Dansk
-
Fra 79,00 kr. Journalist Karin Sommer finder sin døde kat ophængt på døren til sin lejlighed, og senere oplever hun natlige besøg af en ukendt person, som skræmmer hende fra vid og sans. Politiets teknikere kan med stor sikkerhed udelukke, at der har været indbrud eller fremmede mennesker i hendes lejlighed, og lægerne mener at journalisten, der tidligere har haft psykiske problemer, lider under paranoide vrangforestillinger. Fra sin psykiatriske sygeseng får Karin Sommer kontakt til en ung kvindelig advokat, som tror på hende og dykker ned i det lokalsamfund der har affødt hendes oplevelse af konspiration."Paranoia" er første bind i serien om journalisten Karin Sommer."... En meget velfortalt og spændende historie." - Litteratursiden "’Paranoia" er en fremragende spændingsroman. Bravo og kom gerne igen!" - Politiken
-
Fra 99,00 kr. John C. Petersen, gymnasielektor i spansk og historie fra Ringkøbing, er taget til Key West for at gå i helten Hemingways fodspor. Her møder han tilfældigt en ældre eksilcubaner, der beder ham overbringe et brev til hans datter på Cuba, som af politiske grunde har afbrudt kontakten med faderen. Den tilsyneladende harmløse kurermission til Cuba udvikler sig imidlertid til et højspændt drama, der involverer agenter og dobbeltagenter, CIA og den cubanske efterretningstjeneste, revolutionære og kontrarevolutionære, en digter og en diktator – samt erotik og salsa.Romanen kulminerer i et blodigt eventyr, der fører vores antihelt dybt ind i den cubanske jungle på jagten efter en hemmelig og højst usædvanlig skat ...
-
Fra 79,00 kr. Karin står foran snarlig pensionering og har derfor fået en retrætepost på Sjællandsposten. Hun glæder sig til at nyde sit otium sammen med kæresten Jørgen på deres elskede Skejø. Men inden da skal hun på en ’ludertur’ til Litauen, inviteret af det magtfulde firma Hands and Brains International, der gerne vil prale af de hormonstruttende svinefarme i de tidligere østlande, som de hjælper med at finansiere og etablere. På turen møder Karin en gammel bedstemor, der beder hende om at aflevere nogle pølser og uldsokker til barnebarnet, der arbejder i Danmark. Det bliver sværere end som så. For fyren, Zigis, er forsvundet, og det viser sig, at han har arbejdet illegalt på godset Kirstinelund, som ejes af den danske integrationsminister. Da ministeren skydes ned under sin morgenløbetur – tilsyneladende et politisk betonet mord – står Karin i et moralsk dilemma, eftersom hun har sagt ja til at skrive et festskrift for Hands and Brains, hvis fortid forekommer mere og mere suspekt og tilsyneladende har forbindelser til underverdenen og til Zigis’ forsvinden. Jagten på Zigis fører Karin ind i det københavnske prostitutionsmiljø, og da en trafficket litauisk luder myrdes, og flere og flere spor peger mod indflydelsesrige politiske og erhvervsmæssige kredse, får Karin nok at tænke på, mens efterlønnen fortoner sig i det fjerne …
-
Fra 79,00 kr. Midt under begravelsen af den 86-årige Gustav Kwium opstår der uro i kirken. En senil-dement, gammel kvinde vakler frem mod kisten og slår sin krykkestok så hårdt mod låget, at blomsterne flyver til alle sider. "Nej" afbryder hun præsten. "Han er ikke blevet kaldt hjem til Gud. Han er blevet stemt hjem af Ø-rådet. Ligesom i Robinson i fjernsynet."Journalist Karin Sommer opholder sig på den lille ø, Skejø, i yderkanten af Sjællandspostens dækningsområde. Hun skal skrive nogle artikler om livet på øen og hører snart rygterne om en serie mistænkelige dødsfald på ældrecentret. Først er hun afvisende. For hvem skulle dog slå døende mennesker ihjel? Men snakken lader sig ikke mane i jorden, og Karins research bringer hende blandt andet i kontakt med nogle unge satanister, en læge, som er svag over for kvinder, en kvindelig præst, som skjuler sin fortid, en grisk arving, en bedemand, som har observeret spor efter en vampyr, og en lokal politiker, som frygter ældrebomben og går ind for aktiv dødshjælp.Så finder man endnu et lig på ældrecentret, og denne gang er ingen i tvivl om, at det drejer sig om mord. Jagten på Robinson-morderen går ind.Robinson-mordene er det andet, selvstændige bind i serien om den 56-årige journalist Karin Sommer.
-
Fra 79,00 kr. Beretningen om forfatterens møde med et ekstrauniverselt menneske, seeren C de M. Et sjældent forsøg på at skildre det, som ikke kan skildres, og som derfor kun få har forsøgt at beskrive: Den mystiske oplevelse. En førstehåndsberetning om en moderne mysterieindvielse.Revideret udgave af Seeren fra Andalusien, som er første selvstændige bind i Lars Muhls Gralstrilogi, der også indeholder Maria Magdalena og Gral."En af de mest usædvanlige bøger jeg har læst i mine 35 år som forlægger" - Michael Mann, Watkins Publishing"Jeg anbefaler denne forunderlige bog til alle, der søger en vej til oplysning" - Al Jardine, The Beach Boys"Sådan blinker Gud med øjet" - John Cleese, komiker"En ekstraordinær bog, skrevet af et ekstraordinært menneske" - Henry Lincoln, forfatter til "Helligt Blod, Hellig Gral""En af de vigtigste bøger du nogensinde vil komme til at læse" - Lyndall Demere, PhD Msc.D. International Association of Metaphysicians"En af vor tids oplevelses-religiøse klassikere" - Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad"Velsigner læseren med et lys, der varer ved" - Gail Swanson, forfatter til "Mary Magdalene Speaks"
-
Fra 79,00 kr. Den dag Dicte Svendsen – journalist, nybagt ejer af en gammel rockerborg og mor til sekstenårige Rose – fylder fyrre, mødes hun med veninderne Ida Marie og Anne ved de udendørs caféborde langs Aarhus Å. Hensigten er at fejre både fødselsdag, skilsmisse og hus. Men åens mudrede vand gemmer på andet og mere end minder fra den fælles studentertid i Aarhus.Og selvfølgelig er det Dicte, der først hører lyden. Den krasse lyd af plastic, der skraber mod sten. Det er også hende, der får øje på den blå balje, som ligger og vugger i åkanten. Og det er hende, der svømmer ud og bugserer det lille, døde Mosesbarn ind på land, mens der i det samme går hul på noget i hende selv.Opklaringen af den hjerteskærende mordgåde bliver historien om tre veninder. Om almindelige liv, hvor alt fremstår pænt og normalt, men hvor sprækkerne før eller siden åbenbarer sig. Dem man kan ikke kan forsikre sig imod.
-
Fra 99,00 kr. Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".
-
Fra 79,00 kr. I begyndelsen af 80'erne var de uadskillelige. Isabel, Pernille, Solveig og Mette. Fire unge kvinder med drømmene i behold og fulde af forventning til fremtiden. Vidt forskellige, men med troen på at venskabet ville vare evigt. Siden gled de fra hinanden.År senere fører Solveigs pludselige død Isabel, Pernille og Mette sammen igen. Lyse, glade, begavede Solveig har taget sit eget liv. Hvorfor? Skyldfølelsen nager og tvinger de tre resterende medlemmer af "De frie kvinders klub" til at prøve at finde en mening, en forklaring."Det er forfatterens første roman og jeg vil ikke tøve med at anbefale den til bl.a. læsere af Hanne Vibeke Holst." - Litteratursiden
-
Fra 79,00 kr. Mona vil være helt perfekt. Som en Barbiedukke. Som hende Lulu på gratis-postkortene på caféerne. Som pigerne i tv-reklamer. Mona sparer sammen så plastikkirurger, tandlæger og andre eksperter kan gøre deres. Dernæst vil hun finde den perfekte kærste og få det perfekte liv. Og hin skyer intet middel, heller ikke da hun i sidste øjeblik møder en forhindring, som kun vil gå væk, hvis man rydder den af vejen. Mette Thomsen debuterede i 1994 med romanen AF EN SUPERHELTS BEKENDELSER (fås i denne serie) og har senest udgivet HAJFYLDTE FARVANDE."Bogen kunne lige så godt være skrevet i dag, den er stadig højaktuel. Jagten på "det perfekte" er ikke blevet mindre - tværtimod!" - Litteratursiden