Grønland

Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Et land uden fængsel kan synes som billede på et samfund, hvor fred og harmoni er det fremherskende, og hvor brud på samfundets normer håndteres uden at udelukkelse fra fællesskabet findes nødvendigt. Grønland har hidtil været landet uden fængsler. Men er det mon det samme som, at der ikke findes udelukkelse og indespærring til?"Det grønlandske retssystem har til enhver tid været anderledes end noget andet i Vesteuropa. Man havde fokus på, hvordan den dømte bedst kunne reintegreres i samfundslivet, i stedet for at blive straffet, og derfor var der ikke brug for fængsler. I 2010 trådte en ny kriminal- og retsplejelov imidlertid i kraft, og den førte til opførslen af et lukket fængsel på grønlandsk jord. Annemette Nyborg Lauritsens artikel ser tilbage på den grønlandske retshistorie for bedre at kunne belyse skiftet i 2010.Annemette Nyborg Lauritsen er lektor på Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Hun har blandt andet forsket i kriminalitet og frihedsberøvelse i Grønland.

Isbjørnene har i tusindvis af år levet i fred og ro i Grønland. Efterhånden er der mange ting, der truer deres levevis. Bogen følger en hunisbjørn og hendes to unger og fortæller om de farer, der truer dem."Isbjørnens land" er velegnet til højtlæsning for børn fra femårsalderen.Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Det er langt fra alle dyr, der kan leve i Grønlands kolde klima. Til gengæld er der mange dyrearter, der kun findes i polaregnene som Grønland. Lars-Henrik Olsen fortæller om nogle af de mest spændende og smukke grønlandske dyr. Bogen beskriver blandt andet isbjørnen, ringsælen, rensdyret, sneharen, havørnen, moskusoksen og den grønlandske slædehund.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen "Ulvene". Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgt Olsen at droppe andre stillinger for at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Da Sikas gudfar, som er professor på Grønlands Universitet, omkommer i en mystisk brand i en nedlagt bygd ud for Nuuk, bliver den unge kvinde helt knust. Ved et tilfælde opdager hun, at branden har forbindelse til et indbrud på kirkekontoret i Ilulissat, hvor gamle bøger og protokoller blev stjålet og brændt, og et andet dødsfald langt fra Grønland. Da Sika må indse, at hendes gudfars død ikke var en ulykke, giver hun sig til at grave i sagen, der viser sig at trække tråde tilbage i tiden til et helt anderledes Grønland."Skibet fra Isfjorden" er tredje bog i Nina von Staffeldts anmelderroste krimiserie, der foregår i Grønland, og for hvilken hun er blevet tildelt Det Danske Kriminalakademis diplom i 2016. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Nina von Staffeldt er uddannet cand.mag. i pædagogik og arbejder i dag som selvstændig konsulent for blandt andre EU og de danske myndigheder. Hun flyttede til Grønland i 1997 og har siden da blandt andet arbejdet som rejseleder og konsulent for Grønlands Selvstyre. "Den sorte engel" er Nina von Staffeldts anden roman i serien om Sika Haslund.

At der sker vold i Grønland ligesom alle andre steder i verden, er der ingen tvivl om. Men er det virkelig så slemt i Grønland, som medierne påstår? Peter Sigsgaards studie fra 1977 fortæller, hvordan historierne om vold i Grønland både i medierne og som rygter i samfundet påvirker synet på Grønland både for grønlændere og udlændinge. Hvorfor fortælles disse historier, og er de overhovedet sande? Hvem får noget ud af at fortælle dem, og hvorfor er det så interessant for folk at læse eller høre om vold?Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland, men den kan også med fordel bruges som undervisningsmateriale på psykologiske, socialpædagogiske og sociologiske uddannelser. Den er en del af et større studie om vold i Grønland udført i 1971-1976.Peter Sigsgaard (f. 1942) er en dansk forfatter og forsker. Han er uddannet mag.art. i kultursociologi og har i mange år arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og Afrika med særligt fokus på uddannelse.

"Der var engang en pebersvend, der var meget dårlig til at fange. Alle hans bopladsfæller kom hjem med fangst, han var den eneste, der aldrig bragte noget til bopladsen.Engang roede pebersvenden som sædvanlig ud i sin kajak langs med kysten, ud til et land, der lå lige vesten for deres boplads, et land fyldt med dybe kløfter."Den store dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen kendte Grønland og dets originale befolkning, inuitterne, bedre end de fleste andre. Her deler han ud af myter og sagn, som han har fået dem fortalt af inuitterne selv. Fortællingerne giver en unik indsigt i inuitternes oprindelige levevis og mentalitet, men kan også læses bare for hyggens skyld.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen er en af danmarkshistoriens største opdagelsesrejsende, og hans skildringer af ekspeditionerne til Grønland er blandt de bedste og mest spændende rejseskildringer. I denne samling af tre af hans største værker fortæller Knud Rasmussen blandt andet om sin deltagelse i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" i 1903-1904 samt ekspeditionen tværs over indlandsisen med Peter Freuchen i 1912-1913.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at gå på kostskole i Danmark. Men som voksen vendte han tilbage til Grønland, og denne gang i en ny rolle som polarforsker. "I bjørnejægernes og åndemanernes land" handler om Knud Rasmussens mange forskellige oplevelser i Grønland. Vi er både med til juleaftensfejring og til en barnefødsel. Vi hører om årets gang for isbjørnene og om grønlandske sagn og traditioner. Man fornemmer, at polarforskerens store viden om og interesse for Grønland hviler på en stor og gennemgribende fascination og kærlighed overfor barndomslandet.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog, indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Niels Aage Barfoeds biografiske roman fortæller historien om en af de største kristne skikkelser i 1800-tallets Danmark. Bone Falch Rønne var sognepræst i Lyngby, men stiftede i 1821 Det Danske Missionsselskab, der havde til formål at formidle evangeliet til "hedninge". I den forbindelse gik selskabet forrest i udbredelsen af den kristne tro til Grønland og sendte missionærer til de danske besiddelser på Guineakysten. Niels Aage Barfoed fortæller om en mand, der brændte for sin tro og gik modgang i møde med oprejst pande.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

Grönlands karga natur har gjort att dess invånare sökt sig till byar nära öns kuster. Sedan kolonisationen av Danmark har en tydlig linje dragits mellan urinvånarna och de nya danska invånarna. Ofta har det funnits spänningar mellan dessa grupper som inte sällan spillt över i våld. Lagarna på 1700- och 1800-talet var löst formulerade, och straffen var upp till lagmännen själva att bestämma.Numer fungerar polisväsendet annorlunda på Grönland. Men för polisen som övervakar denna enorma ö är inte jobbet speciellt mycket lättare. De har ofta varit underbemannade, med knappa resurser och med begränsat stöd från polisen på fastlandet. Här berättas historien om Grönlands polis från den danska kolonisationen, tills idag.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950?erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom." Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950?erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie. Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Smuk illustreret udgave med private farvefotos taget af Anne Knudsens far. Anne Knudsen (f.1948) antropolog, dr.phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bl.a. bestselleren Her går det godt, send flere penge.

Vestgrønland, omkring Claushavn, 1774. Kunnuks fader er blevet myrdet af den grumme Kemek. Tyve år senere er hans søn blevet voksen og tilskyndes af moderen såvel som almindelig skik og brug i datidens Grønland til at søge blodhævn. Men Kunnuk er forelsket i Naja, en af Kemeks nærmeste slægtninge. Samtidig arbejder kristne missionærer på at nedbryde de gamle traditioner til fordel for tilgivelse og næstekærlighed.Fortællingen om "Den stumme frøken" på Strandgården danner ramme om en til tider ganske satirisk behandling af forskellige ideer og bevægelser i Ingemanns samtid op til og under 1. slesvigske krig med præsten magister Holm som talerør for Ingemanns egne anskuelser.Bernhard Severin Ingemann, 1789- 1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

For første gang er kvartetten (Den fede hvide tuan, Den lange neger, Den sorte mand, Den gode væver) af fortællingerne fra Afrika, Sydøstasien, Mellemøsten, Grønland og Arktis samlet i ét bind, og de gør krav på en selvstændig placering i Jørn Riels omfattende forfatterskab.De 37 fortællinger handler bl.a. om krigens uskyldige ofre, om menneskers dårskab, men også om dyb kærlighed og en ufattelig glæde ved at leve."Fortæller af format og kvalitet. En storslået story teller".- Bo Tao Michaëlis, Berlingske Tidende"Hans stil er så dansk, at det er en nydelse i sig selv. Han er en ægte digter og behersker sproget virtuost, hvad enten han er underfundig eller dybt alvorlig ... Jørn Riel har den sjældne evne at gøre det hverdagsagtige vedkommende."- Bris, B.T."Det er mere end stort, både efter dansk og international målestok."- Ejgil Søholm, Jyllands-PostenDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"Jeg stod ved et bord, som der lå kuglepenne og bøger i stabler på, og jeg fik sedler, hvor der stod, hvor mange kuglepenne og bøger, der skulle i hver pakke, og jeg tog kuglepenne og bøger fra stablerne og pakkede dem sammen med en del af de sedler, jeg lavede pakkerne efter, ind i bølgepap og papir og lukkede pakkerne med klisterpapir, og jeg satte pakkerne i siderne af bordet hver oven på resten af den seddel, jeg havde pakket efter".Han lever uden følelser, han tænker ikke, han overvejer intet. Men han arbejder i en række tilfældige jobs og registrerer nøgternt processerne – ligesom han ser sine venskaber."Det praktiske liv" er en stilfærdig beretning om nogle år i en ung grønlandsk mands liv.Flemming Sølberg (f.1942) debuterede med romanen "I den frie verden" (1966) og er kendt for sin registrerende stil, historier med dobbelt-lyddæmper men stor fortællekraft. I perioden 1962-75 boede Sølberg på skift i Danmark og Grønland, hvor han levede af jagt, fangst, hundeslædekørsel og forfatter-virksomhed. De oplevelser indgår bl.a i romanen "Jagten i Scoresbysund".

STRØMSTEDER er digte om Jørn Riels elskede Grønland, hvor han tilbragte 10 år af sit liv. Digtsamlingen udkom første gang i 1979 i anledning af, at Grønland fik hjemmestyre.StrømstedetVed det lille strømstedligger jeg en tidmed pagajen ude.Jeg ser de bløde bjergeDer som hendes skøddeles af en kløft.Ofte har jeg tænkt påat ro derindlægge mig i kløftensom deler bjerget,ligge midt i kløfteni duftende lyngog føle bjergets varme.Ved det lille strømstedligger jeg en tidmed pagajen ude."Jørn Riel er en glimrende fortæller, der mestrer den store latter, den tyste poesi, de flotte pointer." - Bent Mohn, PolitikenDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

REJSEN TIL VINLAND er fjerde del af fortællingen om drengen Leiv, der kommer til Grønland fra Island, hvor hans far blev dræbt af Thorstein fra Stockanæs. Det er ikke blot en historie om mødet mellem to kulturer, men også en beretning om det barske og hårde liv for at overleve i polarnattens kulde, og hvordan Leiv finder sammen med Narua og Apuluk og oplever mange dramatiske ting, før han bliver accepteret som Inuit af eskimoerne."Den charme og indlevelse, som `Drengen som ville være menneske‘ indeholder, skabes gennem forfatterens personkarakteristikker, som både er vise og fulde af humor."- Nathalie Levisalles, LibérationSerien om Leivs lange rejse appellerer til både (store) børn og voksne. Fortællingen strækker sig over fire bøger:Drengen som ville være menneskeLeiv, Narua og ApulukVidere mod nordRejsen til Vinland"Samlet er det fire fascinerende fortællinger om den islandske vikinge-dreng Leiv, der vokser op i et typisk krigersamfund... Jørn Riel er en unik suveræn historiefortæller." - Carsten Güllich-Nørby, lektørDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

DRENGEN SOM VILLE VÆRE MENNESKE er første del af fortællingen om drengen Leiv, der kommer til Grønland fra Island, hvor hans far blev dræbt af Thorstein fra Stockanæs. Det er ikke blot en historie om mødet mellem to kulturer, men også en beretning om det barske og hårde liv for at overleve i polarnattens kulde, og hvordan Leiv finder sammen med Narua og Apuluk og oplever mange dramatiske ting, før han bliver accepteret som Inuit af eskimoerne."Den charme og indlevelse, som ‘Drengen som ville være menneske’ indeholder, skabes gennem forfatterens personkarakteristikker, som både er vise og fulde af humor."- Nathalie Levisalles, LibérationSerien om Leivs lange rejse appellerer til både (store) børn og voksne. Fortællingen strækker sig over fire bøger:Drengen som ville være menneskeLeiv, Narua og ApulukVidere mod nordRejsen til Vinland

"Landet der blåner" er en erindringsfortælling om Grønland. I et levende sprog bliver læseren inviteret med op i det kolde nord og præsenteret for den grønlandske kultur og det grønlandske folk. Men det er også en fortælling om det barske lands lunefulde natur, hvor blandt andet den hvide død er en stor trussel.Aage Bistrup (1884-1954) var en dansk forfatter, der primært var kendt for sit arbejde på Grønland og for den passionerede indsats, han gjorde for at fremme forholdene for den grønlandske befolkning. Bistrups bøger tager derfor som regel udgangspunkt i Grønland og dette lands befolkning.

Det nordlige Grønland er et udsat sted at leve. Det er ikke desto mindre her, Peter og hans familie, sammen med to andre familier, drager til for at leve i pagt med naturen. De slår sig ned på nogle forladte bopladser, men vejret er barskt, og isbjørnene sultne …Ole Frøstrup er født i 1936 og opvokset i Odense. Han er uddannet journalist og debuterede som forfatter i 1982 med romanen "Yetiernes sang". Siden har han skrevet mere end 30 bøger for både børn og voksne.

"Det kom som et åndepust. Uventet og uvarslet.Storfjeldet ånde.I ét knugende sus blev mænd og kajakker fejet hen over isen. De måtte stemme hænder og fødder mod ujævnheder for ikke at styrte ud i det blåsorte vand.Mateoq var endnu nogle skridt fra sin kajak. Stormstødet tog den. I et voldsomt sug blev den grebet af vinden og slynget ud i vågen.""Den blinde storm" er et drama om en ung fanger, der forsvinder i kamp med de grønlandske naturmagter. Men Rasmus Bjørgmoses bog er noget mere end det, man ved første øjekast får øje på. Gennem årelang indlevelse kender han det grønlandske folk og folkesind, han taler grønlændernes sprog og kender dem i stort og småt. Bogen lyser af selvoplevelse, sådan var menneskene, sådan levede de, og sådan talte de. Og sådan er mennesker den dag i dag, inderst inde.Den danske forfatter Rasmus Bjørgmose (f. 1933) har både udgivet digtsamlinger, debatbøger og romaner. Han har i mange år været formand for den Grønlænderforeningen Umiaq, og Grønland spiller en stor rolle i hans forfatterskab.

"Arbejdet som dyrlæge er i sig selv spændende og medfører talrige usædvanlige oplevelser, men når praksisområdet ligger nord for polarcirklen, har en udstrækning på over 1 million kvadratmeter, og når patienterne udgøres af 30.000 slædehunde, får professionen en ganske særlig dimension."Dyrlæge Niels Wøldiche Pedersens erindringer fra sin tid som dyrlæge i Nordgrønland er spændende læsning for alle, der har interesse i Grønland og kærlighed til slædehunde. Bogen er et skatkammer af oplevelser, skøn natur og møder med varme og gæstfri mennesker i det nordlige Grønlands isnende kulde.Niels Wøldiche Pedersen (f. 1948) er en dansk dyrlæge, der i 1995-1998 arbejdede i Nordgrønland med at tilse egnens 30.000 slædehunde. I 2000 udkom hans erindringer fra tiden i Grønland med titlen "Dyrlæge – ved højlys nat".

I 1998 begyndte politiassistent Hans Haahr på Grønland en hemmelig og uofficiel efterforskning af en ung piges død i Nuuk i julen 1997. Sagen var blevet lukket som endnu et tragisk selvmord blandt de grønlandske unge. Det stod hurtigt klart for Hans Haahr, at der ikke bare var tale om drab – der var også tale om en sjusket efterforskning af det grønlandske politi, der bestemt ikke var interesseret i at få sagen genåbnet og komme til at tabe ansigt."Morakker" fører læseren ind i det lukkede grønlandske politisystem og fortæller om dets uskrevne regler og krav og den misforståede loyalitet mellem betjentene, der i dette tilfælde blev prioriteret højere end retfærdighed for en ung piges død.Bogen fortæller også om Hans Haahrs oplevelser, da han blev forflyttet til Aarhus Politi, hvor han på forhånd var stemplet som den korrupte betjent og hurtigt modtog en fyreseddel. I 2011 vendte han tilbage til Grønland for at se fortiden i øjnene og færdiggøre sin efterforskning af pigens død. Men uden et politiskilt i hånden blev det en meget svær opgave.Ellen Stampe (f. 1976) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har dækket flere politisager som kriminalreporter og har udgivet en lang række dokumentariske bøger om mordsager, der har været oppe i medierne.

Som dansk-norsk præst kommer Hans Egede til Grønland og møder en verden, som han ikke er i øjenhøjde med: Samfundsstrukturen og kulturen er helt fundamental forskellig fra alt, han kender. Alligevel tilpasser han sig ikke! Men hans skråsikre og bedrevidende facon bringer ham ikke videre ..."Hans Egede eller Guds ord for en halv tønde spæk" er Sven Holms kritiske skuespil om dansk kolonihistorie i anledning af det Grønlandske Hjemmestyres indførelse i 21. februar 1979.Sven Holm (f. 1940) er dansk forfatter. Han debuterede i 1961 med novellesamlingen Den store fjende. Holms store forfatterskab, der omfatter skuespil, romaner og noveller, studerer den menneskelige psyke under pres: Han udforsker splittelser og forbindelser mellem magt og psyke, fx som angst, der fører til omverdensdestruktion, eller som (køns)rolletvang over individet.Siden 2001 har Sven Holm været medlem af Det Danske Akademi.Han modtog i 1974 Det Danske Akademis Store Pris for sit forfatterskab, i 1994 modtog han Nordisk Dramatikerpris for Schumans nat og i 2001 modtog han Kritikerprisen for novellesamlingen Kanten af himlen.

Den forældreløse Amalie bliver sendt fra Danmark op til en lille bygd i det østlige Grønland. Her lærer hun, at drenge er lidt mere værd end piger, og at forældreløse piger er endnu mindre værd. Det er svært at klare sig som den nederste i fødekæden, og Amalie glæder sig til den dag, hvor hun er gammel nok til at blive sendt i skole i Danmark …Franz Berliner (1930-2014) har skrevet både voksen- og børnebøger. Mange af dem er inspireret af de sagn, han hørte, mens han arbejdede som radiotelegraf i Grønland. Sammen med sin kone, Bibi Berliner (f. 1931), har han endvidere skrevet en række socialrealistiske ungdomsromaner.

Mikkeli og Silpa går i 10. klasse i en lille østgrønlandsk bygd, og de har kendt hinanden altid og leget sammen. Men nu er de store – Silpa har problemer hjemme, og da dramatiske begivenheder truer Mikkeli på livet, går det op for dem, at de har følelser for hinanden. Og at livet sætter deres kærlighed på mange hårde prøver …'Nogen gange gør det ondt at leve' er en selvstændig fortsættelse af Lene Fauerbys første roman 'Fanget af isen'.Lene Fauerby (f. 1952) er uddannet bibliotekar. Hun debuterede i 1987 med romanen Fanget af isen. Siden er det blevet til en lang række bøger primært for børn og unge, flere af dem med udgangspunkt i Grønland, som Fauerby fik et særligt forhold til, da hun fra 1984-86 boede i bygden Kuummiut i Østgrønland.