Historiske stater og riger: Europa

Danmark er delt i to. Alt, hvad der ligger øst for Storebælt, er fanget på den Sovjetiske del af jerntæppet. Christian lever en trist tilværelse på Bornholm. Han er netop hjemvendt efter 5 år i Gulag for sin rolle i Bopa-bevægelsen. På Bornholm forsøger han at få livet og ægteskabet med Elvira op at køre, selvom det virker håbløst at få noget til at blomstre under det sovjetiske åg.En kraftig eksplosion på et hemmeligt bio-våbenlaboratorium i Københavns sydhavnskvarter vækker en sprække af håb i Christian. I romanen "Eksplosion i maj" giver den tidligere modstandsmand Gunnar Dyrberg sit bud på, hvordan Danmark ville se ud nu, hvis enkelte begivenheder under 2. Verdenskrig var forløbet anderledes. Gunnar Dyrberg (1921-2012) var en dansk modstands- og erhvervsmand, der spillede en ledende rolle i kampen mod den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig.Efter krigen blev Gunnar Dyrberg en ledende figur i toppen af dansk embeds- og erhvervsliv.Gunnar Dyrberg har udgivet flere bøger om sit liv før, under og efter 2. Verdenskrig. Bøger, der ikke blot tegner et portræt af en bemærkelsesværdig person, men også fortæller en langt større historie om Danmarks udvikling henover det 20. århundrede.

När axelmakterna kapitulerar 1945 är sex års fasor äntligen över. Freden är dock inte gammal när hotet om krig åter tornar upp sig. Sovjetunionen och USA ställer sig i spetsen för var sitt block av allierade länder i det kalla krigets konflikt mellan kapitalism och kommunism – en konflikt som lätt kan blossa upp till en världsbrand om supermakterna väljer att avfyra sina nyutvecklade atombomber.Under ett uppror 1956 försöker Ungerns befolkning förgäves slita upp ett hål i den "järnridå" som håller invånarna inspärrade i ett Östeuropa dominerat av Sovjet. Andra blodiga strider utbryter på 1950-talet – inte minst Koreakriget, där miljoner människor dör. Del 24 i serien "En värld i krig" ser närmare på kalla krigets första år."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Otar Chiladzes roman "Jernteatret" foregår i byen Batum i Georgien. En by der frem til 1. verdenskrig var under russisk besættelse. Livet under fremmed herredømme og kampen for frihed skildres i romanen gennem to ægtepar, der forholder sig meget forskelligt til den russiske overmyndighed. Dilemmaerne bliver tydelige, da de to familiers børn - Gela og Nato - forelsker sig i hinanden. Med deres kærlighedshistorie som bagtæppe udfoldes et storladent drama om selvstændighedsbevægelser, politisk uro og de menneskelige konsekvenser. Otar Chiladze udgav romanen i 1981, hvor Georgien igen var under russisk besættelse. Bogen kan ikke skjule sit politiske sigte, og er aktuel ethvert sted på kloden, hvor befolkninger undertrykkes og hvor der slås hårdt ned på selvstændighedsbevægelser. Otar Chiladze (1933-2009) var en georgiansk forfatter og journalist. Han spillede en afgørende rolle inden for georgisk litteratur efter Stalins død i 1953 og med romaner som "A Man Was Going Down the Road", "Everyone That Findeth Me" og "Avelum" har han vundet stor anerkendelse både i og uden for Georgiens grænser. Chiladze modtog i 1983 den georgiske statspris for sit forfatterskab og var i 1998 nomineret til Nobelprisen i litteratur.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

De første år efter Det Tredje Riges fald blev afgørende for Tyskland, mens sejrherrerne delte landet imellem sig og hver især besluttede sig for, hvordan de ville forme deres del af det sønderbombede land. Niels Nørlunds bog "Kampen om Tyskland" er skrevet i 1950 og fortæller, hvor hurtigt det gik, før de magter, der havde været allierede imod Tyskland under anden verdenskrig, nu gav sig til at kæmpe en anden slags kamp imod hinanden om landets fremtid. Én krig var forbi, en ny begyndte. En kold krig, men ikke desto mindre en krig.Niels Herbert Nørlund (1924-2006) var en dansk journalist, forfatter og modstandsmand. Han blev ansat på Berlingske Tidende i 1942, men efter han var blevet fanget i at deltage i illegal radiosending som del af frihedskampen, sendte den nazistiske besættelsesmagt ham først til Vestre Fængsel og derefter til Frøslevlejren. Efter krigen blev han korrespondent for Berlingske Tidende i blandt andet Berlin, London og New York. Efter mange års tro tjeneste blev han i 1967 Berlingske Tidendes ansvarshavende redaktør. Niels Nørlund er blevet hædret med flere prestigiøse priser for sit journalistiske arbejde og blev desuden Ridder af Dannebrog. Han udgav flere bøger om nyere europæisk historie.

Tjekkisk-franske Milan Kundera (f. 1929) er en af det tyvende århundredes mest markante romanforfattere og essayister, og hans værker er blevet moderne klassikere, der læses over hele verden. Jørn Boisen præsenterer os for Kunderas enestående forfatterskab, den æstetiske og filosofiske udvikling, der løber som en rød tråd igennem det, og dets store betydning for samtidens litteratur.Jørn Boisen (f. 1962) er dansk forfatter og lektor på Københavns Universitet. Han er cand.mag. i fransk og spansk, har en ph.d. i fransk og har skrevet en lang række bøger om moderne litteratur og kultur.

Bertha von Suttners klassiker "Ned med våbnene" bygger i høj grad på hendes egne oplevelser som guvernante og de erfaringer, hun havde gjort sig gennem mændene i sin familie, der deltog i de tre krige mellem 1859-1871. I bogen såvel som i sit eget liv raser Bertha von Suttner imod krigen og hele dens væsen. Bogen indeholder både et gennemslagskraftigt budskab om pacifisme, der var med til at ændre samfundsstemningen over for krig, og al det personlige drama og lidenskab, som man kender fra den typiske guvernanteroman.Denne oversættelse er fra 1891Baronesse Bertha von Suttner (1843-1914) var en østrigsk forfatter, kvindesagsforkæmper, underviser og pacifist. Bertha von Suttner var gennem hele sit liv vidne til, at mændene i hendes familie deltog aktivt i det nittende århundredes mange krige, og det gjorde stort indtryk på hende. Hendes modvilje mod krig og kærlighed til freden var inspiration til romanen "Ned med våbnene", der blev en enorm succes både i hendes fædreland, Østrig-Ungarn, og uden for dets grænser. I 1905 modtog Bertha von Suttner Nobels Fredspris for sit store engagement inden for den pacifistiske bevægelse.

Alex Eisenberg flyttede allerede som 16-årig fra Tyskland til Danmark for at uddanne sig, men kort tid efter brød anden verdenskrig ud, og i 1943 blev han, grundet sin jødiske herkomst, deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Han overlevede knap to år i lejren, indtil befrielsen i 1945, og 50 år senere skrev han bogen "Theresienstadt elegi" om sine minder fra den forfærdelige og skæbnesvangre tid. Ud over angsten, sulten, kulden og lopperne, husker han synet at børn, der bliver revet ud af hænderne på deres forfærdede forældre, de overfyldte barakbygninger og det umenneskelige slavearbejde for de tyske soldater. Bogen handler også om håbet, der giver én styrke til at overleve, og om den tunge bagage fra krigen, man må bære med sig resten af livet.Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

N.P. Jensen er kendt som en af 1800-tallets store danske militærforfattere, og han har ad flere omgange beskæftiget sig indgående med Napoleon. Det er derfor ikke et fremmed område, han bevæger sig ind på, når han med sit indgående kendskab til militærhistorie fører sine læsere med på en rejse igennem en af historiens største hærfører Napoleons felttog i 1814.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

"Göring lovede en ny tysk offensiv, "når foråret kommer", og kaldte russernes stormløb mod Stalingrads ruiner for "Sovjetunionens sidste og yderste kraftanstrengelse"."Han begraver os!" sagde de tyske soldater i Stalingrad kældre.Og det var aldeles præcist, hvad han gjorde. Talen gik over i Tysklands historie som "Thermopylætalen". Den varslede ilde for flere tyskere end dem i Stalingrad. Göring sluttede med at udtale sin "hellige overbevisning" om, at Hitler "i de næste år" ville føre det tyske folk til "tyskernes største sejr"."Børge Outze fortæller om den lunkne fejring af tiåret for nazisternes magtovertagelse i 1933, hvor Hitler havde for travlt med krisen i Stalingrad til selv at tale til nationen. I stedet måtte Göring i sin tale fortælle, at den tyske rigsdags valgperiode blev forlænget til 1947. Føreren regnede åbenbart ikke med normale tilstande før da.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Hur blir man en hjälte?Den första halvan av 1900-talet var en turbulent tid i Europa. I de många konflikter och krig som pågick under det senaste århundradets första skälvande decennier så tillkom och försvann nationer snabbare än vad kartböckerna hann uppdateras. I Centraleuropa fanns flera statsbildningar som kämpade för frihet och självständighet från det Österrikisk-Ungerska imperiet och istället bilda en modern stat som inte styrdes av monarki och adel.Tomas Masaryk blev en modern hjälte för sitt folk när han lyckades grunda Tjeckoslovakien som självständig nation efter första världskrigets slut 1918. Masaryk blev landets första president, och navigerade sitt folk genom mellankrigstidens kriser. För de flesta i Tjeckien och Slovakien är han fortfarande känd som "befriarpresidenten".Donald A. Lowrie (1875-1925) var en amerikansk författare och journalist. Han gjorde sig bland annat känd för arbete för fängelsereformer i USA, och han skrev flera böcker om sina egna fängelsevistelser.

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981.""Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I 1920 blev Danmark kastet ud i en politisk krise, da Kong Christian X afskedigede den radikal-socialdemokratiske regering Zahle. Krisen er gået over i historien som Påskekrisen og er blevet fortolket på alverdens forskellige måder af historikere gennem tiden.Bent Jensen undersøger, om der var en skjult forbindelse mellem Påskekrisen og forhandlingerne med den nyfødte Sovjetunion, som mange store danske virksomheder og den danske regering lå i vigtige forhandlinger med.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 nærede både den danske regering, forretningsmænd og virksomheder enorme forventninger til samarbejde og samhandel med den nye union. Disse forventninger viste sig at være skruet urealistisk højt op, men hvorfor og på hvilket grundlag gik man ud fra, at handel og industri ville nyde så godt af det nye politiske landskab i Rusland?Bent Jensen undersøger emnet, der har dannet så mange myter op gennem tiden, og præsenterer os både for de kendte sovjetiske skikkelser Lenin, Trotskij og Litvinov og deres danske modstykker, Harald Plum, Emil Glückstadt og H.N. Andersen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I første halvdel af det syttende århundrede udkæmpede store dele af Europa den krig, der senere blev kendt som Trediveårskrigen. Selvom krigen primært fandt sted inden for det Tysk-romerske Riges grænser, var Danmark også involveret i krigen og oplevede en overgang, at det meste af Jylland var besat. Axel Liljefalk fortæller om Danmarks rolle i krigen og Christian IV’s ageren.Andet bind fortæller blandt andet om Jyllands og Slesvig-Holstens besættelse, det dansk-svenske samarbejde ved ophævelse af belejringen af Stralsund i 1628 samt den længeventede fredsaftale i 1629.Axel Theodor Liljefalk (1848-1915) var en dansk forfatter, officer og militærhistoriker. Han udgav en lang række bøger om danmarkshistorien og opnåede anerkendelse for sit virke blandt andet i form af at blive slået til Ridder af Dannebrog og modtage Medaljen for druknedes redning samt Sværdordenen.

Slaget om Kiev i efteråret 1941 regnes som tidernes største omringningsslag. Det var et resultat af Hitlers og Stalins stædighed og diskuteres fortsat, trods overraskende lidt akademisk interesse sammenlignet med slagets betydning og omfang. Først og fremmest er slaget det vigtigste eksempel på, hvordan de svage tyske formationer kunne udnytte Stalins lammende effekt på sine underordnede i krigens begyndelse og opnå nogle af verdenshistoriens største militære sejre. Samtidig blev det tydeligt, at selv de tyske sejre kostede, ofte mere end Tyskland kunne betale i længden. Denne tekst forsøger derfor at placere slaget i en lidt større kontekst end sædvanligt.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

I Franz Kafkas ikoniske historie ”Forvandlingen” eller ”Metamorfosen” opdager den omrejsende sælger Gregor Samsa en morgen, at han i nattens løb er blevet forvandlet til et gigantisk insekt. Da han ikke længere formår at skjule sin forvandling for sin familie, oplever han deres foragt og misbilligelse, særligt over at han ikke længere er i stand til at passe sit arbejde og skaffe penge til familien.”Forvandlingen” er en sort og absurd historie, men også en sørgelig allegori om fremmedgørelse, ensomhed og udstødelse. Her udgives den sammen med novellerne ”Den sandhedssøgende hund” og ”Afslaget”. Til sammen giver de et spændende indtryk af en af det tyvende århundredes største og mest specielle forfattere.Franz Kafka (1883-1924) var en tysktalende, jødisk forfatter, der i dag anses som en af det 20. århundredes vigtigste. Hans værker fusionerer ofte fantasi og realisme til absurde virkeligheder, gennemsyret af ensomhed, desperation og undertrykkelse af individet. Hans tanker har i eftertiden haft stor indflydelse på vigtige forfattere, filosoffer og kunstnere – herunder George Orwell og Jean-Paul Sartre.

Finland ligger langt mod nord og har grænser til både Norge, Sverige og Rusland. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1985 fortæller om Finlands folk, økonomi og historie. Grænsen til Rusland har både givet landet gode eksportmuligheder, men har samtidig længe været en sikkerhedspolitisk trussel, som før har resulteret i krig. Bogen henvender sig til børn og unge over 12 år.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

"De nye russere" er skrevet i 1986, året efter Mikhail Gorbatjov blev generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti. Med ham gik Sovjetunionen ind i en ny epoke, som skulle vise sig at blive dens sidste. Men allerede i 1986 var det tydeligt, at den nye generation af sovjetiske politikere var helt anderledes end deres forgængere.Erling Bjøl beskriver de nye russere, deres politik og det sovjetiske system. Bogen handler endvidere om, hvad generationsskiftet kan have af betydning for omverdenen heriblandt Danmark. Tilsammen giver den et spændende indblik i verdens tilstand og fremtidssyn i midten af 1980’erne.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Det europæiske kontinent består af mange stater, men rummer endnu flere folkeslag. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1980 fortæller om de nationale mindretal, der lever under fremmed styre, ofte mod deres vilje. I 1980 var Sovjetunionen et klokkeklart eksempel på en samling folkeslag, der levede sammen som én nation, skønt deres nationalfølelse kun gjaldt deres eget folk og ikke nationen eller unionen. Også andre steder i Europa lever der nationale mindretal, og det har ofte ført til blodige konflikter.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Kom med til Ukraine og Rusland i USSR’s velmagtsdage.En tid hvor seriemordere, homoseksuelle og andre "afvigere" alene var et kapitalistisk problem, der på ingen måde eksisterede i et kommunistisk land - en antagelse, der viste sig at være katastrofal...Andrej Tjikatilo var formet af hungersnød, krig og personlige nederlag. Han fandt først sit sande kald, da han flyttede til Rostov og blev en omrejsende funktionær af staten.Lyt med når vi gennemgår de 12 år, hvor Slagteren fik frit løb blandt børn og kvinder.På Stribe er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I deres podcastserie På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerig og uhyggelig lytning.

Karl Eskelund havde allerede skrevet 14 rejsebøger, da han i starten af 1960'erne endelig fik tilladelse til at rejse ind i det lukkede og mytiske Sovjetunionen. Så da han sammen med sin faste rejsemakker og hustru, Chi-Yun, endelig landede i Leningrad, skulle hver en sten vendes. Fra Leningrad gik turen videre til Moskva, Odessa og over Sortehavet, til Georgien og Centralasien. Der kom en fascinerende bog ud af turen, selvom det ikke var alt, den danske opdager måtte få lov at stikke sin reportersnude i.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Blot et par måneder efter nazisterne havde indledt deres angreb på Sovjetunionen, begyndte sandheden om den sovjetiske styrke og kampvilje at gå op for officererne på østfronten, og det blev hurtigt nødvendigt at lyve for den tyske befolkning såvel som for omverdenen om de mange tab af liv og materiel i Sovjetunionen.I London begyndte man hurtigt at gøre foranstaltninger for at hjælpe den nye store allierede, Sovjetunionen, hvis tropper ganske vist var nazisterne overlegne i antal, men hvad udstyr og evner angik ikke kunne stå mål med den tyske krigsmaskine. Englænderne satte blandt andet ind med faldskærmsfolk i Danmark udstyret med radiosendere rundt omkring i landet for at holde styr på situationen. Dette førte til, at tyskerne gav sig til at blande sig mere i danske forhold for at forhindre englændernes indsats.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Den danske jazzmusiker Dan Hilfling Petersen fortæller her den utrolige, men sande historie om, hvordan han på en turné i DDR forelskede sig så hovedkulds i en østtysk pige, at han valgte at blive agent for Stasi for at få mulighed for at smugle hende ud af Tyskland. Hvad Stasi ikke vidste var dog, at den 20-årige musiker på sin mission også havde allieret sig med PET. Den danske efterretningstjeneste lærte ham blandt andet, hvordan man kan klare sig igennem Stasis notorisk hårde krydsforhør. Til gengæld skulle han overlevere så mange oplysninger som muligt om Stasi til PET.Dan Hifling Petersen (f. 1945) er en dansk jazzmusiker, civiløkonom, direktør og tidligere dobbeltagent for PET. I "Jazz og blå briller" fortæller han om sin tid som dobbeltagent i DDR og sit ihærdige og farlige forsøg på at få sin østtyske kæreste smuglet til Danmark.

Konekiväärien luodit viiltävät ilman halki ja värjäävät lumen punaiseksi. Sven Hassel ja muut 27. panssarirykmentin sotilaat ovat keskellä talvisotaa. Talven kylmyys on julmempaa kuin mikään, mitä saksalaisjoukot ovat aiemmin kokeneet. Talvisodan taistelut ovat raakoja, ja rykmentti on jatkuvasti alakynnessä Neuvostojoukkojen sotakoneistoa vastaan. Mutta vetäytyminen ei ole vaihtoehto, vaan sotilaiden odotetaan antavan henkensä Führerin ja Kolmannen valtakunnan puolesta. Rintamakarkuruus merkitsee sotatuomioistuinta, jossa rangaistuksena on kidutus tai teloitus...Sotaoikeus on 12. osa sotakirjasarjaa, joka kertoo Sven Hasselin elämästä Saksan armeijan rangaistusjoukoissa.Sven Hassel on Børge W.R. Pedersenin kirjailijanimi, jota hän käytti esiintyessään kirjailijana ja sotaveteraanina. Hasselin elämäntarina on ollut alusta alkaen mysteeri, ja hänen kuolemansa jälkeen on käynyt ilmi, että Hassel osallistui toiseen maailmansotaan saksalaisten joukoissa. Hänen sotaromaaninsa tunnetaan brutaalin realistisesta tavasta, jolla hän kuvaa natsien rikoksia ja sotilaiden kyynistä huumoria. Hassel on yksi maailman menestyneimpiä sotakirjailijoita, ja hänen kirjojaan on myyty yli 50 miljoonaa kappaletta.

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Ludmilla Ulitskajas roman om familien Kukótskij foregår i Sovjetunionen fra 1930‘erne og ca halvtreds år frem. Hovedpersonen Pavel Kukótskij bliver gynækolog og fødselslæge, selvom han betragtes som politisk ukorrekt med en "mistænkelig familiebaggrund". Hans klinik evakueres under 2. verdenskrig til en provinsby i Sibirien. Her møder han Jelena, de bliver gift og han adopterer hendes datter Tanja - romanens anden hovedperson. Hun går i faderens fodspor, men en række dyreforsøg får hende til at vende karrieren ryggen. I stedet bliver hun "dissident" og lever et jazz‘et liv som boheme. Hun får et barn.I årene efter 1960‘erne hvor en normalisering syntes indenfor række-vidde, bliver Sovjetunionen i stedet mere og mere nedslidt, men Pavel har fået et barnebarn og, viser det sig, et livsmålLudmilla Ulitskayas roman handler i sit udgangspunkt meget om menneskers fysiske natur, om kærlighed og seksualitet, men også om følsomhed, ja overfølsomhed. Den er et studie i psykologisk indlevelse og demonstrerer en realisme, der ubesværet leder over i en mytisk og meget russisk universalisme. Romanen rækker derfor langt ud over det tids- og stedbundne udgangspunkt. Genteknoligi og medicin, videnskabens etik, krop og kosmos og de evige spørgsmål om menneskets natur, som romanen tematiserer, understreger dette. Det er engageret verdenslitteratur.Ljudmila Ulitskaja (f. 1943) er russisk forfatter født i en jødisk familie under evakueringen. Hun blev uddannet biolog og fik i 1967 arbejde på akademiinstituttet i Moskva som genetiker, hvorfra hun blev fyret, fordi hun var privatudgiver af illegal litteratur. I to år var hun litterær rådgiver for et jødisk musikteater, og siden da har hun levet som forfatter og publicist. Hendes romaner har ofte stærkt fokus på social status i sovjetisk kultur, kvinder og kønsroller og tolerance for religion og etnicitet.