1910 til 1919

Thomas Burke var stort set ukendt som forfatter, da han udgav novellesamlingen "Knækkede liljer" (oprindeligt "Limehouse Nights") i år 1916, mens første verdenskrig hærgede i Europa, og værket regnes i dag for en klassiker. Det er personlige vignetter om nattelivet i den pulserende og brogede storby London – særligt det fattige men eventyrlige Limehouse-kvarter i East End. Her udspiller tilværelsen sig på alle tangenter. Lyssky forretning, gambling, opiumrygende mystikere, mord, forbudt kærlighed, farligt begær, fattigdom. Novellesamlingen vakte bekymring blandt konservative i samtiden, både fordi Burke romantiserer tilværelsen blandt outlaws, men nok især fordi han skriver om kærlighedsforhold mellem det engelske borgerskabs hvide kvinder og Limehouse-kvarterets kinesiske mænd.Den britiske forfatter Thomas Burke (1886-1945) levede i London hele sit liv og søgte som forfatter at fange byens flygtige energi. Det var særligt kinakvarteret i East End, det såkaldte Limehouse-distrikt, der fortryllede Burke og inspirerede ham til at fortælle. Hans bøger beretter om elendigheden i underklassen, om fattigdom, krig, mord, perversion og lyssky forretninger, men også om vrangsidens eksotiske og magiske skær. Der findes en dunkel poesi under røde lanterner, i de beskidte gyder, kulørt silke, opiumrus og forbudt begær, som Burke havde et særligt blik for og mesterligt omsatte til litteratur – digtsamlinger, essays, romaner og noveller.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det landsdommer Kurt Haldenstedts tur til at fortælle. Hans historie handler om et moralsk dilemma, der til alle tider er blevet diskuteret. Da han gik i gymnasiet, var en ung pige blevet voldtaget og forsøgt dræbt, og det havde fået hans lærer til at spørge klassen: Skal der være dødsstraf eller ej? Det blev en diskussion, landsdommeren aldrig kom til at glemme."Døden er nådig" er ottende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

Einer der wichtigsten Romane des fruhen 20. Jahrhunderts: Ulrich ist der "e;Mann ohne Eigenschaften"e; - ein junger Intellektueller, der sich schlielich als Sekretar fur die Feier zum 70. Thronjubilaum des osterreichischen Kaisers Franz Joseph I. anstellen lasst, nachdem seine Versuche der beruflichen und privaten Selbstverwirklichung gescheitert sind. Der Roman spielt auf den bevorstehenden Zusammenbruch der k. und k. Monarchie an.-

I 1801 ser danskerne den engelske flåde faretruende sejle imod hovedstaden. Straks melder danske og norske søfolk sig i hobetal til frivilligt at kæmpe imod englænderne, og Peter Knap er ingen undtagelse. Hans kone er stolt af ham og bakker ham naturligvis op. Man skal jo forsvare fædrelandet, hvis man kan. Hvad hun dog ikke har regnet med, er, at deres kun 13-årige søn, Søren, også melder sig, og at hans far støtter ham i det! Det bliver en farlig og begivenhedsrig tid for den lille familie.Ud over historien om Søren Knap fortæller Vilhelm Østergaards noveller om andre drenges eventyr og prøvelser igennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting."Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider."Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – AftenpostenEdvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

I løbet af det nittende århundrede opstod der blandt både den velhavende og den brede befolkning en stor interesse for dansk natur. Man begyndte at tage på jævnlige udflugter ud af byen for at se, når bladene sprang ud til sommer, nyde kølige gåture i skovens skygge om sommeren og se bladene lyse i varme farver, før de faldt af om efteråret.I 1916 udkom Birgitte Møllers bog om træer og buske i de danske skove, som gav de naturinteresserede en større forståelse af den vidunderlige rigdom af arter, de befandt sig i. Når man læser bogen over hundrede år senere, er det endnu interessant at studere, hvor meget der har ændret sig i de danske skove, og hvor meget der heldigvis er overlevet siden starten af det tyvende århundrede.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

Da Selma Lagerlöf i 1891 udgav romanen "Gösta Berlings saga", gik der ikke lang tid, før hun var blevet et kendt og elsket navn i hele Norden og store dele af det øvrige Europa. Omtrent tyve år senere modtog hun som den første svensker og første kvinde Nobelprisen i litteratur.I denne biografi tegner Mads Jepsen et spændende billede af den talentfulde og populære forfatterinde.Mads Jepsen (1868-1916) var en dansk forfatter og redaktør, der skrev en lang række bøger og artikler. Mads Jepsen viste helt fra barnsben et stort talent for at skrive og modtog allerede som tiårig sit første honorar for en artikel. Han er i høj grad kendt for sine mange biografier om blandt andre Jeanne d’Arc, Peter Nansen og Oliver Cromwell. Mads Jepsen udgav også bøger under pseudonymerne Otto C. Lund og Jokum Jokumsen.

Kaksi nuorta, Pierre ja Luce, kohtaavat ensimmäisen maailmansodan keskellä Pariisissa. Pierre on ujo pasifisti, Luce puolestaan vapaasieluinen taiteilija. Suhde kehittyy vähitellen syväksi rakkaudeksi, mutta sodan kauhut repivät rakastavaisten maailmaa. Kaiken hämmennyksen ja epävarmuuden keskellä Pierre ja Luce tukeutuvat toisiinsa, mutta pelastaako rakkaus suurvaltasodan myllerryksessä?Romain Rolland (1866-1944) oli ranskalainen kirjailija ja taidehistorioitsija. Rolland tuli tunnetuksi oikeudenmukaisuuden ja pasifismin puolestapuhujana ensimmäisen maailmansodan aikoina. Vuonna 1915 hänelle myönnettiin Nobelin kirjallisuuspalkinto pääteoksestaan Jean-Christophe.

Max Herrmann-Neies schonungsloser und ehrlicher autobiographischer Roman: Der Autor zieht Bilanz und beschreibt, wie es zu der Hassliebe mit seiner Heimatstadt Neie kam, die er ab ca. 1917 in seinen Namen aufnahm. Aber es ist nicht nur die spieburgerliche Kleinstadtmentalitat kurz vor dem Ersten Weltkrieg, die er aufs Korn nimmt, sondern auch sich selbst. -

Keski-ikaisen "e;Mamman Liisan"e; talossa asiat eivat ole ihan samalla tavalla kuin seudun muissa taloissa. Mamman Liisa nimittain hoitaa talon miesten tyot. Perinteiset naisten tyot hoitaa talon entinen iakas isanta Pekka Eevastiina - mista johtuu myos Pekan liikanimi.Mamman Liisa on myos vannoutunut yksinelaja - alueen miehet tietavat, etta Mamman Liisan suvussa pettaneet miehet ovat saaneet karsia sukukalleuksiaan myoten. Vaan miten Mamman Liisan kaykaan, kun taloon saapuu vieraisille muuan savolainen Juikurinen?"e;Kun ruusut kukkivat"e; on Algot Untolan hulvaton huvinaytelma vuodelta 1912.-

Ein Zyklus von vier Erzahlungen, die der Autor vermutlich - mit einer Ausnahme - an einem Tag im Mai 1914 verfasste: Es geht um Visionen vom Untergang und des Paradieses, einen Sohn, der sich auf tragische Weise der Enge seines Elternhauses bewusst wird und einem Dichter auf der Suche nach sich selbst. Was alle Erzahlungen eint ist das Streben nach Identitat, doch dieses Suchen bleibt meist erfolglos...-

Eine Novelle uber den gescheiterten Versuch, den Problemen des Lebens zu entkommen: Felix von Bassenow kehrt nach einer Italienreise auf sein Gut im Baltikum zuruck. Die Annaherung an seine junge Frau Annemarie, die den Tod ihres Kindes nicht uberwunden hatte und kurz vor Felix' Abreise in eine Nervensanatorium eingeliefert wurde, misslingt. Annemarie hat mittlerweile einen Verbundeten, vielleicht sogar Geliebten, in Onkel Thilo gefunden, und Felix wirft ein Auge auf die junge Mila. Doch es endet in einer Tragodie...-

Kommunismen är en av 1900-talets stora politiska läror. Det är en ideologi som har gett upphov till jättelika imperium som Sovjetunionen. Men också en lära som har fått mindre stater att gå på knäna under svåra ekonomiska och privatpolitiska restriktioner. Oavsett vad man tycker om kommunismen som politisk tanke går det inte att förneka att det är en historiskt viktig idé. En idé som fortfarande har fäste i vårt samhälle, i vår gemensamma idétradition, och som förutspås bli ännu starkare under 2000-talets framtida ekonomiska och samhälleliga kriser.Detta är en bok för alla som har ett intresse för ekonomisk och politisk historia. Det är också en bok för alla som vill skapa sig en uppfattning om vad kommunismen som ideologi kan vara idag. Det är en omistlig bok för den historieintresserade.Jevgenij Preobrazjenskij (1886-1937) var en rysk sovjetisk politiker och tänkare. Han hade flera höga poster inom Bolsjevikpartiet efter revolutionen.Nikolaj Bucharin (1888-1938) var en rysk kommunistisk, bolsjevikisk politiker och ideolog. Han var också en marxistisk teoretiker och många av hans böcker och skrifter har översatts till svenska. Nikolaj Bucharin ledde under 1920-talet den sovjetiska högeroppositionen mot Josef Stalin, vilket ledde till att han senare dömdes och avrättades under de stora utrensningarna av Bolsjevikpartiet.

Med udgangspunkt i sine egne og andre journalisters oplevelser beskriver Bertel Bing i denne bog de københavnske presseforhold under første verdenskrig. Journalisterne var dengang stadig uden ordentlig fagorganisation, og tilstandene på redaktionskontorerne var mange steder decideret korrumperede. Første oplag af bogen blev klausuleret og opkøbt og destrueret af Berlingske Tidende. Det forhindrede dog ikke Bing i at udgive den i andet oplag året efter og dermed nå ud til de interesserede læsere.Bertel Bing (1874-1947) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Han arbejdede blandt andet for Berlingske Tidende, B.T. og Nationaltidende og har udgivet flere bøger om presseforhold og presseetik.

"Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" er et supplement til Carl Julius Salomonsens (1847-1924) afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919.I afhandlingen argumenterer Salomonsen for, at den moderne kunsts "sygelige åndsprodukter" er en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord er de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. I "Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" forsøger Salomonsen at understøtte sin "sygdomshypotese" yderligere ved at gennemgå tre typiske repræsentanter for den dysphormistiske retning inden for ekspressionismen, herunder Picasso. Hans hypotese tager udgangspunkt i, at den ekspressionistisk kunst oprinder fra psykopaters meningsløse og uskønne perspektiv.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

J.O. Bøving-Petersens skildring af klodens udvikling fra 1912 giver et spændende indblik i geologien i starten af det tyvende århundrede. Bogen fortæller om forskellige typer vulkaner og deres store betydning for kontinenternes udformning, om livets spæde opståen, de forskellige geologiske tidsaldre samt jordskorpens bevægelser.Den geologiske videnskab har muligvis modbevist teorier og påstande fremsat i "Vor klodes saga", efter bogens udkom for første gang i 1912. Bogen skal læses som et historisk dokument.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

Da kronprinsen i et lille konstitutionelt rige i affekt slår en af sine lakajer ihjel, får kongefamilien og deres nærmeste betroede travlt med at udarbejde en forklaring og finde en løsning, der kan redde monarkiet."Tronfølger" er et drama i tre akter, der blev opført på Dagmarteatret i 1920.Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Jenny Winge forsøger at gøre karriere som billedkunstner i Norge omkring år 1900. Hun er et lidenskabeligt, frigjort og drømmende menneske, der hurtigt keder sig, og det stemmer ikke overens med samtidens strenge normer for, hvordan en kvinde bør opføre sig. Hun er forlovet med Helge, men har i hemmelighed et forhold til Helges far Gert, der også er kunstner, og affæren bliver startskuddet for en lang række tragiske hændelser. Romanen "Jenny" fra 1911 blev Sigrid Undsets helt store gennembrudsroman. Den delvist selvbiografiske roman er et medrivende portræt af en kvinde, der ikke passer ind i sin egen tid.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

"Indad. Det sjælelige Værdigrundlag" er en undersøgelse af værdi i økonomisk og livsfilosofisk betydning. Det er en analyse af det Severin Christensen kalder for vurderingsfilosofi, som tager udgangspunkt i filosofiens og den objektive videnskabs "værdiproblem". Christensen argumenterer for, at objektive og almengyldige forklaringer ikke altid er tilstrækkelige, fordi årsagsforskning og logisk ræsonnement ikke giver svar på sjælelige spørgmål og værdigrundlag hos individet og dennes personlige livsførelse. Christensen bygger sine filosofiske betragtninger på den danske eksistentialisme, som den blev formuleret af Søren Kierkegaard og Ludvig Feilberg.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Den tysk-russiske socialist Alexander Helpland er flygtet til Danmark i eksil fra Rusland. Her arbejder han for oktoberrevolutionens sag under første verdenskrig i et samarbejde med danske socialdemokrater. I kampen mod det russiske zardømme mødes Helpland med højtstående politikere som Thorvalg Stauning og Frederik Borgbjerg, men på trods af deres hjælp, har han stadig bange anelser om fremtiden som socialist.Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk multikunstner og ildsjæl. Under anden verdenskrig meldte hans sig i kampen mod nazisterne og blev en del af modstandsgruppen BOPA. I 1944 flygtede han til Sverige, hvor han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm og fik efterfølgende udstillet flere af sine kunstværker. Efter sin hjemkomst til Danmark påbegyndte han et et omfattende arbejdsliv som freelancer, hvor han blandt andet skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han i omegnen af 50 kortfilm, hvoraf en betydelig del foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Eline er lige ved at falde ned af stolen, da hendes fætter Wallin henkastet nævner, at hans ungdomskammerat kvindebedåreren Georg Steenberg er død. Hverken Wallin eller hans mor, som tager sig af Eline, kan forestille sig, at den forsagte og ordentlige kvinde kan have oplevet eventyr som ganske ung pige, eller hvad disse eventyr kan have haft af skjulte konsekvenser.Emma Gads realistiske teaterstykke fra 1911 gør op med tidens dobbeltmoral og snobberi i sin behandling af et stort tabu, nemlig uægte børn.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen "Takt og tone" fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kgl. Teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.

Juko Pynninen on oikea tosimies - vaikka han on vain kolmevuotias ja imee viela aitinsa rintaa. Jukolla on niin vahva tahto, etta rinnasta vieroittaminen ei siita syysta onnistu - aidin lempeista yrityksista huolimatta.Mutta mita pienista! Juko voi silti puhista, pukeutua housuihin aikamiehen tavoin ja ottaa miehen mallia isastaan."e;Elaman vaihteessa"e; on Algot Untolan hauska pienoisromaani vahvatahtoisesta pikkumiehesta. -

Den Bestandig Borgerlige Forening blev stiftet 18. Maj 1798 under navnet Det bestandige borgerlige Selskab. I anledning af 125-års jubilæet i 1923 udgav de bogen "Klubliv", hvori Knud Bokkenheuser fortæller om foreningens historie og virke i København op gennem 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Ingar Gunnarson utkämpar många strider – strider mot överklassen, mot patriarkatet, och mot kriget som hotar att ta hennes älskade son ifrån henne. Hon driver en delikatesshandel, men när krigstider råder vill hon skapa en kooperativ affär så att även de lägre samhällsklasserna ska ha råd med mat. Detta retar landshövdingskan Beatrice Jerneploog, vars konservativa åsikter inte går ihop med Ingars. Ingar är en driftig kvinna, men kan hon verkligen vinna alla sina strider? Eller kommer familjen Jerneploog att ta ifrån henne allt hon håller kärt?Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

"Jeg snakker sagte til dig, Barnlille paa mit Skød!Du er saa spæd og spinkel, din Stemme er saa sprød,din Kind er uden Rynker, din Søvn er drømmeløs,og endnu er du ikke forkælet og nervøs."Thorkil Barfods digtsamling "Lille frøken Ilse" består af tolv digte om barnet og dets udvikling – fra nyfødt, og til Ilse er blevet en bestemt lille dame i toårsalderen.Thorkil Barfred Barfod (1889-1947) var en dansk journalist og forfatter. Han studerede oprindeligt teologi og derefter medicin, men efter et syv måneders ophold i Spanien i 1910 valgte han journalistikken og arbejdede derefter for en lang række dagblade – både i hovedstaden og provinsen. Thorkil Barfod skrev digte og romaner og var i sine ungdomsår stærkt inspireret af forgængeren Sophus Claussen i stil og tone.

Selvom provst Hans Jakob Stefanus er 37 år, er det alligevel svært for ham at fortælle sin farbroder, den gamle provst Matthias Stefanus, at han har valgt at forlade embedet som præst. Den blide og venlige farbroder har været som en fader for Hans Jakob, men den unge provsts tro er ikke, hvad den har været. Farbroderen mener, han har forlæst sig i Søren Kierkegaard, men Hans Jakob føler blot, at han har mistet sin tro og den stærke overbevisning, der kræver at prædike den for andre. Nu lyder farbroderens spørgsmål: Hvad vil Hans Jakob Stefanus nu?Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Kaytyaan Tunisiassa vuonna 1914 Joel Lehtonen kirjoitti matkastaan runollisen kuvauksen. Lehtonen kuvaa kohdemaata omalla kauniin melankolisella mutta inhimillisella tavallaan. Tama kokoelma on myos kaannetty arabiaksi, ja siita on tehty dokumenttielokuva Puolikuun alla (2016).Tyylilleen uskollisella tavalla Lehtonen loytaa enemman samaa kuin eroavaisuuksia suomalaisten ja tunisialaisten valilla. Han samaistaa tapaamansa Tunisian paikalliset oman kotikylansa asukkaisiin. Viesti on selva - me ihmiset emme ole niin erilaisia kuin luulemme.-

1917 är ett glädjens år för Lars Laurin och hans livsverk Lysekils Mekaniska Verkstad. En revolutionerande utveckling har gjort att man plötsligt exporterar motorer till nästan hela världen. England, Spanien, Brasilien, Japan - överallt hittar man Skandiamotorer. Men det verkar som att det inte är det ända man exporterar. Kan det verkligen vara så att man fraktar lik över landets gränser? Den unge Göran Persson och polischef Nordenhöök har fått ett ordentligt huvudbry. Vad är det egentligen som pågår?"Lik på export" är den trettonde boken i Göran Persson-serien, men kronologiskt är det den andra delen. Tillsammans med "Liket i Fornhemmet" och "Utan bevis" utspelar den sig i ett tidigt skede av Perssons karriär inom Lysekilspolisen.Lennart Brohed, född 1940, är en svensk deckarförfattare och f.d. bibliotikarie från Göteborg. Tillsammans med sin fru Monika startade han Slussens Bokförlag på 1980-talet.

Den danske lærer, forfatter og dramatiker Sophus Bauditz voksede op i Aarhus, hvor hans far lå i garnison, men slog sig senere ned i København, hvor han sideløbende med sit populære forfatterskab virkede som skoledirektør. Hans søn Gustav Bauditz fortæller her historien om sin slægt og sin fars spændende liv, der blandt andet bød på møder med store forfattere som J.P. Jacobsen og H.C. Andersen.Gustav Bauditz (1882-1935) var en dansk journalist og forfatter. Han skrev primært noveller og romaner, men udgav også et par erindringsbøger om sin far, forfatteren Sophus Gustav Bauditz.