Danmark: Guldalderen ( fra ca. 1800 til ca. 1850)

I slutningen af det nittende århundrede strøg det moderne gennembrud ind over det danske kulturelle, litterære og politiske landskab. Litteraturen blev mere end nogensinde før brugt til at udtrykke moralske og politiske holdninger, og grænserne mellem højre og venstre i dansk politik var skarpt trukket op.I ”Spredte studier” fra 1884 beskriver litteraturkritiker og kulturhistoriker H.S. Vodskov nogle af de vigtigste og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk litteratur i 1800-tallet. Bogen fortæller blandt andet om Herman Bangs ”Realisme og realister”, en krise i Søren Kierkegaards liv, fritænkere og grundtvigske præster. H.S. Vodskov skitserer endvidere Vilhelm Topsøes forfatterpersonlighed, Georg Brandes kritik af den romantiske skole i Frankrig og A. Kiellands forhold til det litterære venstre.Hans Sofus Vodskov (1846-1910) var en dansk æstetiker, litteraturkritikker, religionshistoriker, oversætter og forfatter. Hans debuterede som forfatter i 1884 med bogen ”Spredte studier”, der indeholder en lang række af hans mest anerkendte kritikker af forfattere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Senere vendte han blikket mod religion, antropologi og filologi, hvilket udmundede i hans hovedværk ”Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” i 1897.

Den kunstneriske kreds omkring Bakkehuset kaldte de finurlige, humoristiske og ofte indforståede breve og beskeder, de skrev til hinanden, for ”Hundeposten”. Navnet tog de til dels fra Jean Pauls roman af samme navn, der var en af tidens mest berømte bøger, men navnet havde også en langt mere jordnær betydning. Bakkehusets beboere, Knud Lyne Rahbek og hans kone Kamma, sendte nemlig beskeder til hinanden inden for Bakkehusets mure gennem deres hund, Mignon, som senere blev udødeliggjort af Adam Oehlenschläger.”Hundeposten” fra 1999 består af et væld af disse usædvanlige beskeder og viser os guldalderens store personligheder fra en mere løssluppen side, end vi normalt kender dem. Hist og her forklarer bogens forfatter, Peter Braams-Valore, hvilke begivenheder, personer eller værker der henvises til, så teksterne også er tilgængelige for udenforstående.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

”Konen så igen på kortene.Så sagde hun.’Det vil gå ham godt.Først skal han meget ondt igennem.Men så bliver han berømt.Det vil gå ham meget bedre, end han fortjener.Og engang vil man gå med fakler for ham i Odense.’”Da H.C. Andersen er 13 år, kommer en gammel spåkone forbi hans families hus og banker på. Selvom familien er fattig, byder de hende indenfor og tilbyder hende et måltid mad for at spå den unge Hans Christians fremtid. Spåkonen ser gode ting i vente for ham, men hvor meget af det går egentlig i opfyldelse?”Spådommen” er tredje bog i Jørgen Hartung Nielsens fortællinger om H.C. Andersen. Bogen udkom første gang i 2003 og er skrevet i letlæseligt sprog til børn fra 10 år.Jørgen Hartung Nielsen (1944-2018) var uddannet folkeskolelærer og skrev en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1980 sammen med sin bror John under pseudonymet John-Jørgen Hartung Nielsen med ungdomsromanen ”Den onde cirkel”. I 1999 startede Jørgen Hartung Nielsen forlaget Cadeau, som udgav et væld af spændende bøger, primært til børn og unge.

Sophie Ørsted (1782-1818) blev tilbedt af guldalderens største forfattere og kunstnere, lige fra hendes berømte bror Adam Oehlenschläger til hendes ægtemand A.S. Ørsted. Digteren Jens Baggesen blev forelsket i hende, og hun fik enorm indflydelse på hans poesi. Men medaljen havde også en bagside. Lige så meget som mændene tilbad hende, bagtalte og foragtede kvinderne hende for hendes frigjorthed. Bag det smukke og karismatiske ydre gemte der sig en melankoli og ulykkelighed, som hun ikke altid formåede at skjule.I "Sophie Ørsted og digterne" fra 1991 tegner Peter Braams-Valore et smukt og fintmasket portræt af en af guldalderens vigtigste, men ofte oversete, skikkelser. Han beskriver de mange måder, Sophie Ørsted med sin personlighed, sin intelligens og kunstneriske forståelse inspirerede nogle af de største danske kunstnere og digtere i guldalderen.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

Salonværtinderne Frederikke Brun og Kamma Rahbek var to af guldalderens mest markante kvinder, og begge havde de stor indflydelse på dansk åndsliv i denne kulturelt så frodige periode.”Guldaldertidens kvinder” fra 1989 giver gennem de to kvinders brevveksling et spændende indblik i deres liv, venskab og personligheder, men vi kommer også tættere ind på livet af de berømte kunstnere og forfattere, der frekventerede Bakkehuset og godset Sophienholm, og som spillede en rolle i de to værtinders liv.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

"Den lille gamle Kirkegaard,hvor Muren med sin Vedbend staar –Her kom han ofte ene indog var i Løndom, øm i Sind,Og skred langs klippet Buksbomstide kendte Graves Skrift forbi.Et straalende, et dugget Blikhan gav til dem der forud gik."Adam Oehlenschläger var en af Danmarks største digtere og en af de helt store kulturpersonligheder i første halvdel af 1800-tallet. En senere stor digter Johannes V. Jensen skrev mange år efter Oehlenschlägers død et mindeskrift over ham, der i sin elegante og følsomme stil smukt beskriver den afdøde digters person og talent.Bogen udkom første gang i 1923.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

Den danske præst Paul Dons (1783-1843) spillede en stor rolle i så mange danske kulturpersonligheders liv, at hans egen person og liv bliver interessant og relevant om ikke andet så alene af denne grund.For både N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann var Paul Dons en nær ven, der fik stor indflydelse på deres litterære og sjælelige virksomhed. Venskabet med Christian Molbech i Dons’ ungdom var ikke desto mindre ganske unikt, selvom det ikke holdt langt op i voksenlivet. Gennem Dons’ brevudveksling med Molbech lærer vi dette følsomme og lidenskabelige menneske at kende. Vi mærker hans brændende kærlighed til litteraturen, men får også indblik i hans skyggeside med lange dystre perioder, hvor han trak sig ind i sig selv og blev næsten uigenkendelig for nogle af sine nærmeste.Bogen udkom første gang i 1890.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af."Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er en af de største skikkelser i dansk litteratur og et pragteksempel på romantikken i Danmark.Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om Adam Oehlenschlägers spændende liv, hans forhold til den romantiske skole i udlandet og i Danmark samt hans bekendtskab med andre af sin tids store kulturelle skikkelser som brødrene Ørsted og Heinrich Steffens, der introducerede den unge digter for romantikken. Bogen tegner et spændende og levende portræt af både digteren og mennesket Adam Oehlenschläger.Værket udkom første gang i 1888.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Frederik Dreier (1827-1853) nåede i sit kun 25 år lange liv at formulere socialistiske tanker om retfærdighed, ateisme, anarkisme og rettigheder til alle borgere, der var årtier foran resten af hans landsmænd.Svend Erik Stybes omfattende bog om Frederik Dreier fra 1959 er den første grundige beskrivelse af den usædvanlige mands teorier, verdenssyn og livsforløb. Bogen tegner endvidere et interessant billede af de demokratiske og sociale strømninger i 1840’ernes Danmark, der fik folk til at kræve nye rettigheder og et opgør med det gamle politiske system.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Ingen dansk konge har lige siden middelalderen besteget tronen under vanskeligere og mere truende forhold end Christian IX. Ved Frederiks VII’s død den 15. november 1863 brast det legitimitetens herskerbånd, som knyttede hertugdømmerne til den danske krone, og Tyskland nægtede at anerkende den nye konges traktatmæssige arveret.""Danmark i vor tid" fortæller om danmarkshistorien i anden halvdel af 1800-tallet. Professor Vilhelm Østergaard undersøger mange forskellige aspekter af landets samtidshistorie, så vi kan danne os et dækkende og bredt billede af vores land, som det så ud med samtidens øjne i slutningen af 1800-tallet.Første bind fortæller om de store strømninger i dansk kunst, videnskabens udvikling i Danmark samt handel og industri i Danmark. Bøgerne er alle forsynet med små biografier om nogle af tidens store skikkelser.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.