Danmark: Besættelsestiden (1940–1945)

”Jeg mindes deres ansigter den 29. august 1943, trætte og bedrøvede, men med et glimt i øjet som viste at trodsen var ikke død endnu.Hele natten havde vi ligget på vagt i øsende regnvejr, alle mand ude, klar til at møde de tyskere som måske kunne komme. Stillet over for den nye situation, at man muligvis om få timer kunne komme i kamp for første gang i sit liv, gjorde at man pludselig så alt under en helt ny synsvinkel og syntes, at Jægersprislejren havde skiftet udseende.”Den danske modstandsmand Bob Ramsing fortæller om sine kammerater i sabotagegruppen Holger Danske, som gjorde brav modstand mod besættelsesmagten under anden verdenskrig. Bogen er en bevægende skildring af de kammerater, der blev henrettet af nazisterne i 1944 for deres arbejde i modstandsgruppen. Den udkom første gang i 1945.Bob Ramsing var en dansk forfatter og modstandsmand. Under Anden Verdenskrig blev han elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.Frederik Strand, f. 1975, cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Leder af Politimuseet i København. Han holder foredrag, laver podcast og har tidligere bl.a. udgivet ”Uropatruljen – Politiets hårde halse”, ”De forbudte billeder”, ”Rejseholdets historie” (s.m. Ove Kryger Rasmussen) og ”Efterforskningens anatomi”.Anders Brandt Lundager, f. 1988, cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet og ansat på Politimuseet i København. Han holder foredrag, skriver artikler og laver podcast om dansk politihistorie og har tidligere bl.a. udgivet jubilæumsskrifter for Politiets Sprogforbund, Politiets Idrætsforening og Københavns Politiforening.

Fra sit hjem i Stegsvig på Als, bliver Anton i krigsvinteren 1944-1945 deporteret til Kommunehospitalet i København, hvor han er i kløerne på videnskaben, og på den nazistiske læge Dr. Frank, som overvejer at bortføre ham til videnskabelige eksperimenter i Tyskland. Men den 5. maj 1945 om morgenen, netop som krigens ophør er blevet proklameret, stikker Anton af fra hospitalet. Han vil hjem til sin familie på Als. Undervejs gennem et København, som både fester for befrielsen og gør op med alle dem, som har hjulpet besættelsesmagten, møder han Villy, en tysk soldat, som er deserteret og ligesom Anton er på vej hjem. Til Sydslesvig. De to følges nu på en dramatisk og eventyrlig rejse gennem Danmark. I hælene har de både den nazistiske læge, Doktor Frank, og den logiske positivisme – lægevidenskaben i skikkelse af Jørgen og Maria – ingen af dem har sluppet deres tag i Anton.Udover at skildre sammenstødet mellem danskheden og nazismen, så er romanen også en skildring af sammenstødet mellem en moderne civilisation, hvor menneskelighed i sin konsekvens bliver et spørgsmål om, hvad der kan betale sig, og et almue-Danmark, hvor empati og moral, helt utidssvarende, synes at være naturbestemte egenskaber.Peter Laurs (1957), uddannet mag. art. i filosofi fra Københavns Universitet i 1989. Tidligere ekstern med fokus på videnskabsteori og etik/politisk filosofi og med undervisning på sundhedsfagene af bla. læger, tandlæger, molekylærbiologer og sygeplejersker. Peter Laurs har også undervist i de forskellige filosofiske discipliner: teoretisk, historisk og praktisk filosofi på KU. "Befrielsen – Den eventyrlige fortælling om Anton" er hans skønlitterære debut.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken?Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Femten beretninger om kvinders liv og skæbne under besættelsen.Der findes mange bøger om 2. Verdenskrig, men de handler for det meste om mænd. Det skyldes ikke, at krigens kvinder spillede en ubetydelig rolle. Den var bare usynlig. De gav husly til eftersøgte, trøstede, opmuntrede og ydede omsorg, når mænd, kærester og sønner blev taget, gik med illegale blade i barnevognen og klarede sig uden forsørger, når de blev nødt til det. For nogle af kvinderne åbnede krigen for en uvant selvstændighed, mens andre måtte lide de største tab. I Krig og kvindeliv fortælles femten historier fra forskellige kvinder under temaerne – De unge, Mødrene, De forfulgte, De udrejste og De foragtede. Det er husmorens, tjenestepigens, kontorelevens, politihustruens, lærerindens, gartnerkonens og sygeplejerskens beretninger. Nogle udspiller sig uden for landets grænser og har et skær af eventyr over sig, andre er om kvinder, der blev foragtet for at gå fjendens ærinde.Tilsammen udgør de en samling af erindringer – nogle fortalt af endnu nulevende kvinder, andre udarbejdet fra arkivstof, breve, dagbøger, artikler og bidrag fra efterkommere. Forhåbentlig kan beretningerne føje nye facetter til eftertidens opfattelse af krigens kvinder – og gøre dem mere synlige.

Gennem små fortællinger, skitser, vers og beskrivelser af årstidernes gang fortæller Mogens Lorentzen om de første knap to år af den tyske besættelse af Danmark, som de blev oplevet af den helt almindelige borger.”Kildevæld” udkom første gang i 1941.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”AntikristJeg er Massemorderen –en Røst fra Graven –den Fordømte.Jeg blev dømt til Døden –til Dødens Død –af Mennesket.Menneske!Hør, jeg taler til dig.Jeg advarer dig:Du dømte mig til Døden.Men jeg advarer dig mod Dommen.Thi du dømte dig selv til Fordømmelse,da du dømte mig til Døden –som du dømte dig selv til Fortabelse,da du dømte Kristus til Korset –den gode Messias.”I digtsamlingen ”Skærsilden” fra 1945 vender Hulda Lütken blikket ud over den store verden, der endnu er hærget af Anden Verdenskrig, og hvor nazismens grusomme ideologi har gjort det af med millioner af mennesker. Digtene er en dybtfølt skildring af krig og alt det had og elendighed, der uundgåeligt følger i dens kølvand.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Et af de mest populære danske jazzbands under den tyske besættelse af Danmark var Harlem Kiddies. Bandet bestod blandt andet af tre sorte musikere og en jødisk sangerinde – og så optrådte de på en café, der paradoksalt nok hed München og som var ejet af en jøde. Sammen med jazzhistoriker Anne Dvinge fortæller vi historien om jazzbandet, der trak fulde huse under de første mørke år af besættelsen, men som også forsvandt ud af den store historie og den kollektive erindring efter krigen. Fortællingen om Harlem Kiddies er også fortællingen om racisme, antisemitisme, jazzens guldalder, modstand og eskapisme.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Anne DvingeKlip: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Sovjetunionen og Nazityskland har indgået en ikkeangrebspagt, men det afholder ikke Gestapo fra at jagte kommunisterne i Ernst Wollwebers danske terrorcelle. Nettet strammes om dem, og de mest uheldige lider en forfærdelig skæbne.I dette afsnit af særsæsonen af Undercover om den danske celle skal du høre om hvordan Gestapo jagter kommunisterne, og om hvordan det går de involverede i sabotageaktionerne.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted. I denne særsæson af Undercover fortælles historien om en kommunistisk terrorcelle i Danmark i mellemkrigstiden.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”For de fleste danskere kom den tyske invasion i 1940 så uventet og snigende, at mange må have troet, de stadig lå og drømte. Man var gået i seng aftenen før i en fri, fredelig, demokratisk nation med tusind års selvstændighed bag sig. Næste morgen vågner man op i et land, hvor tyske soldater spankulerer rundt og opfører sig som landets nye herskere.”Claes Johansen fortæller om betydningen af Anden Verdenskrig for henholdsvis Danmark og Finland. Bogen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete begivenheder, men også med opfattelsen af krigen og besættelsen i befolkningerne, og hvilken betydning den kollektive historiefortælling har haft for årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.Bogen beskriver også Anden Verdenskrig og efterkrigstiden, som det blev oplevet af Claes Johansens forældre og bedsteforældre og giver dermed både et personligt og et historisk perspektiv på de begivenheder, der har formet flere generationer af både danskere og finner.Bogen udkom første gang i 2015.Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

I en landsby i marsken i Sønderjylland ånder alting tilsyneladende fred og ro. Men Danmark er besat af tyskerne, og tingene er ikke altid, som de giver sig ud for at være. Lars er en følsom, fantasifuld og eftertænksom lille dreng, der har svært ved at forstå de voksnes verden. For ham er de tyske soldater og genfærdet på kirkegården lige virkelige. Krigen og den barske natur smitter af på menneskene, begivenhederne går deres gang, og Lars’ barndom bliver ikke af den lykkeligste slags.Vagn Predbjørn Jensens roman ”Det sunkne land” udkom første gang i 1988.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

De to noveller i ”Tyskertøs!” følger pigen Søster. I den første, ”Skammen”, forelsker hun sig i en tysk soldat, der er udstationeret i Danmark under besættelsen. Det bringer ikke bare skam over hendes familie, det stempler også hende selv som tyskertøs. I anden novelle, ”Psykopatia”, bliver hun forelsket i en engelsk soldat, men hvordan skal det kunne fungere, når hun én gang er stemplet som tyskertøs?Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

"Den 9. april 1940 var Danmark blevet besat af tyskerne. Modstanden havde været spredt og kortvarig. 16 danske soldater havde mistet livet.Den danske regering havde bøjet sig så hurtigt for de tyske krav, at den øvrige verden ikke lagde mærke til, at der havde været nogen modstand. Danmark var på få timer blevet indlemmet i Hitlers magtområde.""Modstand og befrielse" handler om den modstandskamp, der foregik i Danmark under besættelsen. Da samarbejdspolitikken med besættelsesmagten brød sammen i 1943, begyndte modstandsbevægelsen for alvor at organisere sig og slå til mod tyskernes fabrikker og strategisk vigtige områder. Bogen fortæller om samarbejdet med England og Sverige i kampen mod besættelsesmagten, der først sluttede i Danmark den 4. maj 1945.Bogen udkom første gang i 1990.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

Vidste du, at der har levet varulve i Danmark? Under besættelsen eksisterede der en frygtløs gruppe af identitetsløse mænd. De levede i skyggen af det danske samfund, og skulle først komme frem i lyset, når der blev brug for dem. Men det blev der aldrig, og derfor er de blevet gemt og glemt. Faktisk blev de danske varulve til en decideret myte. I hvert fald indtil et besynderligt fund i 2012. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal du høre om det fund, og om hvem de danske varulve var for nogen.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandTilrettelæggelse og klip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Den unge pastor Edvard Find, som vi mødte første gang i romanen "Livets ret", hvor han blev dybt fornedret, fratræder sin stilling i Fjordby og tager i stedet arbejde i tørvemosen, hvor han støder på en livsform, han aldrig før har været bekendt med. Da han bliver involveret i frihedsbevægelsens kamp mod den tyske besættelsesmagt, vil det måske endelig lykkes ham at sone sin skyld og blive genforenet med den kvinde, han altid har elsket.Svend Aage Reerslevs roman "Det bødes der for" udkom første gang i 1945.Svend Aage Reerslev (1895-1966) var en dansk præst og forfatter. Han debuterede i 1926 med romanen "Troels Plov og hans søn", som han senere både dramatiserede og genudgav i romanform under navnet "Skriftefaderen". Derudover skrev han en lang række romaner og noveller.

"Tak for dét – at du ingenting varuden et Træ og grønt Græs ved dets Fod.Kun var et levende Væsen og Varmemed Træets, Græssets og Mørkets Kraft i det Menneskeblod."Den unge digter og modstandsmand Morten Nielsen nåede kun at udgive få værker inden sin alt for tidlige død som 22-årig. Hans digte griber en om hjertet med deres unikke evne til at skildre dybe og tunge følelser med en lethed og en malerisk skønhed, der kun er få forundt.Bogen udkom første gang i 1943, året før Morten Nielsens død.Morten Nielsen (1922-1944) var en dansk digter og modstandsmand, der blev dræbt i 1944 af et vådeskud. Selvom hans liv fik en tidlig og tragisk ende, nåede Morten Nielsen at røre mange mennesker med sit store talent, og han er husket for sine digte og for sit store mod under krigen den dag i dag.

København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation KarthagoI et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Med KARTHAGO har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller DA BLEV JEG DØDEN fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

"I erindringen har jeg også bevaret den første vågnede erkendelse af, at en bydel med dens gader, huse og mennesker trak snævre grænser omkring min lilleputverden, samt så længe jeg blot forblev dér, kunne intet gribe forstyrrende ind i mine sorgløse drømmerier og urokkelige tro på, at fremtiden bestemte man selv over – akkurat som man bestemte, om man ville være brandmand eller lokomotivfører. Det var først, da jeg begyndte at gå i skole, at fremtiden blev et konkret begreb, noget man skulle vogte sig for at blive løbet over ende af."Martin Elmer ser tilbage på sin barndom på Vesterbro og Nørrebro som en del af en traditionel arbejderfamilie, hvor alle stemte på socialdemokratiet. Vi oplever mellemkrigstiden gennem øjnene på et følsomt og observant barn, inden Anden Verdenskrig bryder ud, da Martin Elmer er 10 år. Bogen skildrer fint og interessant Martin Elmers spirende homoseksualitet, som var et stort tabu og som førte til ensomhed og isolation. Glæden ved at skrive reddede ham gennem ungdommens sværeste tider og blev til sidst hans levevej."En by er også et landskab" udkom første gang i 1984 og er den første danske skildring af en ung dreng, der langsomt finder ud af, at han er homoseksuel. Bogen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

I "Og derfor lever vi" beskriver den danske modstandsmand Arne Sejr, hvad han tænkte og følte, da tyskerne besatte Danmark om morgenen den 9. april 1940. Han giver også et levende indblik i, hvordan modstandskampen mod besættelsesmagten begyndte og fortæller om den nat i 1943, da han blev arresteret af Gestapo. Bogen blev udgivet første gang i 1946.Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

"Nogle græd, andre bad, men de fleste vandrede op over bakken og ned på den anden side i tavshed. Alle slæbte de på noget, tøjbylter, tasker og papkasser. Børnenes ansigter var som de voksnes, og de voksne, som børnene fulgtes med, var for trætte til at kunne tage sig ret meget af dem.På bakkens sydlige skråninger voksede oliventræer, som dækkede for udsynet til flygtningestrømmens bagtrop. Fortroppen var kun lige at skimte som et uroligt flimmer i støvtågen op ad den tørre højslette."Martin Elmers noveller tager os med til politiske og historiske brændpunkter gennem det 20. århundrede. Den spanske borgerkrig, oprøret i Ungarn i 1956 og besættelsestiden i Danmark danner bagtæppe for de kritiske og stemningsfulde noveller, der hver og én tegner et skarpt billede af et af verdens brændpunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

I "Muntre minder og mindre muntre" fortæller forlægger og forfatter Niels Helweg-Larsen om tiden fra 1929 til 1945.Om rejser i Europa. Om studentens glade liv på Frokoststuen, i studenterforeningen og til dels på universitetet, hvor det dog lykkedes ham at tage filosofikum. Om tre år som boghandlerlærling hos Gad. Om sit teaterliv ved Studenterscenen og om mødet med sin senere mangeårige hustru og dennes familie. Om krig og ægteskab, om den niende april og besættelsen. Om arbejdet på Thaning & Appels Forlag sammen med Godfred Hartmann. Om livet som forlægger og privatmand, og om da freden brød ud den femte maj 1945.Det er en vittig og morsom bog, der samtidig giver et fint tidsbillede, som mange vil nikke genkendende til, andre bemærke sig med forbavselse og undren, og den tegner mange muntre og præcise portrætter af kendte og ukendte personligheder.Niels Johan Helweg-Larsen (1911-2008) var en dansk forlægger, forlagsboghandler og forfatter, der i høj grad satte sit præg på det tyvende århundredes danske bogmarked med sit arbejde for nogle af de største danske forlag Gad, Høst & Søn samt Thaning & Appel, som han overtog i 1937, og som forblev på hans hænder i 40 år. Niels Helweg-Larsen har skrevet en lang række erindringsbøger samt biografier.

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod jøderne i Danmark. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.I "Oktober 1943" foldes begivenhederne ud dag for dag og uge for uge gennem en række historiske skikkelser, der på hver deres måde var centralt placeret midt i det hele. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær – herhjemme såvel som i udlandet – og er blevet genfortalt utallige gange. I bogen får læserne – også de nyeste – en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via øjenvidner og helt nye kilder, der aldrig har været fremme før.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, historiker og forfatter til en lang række bøger, blandt andet de anmelderroste værker "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" (2019) og "Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer" (2020). Han er desuden vært på den populære historie-podcast "Vild historie" og er en meget benyttet foredragsholder.

Un libro que muestra la creación de La Anhenerbe, la «Sociedad de estudios para la historia antigua del espíritu», un departamento de las SS creado por Himmler. Este departamento tenía varios objetivos: rescatar las tradiciones alemanas, proteger la pureza aria e investigar el origen de los pueblos germánicos. Respaldado por un esoterismo racista y conspiranoico que se alzó a la altura de la ciencia, la Anhenerbe albergó e impulsó investigaciones científicas abominables. En este libro, Frattini explica y analiza el departamento y todo lo que se realizó bajo el objetivo de proteger la raza aria.Este audiolibro está narrado en castellano.Eric Frattini es escritor, periodista y fotógrafo. Ha sido corresponsal de guerra en 17 conflictos, ha viajado por más de cien países y ha escrito varios libros de narrativa y ensayo político. Experto en conflictos árabes y terrorismo islámico, ha trabajado para varias televisiones como investigador y da clases teóricas sobre ese tema. En la actualidad se dedica a ayudar a enfermos de cáncer y personas con peligro de exclusión social.

De to venner Mogens og Kaj på 12 år vokser op ved Limfjorden under besættelsen. Det meste af Danmark ser det som en mørk tid, men for de to drenge er det også spændende. Da Mogens finder ud af, at hans forældre er med i modstandsbevægelsen, får han også selv lyst til at deltage i det farlige arbejde. Én ting er dog vigtigere end noget andet: Han må ikke sige det til nogen.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

I "En dreng fra 44" oplever vi besættelsen gennem den unge Kajs øjne. Vi følger ham, da han finder en tysk soldat, der er deserteret fra hæren, fordi han ikke længere kan få sig til at deltage i nazisternes uhyrligheder. Kaj beslutter sig for at hjælpe den unge soldat, som allerede er eftersøgt. Hvis nazisterne finder ham, vil han blive henrettet. Det viser sig at være svært, ikke mindst fordi Erik, hvis far er kendt nazist, er lige lovligt nysgerrig...Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger, blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

"Det næste er, at jeg er hjemme igen, men dermed ophører gåden ikke, for jeg ved ikke, hvordan det gik til. Fandt jeg selv hjem, eller blev jeg fundet? Så min bror eller en legekammerat mig stige op og køre bort i lastbilen, og skyndte han sig hjem og sagde det, eller var jeg alene og bemærkede ingen det? Kunne jeg faktisk være forsvundet og aldrig dukket op igen?"Ulrich Horst Petersen deler ud af erindringsglimt fra sit spændende liv og tager os blandt andet med tilbage til besættelsestiden, hvor han som søn af en af de ledende danske nazister, aldrig helt var i sikkerhed. I dag ser han tilbage på sine tidlige minder og spørger sig selv, hvad af det der er erindringer, og hvad der er noget, han efterfølgende har bildt sig selv ind for at få oplevelserne til at give mening.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.