1900 til 1910

”I den skarpere forsknings – især det planmæssige eksperiments – lys har man erkendt, at mange af de alkoholens tillagte virkninger enten slet ikke er til stede eller i alt fald langt fra når den højde, det omfang, som man troede tidligere.”Omkring århundredeskiftet begyndte mange at stille spørgsmål ved, om alkohol virkelig var det universallægemiddel og den harmløse fornøjelsesforøger, som man hidtil havde ment. Flere og flere medicinske undersøgelser viste, at alkohol havde en negativ indflydelse på kroppen og psyken, som man ellers ikke havde kædet sammen med alkoholindtag.Læge og forfatter Gottlieb Poulsen fortæller om de forskellige videnskabelige undersøgelser og deres fund. Bogen udkom første gang i 1903 og giver et interessant indblik i datidens syn på alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”I vore dage er de fleste, som når over på den forkerte side af 40, syge. Ikke at de ligger tilsengs med feber, men således at forstå at de kun kortere tid ad gangen føler sig fuldkommen raske. De plages af en eller anden kronisk ernæringsforstyrrelse, som med stadig kortere mellemrum lader høre fra sig, for til sidst at blive en uadskillelig ledsager som giver resten af deres liv dets særpræg.”I sin bog fra 1910 gør tandlæge og forfatter Alfred Bramsen status over danskernes generelle fysiske og psykiske helbred. Bogen fortæller om angst som folkesygdom, alkoholisme, og hvad der driver folk ud på det sidespor, og de fysiske sygdomme, der var almindelige hos den brede befolkning. Alfred Bramsen sammenligner det danske samfunds daværende sundhedsproblemer med fortidens og med andre verdensdeles sundhedstilstand.Bogen udkom første gang i 1910 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Godsejerdatteren Fanny Brockmann er kun atten år, da hun beslutter sig for at gifte sig med løjtnant Tomas Grut, der ikke er som andre mænd, og som har sine egne dæmoner at slås med. Men er Fannys kærlighed nok til at sikre ægteskabet og det lykkelige liv?Theodor Ewalds ”Frigjort. Et ægteskabs historie” udkom første gang i 1902.Theodor Ewald (1874-1923) var en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han er især kendt for sine historiske romaner – blandt andet en række romaner om danske kongers elskerinder i serien ”Danske dronninger uden trone”, som hans bror, Carl Ewald, der også var forfatter, havde påbegyndt før sin død.

Der hviler en forbandelse over slægten Halling på Tirsborg. Det har der gjort, fra den dag da unge Aage Halling i fuldskab huggede sin egen far ned, og siden har far og søn af slægten haft svært ved at forliges. Nu sidder Henrik Halling på Tirsborg – og også han har en søn …Theodor Ewalds ”Hallingerne. Faderen – Sønnen – Moderen” udkom første gang i 1901.Theodor Ewald (1874-1923) var en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han er især kendt for sine historiske romaner – blandt andet en række romaner om danske kongers elskerinder i serien ”Danske dronninger uden trone”, som hans bror, Carl Ewald, der også var forfatter, havde påbegyndt før sin død.

Engang havde Stephen Chisely alt, hvad hjertet kunne begære. Et godt omdømme, venner, et godt udseende og ikke mindst selvrespekt. Alt dette er væk nu. For to år siden begik han en skændig forbrydelse, der fik ham sat i fængsel.Nu er han på fri fod og har i månedsvis forgæves flakket om og søgt efter arbejde. Han forsøger på hverken at se sig frem eller tilbage, men en dag befinder han sig pludselig foran det hus, han havde været til middag i, den aften han blev arresteret.Da han får øje på sin gamle veninde Yvonne Latour, er hans første indskydelse at skynde sig væk. Han vil ikke belemre hende med sit selskab eller trække hende ned i andres øjne. Yvonnes reaktion overrasker ham umådeligt. Hun glædes over at se ham og insisterer på, at de skal sætte sig i parken og tale lidt sammen. Det møde bliver begyndelsen på Stephens nye liv. Pludselig virker alt muligt.”Kærlighedens under” udkom første gang i 1918.William John Locke (1863-1930) var engelsk forfatter af romaner, noveller og skuespil. Locke nød stor popularitet for sin letflydende, sentimentale temaer og elegante ironi.

Dr. James Muchison har alt, hvad han kunne ønske sig. Sin egen praksis som landsbylæge, søde børn og en kone med et hjerte af guld. Desværre er der noget, der truer hans idyl. James er nemlig afhængig af alkohol. Alkoholismen er nedarvet gennem generationer, og James frygter, at han aldrig vil kunne komme ud af sit misbrug. Da hans kone finder ud af, hvor galt det er fat, kaster hun alle sine kræfter ind i kampen mod sin mands alkoholproblem og for deres families overlevelse.”En kvindes kamp” er en rørende fortælling om det godes kamp mod det onde og om en kvindes utrættelige kamp for at holde sammen på sin familie. Bogen udkom første gang i 1907.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

”Når man taler om alkoholens indflydelse på organismen, da forstås der ved ’alkohol’ ikke alene alkohol i snævrere forstand, dvs. den kemiske forbindelse, som vi kalder ætylalkohol eller vinånd eller absolut alkohol eller koncentreret spiritus, og som udgør den vigtigste bestanddel i alle alkoholiske drikke ved siden af hvilken de andre bestanddele kun har en underordnet betydning. Nej, med alkohol, som det anvendes i daglig tale, forstås i al almindelighed de alkoholiske drikke.”Læge Gottlieb Poulsen fortæller om alkoholens påvirkning af kroppen og de sygdomstilstande, den sættes i forbindelse med. Bogen udkom i 1905, da lægerne var begyndt at få øjnene op for, at alkohol også havde skadelige virkninger.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”Af disse er gonorreen langt den hyppigst forekommende, og den har allerede i oldtiden været meget udbredt, således som det blandt andet navnlig fremgår af dens omtale i Det Gamle Testamente, hvor der af Moses endog gives påbud om visse forholdsregler af forebyggende art.”Gonorré har i årtusinder været en plage for mennesker over hele verden. For at komme sygdommen til livs var det først og fremmest nødvendigt at oplyse befolkningen om den. Læge Ludvig Valdemar Nielsens bog fra 1901 er en af de første danske bøger om gonorré. Den fik stor betydning for kampen mod sygdommens udbredelse i starten af det 20. århundrede. Selvom lægevidenskaben har gjort nye opdagelser om sygdommen sidenhen, er det stadig interessant at læse om datidens opfattelse og behandling af den meget smitsomme kønssygdom.Ludvig Valdemar Nielsen (1857-1931) var en dansk læge og forfatter, der beskæftigede sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Han var i en lang årrække afdelingsleder på Frederiksberg Hospitals dermato-venerologiske afdeling og udgav i løbet af sin karriere flere bøger blandt andet om kønssygdomme.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Een veelzijdige collectie geschriften van Louis Couperus, in drie delen gevat in deze e-bundel.‘Proza’ verzamelt een grote diversiteit aan teksten van de grote romanschrijver Couperus: feuilletons en verhalen uit de periode 1908-1920. Deze bevat columns, reisverhalen en fictie, veelal sprookjes en historische verhalen. En af en toe geeft de grote Couperus ook schrijfles, met stukken over ‘Hoe een roman wordt geschreven’, beeldspraak en spelling. Afwisseling in overvloed, kortom, in deze dikke bundel.Louis Couperus (1863-1923) was een Nederlands romanschrijver, columnist en dichter. Hij is de auteur van verschillende onverwoestbare klassiekers: 'Eline Vere' (een bestseller bij verschijnen), 'Van oude menschen, de dingen, die voorbij gaan…' (verfilmd), 'De stille kracht'… Hij woonde o.m. in Frankrijk en Italië en reisde de wereld rond. Of zijn romans zich nu afspelen in Den Haag of Djakarta, het heden of het oude Rome, het noodlot speelt altijd een grote rol. Couperus schreef in een meeslepende, emotionele stijl. Zijn verzameld werk bestrijkt vijftig boekdelen.

Antti Koskela on vauraan tilan poika, kouluja käynyt, niin että mielessä olisi uusia kehitysideoita tilalle. Ankara isä vain vastustaa kaikkia muutoksia, ja isän ja pojan välit tulehtuvat niin, että Antti muuttaa Helsinkiin jatkamaan opintojaan. Siellä hän viettää riemukkaita hetkiä tovereidensa kanssa ja menee työharjoitteluun Puistolan tilalle. Tilan tytär, ihana ja leiskuva Milka hurmaa hänet vähitellen, ja Antti näkee jo mielessään heidän yhteiselonsa. Elämä kuitenkin tarjoaa vastoinkäymisiä itse kullekin, eivätkä parhaatkaan suunnitelmat aina toteudu. Aikuistuva Antti saa huomata, ettei ehkä olekaan niin erilainen kuin isänsä.Väinö Kolkkala (1883–1952) oli toimittaja ja kirjailija, joka käytti salanimeä Väinö Kulo. Kolkkala kirjoitti lehtiin ennen vapaaksi kirjailijaksi ryhtymistä, ja hänet tunnetaan myös Varsinaissuomalaisten laulun sanoittajana.

Vivahteikas historiallinen romaani täynnä 1900-luvun alun symbolismia ja dekadenssia.Leo Holm, kemisti ja perheenisä, kärsii keuhkovaivoista ja lähtee ajan tavan mukaan hoitamaan terveyttään vuori-ilmalla Davosiin. Parantolaa hänelle on suositellut hyvä ystävä, kauppaneuvos Wenho, jolla on yhteyksiä myös Pietarissa toimivaan nenäliinaliikkeeseen. Parantolassa Holm huomaa, ettei mikään ole kuten hän on kuvitellut, ja pian hän joutuu unenomaiseen tuoksujen valtakuntaan. Siihen kietoutuvat unet, erotiikka, anarkismi, huumaavat naiset, Freud ja alkemia.Jan Blomstedt (1952–) on suomalainen kirjailija, esseisti ja kriitikko. Hän on julkaissut niin kaunokirjallisia teoksia kuin tietokirjoja, ja toiminut myös suomentajana.

Nuori äiti Katri Vuorenpää on ymmärtänyt olevansa loukossa rakkaudettomassa avioliitossa Vilhelmin kanssa. Katri on joutunut naimisiin lähestulkoon vastoin omaa tahtoaan, vaikka olisi halunnut jatkaa opiskeluja. Vilhelmillä on menestyvä tila ja pystyvää palvelusväkeä, mutta alamäki alkaa muuttua syöksykierteeksi miehen välinpitämättömyyden aina vain lisääntyessä.Lopulta Katri joutuu ottamaan ohjat käsiinsä ja määräysvallan tilalla, mutta tätä ei Vilhelmi purematta niele. Onneksi Katrilla on tukenaan vanha tilanvouti Pietari ja omat vanhempansa – ja tietysti rakas poika Olli, jonka puolesta Katri on valmis tekemään mitä tahansa.Väinö Kolkkala (1883–1952) oli toimittaja ja kirjailija, joka käytti salanimeä Väinö Kulo. Kolkkala kirjoitti lehtiin ennen vapaaksi kirjailijaksi ryhtymistä, ja hänet tunnetaan myös Varsinaissuomalaisten laulun sanoittajana.

En ung, dansk mand, Karl Aksel Larsen, skal fra Berlin til Breslau. I toget møder han den smukke jødinde Joschja Ogoll, som han allerede lagde mærke til på banegården, og da han er ankommet til sit bestemmelsessted, har han svært ved at slå sit nye bekendtskab ud af hovedet …Emil Bønnelyckes ”Joscha Ogoll” udkom første gang som bog i 1920.Emil Bønnelycke (1893-1953) var i sin ungdom en af Danmarks mest populære forfattere. Hans tidlige digte og romaner hyldede fremskridtet og den moderne storby, og sammen med digtervennen Tom Kristensen regnes han som en af dansk litteraturs mest markante ekspressionister. Bønnelycke er også kendt for i februar 1919 under oplæsningen af et hyldestdigt til Rosa Luxemburg at have affyret en revolver med løse skud i Politikens Hus.

”Er du bange for mig…?Otto Storm svarede faderen i et blik af stum smerte.Hvorfor bevæger du dig ikke? … Når man er toogtyve år skal man ikke sidde som en skoledreng.Otto satte sig tilbage i stolen og så faderen stift i øjnene.Jeg kan ikke lide, sagde kaptajnen, medens han mekanisk lod brik springe over brik, at du er så meget hos Henning Holst…. Du forsømmer mig for hans skyld…. Det gør du.Vi arbejder sammen, svarede Otto og tvang sig til roligt at se faderen ind i ansigtet.Kaptajnen hævede sig halvt op, støttende begge hænder mod lænestolen:Lås døren, sagde han, stille truende.”Kaptajn Storm er gennem hele sin militærkarriere blevet flyttet fra den ene post til den anden, i takt med at hans alkoholmisbrug førte til en ny skandale, der skulle fejes ind under gulvtæppet. Hans søn Otto er udmærket klar over, hvor vanvittig hans far bliver af alkohol. Da det går op for ham, at faren mistænker, at hans forhold til sin kollega Henning Holst er mere end bare venskabeligt, frygter han for farens vrede som aldrig før.”For Guds åsyn” er en spændende psykologisk skildring af forholdet mellem far og søn, og samtidig giver den et sjældent indblik i livet som homoseksuel i starten af det tyvende århundrede.Bogen udkom første gang i 1910 og er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Jens Christian Houmark (1869-1950) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede som journalist på både Aalborg Amtstidende og B.T. og udgav en lang række romaner. Christian Houmark boede i mange år sammen med sin nære ven Herman Bang, men selvom de begge var homoseksuelle, tyder det på, at der var tale om en ugengældt forelskelse fra Christian Houmarks side og ikke et kæresteforhold. Ikke desto mindre betød de to store forfattere meget for hinanden både som venner og kolleger.

”Ligesom lavlandet i Vendsyssel hører Læsø til den sidst udformede del af Danmark. Først så sent som i den ældre stenalder dukkede øen op af havet, dog endnu meget langt fra den nuværende størrelse og skikkelse. Efterhånden som den efter littorinatiden følgende hævning skred fremad, blev også øen større og større.”De danske heder er noget af det mest karakteristiske og smukke landskab i Danmarks natur. Professor i botanik A. Mentz fortæller om hederne på Læsø, der er nogle de yngste af de danske heder, hvordan er er opstået, og hvad der adskiller dem fra de jyske heder.Bogen udkom første gang i 1920.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande – med andre valglove – lades her ude af betragtning; for Danmark – enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven – har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

”’Jomfru Jette!’ udbrød endelig hendes kavaler, sagte og med følelse – og straks holdt hun op med at vippe og bøjede sig ganske lidt henimod ham. Men da han ikke sagde mere, begyndte hun utålmodigt igen med sin vippen.’Henriette,’ hviskede han lidt efter; men da hun atter havde ventet en stund, sendte hun tilbage med lidt harcelleren:’Monsieur Ussing??’”Henriette og Rasmus Ussing er barndomsvenner, men nu, da hun er fyldt 16, og han 18, har de svært ved at finde ud af, om de er dus eller Des. Året er 1799, og den slags betyder meget i det finere selskab. Ikke mindst for Rasmus, der pludselig ser på sin barndomsveninde med mere voksne briller.”Tolv danske historier” præsenterer os for danskere af alle mulige forskellige aldre og typer i løbet af lidt over et århundrede. Bogen udkom første gang i 1910.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

"Vejen til Rødsten, spurgte han til sidst, er det nu til højre eller til venstre?Skal De til slottet? svarede den anden langsomt uden at røre sig.Ja, til excellencen kammerherre Huitfeldt på Rødsten, ministeren. Dette sagde studenten henkastet, thi han var en god demokrat. Men han sagde det dog, thi han var ikke mere end et menneske."Da Niels Glambæk er blevet student, rejser han fra København til det mørke Jylland, hvor hans onkel er godsejer. Med sig i bagagen har han sine moderne politiske holdninger og sine fordomme omkring den konservative godsejer, som han på trods af deres slægtskab ikke har set i årevis. Onkel Huitfeldt er konservativ minister og alt det, Niels Glambæk som moderne demokrat er imod. Niels Glambæk må mande sig gevaldigt op, hvis han skal stå mål med den gamle godsejer.Bogen udkom første gang i 1902.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' "Tanker til sig selv".

Karl Hellvig er en mand, der har svært ved at finde sig til rette i sit liv og acceptere det, som det er blevet. Han keder sig i sit ægteskab og længes tilbage til ungdomstiden, da han og vennerne slog sig løs i hovedstaden. Så da vennen Frederik Arendt dukker op og giver ham muligheden for at rejse med, beslutter han at tage imod tilbuddet. Men er det liv, han længes efter, virkelig så meget bedre end det, han allerede har?Thomas Peter Krags ”Ægtemænd og lygtemænd” fra 1904 er et skuespil i fire akter, der følger traditionen fra Det Moderne Gennembrud, hvor realismen og menneskets rationelle måde at anskue verden på står i centrum.Thomas Peter Krag (1868-1913) var en norsk digter og forfatter, der tilbragte mange år i København. Overalt i Thomas P. Krags omfattende forfatterskab finder man en melankoli og drømmende mystik, der er karakteristisk for ham. I 1890’erne var Thomas P. Krag en af Norges bedst sælgende forfattere.

”En forårsnat sad nattergalen på en ung vinranke og sov med kroen struttende som en kugle og hovedet bøjet, så det så ud, som om halsen havde fået en lille yndefuld skævhed. Mens den sov, groede vinrankens kløer, disse skøre, seje slyngtråde, som med deres friske, skarpe duft af syre irriterer og forfrisker – vinens slyngtråde, siger jeg, groede så frodigt frem den nat, at da nattergalen vågnede, var den fanget, dens fødder var indfiltret i kløftede bånd, og dens vinger hang afmægtige ned.”I Colettes fabel om nattergalen og vinranken begynder nattergalen at synge om natten for at holde sig vågen af frygt for at blive fanget af vinens slyngtråde. Ligesom så mange andre af Colettes fortællinger kredser historien om menneskets trang til frihed og den høje pris, man må betale for den.Udover titelfortællingen indeholder samlingen 19 fabler. Bogen udkom første gang i 1908 og kom i 1999 på den franske avis Le Mondes liste over de 100 bedste bøger i det 20. århundrede. Denne danske oversættelse udkom første gang i 1945.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Departementschefen Hermann Funk er stolt af sin søn Martin. Kun 24 år gammel og allerede kandidat i dansk med den fineste eksamen. Martin har fået arbejde som lærer på en latinskole langt ude i provinsen. Da han fortæller sin far, at jobbet ikke forhindrer ham i at følge sin ægte drøm, er faren straks skeptisk.Martin vil skrive en doktordisputats og det på trods af at han vil være milevidt fra biblioteker og universitet. Det emne, Martin vil forske i, er imidlertid noget helt andet end hans far har forventet. Folklore, livssyn og Ragnaroksmyten, som den fortælles blandt folk langt fra København, er Martins store interesse. Hvad man kan bruge det til i dagens Danmark, går over Hermann Funks forstand.”Funkerne” udkom første gang i 1914.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

I den tyske by Rothenburg tumler en dansk turist rundt i den ulidelige sommervarme. Heden gør ham svimmel og desorienteret i en sådan grad, at han pludselig befinder sig flere hundrede år tilbage i tiden på et af de mest skæbnesvangre tidspunkter i byens historie. Overalt på byens gader flyder der med blod og lig, for Trediveårskrigen har netop gledet forbi den stakkels middelalderby, der aldrig vil blive den samme igen.”Sommerferiehistorier” emmer ikke af dansk idyl, som navnet kunne antyde. Det er en række spændende og uforudsigelige noveller, der tager os med rundt i Europa og viser os kontinentets skønhed og skyggesider. Bogen udkom første gang i 1912.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

”Pt. er en 38-årig g. skomager, der den 20. maj 1905 henvistes til afdelingen fra dr. med. J.C. Krarup. Ingen psyko- eller neuropatisk disposition. Rask som barn og til nuværende sygdom begyndte. Benægter genitalaffektioner.”Psykiater og neurolog August Wimmer oplevede i sit arbejde på Frederiksberg Poliklinik et så interessant tilfælde af unilateral syringomyeli, at han besluttede sig for at skrive en artikel om det til offentliggørelse for andre læger. Artiklen giver et interessant indblik i lægernes måde at beskrive både patient, sygdom og behandling på. Den udkom første gang i 1906.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Både den industrielle udnyttelse og opdyrkningen af mosejord er jo en fra gammel tid velkendt sag. Men først i løbet af forrige århundredes sidste halvdel er alle spørgsmål vedrørende den alsidige benyttelse af de vidtstrakte mosejorder i Nord- og Mellemeuropa blevet brændende.”I starten af det tyvende århundrede var større og større dele af den danske natur blevet opdyrket som landbrugsjord. Professor i botanik A. Mentz var en af de store stemmer, der talte for, at man skulle bevare naturområder som vild natur, og at nogle naturområder skulle fredes. I sin lille bog fra 1904 beskriver han de endnu udyrkede moser i Danmark, og hvorfor det er så vigtigt, at de får lov at bestå i deres naturlige form.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.