Sovjetunionen

"Elämä kylmän sodan varjossa" valottaa kylmän sodan uhkaa siviilien näkökulmasta. Kylmä sota erosi perinteisestä sodankäynnistä merkittävästi, sillä sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat ripotellen eri puolilla maapalloa. Tästä johtuen kylmä sota oli myös aivan eri tavalla läsnä tavallisten ihmisten arjessa.Pelko ydintuhosta oli psyykkisesti raskas kantaa, ja asevelvolliset saattoivat joutua lähetetyksi taisteluihin toiselle puolelle maapalloa. Ideologioiden välinen taisto saattoi myös tavallisia ihmisiä vakoilun kohteeksi. Esimerkiksi mielenosoitusten osallistujien tai työnhakijoiden aatetaustaa saatettiin tutkia. Sodan uhka oli kattavasti läsnä myös populaarikulttuurissa.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Sota mielletään usein konfliktiksi, jossa on selkeät osapuolet ja rintamalinjat. Kylmä sota erosi kuitenkin perinteisestä sotakäsityksestä merkittävästi. Sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat eri puolilla maapalloa.Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton keinovalikoimiin kuuluivat muun muassa vakoilu ja propaganda sekä järeämmät otteet kuten ydinasevarustelu. Ydinaseiden pelko johti kekseliäsiin ratkaisuihin. Osapuolet soluttautuivat muiden maiden sisällissotiin ja pystyivät näin ottamaan yhteen muiden konfliktien varjolla. Myös esimerkiksi talouspakotteilla ja taloudellisella sabotaasilla oli vaikutuksensa kriisin kehittymiseen."Miten kylmä sota käytiin" tarjoaa kattavan ja mielenkiintoisen katsauksen kylmän sodan erityispiirteisiin.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Suomalaismies on luvannut ystavalleen Boris Epsteinille, etta han hankkisi kasiinsa taman kirjoittaman kasikirjoituksen osat, jotka on levitetty ympari Leningradia. Epstein on karkotettu Neuvostoliitosta, ja kasikirjoitus on kiellettya tavaraa. Salamyhkainen tehtava voi siis osoittautua vaaralliseksi.Paperit juoksuttavat miesta ympari ikivanhaa kaupunkia. KGB karkkyy kintereilla, mutta silti aikaa loytyy ajattoman kaupungin verisen historian pohdiskeluun."e;St. Petersburgin salakuljetus"e; on Paavo Rintalan jannittava vakoiluromaani vuodelta 1987.-

Heikku, oululainen porvari, on osa Neuvostoliittoon lahetettya rauhanvaltuuskuntaa. Ryhmassa on diplomaatteja ja kansanedustajia, on pappi ja johtajia. Kaikkia osallistujia yhdistaa halu olla aina oikeassa.Omassa hotellisviitissaan Heikku jarjestaa diplomaattisia pitoja, joissa puhutaan epavirallisesti niin asiaa kuin asiattomiakin. Juodaan, vaitellaan, puhutaan politiikkaa ja palturia.Paavo Rintala kuvaa vertaillen suomalaista ja venalaista mielenmaisemaa viiltavan satiirisella otteella. Suomen ja Venajan naapurisuhde on ainutlaatuinen, historiallisesti ja nykyaan.-

Alice Staffan Beckmans socialistiska engagemang var redan vid 1980-talet passionerat och djupt rotat. I Vägen genom Stalingrad får man följa med på ett äventyr genom de olika milstolparna i Sovjets revolutionära historia. Trots sin passion för ämnet viker inte Beckman undan och ställer i den fiktiva berättelsen Stalin de ofrånkomligt svåra frågorna. Det blir en duell med socialismen ur ett åttiotalsperspektiv och romanen målar upp vilka förhållanden som ledde till att Sovjet besegrade Hitler i Stalingrad.Alice Staffan Beckman är författare och journalist. Jobbade för Svenska Dagbladet och Sveriges Radio mellan 1957-1965 och debuterade under den tiden som författare. Böckerna är ofta politiskt inriktade. Staffan Beckman har senare get ut under namnet Alice Staffan Beckman, men han ser sig som både han och hon.

Als de asmogendheden zich in 1945 overgeven, zijn zes donkere jaren voorbij. Het is echter nog niet lang vrede wanneer zich weer donkere wolken samenpakken boven Europa. De Sovjet-Unie en de VS zijn de leiders van twee blokken die lijnrecht tegenover elkaar komen te staan: het communistische Oosten en het kapitalistische Westen. Er hoeft maar iets te gebeuren of deze Koude Oorlog wordt gloeiend heet en de kernwapens worden gelanceerd.Tijdens een opstand in 1956 probeert de Hongaarse bevolking vergeefs het IJzeren Gordijn, dat de inwoners van Oost-Europa onder het juk van de Russen houdt, te doorbreken. Ook elders breken in de jaren 1950 bloedige conflicten uit, zoals in Korea, waar miljoenen doden vallen. In deze aflevering van Oorlogen & veldslagen zoomen we in op de eerste jaren van de Koude Oorlog.

I perioden 1964-1982 besøgte forfatter og filmskaber Tørk Haxthausen flere gange Sovjetunionen, hvor han filmede livet og menneskene i det lukkede kommunistiske styre. I denne bog fortæller han om sine oplevelser: Om de mange sammenstød mellem øst og vest og om modsætningerne mellem sovjetborgere og vesterlændinge. Kronologisk og kapitel for kapitel gennemgår Haxthausen udviklingen i kommunistlandende frem mod det totale sammenbrud i DDR med Berlinmurens fald i 1989. Med stor viden, indsigt og sans for detaljerne er "Hos de røde: Om at filme sovjetmennesker" en fascinerende beretning om en epoke fuld af politiske brydninger og kulturelle kampe, der fortsat trækker spor ind i det 21. århundrede.Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Vladimir Iljitj Lenin havde en enorm indflydelse på politisk filosofi og samfundsvidenskab i det tyvende århundrede. Han var en af hovedkræfterne bag den russiske revolution i 1917 og Sovjetunionens opbygning efter den blodige borgerkrig, der fulgte. Men hvad gik hans politiske filosofi egentlig ud på? Hvad var hans teorier om materiebegrebet, dialektikken og empiriokriticismen? Og kan Lenins filosofi overhovedet kaldes filosofi?David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

”Kommunismen – før og nu” tager udgangspunkt i de tanker om et idealsamfund baseret på lighed, fællesskab og retfærdighed, som mennesker har gjort sig gennem tiden.I bogen beskrives virkeliggørelsen af de russiske bolsjevikkers utopi med udgangspunkt i Karl Marx’ ideologi, den realiserede kommunisme, den omfattende terror og de forfærdelige menneskelige og kulturelle omkostninger. Kommunismen behandles fra 1917 og frem til dens sammenbrud i Rusland og Østeuropa. Også kommunismen i Kina, Cuba og Nordkorea omtales.Kommunismen i Danmark behandles særskilt. Kommunismen viste sig at være en blindgyde.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder. Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

I det sidste år af anden verdenskrig gik de kommende sejrherrer målrettet og strategisk efter at befri de lande, de senere kunne have interesse i. England og Sovjetunionen indledte i 1944 en slags militært kapløb om, hvem der blev den første til at befri Danmark og derved opnå eller genoptage vigtige forbindelser med landet.Erik Thostrup Jacobsen skildrer ud fra både britisk og sovjetisk materiale de to nationers forsøg på at befri Danmark og hvilke planer, de hver især havde for landet, efter krigen var slut.Erik Thostrup Jacobsen er dansk forfatter og historiker. Han har blandt andet udgivet bøger om Danmarks position under anden verdenskrig og den kolde krig.

Med et brøl løftet Atlasraketten seg sakte og majestetisk fra bakken. Året var 1958, og USA hadde fått sitt første interkontinentale våpen. Raketten var et direkte mottrekk til russernes langtrekkende R-7-rakett, og hensikten var å frakte hydrogenbomber inn over Sovjetunionen og utløse dem der. Under den kalde krigen duellerte de to supermaktene utrettelig om ledertrøyen i våpenkappløpet. Ingen av dem turte la den andre få forsprang. Våpen og piggtråd delte verden i to med hver sin ideologi, og med atomvåpenlager som kunne utslette alt liv på jorden flere ganger, ville et trykk på knappen utløse ragnarok. Paranoia hersket både i øst og vest. Myndighetene overvåket egne borgere og straffet illojalitet med døden. Overalt lurte agenter med skjulte kameraer, lytteutstyr og giftampuller. I 40 år knuget jernteppet Europa. Men så inntok en talentfull bondegutt Kreml, og grensevakter, spioner og raketter kunne gå av med pensjon.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Med aksemaktenes kapitulasjon i 1945 var seks grufulle år endelig over. Freden hadde likevel ikke vart lenge før trusselen om krig igjen dukket opp. Sovjetunionen og USA stilte seg i spissen for hver sin blokk av allierte i den kalde krigens oppgjør mellom kapitalisme og kommunisme – en konflikt som lett kunne bli glovarm hvis supermaktene valgte å ta i bruk de nyutviklede atombombene. Under en oppstand i 1956 forsøkte Ungarns befolkning forgjeves å rive hull i "Jernteppet", som sperret innbyggerne inne i et sovjetdominert Øst-Europa. Andre blodige oppgjør brøt ut på 1950-tallet – ikke minst Korea-krigen, som kostet millioner av mennesker livet. Bind 24 av EN VERDEN I KRIG tar opp den kalde krigens første år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Ukrainan Tšernobylin ydinvoimala aloitti toimintansa vuonna 1977. Seitsemän vuotta myöhemmin kaikki ydinvoimalan neljä reaktoria olivat vihdoin käytössä. Neuvostoliitto halusi kuitenkin laajentaa ydinvoimalaa, ja Tšernobyliin ryhdyttiin rakentamaan vielä kahta uutta reaktoria. Näitä reaktoreita ei kuitenkaan ikinä otettu käyttöön, sillä tapahtui yksi historian vakavimmista onnettomuuksista – yksi käytössä olleista ydinreaktoreista tuhoutui 26. huhtikuuta 1986.Oli tapahtunut ydinonnettomuus, jolla oli ennennäkemättömät seuraukset.Tämä artikkeli käsittelee Tšernobylin hurjaa ydinonnettomuutta. Miksi onnettomuus tapahtui? Kuinka monen ihmisen terveyteen onnettomuus vaikutti? Kuinka moni menetti vuosien saatossa henkensä ydinsäteilylle altistumisen takia? Voisiko vastaavaa tapahtua vielä tänään?HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kuuban ohjuskriisi vuonna 1962 sai koko maailman varpailleen – olivatko Yhdysvallat ja Neuvostoliitto aikeissa aloittaa sodan? Onneksi ohjuskriisi lientyi, ja 1960-luvun lopulla kilpakumppanit alkoivat tutkia vähemmän vaarallisia väyliä nokitella toisiaan."Liennytyksen suojasää" käsittelee liennytyksen ajanjaksoa (1969–1979), jolloin Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton väliset kylmän sodan aikaiset jännitteet heikkenivät.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Iso-Britannian pääministeri Margaret Thatcher ja Yhdysvaltain presidentti Ronald Reagan muodostivat poikkeuksellisen lämpimän suhteen kylmän sodan viimeisenä aikakautena (1979–1991). Heidän ystävyytensä oli osaltaan vaikuttamassa kylmän sodan päättymiseen.Reagan ja Thatcher tapasivat toisensa vuonna 1975, kun Reagan oli vielä Kalifornian kuvernööri. Reagan ja Thatcher oivalsivat nopeasti, että heillä oli paljon yhteistä – heidän ajatuksensa taloudesta, hallinnosta sekä siitä, millaista osaa hallitusten tulisi esittää ihmisten elämässä, kävivät lähes yksi yhteen.Tämä artikkeli kertoo yksityiskohtaisesti Thatcherin ja Reaganin poliittisesta ystävyydestä ja sen vaikutuksesta kylmään sotaan ja maailmanpolitiikkaan.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kilpajuoksussa teknisten saavutustensa esittelemiseksi Yhdysvallat ja Neuvostoliitto veivät kylmän sodan avaruuteen asti.Kilpailu kohti avaruutta alkaa Neuvostoliiton laukaistessa Sputnik 1 -satelliitin vuonna 1957. Yhdysvallat on puhunut oman satelliittinsa lähettämisestä avaruuteen vain kaksi vuotta aiemmin. Nyt USA pelkää, että Neuvostoliitto käyttää satelliittejaan hyökkäykseen. Siitä alkaa aina vuoteen 1971 jatkuva kamppailu, joka päättyy, kun Neuvostoliitto miehittää ensimmäisen avaruusaseman Saljut 1:n ja suhteet maiden välillä lientyvät.Mitä oikeastaan tapahtui vuosien 1957 ja 1971 välisenä aikana ja mitä seurauksia kilpavarustelulla oli ympäri maailmaa? "Kilpajuoksu avaruuteen" kuvaa Yhdysvaltain ja Neuvostoliiton jokaista askelta, heidän voittojaan ja tappioitaan kamppailussa avaruuden herruudesta.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Korstog mod bolsjevismen". Sådan kaldte den tyske presse operation Barbarossa, som resten af verden så som Nazitysklands angreb på Sovjetunionen. Vilhelm la Cour fortæller om nazisternes forsøg på at fremstille deres aggression mod øst som et forsøg på at forsvare det kultiverede Europa mod den farlige bolsjevisme. Der blev talt i store vendinger i Tyskland, og det var da også nødvendigt for at retfærdiggøre det voldsomme og forræderiske brud på ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Martin Nielsen og hans medfanger i marts 1945 blev befriet fra den tyske koncentrationslejr Stutthof i Polen, var deres lidelser langt fra overstået. Den røde armé førte de magre, syge og udmattede fanger gennem et krigshærget og sønderbombet Europa. Før Martin Nielsen kunne gense sit fædreland igen efter flere års fangeskab, vandrede han med den røde hær helt til Moskva og oplevede på turen en kropslig og sjælelig udmattelse, som de færreste kender til. Alligevel rummer hans erindringer om den lange rejse også humoristiske indslag og en livsbekræftende energi."Et værk, der ikke bare er enestående i politisk henseende, men også af høj kunstnerisk kvalitet." – Land og FolkMartin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.

Med Aksemagternes kapitulation i 1945 er seks års rædsler endelig forbi. Freden har dog ikke varet længe, før truslen om krig igen tårner sig op. Sovjetunionen og USA stiller sig i spidsen for hver sin blok af allierede lande i den kolde krigs opgør mellem kapitalisme og kommunisme – en konflikt, der nemt kan blive brandvarm, hvis supermagterne vælger at affyre de nyudviklede atombomber. Under en opstand i 1956 forsøger Ungarns befolkning forgæves at rive hul i "Jerntæppet", der spærrer indbyggerne inde i et sovjetdomineret Østeuropa. Andre blodige opgør bryder ud i 1950’erne – ikke mindst koreakrigen, der koster millioner af mennesker livet. Del 24 af EN VERDEN I KRIG går tæt på den kolde krigs første år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Atlas-ohjus kohosi maasta hitaasti ja arvokkaasti. Oli vuosi 1958. Atlas oli Yhdysvaltain ensimmäinen mannertenvälinen ase ja vastaveto Neuvostoliiton pitkänmatkan R-7-ohjukselle. Atlaksen tehtävänä oli pudottaa vetypommeja Neuvostoliiton ylle. Kylmän sodan ajan kaksi suurvaltaa kilpaili uupumatta varustelun johtopaikasta, eikä kumpikaan voinut antaa toiselle etumatkaa. Aseet ja piikkilanka jakoivat maailman kahteen leiriin, joiden ydinasevarastot olisivat moneen kertaan voineet tuhota elämän maapallolta napinpainalluksella. Niin itä kuin länsikin olivat vainoharhaisia. Viranomaiset valvoivat kansalaisia, ja rangaistuksena epälojaaliudesta oli kuolema. Agentteja lymysi kaikkialla kameroineen, kuuntelulaitteineen ja myrkkyampulleineen. Rautaesirippu halkoi Eurooppaa 40 vuotta, kunnes lahjakas maalaispoika nousi Kremliin ja rajavartijat, vakoojat ja ohjukset saivat jäädä eläkkeelle.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"Der er tre hovedspørgsmål, som i en vis forstand sammenfatter hele Bornholm-spørgsmålet 1945-46, og som denne bog vil søge at besvare:1) Hvorfor var det sovjetiske – og ikke britiske styrker, der kom til den danske ø i maj 1945, da de tyske besættelsesstyrker kapitulerede?2) Hvorfor blev de sovjetiske styrker så længe og i så stort antal på øen?3) Hvorfor forlod de sovjetiske styrker øen så uventet og hurtigt i foråret 1946?"Historieprofessor Bent Jensen sætter et længe tiltrængt fokus på den sovjetiske besættelse af Bornholm i året umiddelbart efter, tyskerne havde overgivet sig efter anden verdenskrig. Bogen bygger på omfattende kildemateriale fra russiske, danske, britiske og amerikanske arkiver, der i flere årtier var lukkede for offentligheden.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Vibeke Sperling, der var korrespondent i Moskva for dagbladet Information i årene 1981-82, ser i denne bog nærmere på den store forskel, der ofte var på Sovjetunionens officielle facade og den usminkede virkelighed, der udgjorde borgernes hverdagsliv. Ved at gå i dybden med sovjetborgernes vilkår, håb og angst giver hun et indblik i de udviklingsmuligheder, der i begyndelsen af 1980’erne fandtes for stormagten mod øst.Vibeke von Sperling (1945-1977) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

Sovjetunionen var et enormt land sammensat af over 100 forskellige nationaliteter, der talte endnu flere forskellige sprog. Det var et samfund, der på mange måder adskilte sig fra det, vi kender i den vestlige verden. Alligevel var det befolket af mennesker med de samme lyster, behov, glæder og sorger som vi, og i denne bog kan du blive klogere på hverdagslivet og de mange forskellige kulturer i Sovjetunionen.Vibeke von Sperling (1945-1977) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

Taistelun voittaa usein armeija, jolla on eniten sotilaita tai vahvimmat aseet. Nämä edut voi kuitenkin päihittää kylmäverisellä taktiikalla, kuten sekä Aleksanteri Suuri että Napoleon Bonaparte tiesivät. Kylmäverisyys oli myös neuvostokenraali Žukovin valtti Kurskin taistelussa vuonna 1943. Vaikka Neuvostoliiton joukot olivat suuremmat, Saksan Tiger- ja Panther-panssarivaunut olivat ylivoimaisia sekä kantaman että jykevyyden suhteen. Siksi Žukov linnoittautui miinojen ja piikkilangan taakse ja antoi Saksan hyökätä. Vasta saksalaisten uuvuttua hän iski. Neuvostotankit vyöryivät vauhdilla päin Saksan linjoja. Saksalaiset yllättyivät, ja pian neuvostosotilaat pääsivät läpi. Verilöylyn loppupuolella panssarimiehistöt tappelivat mies miestä vastaan ja lopulta Saksa luovutti ja vetäytyi itärintamalta. Tämä kirja kertoo dramaattisia tarinoita, joissa rohkeat ja nerokkaat päälliköt ratkaisevat sodan lopputuloksen.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Akselivaltojen antautuessa vuonna 1945 kuuden vuoden kauhut olivat viimein ohi. Rauhaa ei kuitenkaan kestänyt pitkään, sillä pian sodan uhka kasvoi jälleen. Neuvostoliitto ja Yhdysvallat asettuivat omien blokkiensa johtoon kapitalismin ja kommunismin välisessä kylmässä sodassa, joka olisi voinut kuumentua koska hyvänsä, jos suurvallat olisivat päättäneet laukaista uudet ydinpomminsa.Vuoden 1956 kansannousussa Unkarin kansa yritti puhkaista "rautaesiripun", joka sulki Neuvostoliiton hallitseman Itä-Euroopan asukkaat taakseen. Muitakin verisiä selkkauksia puhkesi 1950-luvulla. Esimerkiksi Koreassa sota vaati miljoonia ihmishenkiä. MAAILMA SODASSA -kirjasarjan osa 24 käsittelee kylmän sodan alkuvuosia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Kjeld Abell er en af dansk litteratur- og teaterhistories mest fascinerende og sammensatte skikkelser. Jørgen Sørensen undersøger Kjeld Abells stærke tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti under den kolde krig, som Kjeld Abell så ofte blev kritiseret for. Hvordan kommer hans kommunistiske fascination til udtryk i hans værker, og hvordan kunne en kunstner af hans kaliber bifalde DKP’s politik, retorik og afhængighed af Sovjetunionen?Jørgen Sørensen er en dansk forfatter. Han har blandt andet skrevet bogen "Sympatisøren. Kjeld Abell og den kolde krig" og "Besættelsestiden i litteraturen".

-Este audiolibro está narrado en castellano.Una noche todos los animales de la granja del señor Jones se reúnen en el granero para escuchar al viejo Mayor, un cerdo de avanzada edad, que les cuenta que ha tenido un sueño sobre un mundo en el que todos los animales viven libres de la tiranía de sus amos.  El viejo mayor muere poco después de la reunión en el granero,  pero los animales inspirados por su filosofía animalista empiezan a planificar una rebelión contra el señor Jones. Son dos cerdos, Snowball y Napoleon, quienes se erigen como planificadores principales de la peligrosa conspiración. Ésta obra de George Orwell es una magnífica sátira contra el régimen de Joseph Stalin que corrompió la pureza de la idea del socialismo.  George Orwell ( 1903 - 1950), cuyo nombre real era Eric Arthur Blair, fue un novelista, ensayista y periodista británico. Su obra lleva la marca de sus experiencias personales tales como su posición contra el imperialismo británico, su posición a favor del socialismo democrático y su rechazo ante los totalitarismos de Alemania y la Unión Soviética tras su participación en la guerra civil española.