Danmark: Besættelsestiden (1940–1945)
-
69,00 kr. "Leif træder på pedalerne, vi snakker ikke meget. Nu er det bare om at komme hjem, og vi tager en omvej, så vi ikke skal forbi vagten på viadukten. Der er ingen tyskere at se, men luften er tyk af tunge bombefly og jagere på vej mod Tyskland. Flyvervarslet har vi ikke hørt. »Fryser du?« Leif stikker hånden om til mig, og jeg tager den. Han giver min hånd et klem, og jeg smiler lidt for mig selv. Jeg tror, vi er lidt kærester"Danmark er stadig besat af tyskerne, og hverdagen føles lang og grå og kedelig for 11-årige Signe, som bare er træt af udgangsforbud og spærretid. Men som krigens sidste år spidser til, kommer hun ud for en række dramatiske hændelser. En engelsk pilot styrter ned med sit fly i nærheden af familiens hjem, og kort tid efter må Signe hjælpe til, da hendes to legekammerater og deres forældre går i skjul for de tyske soldater. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2006.Bogen er opfølger til Farlig flugt - 1944Ingrid Helbl (f. 1938) er en dansk kunstner, keramiker og forfatter. Ingrid Helbl har skrevet en lang række bøger, heriblandt historiske spændingsromaner til børn.
-
99,00 kr. "Leif Panduro havde et par drømme, som vendte tilbage livet igennem.I en af drømmene bliver han ladt alene. Vældige skikkelser er på vej bort. De sidste, der forlader ham, er nogle kvinder med sære, fjerne smil. Til sidst er han helt alene. Så vågner han op. Angst, fortvivlet og afmægtig."Leif Panduro er kendt som en af det tyvende århundredes største danske forfattere, der var uforlignelig til at skildre det danske samfund med både humor og realisme. Men den dygtige og skarpsindige forfatters liv havde langt fra været normalt eller nemt. Hans mor blev sindssyg kort efter hans fødsel, og hans far forlod dem for at stifte ny familie. Under anden verdenskrig stod sønnen på modstandsbevægelsens side mod sin far, der var nazist, og blev henrettet i 1944 af netop modstandsbevægelsen.John Chr. Jørgensens biografi om Leif Panduro går helt tæt på den store forfatters svære og usædvanlige liv og ser på hans enestående forfatterskab i lyset af hans indre liv og personlige oplevelser i barndommen, ungdommen under anden verdenskrig og efterkrigstiden, hvor hans karriere for alvor tog fart.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
69,00 kr. Den danske embedsmand og diplomat Nils Svenningsen (1894-1985) spillede en enorm rolle som nærmeste rådgiver for statsminister Erik Scavenius under besættelsen og som leder af embedsmandskollegiet, der i den regeringsløse tid mellem 1943 og befrielsen i 1945 forsøgte at få Danmark så sikkert som muligt igennem Anden Verdenskrigs sidste farlige fase. Han er endnu den dag i dag en kontroversiel skikkelse, idet hans forsøg på at handle, som han mente var bedst for Danmark, flere gange kom i modsætningsforhold til danske toppolitikere og modstandsbevægelsen.Viggo Sjøqvists biografi om Nils Svenningsen tegner et portræt af denne usædvanlige mand, der, skønt han ikke var folkevalgt, fik afgørende betydning for Danmark. Bogen fortæller både om Nils Svenningsens barndom og ungdom, hans virke som ambassadør i Stockholm og London, tiden som direktør for Udenrigsministeriet samt hans rolle under besættelsen og hans eftermæle.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. "Befrielsesdagene i maj 1945" handler om afslutningen på anden verdenskrig, den tyske besættelse samt den efterfølgende håndtering af danske nazister og værnemagere.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
Fra 79,00 kr. Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien. Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".
-
69,00 kr. Under 2. verdenskrig var den katolske kirke under hårdt pres i Tyskland. Danmark havde ved krigens udbrud langt den største katolske menighed i Norden, og derfor var landet af stor betydning for den katolske kirke.I bogen "På vej mod hjemstavnsret" fra 1993 fortæller Anders Bjørnvad om den katolske kirkes vilkår i Danmark under besættelsen og dens forsøg på at bevare sin position.Selvom kirken i sig selv var neutral i forhold til både krig og politik, var de enkelte præster det ikke nødvendigvis, og bogen belyser også modstandsbevægelsens forhold til den katolske kirke. Ydermere omhandler bogen den relativt underbemidlede katolske kirkes økonomiske prøvelser, da katolske flygtninge strømmede til Danmark i slutningen af krigen.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. "Ranumkonventet", der udkom første gang i 1976, omhandler modstandsbevægelsens politiske historie i tiden efter anden verdenskrigs afslutning. Bogen sætter fokus på Jens Toldstrup, der var leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland i årene 1944-45. Ranumkonventet var et illegalt forum med 24 ledende modstandsfolk, der alle havde tilknytning til Toldstrup, og som i marts 1945 samledes for at planlægge en efterkrigsindsats. Forfatterens skildring af de historiske begivenheder giver et indblik i sommeren 1945, hvor den politiske magt blev varetaget af en regering, som ikke var valgt på parlamentarisk vis, og hvor halvdelen af ministrene var udpeget af det frihedsråd, der indtil 5. maj 1945 havde et selvbestaltet illegalt organ.Forfatterens personlige interesse for besættelsestiden bygger på en barn- og ungdom i et miljø præget af tidligere modstandsfolk. De senere faglige studier, ikke mindst omkring Ranumkonventet har taget udgangspunkt i en række årelange bekendtskaber med nøgleaktører i den danske modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt.Ole Drostrup er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet ved Odense Universitet med speciale i besættelsestiden og dansk militærhistorie og har arbejdet som både gymnasielærer, som universitetsunderviser og i Forsvaret. Som forfatter står Drostrup bag en række bøger og artikler om især den jyske modstandsbevægelse og det tyske militære hovedkvarter i Danmark samt om panserteknologi og panserhistorie.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
129,00 kr. Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".
- E-bog
- 129,00 kr.
-
79,00 kr. Havde det ikke været for de modige amerikanske og britiske piloter, der under besættelsen vovede sig ind i dansk luftrum for at kaste våben og andre forsyninger ned til modstandsbevægelsen eller bombe tyske mål, havde besættelsen i Danmark set ganske anderledes ud. Mange af disse piloter mødte deres død over eller på dansk jord, og det er disse helte, som bogen "Faldne allierede flyvere 1939-1945" hædrer. De er en vigtig del af den danske fortælling om besættelsestiden og Danmarks plads i kampen mod nazisterne.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".
- E-bog
- 79,00 kr.
-
69,00 kr. Under besættelsen var den danske modstandsbevægelse i høj grad afhængig af de nedkastninger af våben og ammunition, som modige allierede piloter kastede ned over landet til dem. Disse piloter satte livet på spil ved hver eneste overflyvning, og når det skete, at et fly blev skudt ned eller styrtede af anden årsag, var piloten helt afhængig af danskernes hjælp.Anders Bjørnvad fortæller om disse piloter og deres samarbejde med modstandsbevægelsen. Han beskriver det uvurderlige samarbejde mellem de allierede og de danske modstandsfolk på jorden, som fortsatte deres kamp mod besættelsesmagten, helt indtil Danmark endeligt blev befriet.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".
- E-bog
- 69,00 kr.
-
99,00 kr. De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland, er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Tredje og sidste bind fortæller om tiden efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Jødeforfølgelsen gik i gang på dansk jord, og almindelige danskere hjalp mange med at flygte til Sverige. Samtidig intensiverede modstandsbevægelsen sin sabotage og begyndte at henrette stikkere.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
79,00 kr. Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen. Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for."Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.
-
Fra 49,00 kr. Under 2. verdenskrig blev en slædepatrulje i Nordøstgrønland oprettet for at forhindre tysk invasion. Gruppen bestod af frivillige danskere, nordmænd og grønlændere, hvoraf mange havde haft deres gang i de arktiske egne eller levet som fangere. Patruljen fik status som militær enhed og blev forløberen for det, der i dag kendes som Siriuspatruljen. Men hvem var de mænd, der meldte sig frivilligt til at patruljere de nordøstlige egne af Grønland under de mest barske forhold? Og hvilket indbyrdes forhold havde mændene til hinanden med deres vidt forskellige personlige baggrunde? Det undersøger forfatter og grønlandskender Anders Odsbjerg i denne spændende beretning. Anders Odsbjerg (f. 1943) er en dansk forfatter, instruktør og manuskriptforfatter. Siden 1960'erne har han instrueret omkring 100 dokumentarfilm, herunder film om matematikeren Carsten Niebuhr, om teologen N.F.S. Grundtvig og om hverdagslivet under besættelsen. I 1968 rejste Odsbjerg til Grønland og har siden beskæftiget sig kunstnerisk som både forfatter og instruktør med arktiske forhold.
-
69,00 kr. "Det er ikke noget, jeg har tænkt over før, men i dag slår det mig, i hvor høj grad det er begivenheder i besættelsestiden og i forbindelse med besættelsen, der dukker op, når jeg giver mig til at tænke tilbage. For mange andre – men det er måske mest digterne – står barndommen mest levende. Jeg husker bedre ungdommen, der begyndte i de år, da besættelsen kom, og varede ved også i årene efter."Gastronom, forfatter, journalist og modstandsmand Leif Blædel ser tilbage på sit liv og deler ud af erindringer fra et langt og spændende liv. Mange af brudstykkerne handler om livet som modstandsmand og om de år, der fulgte befrielsen, men han fortæller også om sin tid som journalist og hans bekendtskab med store danskere som Poul Henningsen, Erik Seidenfaden, Johannes Møller og Carl Madsen.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. "Fra provokation til modstandskamp. Dansk Samling 1941-1945" er historien om, hvordan Dansk Samling udviklede sig til en modstandsorganisation under besættelsen i Danmark og på hvilken måde organisationen indgik i den samlede modstandsbevægelse. Det er en analyse af sammenhængen mellem Dansk Samlings idégrundlag og deltagelsen i modstandskampen gennem et blik på partiets udvikling før, under og efter besættelsesårene. Bogen blev udgivet i forbindelse med 50-året for befrielsen i 1995. Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
99,00 kr. "Besættelsesmagten og de danske nazister. Det politiske forhold mellem tyske myndigheder og nazistiske kredse i Danmark 1940-43" er en redigeret udgave af Henning Poulsens doktordisputats fra 1970. Afhandlingen belyser de indbyrdes relationer mellem danske nazister og tyske myndigheder før og under anden verdenskrig og besættelsen i Danmark. Gennem forskellige kilder og perspektiver analyserer Poulsen de tyske myndigheders overvejelser – og baggrundene for deres overvejelser – vedrørende forhandlingspolitikken med de danske myndigheder og nazistisk magtovertagelse af den danske regering.Henning Poulsen (1934-2014) var dansk historiker, dr.phil. og professor emeritus i moderne historie ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med Danmarks besættelse og anden verdenskrig, og han har udgivet en stor samling videnskabelige artikler inden for dette område. Gennem sin karriere har han skrevet og redigeret syv faglitterære værker, der på forskellig vis sætter besættelsestiden under lup. Fra 1992 til 2002 var han formand for Jysk Selskab for Historie, og i perioden 1999 til 2002 var han formand for Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
99,00 kr. Erik Scavenius spiller som en af hovedkræfterne bag samarbejdspolitikken under besættelsen en enorm og kontroversiel rolle i danmarkshistorien. Lige siden Anden Verdenskrig har historikere debatteret regeringens beslutning om at samarbejde med nazisterne, og holdningerne til sagen er ofte meget stærke. Vi ved ikke meget om, hvordan Erik Scavenius var som person, men hans livshistorie og politiske karriere siger en del om ham. I løbet af to bind fortæller Viggo Sjøqvist om den tidligere udenrigs- og statsministers liv fra vugge til grav.Andet bind fortæller om Scavenius’ mere tilbagetrukne rolle i mellemkrigstiden, hvor han efter nogle år på sin herregård, Voergård, blev gesandt i Stockholm, hvor årene forløb mere stille, end han var vant til fra det politiske liv i Danmark. Det ændrede sig imidlertid brat, da tyskerne besatte Danmark, og Scavenius igen blev udenrigsminister og senere symbol på den omstridte samarbejdspolitik. Viggo Sjøqvist fortæller levende og præcist om denne periode af danmarkshistorien og Scavenius’ rolle og belyser endvidere resten af hans liv og hans eftermæle.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
39,00 kr. "Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.
- E-bog
- 39,00 kr.
-
149,00 kr. "Reddet fra Hitlers helvede" er beretningen om en helt enestående humanitær indsats rettet mod de tusinder af danskere, som i løbet af 2. verdenskrig blev bragt til fængsler, tugthuse og kz-lejre i Tyskland. Mange både danske og norske koncentrationslejrfanger skylder Røde Kors-pakkerne og den svenske greve Bernadottes Hvide Busser deres liv. Men fortællingen rummer mange myter, og myterne skygger for den kendsgerning, at pakkerne var arrangeret og betalt af det danske socialministerium, og at de fleste fanger blev reddet hjem ved ministeriets indsats – og i danske busser udlånt fra DSB og diverse private ruter landet over.Bogen fortæller historien om de mange helte – chauffører og andre frivillige – som satte livet på spil for at redde deres deporterede landsmænd ud af Hitlers helvede. På baggrund af ministeriernes arkiver og private optegnelser og erindringer fortælles om hjælpearbejdet fra kommunisternes internering i sommeren 1941 til redningen ud af Tysklands ruiner i maj 1945. Bogen findes også som e-bog i en nyere udgave fra 2015 med titlen: "De Hvide Busser 1941-45. Reddet fra Hitlers helvede".Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han i 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".
- Lydbog
- 149,00 kr.
-
Fra 69,00 kr. Da tyskerne besatte Danmark tidligt om morgenen den 9. april 1940, mødte de stort set ingen modstand. Særligt flådens personel følte, at de havde svigtet den morgen, da de tyske tropper uantastet gik i land.I tredje bind af sine erindringer fortæller Kaj Nolsøe Bang om tiden i den danske flåde under besættelsen og frem til befrielsen i maj 1945."Foran for masten" er en serie af erindringsbøger på seks bind, hvor Kaj Nolsøe Bang fortæller om livet på havet – fra han stak til søs som helt ung mand til hans virke som kommandørkaptajn i den danske flåde.Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.
-
69,00 kr. "Oprøret, som førte til Scavenius-regeringens fald, var én af besættelsestidens væsentligste begivenheder. Alene af den grund er det værd at markere. Men begivenheden er også relevant at beskæftige sig med af en anden grund: Augustoprøret handlede dybest set om, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten – skulle man samarbejde, hvilket ikke var særlig heroisk, men var med til at spare menneskeliv, eller skulle man gøre modstand og risikere store tabstal?"Historiker Andreas Skov har indsamlet en lang række vidnesbyrd fra ganske almindelige mennesker, der på hver sin måde oplevede Augustoprøret i 1943, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud. Folk fra Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København udtaler sig om deres personlige oplevelse af den spændende tid, hvor danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt.Andreas Skov (f. 1970) er en dansk historiker og forfatter. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i russisk og historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om besættelsestiden. Andreas Skov arbejder som arkivar ved Odense Stadsarkiv.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. For mange unge var den eneste mulige reaktion på modgangen under den tyske besættelse 1940-45 at gå ind i det organiserede modstandsarbejde. Det gjaldt ikke mindst de konservative unge, der opfattede den politik, der var blevet ført i Danmark frem til 9. april som både uforståelig og utilgivelig. Modstanden var med til at modne de unge, og efter krigen gik Konservativ Ungdoms landsorganisation aktivt ind i arbejdet med at udvikle et demokratisk dansk samfund. I denne bog fortæller Knud Meister historien om en generations modgang, der blev til modstand og derefter til modning.Knud Meister (1913-1989) var uddannet journalist, og i løbet af sin mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstra Bladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine. I dag er han nok mest kendt for sammen med Carlo Andersen at være ophavsmand til de populære Jan- og Puk-bøger, der udkom fra midt i 1940’erne til midt i 1960’erne.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Der er skrevet et væld af bøger om besættelsen og om Danmarks beslutning om at samarbejde med nazisterne i stedet for at kæmpe imod dem den 9. april 1940. Viggo Sjøqvists bog tager udgangspunkt i de ting, man vidste den 9. april, og ikke de oplysninger og forhold, der efterfølgende er kommet frem. På baggrund af disse oplysninger og den store forståelse, Viggo Sjøqvist gennem en lang karriere som historiker har tilegnet sig for denne del af danmarkshistorien, giver han sin egen holdning til kende om 9. april-problematikken og fremlægger, hvordan den må have taget sig ud for de danskere, der i foråret 1940 stod over for en uhyggelig og afgørende beslutning.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
129,00 kr. I årene efter 2. verdenskrig blev der rejst over 2000 monumenter i Danmark for at markere krigen og besættelsestiden. Nogle mindesmærker er rejst over bestemte begivenheder eller for at mindes politifolk, søfolk, grænsegendarmer og ikke mindst de modstandsfolk, der mistede livet under besættelsen.Bogen "Krigens monumenter 1940-1945" fra 1999 indeholder beskrivelser af disse mange monumenter, der tilsammen fortæller historien om et af de mørkeste kapitler i dansk historie. Samtidig diskuteres det i bogen, om alle disse monumenter fortsat skal bevares, i og med nogle er dårligt vedligeholdt. Hvor længe vil besættelsestiden og dens monumenter bevare sin enorme relevans for det danske folkesind?Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".
- E-bog
- 129,00 kr.
-
69,00 kr. "Theresienstadt" er et erindringsværk af den danske overrabbiner og forfatter Max Friediger om perioden under besættelsen. I 1943 blev Friediger sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og herfra blev de overført til koncentrationslejren Theresienstadt. I bogen fortæller han om tiden i Horserød, om transporten til Theresienstadt, om livet i barakkerne, om Theresienstadt som arbejdslejr, men også om det åndelige liv i ghettoen og om befrielsen af lejren med De hvide bussers ankomst. "Theresienstadt" er et vigtigt og uforglemmeligt vidnesbyrd fra det 20. århundredes mørkeste kapitel.Max Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
49,00 kr. Under mellemkrigstiden og anden verdenskrig skrev Viggo Barfoed hundredvis af digte til avisspalterne under pseudonymet Ærbødigst. Selvom Ærbødigst og de dagblade, der trykte hans vers, var borgerlige, nød han stor anerkendelse på begge politiske fløje, ikke mindst for sine humoristiske indfald mod besættelsesmagten under krigen. Mogens Knudsen fortæller om Ærbødigst og hans store betydning for dagbladene, hans tætte samarbejde med bladtegneren Herluf Jensenius og hans agtelse i samfundet.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
49,00 kr. Hvorfor er det så svært at acceptere dem, der ikke ligner os selv? Det er det grundlæggende spørgsmål i skuespillet "Klumpfisken". Det er en fortælling om ægte kærlighed, som udfordrer og overvinder nedarvede fordomme og kulturforskelle mellem det østlige og det vestlige Danmark.Manuskriptforfatter Lærke Sanderhoff modtog en Reumert juryens særpris for "Klumpfisken" i 2009. Stykket blev adapteret til filmen af samme navn i 2014, som året efter modtog en Robert for bedste adapterede manuskript.Lærke Sanderhoff (f. 1976)er en dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Hun er uddannet i dramaturgi fra Aarhus Universitet og som dramatiker ved Aarhus Teater. Sanderhoff har skrevet en lang række manuskripter til teater og har modtaget flere priser for sit arbejder, herunder en Reumert for stykket "Klumpfisken" fra 2009. Hun stod bag manuskriptet til spillefilmen "Sankt Bernhard Syndikatet", der blev instrueret af Mads Brügger med Frederik Cilius og Rasmus Bruun kendt fra Den Korte Radioavis i hovedrollerne.
- E-bog
- 49,00 kr.
-
69,00 kr. Da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, begyndte et nyt, dystert kapitel af den nazistiske besættelse af Danmark. Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, og værnemagtens øverstkommanderende i Danmark indledte en magtkamp, hvori deportationen af de danske jøder kom til at spille en afgørende rolle i Werner Bests forsøg på at bevare sin position i Danmark.I "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-45", der oprindeligt udkom i 1982, afdækker Bjørn Rosengreen tyskernes forsøg på at opretholde lov og orden, deres kamp mod den danske modstandsbevægelse og valget om, hvorvidt sabotage skulle bekæmpes ved at gå rettens vej eller via modterror og repressalier i form af henrettelser af danske modstandsfolk.Bjørn Rosengreen er en dansk forfatter, der bl.a. står bag bogen "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945" fra 1982.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. I bogen "Vi er ungdommen" fra 1943 gør Kate Fleron status over Danmarks ungdom i starten af 1940’erne. Hun lader de unge få ordet og fortælle deres egen historie og dele ud af deres syn på livet. Vi hører blandt andet fra den homoseksuelle barber Harry, der vælger at fortælle sin forlovede sandheden om sin seksualitet, inden han gifter sig med hende. Vi møder også en ung mor, der som bare 17-årig ligger på sygehuset og skriger i barselssengen, for ingen har nogensinde fortalt hende, hvordan børn kommer til verden, eller hvor ondt det gør.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.
- E-bog
- 69,00 kr.