum áður en hann fór að starfa sem blaðamaður. Árið 1978 skaust hann upp á stjörnuhimininn með bók sinni Nálarauga (Eye of the Needle). Hann hefur ritað mikið af sögulegum skáldsögum, en ein sú vinsælasta er bókin Pillars of the Earth, sem var gerð að sjónvarpsþáttaröð árið 2010. Ken dáir tónlist næstum jafn mikið og bækur og spilar gjarnan á bassagítar. Hann býr í Herefordshire í Englandi með konu sinni Barböru, en þau eiga saman fimm börn, sex barnabörn og þrjá labradora. Hann er virkur í ýmiss konar góðgerðastarfsemi og var formaður Dyslexia Action í áratug.

Hélène Berr er blevet kaldt ’den franske Anne Frank’. Hélène er af jødisk afstamning og bor med sin familie i Paris, da byen bliver besat af tyskerne i 1940. De mange indgreb overfor jøderne gør hendes tilværelse stadig sværere, så for at lette sit hjerte, begynder hun i april 1942 at skrive dagbog. Senere samme år begynder deportationen af de franske jøder. Hélène fortsætter med at skrive, til hun bliver arresteret i marts 1944 og ender i kz-lejren Bergen-Belsen. Her dør hun, svækket af sygdom, i en alder af 24 år, kort tid før befrielsen. Hélènes dagbogsoptegnelser giver et hjerteskærende og enestående indblik i de franske jøders vilkår og livet i den franske hovedstad under besættelsen.”Dagbog 1942-1944” udkom første gang på dansk i 2008.Hélène Berr (1921-1945) var en fransk-jødisk kvinde, der skrev dagbog om livet i Paris under den tyske besættelse af byen. Hun døde i Auschwitz i april 1945, fem dage før lejren blev befriet.Mariette Job (f. 1950) er Hélène Berrs niece. I 1992 fandt og udgav hun manuskriptet til Berrs dagbog.

Et af de mest populære danske jazzbands under den tyske besættelse af Danmark var Harlem Kiddies. Bandet bestod blandt andet af tre sorte musikere og en jødisk sangerinde – og så optrådte de på en café, der paradoksalt nok hed München og som var ejet af en jøde. Sammen med jazzhistoriker Anne Dvinge fortæller vi historien om jazzbandet, der trak fulde huse under de første mørke år af besættelsen, men som også forsvandt ud af den store historie og den kollektive erindring efter krigen. Fortællingen om Harlem Kiddies er også fortællingen om racisme, antisemitisme, jazzens guldalder, modstand og eskapisme.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Anne DvingeKlip: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Karjalaisten evakkojen tarinoita sodasta ja sen jälkeisestä elämästä.Koskettavassa teoksessa kymmenen evakkoa kertoo oman tarinansa talvisodasta, jatkosodasta ja evakkotaipaleestaan. He ovat kaikki kokeneet paljon niin rintamalla kuin evakkoon lähtiessään, ja nyt heidän muistonsa on kirjaksi koonnut Kari Häkkinen. Kertojien joukossa on mm. sotiemme veteraaneja sekä tanssija Aira Samulin. Rintamalla taistelleet miehet kertovat, millaista oli Raatteentiellä ja Tali-Ihantalassa. Lottana toimineet naiset muistelevat sotaa naisten näkökulmasta ja jakavat kertomuksia sodan mullistamasta arjesta. Evakkotietä kulkeneiden muistoissa kuuluu liikutus ja haikeus, joka on seurannut kotinsa jättäneitä kymmeniä vuosia. Sota on jättänyt jälkensä kaikkiin sen kokeneisiin, ja nyt, vuosikymmenten jälkeen, heidän muistonsa avaavat sodan todellisuutta myös lukijoille.Kari Häkkinen on suomalainen kirjailija ja erikoissairaanhoitaja. Sydänääniä Karjalasta on hänen ensimmäinen tietokirjansa.

Grípandi spennutryllir sem selst hefur í yfir 7 milljón eintökum um allan heim.Árið er 1942 og seinni heimsstyrjöldin er í hámarki. Alex Wolff ferðast yfir Sahara-eyðimörkina og kemur til Kaíró með eintak af Rebekku eftir Daphne du Maurier undir handleggnum. En Wolff er ekki einhver þýskur ferðamaður, heldur er hann njósnari sem gengur undir dulnefninu Sfinxinn og býr yfir leyndarmáli sem gæti breytt gangi stríðsins svo um munar. Aðeins tvær manneskjur í allri Kaíró geta stoppað hann; breskur liðsforingi sem enginn tekur mark á og ung stúlka af gyðingaættum í viðkvæmri stöðu. En mun þeim takast ætlunarverk sitt?Árið 1985 kom út sjónvarpsmynd í tveimur hlutum byggð á bókinni undir upprunalega titlinum, The Key to Rebecca.Ken Follett er breskur metsöluhöfundur. Af þeim 37 titlum sem hann hefur ritað hafa selst yfir 195 milljón eintök á 40 tungumálum í fleiri en 80 löndum. Hann fæddist í Cardiff í Wales árið 1949 og lærði heimspeki á sínum yngri árum áður en hann fór að starfa sem blaðamaður. Árið 1978 skaust hann upp á stjörnuhimininn með bók sinni Nálarauga (Eye of the Needle). Hann hefur ritað mikið af sögulegum skáldsögum, en ein sú vinsælasta er bókin Pillars of the Earth, sem var gerð að sjónvarpsþáttaröð árið 2010. Ken dáir tónlist næstum jafn mikið og bækur og spilar gjarnan á bassagítar. Hann býr í Herefordshire í Englandi með konu sinni Barböru, en þau eiga saman fimm börn, sex barnabörn og þrjá labradora. Hann er virkur í ýmiss konar góðgerðastarfsemi og var formaður Dyslexia Action í áratug.

Frimenighedspræst Niels Daels ”På havet” indeholder et udpluk på 22 prædikener og taler fra 1940’erne. Prædikenerne repræsenterer hele kirkeåret.Bogen udkom første gang i 1948.Niels Dael (1857-1951) var en dansk frimenighedspræst. Han havde ingen formel uddannelse, men var stærkt præget af det grundtvigianske højskolemiljø og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. Han virkede i godt ti år som præst i Argentina, blev siden præst for frimenighederne i Høve, Havrebjerg og Frederiksborg og købte i 1908 landstedet Liselund ved Slagelse, hvor han oprettede en grundtvigiansk frimenighedsskole. Niels Dael udgav flere prædikensamlinger.

I “Den gömda historien” har författaren och journalisten Lars-Göran Dybeck sammanställt en intressant och närgången krigsskildring utifrån Thor Bachs efterlämnade arkiv. De efterlämnade dokumenten ger en levande bild av det tyska anfallet mot Norge den 9 april 1940, och det hemliga arbetet inom Trondheims motståndsrörelse.I Thor Bachs arkiv finns detaljerade dagböcker och brev som belyser hans konfrontation med sin nazistiska familj och den farofyllda flykten undan den nazityska säkerhetspolisen Gestapo. Hans tid i Sverige dokumenteras också, och ger unika insikter om uppbyggnaden av en hemlig armé i norska flyktingläger och de riskfyllda kurirflygen mellan Bromma och Leuchars i Skottland.Lars-Göran Dybeck (född 1953) är en svensk journalist och författare. Han har studerat vid Journalisthögskolan i Stockholm och har dessutom bedrivit studier inom statsvetenskap och informationsteknik. Dybeck har bland annat skrivit böckerna “Den gömda historien” och “Radiogrammofonen: en harmoni i klang och elegans”.

Mellan åren 1943 och 1945 landade en mängd amerikanska bombplan på en svensk flygflottilj i Mälardalen. De var alla en del av styrkorna som regelbundet lyfte från England för att strida i det naziockuperade Europa. Förlusterna var ofta enorma, men några av de olycksdrabbade planen lyckades hamna i Sverige. Förutsatt att de klarade nödlandningen och kunde återställas till flygbart skick, flögs de alla till Västmanlands flygflottilj i Västerås. Där fick de internerade besättningsmedlemmarna i uppdrag att hålla planen i stridsdugligt skick. Samtidigt pågick en konfrontation mellan Sverige och USA, där de tillfångatagna bombplanen och deras besättningar blev mycket viktiga pjäser i ett politiskt spel med höga insatser.I ”Då kriget parkerade på Hässlö” beskriver författaren Lars-Göran Dybeck andra världskrigets sista år, med avstamp i den lilla, men oerhört viktiga, platsen Hässlö.Lars-Göran Dybeck (född 1953) är en svensk journalist och författare. Han har studerat vid Journalisthögskolan i Stockholm och har dessutom bedrivit studier inom statsvetenskap och informationsteknik. Dybeck har bland annat skrivit böckerna “Den gömda historien” och “Radiogrammofonen: en harmoni i klang och elegans”.

”Livets hjerteDet var saa trist en Aften,Livet viste mig sit Hjerte.Og jeg saa, det banked voldsomt.Og jeg saa, det skjalv af Smerte.Og jeg saa, hvor Blodet hamredi de store, spændte Aarer.Og fra Hjertets dunkle Kamredrypped Blodets røde Taarer.Rundt i Verdens triste Havevandred Livet med sit Hjerte.Dér, hvor Blodet farved Jorden,sprang der Blomster ud i Smerte.Mine Tanker blev saa vide.Jeg begreb Allivets Smerte.Jeg forstod, at alt maa lide,der har Del i Livets Hjerte.”I digtsamlingen ”Livets hjerte” formår Hulda Lütken som ingen anden at tegne kontrasterne mellem det blide og lyse over for det hårde og smertefulde. Kærlighed, der skærer i hjertet, og følelser, der ikke vil visne, uanset hvor gold verden omkring dem er. Bogen udkom første gang i 1943.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Historia ożywa, by przypomnieć o wydarzeniach, które niegdyś wydawały się zbyt okrutne, aby o nich pamiętać...Rok 1943. Kiedy sprzymierzeni na frontach II Wojny Światowej przełamują potęgę III Rzeszy, na Wołyniu dochodzi do eksterminacji Polaków. Stanisława Morowskiego spotyka osobista tragedia, a kolejne miesiące jego życia wypełnia nieustanna walka o przetrwanie. Dynamicznie rozwijająca się akcja książki ukazuje politykę niemieckich okupantów, bezwzględność ukraińskich nacjonalistów i dwulicowość sowieckich partyzantów. Tłem dla opisanych wydarzeń są urokliwe plenery, gdzie żyją ludzie przywiązani do tradycji i ziemi.Powieść oparta na autentycznych wydarzeniach.„Autor doskonale poradził sobie z niełatwą przecież tematyką. Pomimo wszystkich okropności opisanych w powieści „Wołyń. Bez litości” wcale nie jest książką tragiczną. Niesie bowiem przesłanie, że człowiek potrafi przetrwać w najgorszych nawet okolicznościach, choć warunkiem tego jest wzajemne wsparcie i odwaga. Szczęśliwe zakończenie, o ile można o takim mówić, osobistej historii Stanisława przynosi także konkluzję, że cuda się zdarzają i nigdy nie należy tracić nadziei.”Klaudia Dróżdż, doktor nauk humanistycznych, redaktor i edytor, wieloletni redaktor naczelny Wydawnictwa Ossolineum.„Wstrząsający spektakl polskiej samoobrony na Wołyniu. Brutalna historia powraca, aby epatować swoją szczerością i tworzyć jawną przestrogę dla przyszłych pokoleń.”Miłka Kołakowska, www.mozaikaliteracka.pl„W czasach gdy śpiący rozum zbudził demony nienawiści młody człowiek próbuje stanąć na wysokości zadania i z ręką na karabinie chronić to, co ochronić się jeszcze da. W tle zaś dzieje się historia. „Wołyń. Bez litości” to z werwą napisana, wciągająca opowieść o nieludzkich czasach i o ludziach z których nie każdy obronił swoje człowieczeństwo.”Irek Wis, blurppp.com„To nie jest kolejna opowieść o wojnie. To próba zmierzenia się z naszą bolesną, traumatyczną przeszłością, narodową pamięcią i losami ludzi, których piekło już nie przeraża... stali się jego częścią.”Jarosław Nelkowski, jareknelkowski.plPiotr Tymiński - historyk z wykształcenia i zamiłowania, specjalista w dziedzinie mniejszości narodowych w Polsce. Jego twórczości przyświeca myśl przekazywania czytelnikom wiadomości z naszych dziejów w jak najbardziej przystępny sposób. Autor poczytnych powieści historycznych: „Wołyń. Bez litości”, „Lwowski ptak” oraz „Przybysz”.

Milano, 1949. Un autunno molto complicato per il commissario Maugeri e la sua squadra…Un industriale milanese scompare senza lasciare tracce, una bisca clandestina a cielo aperto funesta le serate cittadine, una serie di omicidi misteriosi sparsi per la Penisola che sembrano essere riconducibili a una delle inchieste milanesi, e infine la Compagnia della Morte…Fulvio Capezzuoli ci regala un romanzo più cupo dei precedenti, dove il senso di colpa si intreccia con la follia, la giustizia con la vendetta e l’avidità con il delitto.©2024 Todaro Editore Srls (P)2024 SAGA EgmontNato e cresciuto a Milano, Fulvio Capezzuoli è un critico cinematografico. Dai primi anni Duemila si dedica alla scrittura di romanzi. È l'ideatore del commissario Maugeri, l'avvincente protagonista dei suoi ultimi libri.