1920 til 1929

Mit Joachim Ringelnatz auf Seereise: Humoristische Unterhaltung in seiner Seemannsballade "e;Die Flasche"e; und dem dazugehorigen Tagebuch "e;Mit der 'Flasche' auf Reisen. Mit dem Dreimaster namens 'Flasche' geht es fur eine Schiffsbesatzung auf eine Reise der besonderen Art, die in einer Kneipe ihren Anfang nimmt. In dem zugehorigen biografischen Teil liegt das Reisetagebuch von Joachim Ringelnatz aus dem Jahr 1932 vor, in dem er unter anderem mit Stationen in Hannover, Zurich und Nurnberg uber die Auffuhrungsgeschichte seiner Ballade "e;Die Flasche"e; berichtet. -

Mit dem Seefahrer Kuttel Daddeldu erschuf Joachim Ringelnatz im Jahr 1920 seine beliebteste Kunstfigur. Humorvoll und pointiert verwandelt Ringelnatz seine eigenen Seefahrererfahrungen in ein buntes Potpourri voller Seemannsgarn und Abenteurerromantik. Seemann Kuttel Daddeldu berichtet dabei gewohnt humoristisch von seinem Leben auf See, aber auch den Besuchen in Hafenkaschemmen und Bordellen. Zwischen Abenteuer und Chaos entfaltet sich der schwarze, aber auch feinsinnige Humor von Ringelnatz Hauptfigur und sorgt damit fur kurzweilige Unterhaltung.-

Dinah est atteinte de tuberculose. À seulement treize ans, elle risque de perdre la vie. Seuls l'air de la montagne et un séjour au Sanatorium à Leysin, en Suisse, pourrait la sauver. Sa mère, veuve et pauvre, se voit contrainte de demander une aide financière à son voisin.Mais celui-ci n'est autre que Jean Michelez, un riche entrepreneur rongé par l'amertume et la rancœur. Mari négligent, déçu par la vie, trahi par sa famille comme ses maîtresses, il refuse le sacrifice imposé. Pourtant, jour après jour, il apprendra à connaître Dinah, et ouvrira son cœur à une jeune fille aussi tendre que délicate. Mais le temps presse...Ce roman discret d'Emmanuel Bove est un chef d'œuvre méconnu de la littérature du XXe siècle. Aussi émouvant que poignant, ce texte rappelle qu'il y a en chacun une bonté à exprimer.Emmanuel Bove (1898-1945) est un écrivain français, né d’un père juif venu de Russie. À seulement quatorze ans, il décide de devenir écrivain. À la fin de ses études, il vit de petits métiers, et est condamné à un mois de prison pour vagabondage. Quelques années plus tard, la femme de lettre Colette remarque ses nouvelles. Il publie grâce à elle « Mes amis ». C’est un succès qui le propulse au-devant de la scène littéraire. Il remporte en 1928 le prix Eugène Figuière pour « Mes amis » et « La Coalition ».

Rozpoczyna się druga dekada XX wieku. Ernst Fipkin bezskutecznie poszukuje pracy. Z niespodziewaną pomocą przychodzi mu dawna znajoma, którą Ernst był zainteresowany zanim zawarł niesatysfakcjonujące go małżeństwo. Praca w prestiżowym banku zdaje się otwierać przed nim niedostępne dotąd możliwości.Powieściopisarz, reportażysta. Debiutował w latach 90. Jest autorem kilkunastu słuchowisk i reportaży emitowanych na antenie Polskiego Radia. Wydał kilka cykli reportaży (m.in. „Najwięksi polscy zbrodniarze", „Zabijałem dla mafii") oraz powieści kryminalnych. „Zwerbowana miłość" doczekała się filmowej ekranizacji, zaś na podstawie „Śladami złodziei aniołów" powstał serial telewizyjny.  Szlachetko publikował także powieści sensacyjne pod pseudonimem Arthur Ray.

Vilho, Rudolf ja nuori pankkiiri Yrjo Kuusenkorpi viettavat railakasta iltaa Helsingin keskustassa. Viina virtaa ja uhkapeleja pelataan yon pikkutunneille saakka. Vilho puhuu kovaan aaneen saamastaan perinnosta, ja hanen serkkunsa Rudolf nuhtelee tata perintorahojen holtittomasta kaytosta.Seuraavana aamuna Vilhon muisti patkii. Poliisin mukaan hanet hakattiin pahasti Kaivopuistossa hortoillessaan. Kyseessa saattoi olla jopa murhayritys. Vilho saa myos tietaa, etta seka hanen holhokkilapsensa Margit etta tatinsa tytar Grethi ovat kadonneet jaljitta. Vilho soittaa parhaalle tuntemalleen salapoliisille, yksityisetsiva Martti Kaskelle.Martti Kaski saa selvitettavakseen seka katoamiset etta vakivallanteon. Vilho voi vain toivoa, etta kadonneille lapsille ei ole tapahtunut mitaan pahaa. Ja miten kaikki tama linkittyykaan toisiinsa?-

Hvad er religion? Og hvad er kristendom? Teolog og professor Eduard Geismar søger at besvare disse spørgsmål i værket "Religionsfilosofi", hvor han dykker ned i de store verdensreligioner set i et kristent lys, det kristne gudsforhold og den teologiske erkendelsesfilosofi.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"Ikke blot forskeren, men også mennesket Knud Rasmussen er tidligere blevet set og bedømt med andre øjne, og dog vil jeg tro, at kun de færreste hvide mænd har lært mennesket Knud så godt at kende, som jeg fik lejlighed til det på den uforglemmelige rejse. Når det drejer sig om Knud, forekommer ord mig temmelig fattige, men jeg skal prøve at gøre mit bedste."Filminstruktør Leo Hansen deltog i 1921-1923 i Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition for at dokumentere rejsen i levende billeder. Her fik han en enestående lejlighed til at lære den berømte polarforsker og opdagelsesrejsende at kende som privatperson og følge med i hans slædespor gennem nogle af de smukkeste og mest uudforskede egne på hele kloden."I Knuds slædespor" tegner et portræt af en af de største danskere nogensinde og hans tætte forhold til polaregnene og deres befolkninger. Bogen er samtidig en medrivende fortælling om den spændende og farefulde færd set med dokumentaristens øjne.Leo Hansen (1888-1962) var en dansk filmfotograf, der både arbejdede på dokumentarfilm og spillefilm. Han er særligt kendt for sine optagelser fra Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition samt en række optagelser fra rejser til blandt andet Island og Færøerne.

Den rige og flamboyante enke Lady Crystal Balaclava har planer om at holde en stor fest på sin landejendom i anledning af sin fødselsdag. Men af mystiske årsager føler hun, at hendes liv er i fare. Derfor tilkalder hun Scotland Yard-detektiven Henry Tibbet, så han kan deltage i festlighederne under cover. Da Lady Bataclava midtvejs gennem festlighederne falder om efter tilsyneladende at være blevet forgiftet, står det til Tibbett at efterforske sagen.Krimiserie om Scotland Yard-detektiven Henry TibbetPatricia Moyes (1923 - 2000) var en irsk forfatter. Hun har skrevet en lang række spændings- og kriminalromaner og er især kendt for krimiserien om Inspector Henry Tibbett, hvoraf romanen "Hvem så hende dø?" blev nomineret til en Edgar Allan Poe-pris i 1971.Før Moyes begyndte sin forfattergerning arbejdede hun i 1960’erne som personlig assistent for filmmanden Peter Ustinov, hvor hun var med til at skrive flere filmmanuskripter. Herefter blev hun ansat som redaktørassistent på britisk Vogue mens hun sideløbende arbejdede som oversætter. Hun står blandt andet bag oversættelsen af skuespillet "Léocadia", som blev opsat på Broadway under titlen "Time Remembered" og efterfølgende vandt adskillige Tony-priser.Udover sine romaner til det voksne publikum har Moyes skrevet en række ungdoms- og børnebøger.

Jacob Krone er en glad og mild mand, der taknemmeligt lever sit liv, som det kommer, men da hans hustru pludseligt dør, bliver hans glæde til sorg. Det er kun hans datter Benthe, der afholder ham fra at give op. Hun bliver hans bedste ven og han hendes. Da Benthe er ved at blive en ung pige, mener familien, at der bør være en dame i huset. Derfor gifter Krone sig igen, men er det mon det, der skal til for at give ham livsglæden tilbage, når hans datter vokser fra ham?Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Tusindfryd" fortæller Bellis Cortsen om en af de mest farverige personer fra hendes hjemby, Lykkesten. Da den 99-årige Alke Mergels sønnesøn sender hende på alderdomshjem, bliver hun så fortørnet, at hun beslutter sig for at gøre livet surt for ham så længe, hun lever. Hendes plan bliver lige så mærkelig, som den er opsigtsvækkende for alle på egnen."Tusindfryd" er syvende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Mit heiter-melanchonischem Ton erzahlt Klaus Mann eine Familiengeschichte mit autobiographischen Zugen. Im Zentrum des Werks steht die Liebesaffare der schonen Witwe Christiane und dem jungen Intellektuellen Till, welche das Familienidyll im "e;Tolzhaus"e; brockeln lasst. Die "e;Kindernovelle"e; ist ein Zeugnis der Empfindsamkeit und Begabung des jungen Autors.-

Román „Cesta slávy", inspirovaný skutečnou událostí, oživuje jednu ze záhadných historických osobností, jejichž tajemství dosud přetrvává. Někteří lidé mají natolik fantastické sny, že kdyby je uskutečnili, zajistili by si tím trvalé místo v dějinách. Právě takovými jedinci byli Francis Drake, Robert Scott, Percy Fawcett, Charles Lindbergh, Amy Johnsonová, Edmund Hillary a Neil Armstrong.Co když někdo měl sen, který uskutečnil, ale o tom, že svého cíle dosáhl, chyběl důkaz? Kniha „Cesta slávy" je příběhem takového muže.Dokud neobrátíte poslední stránku pozoruhodného románu Jeffreyho Archera, nedokážete rozhodnout, zda by do seznamu těchto legend neměl být zařazen i horolezec George Mallory, protože pokud by tomu tak bylo, muselo by z něj být vymazáno jiné jméno.Jeffrey Archer je britský autor bestsellerů a bývalý politik. Vystudoval univerzitu v Oxfordu a stal se poslancem Parlamentu, členem Sněmovny lordů a také zástupcem předsedy Konzervativní strany. Jeho politická kariéra skončila skandálem a od té doby se Archer již plně věnuje psaní. Jeho dílo vyšlo ve více než 97 zemích.Jeho nejslavnějším dílem je zřejmě sedmidílná Cliftonova kronika a jeho proslulý román Kane a Abel, který obsadil první příčku na žebříčku bestsellerů listu New York Times a podle něhož byla natočena populární minisérie s Peterem Straussem a Samem Neillem v hlavních rolích.Po uvěznění za křivé svědectví v roce 2001 napsal vysoce oceňovanou knižní sérii Vězeňské deníky – „Peklo", „Očistec" a „Ráj" –, inspirovanou vlastními zážitky a volně strukturovanou podle Dantovy Božské komedie.

"48 døgn på isen" er historien om en opdagelsesrejse til Nordpolen, der endte i en katastrofe, en fortælling om højtflyvende planer og bristede drømme, om håbløshed og offervilje, overlevelse og død.Otte mand under kommando af en general ligger inde i deres lille bivuaktelt. Udenfor venter fjenden tålmodigt. Det er en vanskelig krig at vinde, når lejrens eneste våben er en Colt-revolver og to isøkser, og fjenden hedder sult, kulde og ensomhed.Den danske forfatter Poul Larsen (f. 1940) er oprindeligt uddannet kontorassistent og efterfølgende folkeskolelærer – et job, som han bestred i 30 år, før han for alvor vendte sin opmærksomhed mod forfattergerningen. Poul Larsen fik sin litterære debut i 1972 med digtsamlingen "Bare Digte" og har levet af at skrive siden 1995, hvor han stoppede som folkeskolelærer.

Ida Elisabetin elamassa kaikki ei ole mennyt niin kuin han olisi toivonut. Puoliso Fritiof on paljastunut mieheksi, joka ei osaa kantaa vastuuta. Fritiofin tyopaikat vaihtuvat jatkuvasti. Kaikki kaatuu Ida Elisabetin niskaan, joka joutuu elattamaan perhetta ompelutoillaan. Kun Fritiof sekaantuu myos vieraisiin naisiin, Ida Elisabet ei enaa jaksa - hanen on saatava avioero. Eron myota Ida Elisabetille aukeaa uusi elama, mutta menneisyyden haamut eivat jata hanta taysin rauhaan."e;Ida Elisabet"e; on Sigrid Undsetin 1920-luvulle sijoittuva romaani vuodelta 1932.-

Da Sam Woodings Jazz Orchestra kom til København i 1925, blev det betragtet som den rene vildskab - ja nærmest djævelskab. Publikum var vilde med jazzensemblet og de swingende rytmer, hvorimod de toneangivende aviser forholdt sig mere skeptisk. I dette afsnit af "Vild Historie" har Tommy og Simon jazzekspert og jazzmusiker Kresten Osgood i studiet til en swingende og forrygende omgang jazzhistorie.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Søndag 4. marts 1928 mødtes et par hundrede arbejdsløse og hjemløse i den lille jyske by Kjellerup. De var desperate over de usle forhold på herbergerne. Desperate over manglen på arbejde, mad og tag over hovedet. De havde sat sig for at gå hele vejen til København for at kræve retfærdighed. Mange syntes, det var en sympatisk idé, andre trak på smilebåndet, men kendsgerningen er, at optoget voksede og voksede i antal på vej mod hovedstaden. Og selvom nervøse københavnske politikere officielt fik opløst marchen i Vejle, indfandt der sig alligevel 15.000 mennesker foran Christiansborg 20. marts 1928. København var i nogle nervepirrende timer en regulær krudttønde. Angsten for uroligheder fik militæret på banen, og der blev sat soldater med maskingeværer på de københavnske tage.‘Vild Historie'-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Michael Valeur i studiet. Han har skrevet en skønlitterær roman om den store hjemløsemarch.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Recht muss Recht bleiben auf der Welt...Der kleine Johannes hat kein leichtes Leben. Er leidet unter seinem jahzorningen Vater, der seine Mutter schlagt und drangsaliert, und seinem Stiefbruder Theodor. Er fluchtet sich in Traumereien, ist verschlossen und findet Trost in der Natur. Doch Johannes ist ein guter Schuler und findet schlielich seine Berufung... -

"’Amerika er fremtidens land’, siger man jo overalt. Amerikas indflydelse mærkes stærkere og stærkere i den store politik og verdensøkonomi, i missionen, ja, på de forskelligste områder. Det er derfor ganske naturligt, at de, der vil følge med i vor tid, gerne vil have noget indblik i Amerikas – og det vil jo væsentlig sige de forenede staters – forhold og udvikling."H.C. Vedsteds bog "Amerika-typer" tegner portrætter af en lang række forskellige befolkningsgrupper i Amerika i midten af 1920’erne. Bogen giver et spændende indblik i livsforholdene for både indfødte amerikanere, cowboys, guldgravere, arbejdere, finansbaroner og industrikaptajner i mellemkrigstiden."Amerika-typer" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

I 1924 rejste den danske teolog og højskoleforstander Holger Begtrup til USA for at holde en række foredrag for de dansk-amerikanere, der endnu var tilknyttet den danske kirke. I følgeskab med sin voksne søn rejste han i 87 dage landet tyndt og holdt 40 foredrag for folk i New York, ved den mexicanske havbugt, langs Stillehavskysten og mange andre steder i det store land. Hans beretning om turen byder både på spændende rejseskildringer og bevingede ord om kristendommen og Gud.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Året är 1921 och Martin Olsson befinner sig i förändringens tider. När han träffar sin livs stora kärlek i Anna bryter han sin anställning vid Stenbrottet i Krokstrand och tillsammans flyttar de från Bohuslän till Göteborg. De har hittat en etta i Olskroken. Men det är inte bara Martin och Anna som går igenom omvälvande tider, det gör även Sverige i stort. Kvinnorna har till slut fått rösträtt och landet håller på att förändras i grunden. I nya och bättre tider väntar början på Martin och Annas gemensamma liv i ettan i Olskroken.Göte Brink (1926-2002) var en svensk författare som i sina böcker framförallt skildrade arbetarklassens liv och förutsättningar under tidigt 1900-tal i Göteborg. Han var även ombudsman i Göteborgs hyresgästförening i många år.

Reino Kivekas on vasta 17-vuotias nuori mies. Eletaan 1920-lukua ja Karjalan heimosotia, joihin Reino myos pakenee hakemaan kunniaansa. Reino ihailee serkkuaan, joka on Saksassa kunniamerkein koristeltu jaakari. Sodasta olisi mukava palata kotopuoleen voittoisana ihanan Elli-tyton luokse.Reino saa kuitenkin nahda, ettei sotaretki ole yhta kunniakas kuin hanen on annettu ymmartaa. Sotilaat eivat ole immuuneja rikollisille taipumuksille. Onko tama sotaretki sittenkaan muuta kuin ryostelya ja tuhoamista varten? Onko sen taustalla ollenkaan jaloja tarkoitusperia?"e;Me sankarit"e; perustuu kirjailija Juhani Konkan omiin muistiinpanoihin taisteluista, joihin han itse osallistui. Se on Juhani Konkan esikoisromaani harvinaisesta sotakirjallisuuden aiheesta. Han julkaisi romaanin salanimella Urho Torikka.-

"e;Runoilijan kutsumus on korkea ja jalo: han on kansalleen kuin majakanvalo yossa."e; Naita sanoja nuori runoilija Sakari Korkia lukee junassa matkalla Helsinkiin. Korkialla on tavoite, eika kovin mitaton sellainen: han aikoo valloittaa Helsingin ja sen kirjailijapiirit. Onhan hanen ensimmainen kokeellinen runokokoelmansa saanut jo kehuja! Mutta miten Korkialle mahtaa kayda? Parjaako han 1920-luvun sykkivassa Helsingissa ja "e;Rakovalkealaisten"e; taiteilijapiireissa?"e;Tuhlattu aarre eli Sakari Korkian seikkailut Helsingin kirjailija- ja boohemimaailmassa"e; on vallaton satiiri 1920-luvun Helsingista ja Tulenkantajista. -

Da fru Jensens mand dør pludseligt, er hun nødt til at tænke kreativt for at forsørge sig selv og sin datter, Merete. Det er svært at få arbejde, men fru Jensen er klar til at slide i det for at give Merete de ting, hun aldrig selv har fået. Når fru Jensen sidder krumbøjet over symaskinen i kælderen under linnedbutikken i Istedgade, drømmer hun om Meretes fremtid. Hun vil sende Merete ud på opdagelse i den store verden, og for at det skal kunne lade sig gøre, må Lille Mor pukle alle døgnets vågne timer.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

"Utallige blev de ulykkelige, der søgte mig her i mit hjem. De kom mere eller mindre medtagne af livets storme, og selv om jeg egentlig havde nok med mine egne sorger og kampe, så blev jeg ofte ligesom tvunget til at lægge mit eget til side og prøve på at trøste og sætte livsmod i de mennesker, der så tillidsfuldt søgte mig."To år før sin død fortæller Ellen Reumert i sine erindringer om den sidste del af sit liv, som hun tilbragte i sit hjem på Nørrevold. Det er en tid, der både er præget af skuffelse og sorg, men samtidig også rummer lysglimt, der kun bliver smukkere af det mørke, der omringer dem.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Joskus intohimoinen harrastaminen voi saada pakkomielteisia piirteita. Muuan kamreeri harrastaa postimerkkien kerailya niin innokkaasti, etta harrastus saa koko hanen perheensa sekaisin - ja siskon epailemaan pilke silmakulmassaan, etta kamreeri olisi valmis myymaan hanet postimerkin takia..."e;Miehen sivuharrastus"e; on yksi veikeista ja humoristisista novelleista Eva Hirninin kokoelmassa "e;Rakkaita lahimmaisia"e;. Kokoelma sisaltaa kaksitoista novellia.-

Dans les années 1920, Nelly-Rose, une jeune femme indépendante et libre, demeure avec sa mère dans un appartement luxueux du Trocadéro. Pourtant, sa situation financière est loin d'être stable: la fortune de son père décédé ne lui reviendra jamais. Alors qu'elle a besoin de fonds pour financer le laboratoire de recherche où elle travaille, elle s'engage à passer la nuit aux côtés d'un homme riche et mystérieux, de minuit à sept heures... Sept heures d'enfer et de course poursuite au cœur de la nuit... Heureusement, Gérard, un gentleman digne d'Arsène Lupin, veille sur Nelly-Rose.Paru en feuilleton en 1931, «De Minuit à Sept heures» est un roman policier des plus captivants, qui mêle angoisse et coups de théâtre avec brio.Maurice Leblanc (1864-1941) est l’auteur de nombreux romans policiers, mais il est surtout le père du fameux Arsène Lupin. Né d’une famille de négociant, il fuit en Ecosse durant la guerre franco-allemande, puis revient étudier à Rouen. Déjà, il fréquente Gustave Flaubert et Guy de Maupassant. Il refuse de faire le travail imposé par son père dans une fabrique de cadres, et s’oriente vers le métier d’écrivain. Avec ses romans-feuilletons («Une femme», en 1893) il attise la curiosité de quelques auteurs célèbres, dont Alphonse Daudet. Mais c’est lorsqu’il publie en 1905 «L'Arrestation d’Arsène Lupin», sur le modèle de Sherlock Holmes, qu’il connaît un succès retentissant. Il continue sur sa lancée avec «Arsène Lupin contre Herlock Sholmès» qui provoque la colère de Conan Doyle. Il renforce son personnage Arsène Lupin au fil de sa carrière, et aujourd’hui encore, on ne cesse d’apprécier ce gentleman-cambrioleur en livre, en film ou en série.

Matthew Baines går hvileløst frem og tilbage på broen ved Waterloo Station i London. Klokken er to om natten, og han venter utålmodigt på en mand, han foragter. Baines behøver mandens hjælp til en mission, han kun gør, fordi hans elskede behøver hjælp. Denne mørke nat bliver startskuddet på et farligt eventyr for Baines, der er klar til at gøre alt for at hjælpe kvinden, han elsker.Lucy Gertrude Moberly (1861-1931) var en engelsk forfatter, der skrev en lang række romaner. Flere af Lucy Gertrude Moberlys romaner er udkommet i Danmark.

"En agitators erindringer" er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Andet bind begynder, hvor første bind slap omkring årene 1904-1905, og dækker de følgende 25 år, som var en tid præget af store politiske forandringer, verdenskrige, klassekamp og kvindebevægelse. Men først og fremmest er det en beretning om en personlig kamp for at forbedre vilkårene for arbejderklassen og i særdeleshed for de børn og unge, der voksede op under fattige kår som han selv og som de tusindvis af mennesker, han havde mødt på sine mange rejser rundt om i landet som journalist for Social-Demokraten.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller i nat om de gamle mennesker i Lykkesten, der både af slægtninge og plejehjemspersonale bliver set som nogle håbløst svækkede eksistenser, der aldrig vil finde livsglæden igen. Men Sune og hans kone, Bellis, nægter at lade de gamle visne bort. Trods spydige tunger arrangerer de gymnastik og dans for de gamle, selvom de unge ryster på hovedet af dem. Det er ikke nemt at være optimist i en by som Lykkesten."Alle stjerner vil blive tændt" er ottende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller overborgmester Ernst Schleikahl om en af byens mest fremtrædende borgere. Emma Leopold var ikke blot byens første kvindelige advokat; hun var også den dygtigste, og ingen ægtemand formåede at vinde en skilsmissesag, hvis Emma havde påtaget sig forsvaret for den forurettede hustru. Emma Leopold var heller ikke bleg for at gå ind i politik, og det var som socialborgmester, hun kom til at sætte sit største aftryk på byen."Sagen frem for alt" er syvende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".