Sovjetunionen

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

"Siden det i det sene efterår 1917 lykkedes bolsjevikkerne at sætte sig i besiddelse af regeringsmagten i Rusland, har det verdenssamfund, hvoraf Danmark er en del, befundet sig i en latent borgerkrig, der undertiden – ikke mindst i det nye, revolutionære, russiske regimes første år – er slået ud i åben konflikt. Årsagen hertil var de revolutionære omvæltninger, bolsjevikkerne søgte gennemført ikke alene i selve Rusland, men også i andre stater samt i forholdet til disse andre stater."Bent Jensens bog fra 1979 var en af de første, der undersøgte det officielle Danmarks forhold til den nyfødte Sovjetunion, der var kommet til verden under så blodige omstændigheder, at Danmark næsten ikke vidste, hvordan det skulle forholde sig til den nye stat. Det russiske spørgsmål fyldte enormt meget i den seriøse danske presse samt på Christiansborg, hvor både principielle og praktiske spørgsmål måtte vendes igen og igen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Danmark er delt i to. Alt, hvad der ligger øst for Storebælt, er fanget på den Sovjetiske del af jerntæppet. Christian lever en trist tilværelse på Bornholm. Han er netop hjemvendt efter 5 år i Gulag for sin rolle i Bopa-bevægelsen. På Bornholm forsøger han at få livet og ægteskabet med Elvira op at køre, selvom det virker håbløst at få noget til at blomstre under det sovjetiske åg.En kraftig eksplosion på et hemmeligt bio-våbenlaboratorium i Københavns sydhavnskvarter vækker en sprække af håb i Christian. I romanen "Eksplosion i maj" giver den tidligere modstandsmand Gunnar Dyrberg sit bud på, hvordan Danmark ville se ud nu, hvis enkelte begivenheder under 2. Verdenskrig var forløbet anderledes. Gunnar Dyrberg (1921-2012) var en dansk modstands- og erhvervsmand, der spillede en ledende rolle i kampen mod den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.Efter krigen blev Gunnar Dyrberg en ledende figur i toppen af dansk embeds- og erhvervsliv.Gunnar Dyrberg har udgivet flere bøger om sit liv før, under og efter 2. Verdenskrig. Bøger, der ikke blot tegner et portræt af en bemærkelsesværdig person, men også fortæller en langt større historie om Danmarks udvikling henover det 20. århundrede.

När axelmakterna kapitulerar 1945 är sex års fasor äntligen över. Freden är dock inte gammal när hotet om krig åter tornar upp sig. Sovjetunionen och USA ställer sig i spetsen för var sitt block av allierade länder i det kalla krigets konflikt mellan kapitalism och kommunism – en konflikt som lätt kan blossa upp till en världsbrand om supermakterna väljer att avfyra sina nyutvecklade atombomber.Under ett uppror 1956 försöker Ungerns befolkning förgäves slita upp ett hål i den "järnridå" som håller invånarna inspärrade i ett Östeuropa dominerat av Sovjet. Andra blodiga strider utbryter på 1950-talet – inte minst Koreakriget, där miljoner människor dör. Del 24 i serien "En värld i krig" ser närmare på kalla krigets första år."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Otar Chiladzes roman "Jernteatret" foregår i byen Batum i Georgien. En by der frem til 1. verdenskrig var under russisk besættelse. Livet under fremmed herredømme og kampen for frihed skildres i romanen gennem to ægtepar, der forholder sig meget forskelligt til den russiske overmyndighed. Dilemmaerne bliver tydelige, da de to familiers børn - Gela og Nato - forelsker sig i hinanden. Med deres kærlighedshistorie som bagtæppe udfoldes et storladent drama om selvstændighedsbevægelser, politisk uro og de menneskelige konsekvenser. Otar Chiladze udgav romanen i 1981, hvor Georgien igen var under russisk besættelse. Bogen kan ikke skjule sit politiske sigte, og er aktuel ethvert sted på kloden, hvor befolkninger undertrykkes og hvor der slås hårdt ned på selvstændighedsbevægelser. Otar Chiladze (1933-2009) var en georgiansk forfatter og journalist. Han spillede en afgørende rolle inden for georgisk litteratur efter Stalins død i 1953 og med romaner som "A Man Was Going Down the Road", "Everyone That Findeth Me" og "Avelum" har han vundet stor anerkendelse både i og uden for Georgiens grænser. Chiladze modtog i 1983 den georgiske statspris for sit forfatterskab og var i 1998 nomineret til Nobelprisen i litteratur.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

"Göring lovede en ny tysk offensiv, "når foråret kommer", og kaldte russernes stormløb mod Stalingrads ruiner for "Sovjetunionens sidste og yderste kraftanstrengelse"."Han begraver os!" sagde de tyske soldater i Stalingrad kældre.Og det var aldeles præcist, hvad han gjorde. Talen gik over i Tysklands historie som "Thermopylætalen". Den varslede ilde for flere tyskere end dem i Stalingrad. Göring sluttede med at udtale sin "hellige overbevisning" om, at Hitler "i de næste år" ville føre det tyske folk til "tyskernes største sejr"."Børge Outze fortæller om den lunkne fejring af tiåret for nazisternes magtovertagelse i 1933, hvor Hitler havde for travlt med krisen i Stalingrad til selv at tale til nationen. I stedet måtte Göring i sin tale fortælle, at den tyske rigsdags valgperiode blev forlænget til 1947. Føreren regnede åbenbart ikke med normale tilstande før da.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981.""Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I 1920 blev Danmark kastet ud i en politisk krise, da Kong Christian X afskedigede den radikal-socialdemokratiske regering Zahle. Krisen er gået over i historien som Påskekrisen og er blevet fortolket på alverdens forskellige måder af historikere gennem tiden.Bent Jensen undersøger, om der var en skjult forbindelse mellem Påskekrisen og forhandlingerne med den nyfødte Sovjetunion, som mange store danske virksomheder og den danske regering lå i vigtige forhandlinger med.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 nærede både den danske regering, forretningsmænd og virksomheder enorme forventninger til samarbejde og samhandel med den nye union. Disse forventninger viste sig at være skruet urealistisk højt op, men hvorfor og på hvilket grundlag gik man ud fra, at handel og industri ville nyde så godt af det nye politiske landskab i Rusland?Bent Jensen undersøger emnet, der har dannet så mange myter op gennem tiden, og præsenterer os både for de kendte sovjetiske skikkelser Lenin, Trotskij og Litvinov og deres danske modstykker, Harald Plum, Emil Glückstadt og H.N. Andersen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Slaget om Kiev i efteråret 1941 regnes som tidernes største omringningsslag. Det var et resultat af Hitlers og Stalins stædighed og diskuteres fortsat, trods overraskende lidt akademisk interesse sammenlignet med slagets betydning og omfang. Først og fremmest er slaget det vigtigste eksempel på, hvordan de svage tyske formationer kunne udnytte Stalins lammende effekt på sine underordnede i krigens begyndelse og opnå nogle af verdenshistoriens største militære sejre. Samtidig blev det tydeligt, at selv de tyske sejre kostede, ofte mere end Tyskland kunne betale i længden. Denne tekst forsøger derfor at placere slaget i en lidt større kontekst end sædvanligt.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Finland ligger langt mod nord og har grænser til både Norge, Sverige og Rusland. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1985 fortæller om Finlands folk, økonomi og historie. Grænsen til Rusland har både givet landet gode eksportmuligheder, men har samtidig længe været en sikkerhedspolitisk trussel, som før har resulteret i krig. Bogen henvender sig til børn og unge over 12 år.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

"De nye russere" er skrevet i 1986, året efter Mikhail Gorbatjov blev generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti. Med ham gik Sovjetunionen ind i en ny epoke, som skulle vise sig at blive dens sidste. Men allerede i 1986 var det tydeligt, at den nye generation af sovjetiske politikere var helt anderledes end deres forgængere.Erling Bjøl beskriver de nye russere, deres politik og det sovjetiske system. Bogen handler endvidere om, hvad generationsskiftet kan have af betydning for omverdenen heriblandt Danmark. Tilsammen giver den et spændende indblik i verdens tilstand og fremtidssyn i midten af 1980’erne.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Det europæiske kontinent består af mange stater, men rummer endnu flere folkeslag. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1980 fortæller om de nationale mindretal, der lever under fremmed styre, ofte mod deres vilje. I 1980 var Sovjetunionen et klokkeklart eksempel på en samling folkeslag, der levede sammen som én nation, skønt deres nationalfølelse kun gjaldt deres eget folk og ikke nationen eller unionen. Også andre steder i Europa lever der nationale mindretal, og det har ofte ført til blodige konflikter.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Kom med til Ukraine og Rusland i USSR’s velmagtsdage.En tid hvor seriemordere, homoseksuelle og andre "afvigere" alene var et kapitalistisk problem, der på ingen måde eksisterede i et kommunistisk land - en antagelse, der viste sig at være katastrofal...Andrej Tjikatilo var formet af hungersnød, krig og personlige nederlag. Han fandt først sit sande kald, da han flyttede til Rostov og blev en omrejsende funktionær af staten.Lyt med når vi gennemgår de 12 år, hvor Slagteren fik frit løb blandt børn og kvinder.På Stribe er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I deres podcastserie På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerig og uhyggelig lytning.

Karl Eskelund havde allerede skrevet 14 rejsebøger, da han i starten af 1960'erne endelig fik tilladelse til at rejse ind i det lukkede og mytiske Sovjetunionen. Så da han sammen med sin faste rejsemakker og hustru, Chi-Yun, endelig landede i Leningrad, skulle hver en sten vendes. Fra Leningrad gik turen videre til Moskva, Odessa og over Sortehavet, til Georgien og Centralasien. Der kom en fascinerende bog ud af turen, selvom det ikke var alt, den danske opdager måtte få lov at stikke sin reportersnude i.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Blot et par måneder efter nazisterne havde indledt deres angreb på Sovjetunionen, begyndte sandheden om den sovjetiske styrke og kampvilje at gå op for officererne på østfronten, og det blev hurtigt nødvendigt at lyve for den tyske befolkning såvel som for omverdenen om de mange tab af liv og materiel i Sovjetunionen.I London begyndte man hurtigt at gøre foranstaltninger for at hjælpe den nye store allierede, Sovjetunionen, hvis tropper ganske vist var nazisterne overlegne i antal, men hvad udstyr og evner angik ikke kunne stå mål med den tyske krigsmaskine. Englænderne satte blandt andet ind med faldskærmsfolk i Danmark udstyret med radiosendere rundt omkring i landet for at holde styr på situationen. Dette førte til, at tyskerne gav sig til at blande sig mere i danske forhold for at forhindre englændernes indsats.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Konekiväärien luodit viiltävät ilman halki ja värjäävät lumen punaiseksi. Sven Hassel ja muut 27. panssarirykmentin sotilaat ovat keskellä talvisotaa. Talven kylmyys on julmempaa kuin mikään, mitä saksalaisjoukot ovat aiemmin kokeneet. Talvisodan taistelut ovat raakoja, ja rykmentti on jatkuvasti alakynnessä Neuvostojoukkojen sotakoneistoa vastaan. Mutta vetäytyminen ei ole vaihtoehto, vaan sotilaiden odotetaan antavan henkensä Führerin ja Kolmannen valtakunnan puolesta. Rintamakarkuruus merkitsee sotatuomioistuinta, jossa rangaistuksena on kidutus tai teloitus...Sotaoikeus on 12. osa sotakirjasarjaa, joka kertoo Sven Hasselin elämästä Saksan armeijan rangaistusjoukoissa.Sven Hassel on Børge W.R. Pedersenin kirjailijanimi, jota hän käytti esiintyessään kirjailijana ja sotaveteraanina. Hasselin elämäntarina on ollut alusta alkaen mysteeri, ja hänen kuolemansa jälkeen on käynyt ilmi, että Hassel osallistui toiseen maailmansotaan saksalaisten joukoissa. Hänen sotaromaaninsa tunnetaan brutaalin realistisesta tavasta, jolla hän kuvaa natsien rikoksia ja sotilaiden kyynistä huumoria. Hassel on yksi maailman menestyneimpiä sotakirjailijoita, ja hänen kirjojaan on myyty yli 50 miljoonaa kappaletta.

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Ludmilla Ulitskajas roman om familien Kukótskij foregår i Sovjetunionen fra 1930‘erne og ca halvtreds år frem. Hovedpersonen Pavel Kukótskij bliver gynækolog og fødselslæge, selvom han betragtes som politisk ukorrekt med en "mistænkelig familiebaggrund". Hans klinik evakueres under 2. verdenskrig til en provinsby i Sibirien. Her møder han Jelena, de bliver gift og han adopterer hendes datter Tanja - romanens anden hovedperson. Hun går i faderens fodspor, men en række dyreforsøg får hende til at vende karrieren ryggen. I stedet bliver hun "dissident" og lever et jazz‘et liv som boheme. Hun får et barn.I årene efter 1960‘erne hvor en normalisering syntes indenfor række-vidde, bliver Sovjetunionen i stedet mere og mere nedslidt, men Pavel har fået et barnebarn og, viser det sig, et livsmålLudmilla Ulitskayas roman handler i sit udgangspunkt meget om menneskers fysiske natur, om kærlighed og seksualitet, men også om følsomhed, ja overfølsomhed. Den er et studie i psykologisk indlevelse og demonstrerer en realisme, der ubesværet leder over i en mytisk og meget russisk universalisme. Romanen rækker derfor langt ud over det tids- og stedbundne udgangspunkt. Genteknoligi og medicin, videnskabens etik, krop og kosmos og de evige spørgsmål om menneskets natur, som romanen tematiserer, understreger dette. Det er engageret verdenslitteratur.Ljudmila Ulitskaja (f. 1943) er russisk forfatter født i en jødisk familie under evakueringen. Hun blev uddannet biolog og fik i 1967 arbejde på akademiinstituttet i Moskva som genetiker, hvorfra hun blev fyret, fordi hun var privatudgiver af illegal litteratur. I to år var hun litterær rådgiver for et jødisk musikteater, og siden da har hun levet som forfatter og publicist. Hendes romaner har ofte stærkt fokus på social status i sovjetisk kultur, kvinder og kønsroller og tolerance for religion og etnicitet.

In dieser Studie wahlt Thilo Koch einen komplett neuen Ausgangspunkt fur die Betrachtung der DDR. Statt diese aus der deutschen Sicht zu sehen, beleuchtet er die Situation von verschiedenen Punkten der Welt aus. Bei diesen ist Moskau zweifellos der wichtigste Standort, von dem aus die DDR hier betrachtet wird. Dieses Werk macht die Bedeutung deutlich, welche die DDR fur die Sowjetunion hatte. Kochs Studie ist eine klare Analyse der Zusammenhange und ist in ihrer knappen Form sehr uberzeugend. Dazu sind noch verschieden historische Dokumente beigefugt, die dem Leser zu einem klaren Uberblick uber die derzeitige Situation verhelfen.-

Gedurende een opstand van de Tartaren maakt Michael Strogoff als koerier van de tsaar een spannende tocht mee, die van Moskou naar Irkoetsk in Oost-Siberie leidt. Michael, een dertigjarige militair, wordt door de tsaar gevraagd een boodschap naar diens broer te brengen. Rusland wordt in het oosten onder de voet gelopen door de Tartaren. Deze opstandelingen worden geholpen door een overgelopen ex-officier van het tsaristische leger, Ivan Ogareff. Om hem van dit verraad te behoeden, moet de grootvorst gewaarschuwd worden.-

Med udgangspunkt i det anspændte politiske klima i 1980‘erne diskuterer Arne Hardis stormagternes oprustning nord for Norden med forskellige nøglepersoner. Han taler med blandt andre finske politikere samt danske og finske forskere, der alle har sit at sige om Skandinaviens komplicerede stilling under den kolde krig og Finlands traktatvenskab med Sovjetunionen.Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

Wahrend der Revolution in Russland wurde der Wolkenkratzer des Millionars Grigorieff beschlagnahmt. Viele Menschen leben jetzt in den vollig heruntergekommenen Raumen. Manchen Zimmern merkt man den herrschaftlichen Charakter des Hauses noch an. Im einstigen Luxusboudoir wohnt mit drei armseligen Kumpanen der Geiger Grischa. Keiner wei, dass er der Sohn des ehemaligen Besitzers ist - auer seinen Zimmerkollegen. Ihnen hat er verraten, dass sein Vater vor seinem Selbstmord in einem Geheimversteck im Haus seine legendare Kunstsammlung untergebracht hat. Grischa ist aus dem Pariser Exil nach Moskau zuruckgekehrt. Als Armster der Armen getarnt, wartet er im Haus seines Vaters auf eine gunstige Gelegenheit. In allernachster Zeit wird der Sowjetkommissar Litzband sterben. Wenn ganz Moskau seinem Leichenzug folgt, will Grischa zusammen mit den anderen sein Erbe holen. Eines Tages wird er als Geigenspieler von einem dubiosen Russen fur ein Geschaftsessen zu einem Amerikaner, Mr. Roop, verpflichtet. Aber noch wahrend des Abends stirbt Litzband. Als Grischa zu Hause das Versteck offnet, stellen sich die Zimmergenossen als Spitzel heraus und er muss sofort fliehen. Mit Hilfe der Sekretarin des Amerikaners schafft er es, nach Paris zu kommen. Dort erfahrt er, dass ausgerechnet Mr. Roop das Prunkstuck der Sammlung, die Krone Alexander Newskis, in den Handen halt ...-

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?Det er denne bogs emner."Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante.Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

Voll sind die langen Zuge zwischen Kiew und Odessa. Unterwegs ist das Heer des Zaren - der Nachschub fur den Turkenkrieg auf dem Balkan und an der Donau. In einer Nacht im Herbst 1887 sind an einen der langen Transportzuge auch Wagen fur Zivilreisende angehangt. Unter den Passagieren herrscht Aufregung: Eine junge Frau wird im Abteil eines reichen Kaufmanns uberrascht, der offensichtlich ermordet wurde. Fur die Mitreisenden der ersten Klasse, General Schischko und Furst Duchowski, ist der Fall mit der Verhaftung geklart. Dass alle Papiere des Toten verschwunden sind, scheint nebensachlich. Doch in Odessa ermittelt der Deutsche Paul vom Winde im Auftrag der Krone weiter. Schon lange ist er auf der Spur der dubiosen Kriegslieferantenfirma des Toten Ruben und seiner Kompagnons Wainstein und Chammeles. Gerade ist wieder eine Lieferung Schlachtvieh fur die Truppen des Zaren verschwunden. Als Paul sich auch noch auf die Suche nach dem ominosen roten Buch von Ruben macht, das unter den verschwundenen Papieren war, bricht in Odessas Geheimkabinetten Panik aus. Hat nicht jeder Geschafte mit Ruben, Wainstein und Co gemacht? Trotz der Warnung der klugen Generalstochter Nadeschda Schischko lasst Paul nicht locker. Aber im zaristischen Russland gehen die Uhren anders ...-

Enhver krig kræver våben og soldater, og en moderne krig kræver også olie. Det samme gjaldt den kolde krig. Det vidste både Sovjetunionen og Vesten, så da marskal Koslov modtager en rapport, der beretter, at verdens oliereserver vil slippe op i løbet af 20-30 år, og at Sovjetunionens vil slippe op som de første, forstår han, at det kan være tid til at nedruste og slutte fred med arvefjenden.Våbenfabrikanterne ser sig truet på deres levebrød og vil for alt i verden forhindre en nedrustning. Så hellere gøre den kolde krig varm, hvis det er det, der skal til! Så bliver den amerikanske præsidents unge søn kidnappet, og straks lyder spørgsmålene: Hvem står bag kidnapningen, og hvad håber de at opnå?Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.