1920 til 1929

"Undervejs og fra bakkens top" består af en række korte betragtninger, der hver for sig danner en helhed. Udgangspunktet er ofte et bibelord, ofte også selvoplevede indtryk og iagttagelser fra den daglige omverden i natur og menneskeliv. Hver og én giver udtryk for Carl Kochs poetiske natur og hans humanistiske tilgang til verden omkring ham og til andre mennesker.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

"Det hænder ofte hos drenge, som fødes langt fra havet og ikke kender det, at der i deres unge sjæle opstår en længsel efter det, en driftig trang til at drage hen over det og leve med det. Det brede, rolige land, de daglig ser omkring sig, de ubevægelige agre, der kun mod høst får liv og ligner bølger, de mange træer og buske og huse, som altid står på samme bundne plet jord – alt dette alt for uforanderlige fremkalder i deres sind, der endnu ikke evner at opfatte naturens mangfoldighed, en higen efter bevægelse, en lyst til skiften og uro, til bølgen."Jean har altid drømt om at stikke til søs. Den danske muld siger ham ikke meget, hvorimod det endeløse hav, der kan føre til alverdens eksotiske steder, kalder på ham, helt fra han er ganske ung. Da han fylder 15, giver hans mor ham endelig lov til at følge sin drøm: at blive officer i marinen.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

Historianlehtori Konrad Sevinen on pudota tuolilta, kun kuulee vaimonsa Teklan ryhtyneen kirjailijaksi. Eika miksi tahansa kirjailijaksi vaan humoristiksi, joka kasittelee yhteiskunnan epakohtia: Katiloiden on saatava enemman palkkaa! Sairaanhoitajien ja puotineitien toihin liittyvat epakohdat on korjattava! Konradin mielesta naisista ei ole kirjoittamaan huumoria; naiset pystyvat kuvaamaan vain romanttisia suhteita tai puolipsykologisia tunneasioita. Tekla kuitenkin vahat valittaa miehensa mielipiteesta - han aikoo jatkaa kirjoittamista ja nayttaa muille, ettei kyky huumoriin riipu sukupuolesta."e;Lyo sina, mina venytan"e; on Eva Hirnin vallaton novellikokoelma vuodelta 1928. Humoristisissa tarinoissa tavataan Sevisten perheen lisaksi muun muassa farmaseutti Eenokki Salminen, joka elaytyy teatterissa liiankin paljon seka yliarkkitehti Kulomaa, joka on pulassa villien poikiensa kanssa.-

Fru Jeanne, der er gift med kammerjunker Henrik Falkenheyn til godset Falkenlund, havde i sin tidlige ungdom et forhold til arkitekten Poul Klementz. Nu er godset på fallittens rand, og Jeanne og Henriks ægteskab er under pres. Men så får Jeanne uventet hjælp fra Henriks ungdomsven, ritmester Ove Spang. Vil hun måske alligevel få lov at opleve en lykkelig eftersommer, selvom hendes ungdomsår for længst er overstået?Gustav Bauditz (1882-1935) var en dansk journalist og forfatter. Han skrev primært noveller og romaner, men udgav også et par erindringsbøger om sin far, forfatteren Sophus Gustav Bauditz.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Vandrelærer Sune fortæller om den første tid, efter han blev gift med Bellis meget mod sin families vilje. Han har svigtet sin pligt som førstefødte søn, og der kan ikke længere blive tale om, at han skal overtage skibsværftet efter sin far. Det har nu heller aldrig været Sunes drøm, men et eller andet skal han jo leve af, nu hvor han også har en familie at forsørge."I forstaden" er sjette fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Sune Cortsen om, da han som ung studerede i Hamborg, men brugte al sin tid på at spekulere på, hvorfor hans ungdomskærlighed, Bellis, var holdt op med at svare på hans breve. Den unge drømmer kører sig selv helt op i en spids og kan til sidst slet ikke koncentrere sig om noget som helst. Da han søger hjem igen for at konsultere sin læge, opdager han, at hans far og farfar forsøger at arrangere et ægteskab med en helt anden pige."Ved det syvende glas" er tredje fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Med stor fortællerevne beretter Vilhelm Jung (1888-1991) om sin tid på Sumatra i perioden 1911 til 1925, hvor han slog sig ned som plantageejer. Han fortæller om, hvordan kaffe, te og tobak blev dyrket på store plantager, men også om europæernes vanskeligheder med at tilpasse sig livet i Østasien.Vilhelm Jung (1888-1991) var en dansk konsul og plantageejer på Sumatra. Han kom til Indonesien i 1911, hvor han blev boende frem til 1925, og denne tid kom til at forme resten af hans liv. Han har udgivet flere erindringsbørger om sit 103-årige lange liv, herunder biografierne "Det var det" fra 1989 om sine rejser i Europa og USA under første verdenskrig og "Så er det nok" fra 1990 om tiden på Sumatra.

Ingen af stationsassistenterne ved rigtig, hvorfor de så nødigt vil til stationen ved Rimstrup, men faktum er, at de alle har medlidenhed med den stakkel, der ind imellem må tilbringe en uge som afløser ved stationen, når dens strenge og gravalvorlige stationsforstander Horn har andre ting at se til.Det siges, at Horn lever ensomt, hvilket er nemt at tro på, når man har mødt den skumle og ubehagelige mand. Men da en ung stationsassistent skal afløse Horn en uges tid, opdager han, at der er liv inde i Horns forladte bolig. Han hører en klaverskala blive spillet og ser et lys blive tændt. Et spøgelse eller en indbrudstyv ville vel hverken sætte sig til klaveret eller tænde lys, så hvem er det, der bryder Horns ensomhed? Er det i virkeligheden svaret på, hvorfor netop denne station er så frygtet?Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Ardita is a young and rich flapper girl who is spending time at her uncle's yacht. She is not interested in the things her family wants to do; she would rather spend her time sunbathing and reading Anatol France. Besides that, she ends up having an argument with her uncle about her love life. The uncle decides to leave Ardita on the yacht while he is ashore.Soon there comes a change in the situation when a boat filled with seven men approaches the yacht – the men are pirates, and Ardita is more than excited about it!'The Offshore pirate' is F. Scott Fitzgerald's intriguing short story published in 1920.F. Scott Fitzgerald (1896–1940) is one of the greatest American novelists of the 20th century and author of the classics ‘Tender is the Night’ and ‘The Great Gatsby’. His writing helped illustrate the 1920s Jazz Age that he and wife Zelda Fitzgerald were in the centre of.

Ein faszinierender Thriller des groen Kriminalautoren Paul Rosenhayn, der mit einem heutigen Sebastian Fitzek vergleichbar ist: Der Kopenhagener Jens Ose hat eine bahnbrechende Erfindung gemacht, wie sich der Kohleausstieg bewerkstelligen lasst. Doch niemand scheint sich dafur zu interessieren. Oder steckt mehr dahinter? Jens verliebt sich Hals uber Kopf in die Amerikanerin Daisy, die kurz darauf jedoch spurlos verschwindet und dann in einem anderen Kontext wieder auftaucht - unter anderem Namen. Doch das ist nicht das einzig Mysteriose...-

Ein absolut spannender Thriller im Berlin der 1920er: Als seine Frau ihn verlassen und er als Schriftsteller keine Ideen mehr hat, beschliet Kilian Gurlitt sich umzubringen. Doch ein ratselhafter Fremder taucht immer wieder auf und folgt ihm. Im Hotel Adlon kommen die beiden ins Gesprach, und der sich als Holger Harrendorf ausgebende Mann scheint alles uber ihn zu wissen, selbst uber seine Selbstmordplane. Und er hat eine Bitte, die sich allerdings als komplizierter und weitreichender als gedacht herausstellt...-

Nuori asianajaja Hetherwick sattuu kuulemaan myohaisillan metromatkallaan keskustelun, jota ei ole tarkoitettu hanen korvilleen. Vanhempi mies kertoo toiselle miehelle, etta han on onnistunut loytamaan naisen, joka on piileskellyt poliisilta kahdeksan vuoden ajan. Mies nayttaa lehdesta leikkaamansa kuvaa toiselle miehelle - ja hetki sen jalkeen han vajoaa maahan kuolleena.Kuka tuo salaperainen nainen on? Mita vanhalle herralle oikein tapahtui? Hetherwick paattaa ryhtya salapoliisiksi ja selvittaa mysteerin."e;Kadonnut mies"e; on J. S. Fletcherin jannittava salapoliisiromaani vuodelta 1923.-

„Ich würde dir ohne Bedenken / Eine Kachel aus meinem Ofen schenken" – gibt es einen schöneren Liebesbeweis als diesen? Für Ringelnatz-Fans sicher nicht, denn kaum jemand schafft es wie er uns zum Lachen oder manchmal auch Weinen zu bringen, zu rühren und ab und zu vielleicht sogar zu schockieren. Wir treffen auf einsame Männer, die in Frauen verliebt sind, einen Elefanten, der sich in eine Qualle verguckt hat und die Prinzessin, die es dem Briefmark angetan hat.Joachim Ringelnatz (1883-1934) war ein deutscher Schriftsteller, Lyriker, Maler und Kabarettist, der insbesondere für seine skurrilen und humoristischen Gedichte bekannt ist. Als junger Mann arbeitete er u.a. als Schiffsjunge. Ab 1909 begann er in der Münchner Künstlerkneipe Simplicissimus aufzutreten, und kurz darauf veröffentlichte er seine ersten Gedichte in der gleichnamigen Satirezeitschrift. Zu seinen bekanntesten Gedichtbänden gehören „Joachim Ringelnatzens Turngedichte" und „Kuttel Daddeldu oder das schlüpfrige Leid" über seine karikaturistische Kunstfigur.

"Det varede måske et minut, så sejlede en stor utydelig skikkelse, så lydløst som en glidende sky, på udstrakte hvilende vinger ganske lavt over buskene og de tavse græsgange. Man kunne have taget den for et løsrevet stykke af det store mørke, der havde fået liv, havde det ikke været for de forfærdelige øjne, der lyste i dette mørke."Canadas enorme vildmark gemmer på et unikt dyreliv. Charles G.D. Roberts’ fortællinger handler om nogle af landets mest karakteristiske dyr som stinkdyr, hulepindsvin, skovmåren og hornuglen og er finurlige og rørende på deres helt egen måde.Charles George Douglas Roberts (1860-1943) var en canadisk forfatter og digter. Han skrev blandt andet bøger om naturhistorie, opdagelsesrejser i den canadiske vildmark, digte, romaner og rejseskildringer. Charles G.D. Roberts opnåede stor berømmelse og popularitet og var en af de første canadiske forfattere, der blev kendt uden for landets grænser. Den dag i dag ser man stadig Charles G.D. Roberts som en af Canadas største forfattere nogensinde.

Das Hauptwerk voller Schrecken und Extreme des weitestgehend unbekannten Zeitgenossen Franz Kafkas: Im Zentrum des Romans steht der Bankangestellte Franz Polzer, der kaum sein Leben ertragt. Er geht mit einer fatalistischen Einstellung mehr schlecht als recht durchs Leben und klammert sich an seinen fest durchstrukturierten Tagesablauf. Die zerstorerische Beziehung zu seiner Hauswirtin, die seine komplizierte Sexualitat und Neurosen ausnutzt, verschlimmert noch die Ausweglosigkeit seiner Lage...-

Da Olga Eggers som ene hvide kvinde i mellemkrigstiden begav sig ud på en rejse gennem Liberias jungle, var hun en af de første, der oplevede det enestående afrikanske land indefra. Efter den amerikanske borgerkrig havde amerikanerne sendt en masse frigivne slaver til landet for at give dem deres egen frie stat, men i stedet blev landet præget af voldsomme kampe mellem de indfødte og de udefrakommende.Olga Eggers fortæller om den liberiske gæstfrihed, der er en dyd for befolkningen, om de farer, hun kom ud for, og de mennesker, hun mødte på sin vej gennem det frie afrikanske land, der som et af de eneste på hele kontinentet ikke var koloniseret af europæerne.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting."Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider."Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – AftenpostenEdvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Ein herausragendes Meisterwerk der 1920er Jahre: Der Novellenzyklus "e;Die Begegnung"e; besteht aus vier Erzahlungen, die das Provinzielle mit aller Macht aufs Korn nehmen. Auch wenn die Kleinstadtmentalitat und die damit einhergehenden Eigenheiten im Zentrum der Kritik stehen, so ist doch auch immer eine gesunde Portion Ironie dabei sowie eine zugrundliegende Botschaft von Toleranz und Pazifismus. -

Das zweite Buch um den beliebten Doktor Dolittle, der mit seiner Kunst, die Tiersprachen zu konnen, auch Menschenleben rettet: Doktor Dolittle begibt sich auf die Spinnenaffeninsel, um die Sprache der Schalentiere zu lernen. Doch schnell wird klar, dass die Insel in Richtung Sudpol treibt und die Einheimischen zu erfrieren drohen. Kann Doktor Dolittle die Insel noch retten?-

Einer der groen Romane Virginia Woolfs, den ihr Mann Leonard als "e;philosophisches Gedicht"e; bezeichnete: Im Zentrum der Geschichte, die sich uber ungefahr 10 Jahre erstreckt, stehen die einfuhlsame Mrs Ramsay und ihre Grofamilie. Auf ihrem Landhaus auf der schottischen Insel Skye beherbergt sie viele Gaste, wobei es weniger um die Aktivitaten als solche geht, sondern um das Interagieren der unterschiedlichen Familienmitglieder und Sommergaste untereinander.-

Ein weiteres Buch uber den weltberuhmten Tierfreund Doktor Dolittle: Zuruck aus Afrika, muss Doktor Dolittle Geld verdienen. Er findet einen Wanderzirkus, in dem er das afrikanische Stomich-Ziehdich zeigen kann. Doch viele der Tiere im Zirkus leiden und erzahlen Doktor Dolittle von den nicht artgerechten Zustanden im Zirkus. Naturlich hilft der Doktor ihnen. In einer spektakularen Fluchtaktion bringen sie zunachst die Seehundfrau Sophie zuruck ins Meer...-

Elsbet og Grethe er vant til at drive den af det meste af tiden. De vil nemlig hellere løbe over bakken og besøge Bedstes hyggelige hus end hjælpe mor med de huslige pligter. En dag kommer de to søstre hjem fra skole og finder huset tomt med et middagsbord, der ser ud til at være blevet forladt midt i frokosten. Ude fra haven kan de høre deres spæde søster græde, og deres mor er intet sted at se. Er dette dagen, hvor de to skolepiger endelig må blive voksne?Marie Bregendahl (1867-1940) blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.I bøgerne skildrede hun miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tog en usædvanlig drejning. Som 20-årig blev hun forlovet med en ung bonde, men tog på højskole og blev påvirket af det grundtvigske menneskesyn. Hun mødte desuden Jeppe Aakjær, forelskede sig i ham, brød sin forlovelse med bonden og fulgte med sin nye kærlighed til København. I 1892 oprettede hun for sin arv et pensionat, og året efter blev hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørgede, mens han studerede. De fik en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukkede pensionatet, og Marie forsørgede sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tog navnet Bregendahl efter sin fødegård, men blev boende i København resten af sit liv. Hun kunne efterhånden leve af sit forfatterskab.

Punainen ympyrä -niminen rikollisryhmä kylvää ympärilleen pelkoa. He vaativat rikkailta ihmisiltä suuria rahasummia tai muuten uhatuille käy kalpaten. Kun varakas James Beardmore kieltäytyy maksamasta häneltä vaadittua suurta rahasummaa, hänen kohtalonsa on sinetöity – Beardmore löydetään kuolleena.Onnistuuko yksityisetsivä Derrick Yale saamaan selville rikollisten henkilöllisyyden?"Punainen ympyrä" on Edgar Wallacen jännittävä salapoliisiromaani, joka on täynnä 1920-luvun vetävää tunnelmaa.Edgar Wallace (1875–1932) oli englantilainen kirjailija, joka työskenteli myös toimittajana ja elokuvakäsikirjoittajana. Wallace tunnetaan erityisesti dekkareistaan, mutta hän kirjoitti monipuolisesti myös näytelmiä ja novelleja. Wallacen tunnetuimpia teoksia ovat muun muassa "Neljä oikeudentekijää" sekä "Punainen ympyrä".

Historikeren og universitetsprofessoren dr.phil. Andreas Thurøe er en mand, som både familie, venner og bekendte betror sig til og opsøger, når de har brug for et godt råd. I Einar Christiansens roman "Breve fra en skriftefader" giver han efter bedste evne svar på tiltale i en række essayistiske og reflekterende breve.Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Brevromanen "Fra skriftestolen" indeholder tre selvstændige essayistiske og reflekterende brevudvekslinger; "Breve fra en skriftefader", hvor historiker og professor Andreas Thurøe så vidt muligt giver familie og venner de gode råd, der har bedt ham om, samt "Et brev fra det fremmede" og "Et afskedsbrev".Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Helin isan mielesta naiset eivat tee koulutuksella mitaan. Isan mielipiteista huolimatta Heli valmistuu ylioppilaaksi ja menee yliopistoon. Saadakseen rahaa opintoihinsa Heli pestautuu kesaksi ahvenanmaalaiseen perheeseen sisakoksi.Ahvenanmaan kesa on taynna vauhdikkaita tapahtumia. Solahtaakseen sisakon rooliinsa Heli esittaa alempisaatyista kuin han tosiasiassa onkaan. Heli ystavystyy paikallisten ihmisten kanssa - ja romantiikkaakin on ilmassa. -

Niebo, na chmurze rozmawiają ze sobą ksiądz Brzóska i jego towarzysz Ignacy, który chce wrócić do życia, by odnaleźć swoją ukochaną i zabrać ją w zaświaty. Wie, że Leokadia popełniła samobójstwo, on wcześniej zginął na froncie, mając wówczas dwadzieścia dwa lata. Ignacy trafia do Otwocka, jednak nie roku 1906, a osiemnaście lat później. Odnajduje czterdziestoletnią Leokadię. Kobieta jest leczona psychiatrycznie, ponieważ nie potrafi poradzić sobie ze wspomnieniami z przeszłości. Ignacy sądzi, że zna je wszystkie i wierzy, że w zaświatach będą znów mogli być razem.Opowiadanie zostało wyróżnione w konkursie organizowanym przez Powiat Otwocki w 2018 roku. Zgodnie z życzeniem organizatorów w zgłaszanym utworze musiał znaleźć się wątek miłosny.Trzecia odsłona kryminalnych historii, których akcja związana jest z Otwockiem. Opowiadania pełne ekspresji, nierzadko brutalne, o niebanalnych fabułach i pozbawionych sztampy zakończeniach.Piotr Adam Sowiński – autor powieści („Mecz o życie", „Najniższy krąg piekła"), nauczyciel historii, przewodnik beskidzki. Twórca opowiadań kryminalnych: „Niebieski koralik" zdobył III miejsce w konkursie literackim organizowanym w Otwocku, a „Powrót" został wyróżniony w następnej edycji tegoż konkursu. Teksty zamieszczono w tomach "Złoczyńcy w uzdrowisku 2" i "Złoczyńcy w uzdrowisku 3".

Opowiadanie kryminalne „warszawskiego Sherlocka Holmesa" z pierwszej połowy XX wieku, podane z pierwszej ręki. Daniel Bachrach, aspirant Urzędu Śledczego w Warszawie, wspomina sprawę kryminalną, którą prowadził. Białe tysiącmarkowe banknoty stały się celem fałszerzy pieniędzy. Na początku lat 20. XX wieku misternie wykonane falsyfikaty zalały Polskę. Przez niezwykłe podobieństwo do oryginałów przyjmowały je nawet instytucje finansowe i rządowe. Wszystko wskazywało na to, że główne fabryki znajdowały się za granicą. Znany komisarz śledczy Daniel Bachrach wyrusza do Berlina, by wytropić szajkę oszustów. W misji pomaga mu żydowska konfidentka. Nie spodziewają się, że ich plany może pokrzyżować pewien znajomy z przeszłości...Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów, z których pochodzi.Daniel Bachrach – aspirant Policji Państwowej, Naczelnik Urzędu Śledczego w Nowogródku, detektyw londyńskiej City Police, autor. W latach 20. XX wieku kierował tzw. brygadą fałszerską w warszawskim Urzędzie Śledczym. Był podwładnym komisarza Ludwika Mariana Kurnatowskiego, który, podobnie jak Bachrach, wydał swoje wspomnienia z pracy w formie opowiadań. Bachrach nazywany był warszawskim Sherlockiem Holmesem. Jego kryminalne opowieści drukowane były pierwotnie w prasie w latach 1931-35.

Opowiadanie kryminalne „warszawskiego Sherlocka Holmesa" z pierwszej połowy XX wieku, podane z pierwszej ręki. Daniel Bachrach, aspirant Urzędu Śledczego w Warszawie, wspomina sprawę kryminalną, którą prowadził. Na początku lat 20. w Polsce bardzo popularne stało się fałszowanie banknotów. Nielegalny biznes kusił szybkim zarobkiem obarczonym małym ryzykiem. Podrabianie pieniędzy w czasach, gdy były one drukowane w prywatnych drukarniach na kiepskim papierze było łatwością. Policja nie nadążała z wychwytywaniem fałszerzy i zamykaniem ich nielegalnych fabryk, które otwierano nawet za granicą. Do urzędnika policji śledczej Daniela Bachracha zgłasza się mężczyzna, który w zamian za wysoką nagrodę, obiecuje doprowadzenie służby na trop jednej z nich. Propozycja brzmi zachęcająco, jednak czy nieznajomy zasługuje na zaufanie?Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów, z których pochodzi.Daniel Bachrach – aspirant Policji Państwowej, Naczelnik Urzędu Śledczego w Nowogródku, detektyw londyńskiej City Police, autor. W latach 20. XX wieku kierował tzw. brygadą fałszerską w warszawskim Urzędzie Śledczym. Był podwładnym komisarza Ludwika Mariana Kurnatowskiego, który, podobnie jak Bachrach, wydał swoje wspomnienia z pracy w formie opowiadań. Bachrach nazywany był warszawskim Sherlockiem Holmesem. Jego kryminalne opowieści drukowane były pierwotnie w prasie w latach 1931-35.

Bruce Bowring otrzymuje anonimowy telefon z informacją, że ktoś chce dokonać rabunku w jego domu. Wkrótce potem spotyka tajemniczego człowieka, który informuje, że ujawni jego nieuczciwe interesy. Za milczenie żąda 10 tysięcy. Tajemniczy nieznajomy to milioner Cecil Thorold. Beztrosko rzuca w ogień pozyskane pieniądze.Jeden z mniej znanych utworów Arnolda Bennetta, zbiór opowiadań o przygodach milionera, który wchodzi na drogę przestępstwa. Łamie prawo, aby osiągnąć swe idealistyczne cele. „Rozrywki milionera" znalazły się na liście stu najważniejszych dzieł literatury kryminalnej (1951 rok).Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów z których pochodzi. W niniejszej publikacji zachowano oryginalną pisownię.Arnold Bennett (1867-1931) – pisarz angielski, pasjonat teatru, dziennikarstwa i sztuki filmowej. Autor powieści, nowel, sztuk teatralnych, tekstów krytycznych, poradników oraz dzienników. Zasłynął głównie dzięki swoim naturalistycznym powieściom, głosił, że przeciętny człowiek może stać się bohaterem interesującego utworu. Kilka powieści autorstwa Bennetta doczekało adaptacji filmowych i telewizyjnych. Bennett został upamiętniony na wiele sposobów, wśród których najoryginalniejszym jest nadanie jego imienia omletowi. Omlet o nazwie Arnold Bennett jest do dziś serwowany w Savoy.