EU (Den Europæiske Union)

”Et kernepunkt i fyrre års debat om Danmarks forhold til EF/EU har været det nordiske. EF-tilhængere har med eller mod bedre viden bagatelliseret dets betydning, EF-modstanderne til gengæld gjort det nordiske til det centrale i deres argumentation – bl.a. til stor forundring for folk i Foreningen Norden.”I slutningen af det tyvende århundrede rasede diskussionen for og imod EU i høj grad. Foreningen Norden, der siden sin stiftelse i 1919 havde fået mindre og mindre betydning og magt, valgte at gå ind i diskussionen for at belyse den fra et nordisk, ikke blot et dansk synspunkt.”Korsbånd og stjerner” er skrevet af Søren Sørensen og udgivet af Foreningen Norden, som han var en aktiv stemme inden for. Den kaster et spændende og nuanceret lys over den langvarige debat for og imod EU. Bogen udkom første gang i 1998.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

"Hvad er en europæisk union? Spørgsmålet kan besvares meget klart. Det er en forbundsstat af samme art som Vesttyskland og USA. Det er en stat, hvor et land som Danmark ikke vil have meget mere at sige end Kansas eller Minnesota i USA. En sådan europæisk storstat har altid været EF’s mål. Det er et ønske, som er næret af de europæiske landes svækkelse efter 2. verdenskrig."I 1980’erne var der en stor modvilje i den danske befolkning mod EF, som senere er blevet til EU. Sven Skovmand var en af de store modstandere imod EF, og i essayet "Europas forenede stater" fra 1985 fremfører han en række argumenter imod Danmarks medlemskab af EF.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"I debatten om EU’s demokratiske underskud mangler et spørgsmålstegn ved det europæiske samarbejdes forudsætning og tradition for demokrati, da fællesskabets grundlov ikke blev til ved en demokratisk beslutning og derfor heller ikke er hverken juridisk eller politisk forpligtet i denne henseende.Ordet demokrati forekommer lige så lidt i businessmanifestet Romtraktaten som i den danske grundlov. Formentlig er demokrati ikke fastslået som overordnet princip i nogen europæisk forfatning. Derfor må EU-problemet anskues i sammenhæng med medlemslandenes eget demokratiske underskud."I sit essay fra 2004 stiller Martin Elmer skarpt på en lang række demokratiske problemer i Danmark og EU. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget ytringsfrihed vi reelt har, hvordan demokratiet fungerer i dansk og og europæisk sammenhæng og de menneskerettighedskrænkelser, der er nemme at overse, men som ikke desto mindre finder sted.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

EF, der i dag hedder EU, har helt fra starten været et omdiskuteret emne i Danmark, som der har været mange forskellige holdninger til. Henning Asp-Poulsens bog fra 1992 er hverken for eller imod, men giver et objektivt billede af, hvad EF går ud på. Bogen henvender sig til børn i 6. klasse og opefter.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

I Martin Elmers roman "Politikeren" kommer vi med helt ind i Folketinget i det skelsættende år 1972, hvor EF-afstemningen deler vandene og skaber så stor splid blandt vælgere og politikere. Vi følger den garvede politiker Stiwald, som forgæves forsøger at få sin mening igennem som politiker og klare presset fra en familie, der også selv er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal vælge at blive en del af EF eller ej.I romanen optræder autentiske politikere side om side med fiktive i forfatterens spændende skildring af denne skelsættende periode i dansk politisk historie.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, som skrev sine bøger under navnene Martin Elmer og Robert C. Berg. Hans bibliografi tæller bøger inden for en række genrer, herunder både skøn- og faglitteratur. Elmer var politisk engageret og homoseksuel, hvorom han forfattede tekster i flere tidsskrifter og bøger, som Danmarks første. Elmer har vundet flere danske litteraturkonkurrencer for sine kronikker, noveller og romaner, herunder Gyldendals Internationale Børne- og Ungdomsroman-konkurrence i 1987.

Europol er navnet på den Europæiske Unions politienhed, der ligger i Haag. Trine Thygesen Vendius kaster lys over oprettelsen af Europol i 1998 og det behov, det opstod på baggrund af, samt over enhedens centrale ansvarsområder og vigtigheden af samarbejdet med Europol for de enkelte landes politistyrker.Trine Thygesen Vendius er ph.d. i jura fra Københavns Universitet og underviser på Niels Steensens Gymnasium.

I kølvandet på afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 besluttede historieprofessor Uffe Østergaard at se nærmere på de identitetspolitiske problemstillinger, der bliver diskuteret, hver gang der skal stemmes om, hvorvidt man skal have mere eller mindre europæisk samarbejde. Bogen ser tilbage på europæisk historie og beskriver, hvordan den europæiske identitet og selvforståelse har udviklet sig i løbet af det tyvende århundrede. Anden verdenskrig, den kolde krig, borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, jerntæppets fald og de komplicerede forhold til store europæiske samarbejdspartnere som Rusland, Tyrkiet og Kina bliver set i forhold til den patriotisme og nationalisme, der tit har spændt ben for mere europæisk samarbejde.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Fjerde og sidste bind af "Den danske historie" fortæller om tiden mellem afslutningen af Første Verdenskrig og 2004. Bogen beskriver de trange kår i mellemkrigstiden, folkeafstemningen i 1920, der gav os Sønderjylland tilbage, den tyske besættelse under Anden Verdenskrig og striden om EU, der kom til at præge landet i sidste halvdel af det tyvende århundrede.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Den udbredte EU-skepsis i Danmark behandles i medierne ofte blot som et uartikuleret brøl fra folkedybet. Med denne lille bog vil jeg fortælle, hvad der egentlig ligger til grund for modstanden mod EU-projektet. Hvad er meningen med mit nej til Unionen?"I "Hvad er meningen!? Et kontant svar om EU" giver en af Danmarks mest prominente EU-modstandere en redegørelse for, hvad det er, hun er imod ved Unionen. Med saglige og klare argumenter tager hun til genmæle over for de mange EU-positive politikere og meningsdannere, der lægger ord i munden på EU-skeptikere i stedet for at lytte til, hvad der egentlig bliver sagt. Bogen udkom første gang i 1998 og giver et spændende indblik i debatten om EU, som den så ud i slutningen af 1990’erne.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Vandene går højt i tiden op til den danske ØMU-folkeafstemning i september 2000. Den danske spekulant Jan Ole Voss og den britiske EU-modstand sir James Brown-Humes beslutter sig for at udnytte chancen til at sætte en dristig plan i værk. Hvis de kan vælte den danske krone, vil de begge tjene styrtende på det, og intet tidspunkt kunne være bedre end op til den vigtige afstemning.De to griske opportunister kaster Danmark ud i et politisk og økonomisk kaos, landet aldrig før har oplevet, og læseren sidder tilbage med én tanke i hovedet: Kan to skruppelløse mennesker virkelig vælte den danske krone?Niels Lunde (f. 1962) er en dansk journalist, erhvervskommentator og tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende og Dagbladet Børsen. Han er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række både skønlitterære og faglitterære bøger.

"Det var gået op for ham, at der mellem det føderale establishment i Europolis og føderationens borgere havde åbnet sig en gabende kløft, som Eurokratiet havde valgt at ignorere. Men hvad skulle han, lille Jakob fra Randers, gøre ved det? Han udførte jo blot det arbejde, der blev ham pålagt; og som skulle gøres, fordi hans landsmænd havde stemt Danmark ind i Unionen."Jakob Brønnum arbejder som oversætter i byen Europolis, der tidligere hed Bruxelles. Året er 2022, og EU er blevet en altdominerende fællesstat, der vokser sig stærkere på bekostning af de skræntende nationalstater, som man gør, hvad man kan for at afvikle. Jakob tvivler mere og mere på, om EU virkelig er vejen frem, men tvivl og kritik er ikke noget, der er plads til i Unionen. Da Jakob møder sin ungdomskærlighed igen, bliver han nødt til at tage hele sit liv op til revision.Benny Adriansen er født i 1939 i Andst ved Vejen. Han er cand.mag. i historie og fransk og underviste fra 1975 til 1979 som adjunkt ved Randers Amtsgymnasium. Han har sidenhen blandt andet været oversætter ved Europaparlamentet i Bruxelles.I 1986 udkom Benny Adriansens debutroman "Hykleren", som blev modtaget med begejstring af anmelderne. Den er siden udsendt i såvel paperback- som bogklubudgaver.

Erik Ravnholt er dansk, men bor i Bruxelles, hvor han arbejder i EF-kommissionen. Om natten er han begyndt at drømme om en ven, han havde i sin ungdom. Drømmene er så foruroligende, påtrængende og detaljerede, at Erik ikke kan glemme dem. De spøger i ham både nat og dag. Derfor sætter han sig for at undersøge, hvad der ligger bag. Det viser sig hurtigt, at Eriks drømme har rod i virkeligheden på en uhyggelig måde. Ungdomsvennen blev for nyligt fundet druknet i en sø på Hillerød-egnen, og meget tyder på, der er tale om selvmord. Da Erik rejser til Danmark i et EF-anliggende, begynder han at samle brikkerne i den mærkelige sag, og der tegner sig efterhånden et chokkerende billede af vennens sidste levetid."Forfatteren bruger spændingsromanens teknik meget dygtigt ... Unægtelig flot drejet. Forhåbentlig er EF-arbejdet så kedeligt, at Adriansen skriver videre uden for kontortiden..." – InformationBenny Adriansen er født i 1939 i Andst ved Vejen. Han er cand.mag. i historie og fransk og underviste fra 1975 til 1979 som adjunkt ved Randers Amtsgymnasium. Han har sidenhen blandt andet været oversætter ved Europaparlamentet i Bruxelles.I 1986 udkom Benny Adriansens debutroman "Hykleren", som blev modtaget med begejstring af anmelderne. Den er siden udsendt i såvel paperback- som bogklubudgaver.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?Det er denne bogs emner."Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante.Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

Hvis EU er svaret – hvad er så spørgsmålet?Dette spørgsmål bliver besvaret i aktuelle, udfordrende og overraskende artikler fra engagerede mennesker med bud på hvordan de europæiske udfordringer kan takles, hvordan EU's fremtid skal udformes, og hvordan vi kan vi kan få løsninger på konkrete problemer.Nyt Europa er en non-profit organisation, som arbejder for et progressivt EU. Organisationen har udgivet bogen "Hvis EU er svaret, hvad er så spørgsmålet?", som ved hjælp af en lang række eksperters udtalelser om EU's fremtid sætter fokus på de problemer, EU står over for i dag.

I denne yderst provokerende bog slår Johannes Sløk til lyd for, at vejen frem for Europa er at oprette et føderativt statssamfund i lighed med USA, altså med en forbundsregering, et parlament med to kamre og en række forbundslande med udstrakt selvstyre. Disse forbundslande skal ikke nødvendigvis være identiske med de nuværende nationalstater. Johannes Sløks argumentation er kulturel. Derfor er bogens hovedindhold en redegørelse for, hvorledes Europas kulturelle egenart, dets ‘sjæl‘, har udviklet sig, og hvilke ingredienser den består af. Vigtigt er det grundlag, der blev lagt i antikken, men endnu vigtigere er den mangeartede videreudvikling, der er sket gennem de sidste ca. 600 år. Den fører op til situationen i dag og de problemer, vi nå står over for.