Grønland

"Ærgerlig spærrede Therkili øjnene helt op. Det var noget vås, præsten havde bildt dem ind under sidste vinters konfirmationsforberedelse – selvfølgelig bare for at gøre dem bange. Hvem kendte noget til helvede? Havde noget menneske nogensinde mærket de glødende tænger? Ren snak. Hellere tænke på noget andet.Nu døde lampen vist. Det nederste af vægen glødede kun ganske svagt – et sidste krampagtigt smæld af flammen, men nej, gløden levede endnu."Novellerne i "Indenskærs" tager os med til Grønland, som det så ud i midten af det tyvende århundrede. Meget var under forandring, og i fortællingerne ser vi, hvordan den gamle barske levevis endnu eksisterer side om side med de moderne bekvemmeligheder, som kom til landet i efterkrigstiden med de mange indvandrere fra syd.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

De grønlandske sagn og myter er fulde af spændende historier, der løsner op for fantasien. De gengiver menneskets forestillinger om livet, om sjælen, om naturens gang og om troen på de højere magter. Sagnene i denne bog er alle indsamlet af den danske polarforsker Knud Rasmussen, og her er de genfortalt, så også de yngre læsere kan være med.Synnøve Lien (f. 1926) er uddannet lærer. Hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om undervisning og læseindlæring.Kirsten Meldgaard (f. 1949) er uddannet lærer, og har undervist i dansk i hele skoleforløbet. Hun er forfatter til adskillige bøger og artikler om danskundervisning.

Nordøst-Grønland var en uforstyrret isverden, bare befolket av inuitter og danske jegere. Men sommeren 1942 snek den tyske tråleren Sachsen seg inn mot kysten for å opprette en værstasjon i hemmelighet. Året etter ble stasjonen oppdaget av en dansk patrulje. I all hast ble patruljen omdannet til en hær, og dermed begynte jakten på hundesleder mellom snødekte fjell og isfylte fjorder. Utenfor Grønland var det svært få som bet seg merke i den dramatiske styrkeprøven. Ikke desto mindre hadde kampene avgjørende betydning for krigens gang. Det samme gjaldt oppgjørene på steppene i Mongolia, mellom tette kratt i en tysk skog og i Finlands vinterlandskap. 20. bind av EN VERDEN I KRIG gjenoppliver krigens glemte slag.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Nordøstgrønland er en uforstyrret isverden, kun befolket af inuitter og danske jægere. Men i sommeren 1942 sniger den tyske trawler Sachsen sig ind mod kysten for i hemmelighed at oprette en vejrstation. Året efter bliver stationen opdaget af en dansk patrulje. I al hast bliver patruljen omdannet til Grønlands Hær, og så går jagten på hundeslæde mellem snedækkede fjelde og isfyldte fjorde. Meget få uden for Grønland bemærker den dramatiske styrkeprøve. Ikke desto mindre har kampene afgørende betydning for krigens gang. Det samme gælder opgør på Mongoliets stepper, mellem tæt krat i en midttysk skov og i Finlands vinterlandskab. Del 20 af EN VERDEN I KRIG genopliver krigens glemte slag.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er en fortælling om Ejnar Mikkelsens oplevelser i år 1933, da han som embedsmand ombord på skibet Gertrud Rask sejler afsted mod Østgrønland. Mikkelsen beretter om de mange forskellige mennesker han møder på sine rejser i det arktiske område, herunder om mødet med ureskimoerne i Grønland, hvis færd han får lov at følge for en tid."Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er femte og sidste bind i Ejnar Mikkelsens erindringsværk om sit fascinerende liv og sine mange polarekspeditioner.

"Fra hundevagt til hundeslæde" er Ejnar Mikkelsens egne erindringer om sine eventyrlige bedrifter som styrmand og polarforsker. Bogen beretter om tiden fra han som helt ung stikker til søs, over hans deltagelse i blandt andet Amdrup-ekspeditionen til Østgrøndland og til planlægningen af hans senere arktiske rejser mod det nordlige Alaska. Bogen er første del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner.

Koillis-Grönlanti oli koskematonta jäätikköä, jossa asui ainoastaan inuiitteja ja tanskalaisia metsästäjiä. Kesällä 1942 saksalaistroolari Sachsen saapui salaa rannikolle perustamaan sääaseman, jonka tanskalaispartio havaitsi vasta vuoden kuluttua. Partiosta muodostettiin kiireesti Grönlannin armeija, ja koirareet aloittivat natsijahdin lumipeitteisten tunturien ja jään peittämien vuonojen lomassa.Hyvin harvat Grönlannin ulkopuolella tiesivät dramaattisesta voimainkoetuksesta. Taistelulla oli kuitenkin ratkaiseva merkitys sodan kululle. Sama koskee selkkauksia Mongolian aroilla, keskisaksalaisen metsän siimeksessä ja Suomen talvimaisemassa. MAAILMA SODASSA -kirjasarjan 20. osa nostaa esiin sodan unohdetut taistelut.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

""Vil du med til Grønland?" spurgte jeg min kone og søgte at gøre min stemme så naturlig som muligt."Nej hellere sydpå," svarede hun."Jo, men ser du, den mulighed foreligger ikke.""Det gør den anden jo heller ikke, så det kan vel gå lige op?""Jo, den gør. Vi kan rejse nu – straks!""Godt, så rejser vi," lo hun."Du tror, jeg vrøvler?""Ja!""Nej, ikke helt. Se her, læs det," sagde jeg og rakte hende et brev, jeg lige havde modtaget. Det var fra formanden for Dansk Pelsdyravlerforening."Niels Fenger fortæller om en spændende rejse til Grønland, der begyndte med et tilbud om at overtage en pelsdyrfarm i Godthåb i Grønland. Hverken Niels Fenger eller hans kone kunne modstå tilbuddet, og det blev da også noget af et eventyr. I "Under Narssak-fjældet" fortæller Niels Fenger om sine spændende indtryk og oplevelser i Grønland i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne. Bogen giver et spændende indblik i den kæmpestore ø og dens historie og befolkning.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Nordöstra Grönland är en fridfull isvärld, befolkad endast av inuiter och danska pälsjägare. Men sommaren 1942 glider den tyska trålaren Sachsen obemärkt in mot kusten för att i hemlighet upprätta en väderstation. Året efter upptäcks stationen av en dansk patrull. I all hast stöps patrullverksamheten om till en grönländsk försvarsorganisation, vars medlemmar tar sig fram med hundslädar mellan snötäckta fjäll och isfyllda fjordar.Utanför Grönland är det inte många som tar notis om den dramatiska kraftmätningen. Inte desto mindre har händelserna på Grönland en avgörande betydelse för kriget som helhet. Detsamma gäller striderna på Mongoliets stäpper, i en snårig skog i mellersta Tyskland och i Finlands vinterlandskap.Del 20 i serien "En värld i krig" handlar om krigets glömda slag."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Knud Rasmussen (1879-1933) blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at tage på kostskole i Danmark. Som voksen vendte han tilbage til Grønland, men denne gang i en ny rolle som polarforsker. Via sine mange bøger og foredrag om oplevelserne i Grønland og andre polaregne vandt Knud Rasmussen en helt særlig plads i kulturhistorien og har i dag status som en legendarisk opdagelsesrejsende.Forfatter Niels Fenger, der selv havde en stærk tilknytning til Grønland, fortæller her om Knud Rasmussens spændende liv og hans usædvanlige personlighed. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter. Mange af hans bøger handler om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet, og han modtog blandt andet legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Vi nåede Ejderen, og vandringen var forbi. Det var, som om vi havde læst en god bog til ende og dårligt kunne slippe den. Et resumé måtte til. Nogle til advarsel, andre – og forhåbentlig de fleste til glæde og efterprøvelse. Hærvejen er nok den vanskeligste og mest krævende vej at udrede for en nutidsturist. Den kan så let skuffe, og det må være rigtigt først og fremmest at klarlægge vejens bonitet."Niels Fenger tager os med på en række øjenåbnende vandreture i Danmark, Sverige, Normandiet og Grønland. Den gamle hærvej, der strækker sig ned gennem Jylland, Skånelandets vidunderlige natur og Grønlands uendelige vidder er et par af de steder, vi får fortalt om.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

En vinternat i 1959 synker det nybyggede motorskib M/S Hans Hedtoft på sin jomfrurejse fra Grønland til Danmark. Skibet og dets 95 passagerer forsvinder sporløst i det iskolde hav ud for den grønlandske sydspids Kap Farvel, og man finder aldrig den tekniske grund til forliset. Henrik Andersens roman "Gensyn med Kap Farvel" er inspireret af den virkelige historie om skibskatastrofen, der efterfølgende blev kaldt "Danmarks Titanic". Romanen skildrer Hans Zacharias Martinsens liv i dets forskellige faser. Han vokser op i Frederikshavn som søn af skibsværftsdirektøren Eigil Martinsen. Faren er med til at bygge det nye og eftersigende synkefri grønlandsskib med navn efter den danske statsminister Hans Hedtoft, og da skibet meldes klar til sejlads i 1959, får den unge søn Zacharias arbejde ombord. Skibet skal forløse drømmene om frihed, landvindinger og eventyr, men bliver i stedet omdrejningspunktet i et mareridtsscenarie.Forfatter og oversætter Henrik Andersen (f. 1966) voksede op på Fyn, men har siden 1998 boet i udlandet, blandt andet i Barcelona, Berlin og de sidste 15 år i Stockholm. Han debuterede i 1995 med romanen "De skyldfri" og har siden skrevet en række anmelderroste romaner. Henrik Andersen blander gerne virkelige begivenheder og historisk materiale ind i sine fiktive fortællinger om politik, eksistens og skæbne. Hans roman "Beskyttelseszonen", der blev nomineret til DR Romanprisen i 2012, portrætterer livet i DDR og Tyskland efter murens fald. Henrik Andersen blev tildelt det treårige forfatterlegat fra Statens Kunstfond i 2005.

Niels Aage Barfoeds biografiske roman fortæller den spændende historie om den dansk-norske præst og missionær Hans Egede (1686-1758), der blev kaldt Grønlands apostel på grund af sit utrættelige missionærarbejde i Grønland. Da han hørte om de islandske nybyggere, der i vikingetiden havde slået sig ned i Grønland, og som man ikke havde haft kontakt med siden 1400-tallet, bad han kong Frederik IX om lov til at rejse til Grønland og missionere for vikingernes efterkommere. Kongen gav lov, men Hans Egede fandt aldrig dem, han søgte. I stedet mødte han inuitterne, og han gjorde det til sit livsværk at omvende dem til den kristne tro. Hans Egedes og hans families tid på Grønland var både spændende, begivenhedsrig og tragisk, og Niels Aage Barfoeds roman beskriver den store ildsjæls enorme engagement selv under de mest håbløse omstændigheder.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Egede (1686-1758) var dansk-norsk præst og missionær, og blev kendt som manden, der koloniserede Grønland. I 1721 rejste Hans Egede af sted for at finde vikingerne i Grønland, men han fandt dem aldrig. I stedet mødte han inuitterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, der i dag er den grønlandske hovedstad Nuuk, og i 1740 blev han udnævnt til biskop over Grønland.Mads Lidegaard fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Siden Hans Egede begyndte sit missionsarbejde i Grønland, har det grønlandske folk i høj grad accepteret kolonimagtens fortællinger om Gud og de højere magter, selvom det var helt anderledes end den folketro, der havde været en del af den grønlandske mentalitet i generationer.I slutningen af 1700-tallet skete der imidlertid noget, som kolonimagten havde svært ved at begribe. En religiøs vækkelsesbevægelse formede sig om de to profeter, ægteparret Habakuk og Maria Magdalene, i Evighedsfjorden i det afsidesliggende Vestgrønland, hvor lokalbefolkningen havde haft nemmere ved at bevare deres åndelige og materielle uafhængighed fra kolonimagten.Mads Lidegaard fortæller om dette spændende kapitel af Grønlands historie, der kom helt bag på danskerne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Grønland langs Polhavet" er polarforsker Knud Rasmussens dramatiske og udførlige skildring af den 2. Thule-ekspedition 1916-18. En ekspedition, der blandt andet havde til formål at kortlægge Independence Fjord og fjordene på Grønlands nordvestkyst. Men på turen tilbage går det galt. To af ekspeditionens deltagere mister livet og de øvrige deltagere kæmper for at komme hjem i live.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. nKnud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. nKnud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn. n

I 1906 drog den grønlandske polarforsker og opdagelsesrejsende Jørgen Brønlund (1877-1907) afsted på en livsfarlig ekspedition i det nordøstlige Grønland sammen med lægen Ludvig Mylius-Erichsen og kartografen Niels Peter Høeg Hagen. Ekspeditionen gik ikke som planlagt. Rejsekammeraterne kunne ikke finde vej og omkom en efter en af sult, kulde og udmattelse. Jørgen Brønlund var den sidste, der døde, og sammen med hans lig fandt man efterfølgende hans dagbøger og Niels Peter Høeg Hagens kortoptegnelser.I denne bog bruger Niels Fenger Brønlunds dagbogsnotater til at forestille sig hans sidste tid alene på den grønlandske indlandsis, indtil han til sidst må erkende, at solen ikke mere kommer op. Fenger drager i bogen paralleller til andre polarekspeditionen, der fik en tragisk slutning.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Grønlændernes kristning" omhandler grønlændernes forhold til kristendommen og danskernes forsøg på at omvende dem. Bogen begynder helt tilbage ved de første kristne, der satte fod på grønlandsk jord, nordboerne, omkring år 1000. Disse indvandrere forsvandt ud af historien, uden nogen helt ved, hvad der overgik dem, og i 1700-tallet rejste den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland med det ene formål at kristne grønlænderne. I løbet af de følgende århundreder vandt kristendommen større og større indpas blandt grønlænderne, skønt mange stadig forsøgte at bevare deres gamle traditioner og folketro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Ein Wochenendausflug mit tödlichen Folgen: Als Matthew Cave sich auf die Suche nach seiner Halbschwester Arnaaq macht, ahnt er nicht, in welche Lebensgefahr er sich und seine rätselhafte Begleiterin Tupaarnaq bringen wird. Denn sie finden viele Blutspuren an diesem abgelegenen Ort, die auf ein massives Verbrechen deuten. Und sie entdecken einen geheimnisvollen Bunker unter Tage, der vor Jahren zu einer amerikanischen Basis gehörte. Hier nahm Matthews Vater Tom Cave an einem geheimen medizinischen Experiment teil, das scheiterte. Toms Vater wurde verdächtigt, zwei Menschen ermordet zu haben, und floh. Seither gibt es keine Spur von ihm. Als Matthew den Spuren nachgeht, interessieren sich plötzlich nicht nur das amerikanische Militär, sondern auch die grönländische Polizei für seine Nachforschungen.Mads Peder Nordbo ist Däne, lebt und arbeitet aber seit vielen Jahren in Nuuk, mit 17 000 Einwohnern die Hauptstadt von Grönland. Wie fasziniert er von diesem Land ist, zeigen seine eindrucksvollen Fotos auf Instagram. Inspiriert von Eis, Kälte und den geheimnisvollen Riten der Inuit hat Mads Peder Nordbo diesen Thriller geschrieben.

Peter Tutein oplevede mere end de fleste, og han var oven i købet fantastisk god til at fortælle om det. Hans erindringer er en kavalkade af eventyrlige beretninger fra alverdens lande. Det er både lystigt, alvorligt, spændende og dybt gribende, når han giver os indblik i sine mange rejser og vekslende beskæftigelser. Han har været pelsjæger i Grønland, rejsejournalist i Amerika og forfatter i København. Han har fanget sæler i Hvidehavet, er forlist i isen ud for Grønland, og har været gift fire gange – forelsket adskilligt flere. "Grøn ungdom hele livet" er en herlig skildring af en begærlig mands enestående tilværelse.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Han kendes især for debutromanen "Fangstmænd", der blev en stor succes og er oversat til flere sprog.

Den unge københavnerknægt Larsen kommer i arbejde som fangstmand i Nordøstgrønland, hvor han skal bo i en lille hytte sammen med kollegaerne Holm og Randbæk. Livet som fangstmand, isoleret fra de almindelige samfund i den barske natur, er svært, men det er næsten endnu mere udfordrende for de tre mænd at skulle dele den trange plads i hytten. Med skærende klarhed og inspiration fra sin egen tid som jæger på Grønland, skildrer Peter Tutein polarlivets fysiske og psykiske kampe, samt de menneskelige gnidninger mellem mændende i hytten, der truer med at få fatale følger.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog, men de to bind om Larsen har også vakt begejstring og blev filmatiseret i 1995 under titlen "Kærlighedens køtere" med Stellan Skarsgård i en hovedrolle. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Efter et dramatisk arbejdsophold som fangstmand i den grønlandske ødemark rejser den unge københavnerknægt Larsen hjemad uden meget andet i bagagen end en kulsort samvittighed over et fatalt sammenstød, han har haft med sin kolonikammerat. Vejen hjem med skib er ikke alene farlig, fordi kaptajnen er uduelig, og orkanerne raser over besætningen, men også fordi Larsen må bruge alle sine kræfter og al sin snilde for at skjule sin ugerning for de andre passagerer."Larsen vender hjem" er Peter Tuteins selvstændige fortsættelse til den spændende og indsigtsfulde roman "Larsen" om en ung mands tilværelse som fangstmand i Grønland.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog, men de to bind om Larsen har også vakt begejstring og blev filmatiseret i 1995 under titlen "Kærlighedens køtere" med Stellan Skarsgård i en hovedrolle. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

I 1923, på vej fra Grønland til Danmark med skibet "Teddy", forliser Peter Tutein og resten af besætningen. De 21 mænd driver gennem Polarhavet ned mod Grønlands kyst på en isflage, og gennem tre måneder tyndslides nerverne, mens adrenalinen pumper i kroppene. Utallige faretruende situationer får det til at gyse i læseren, men selv når det ser sortest ud, og mændende er ved at give op, finder styrken, humoren og håbet vej. "Dramaet i storisen" er en forrygende fortælling fra det virkelige liv om at se døden i øjnene og kæmpe sig ud af den mest umulige situation.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Han kendes især for debutromanen "Fangstmænd", der blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange andre romaner, artikler og hørespil.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Jagten i Scoresbysund" er en bog om jagt i Grønland: Hvordan man jager, hvad man jager, og hvordan grønlænderens liv former sig om jagten. Forfatteren Flemming Sølberg øser af sine egne erfaringer med jagten på sæler, narhvaler og isbjørne og lader sin læser stryge med over isen på hundeslæde.Scoresbysund distrikt på Grønlands østkyst kaldes nu officielt Ittoqqortoormiit, hvilket er det grønlandske navn på den største bebyggelse. I det område lever grønlændere af jagt, der er baseret på eskimoisk tradition; men jagten bliver i udpræget grad drevet med redskaber indført fra den teknisk udviklede verden, og det har skabt nye og moderne jagtformer. Igennem dem får grønlænderne et godt udbytte fra distriktets rige dyreliv, og Scoresbysund er et af Grønlands bedste jagtområder.Fra sidst i 1960'erne boede Flemming Sølberg i syv år i Scoresbysund distrikt. Han lærte at leve af jagt og fangst og at køre med hundeslæde, som er en vigtig del af jagten. I bogen fortælles om den læretid og om de moderne grønlandske jagtformer og grønlændernes liv omkring jagten. Og det meste af beretningen foregår under Sølbergs et-årige ophold sammen med tre-fire grønlandske familier på en ny og isoleret beliggende boplads, Steward Ø, på den tidligere ubeboede Blosseville Kyst, hvor meget få mennesker har været. Det er især sæler, narhvaler og isbjørne, der bliver drevet jagt på, og bjørnejagten foregår mest på hundeslædeture på isen langs den flere hundrede kilometer lange og til tider ret voldsomme Blosseville Kyst.Flemming Sølberg (f. 1942) debuterede med romanen "I den frie verden" (1966) og er kendt for sin registrerende stil, historier med dobbelt-lyddæmper men stor fortællekraft. I perioden 1962-75 boede Sølberg på skift i Danmark og Grønland, hvor han levede af jagt, fangst, hundeslædekørsel og forfattervirksomhed. De oplevelser indgår bl.a. i romanen "Jagten i Scoresbysund".

Den 18. august 2000 fejrede Slædepatruljen Sirius sit 50 års jubilæum. I ”Sirius gennem 50 år” beretter tidligere Siriusmænd om deres år med patruljen i den smukke og barske grønlandske natur. Gennem beretningerne får man et sjældent indblik i de vilkår, patruljen må arbejde under. Vi hører om hverdagene med de ensformige rutiner og om de dramatiske hændelser, som koster liv og lemmer for mænd og hunde.Udover de personlige beretninger består bogen af en indledende beskrivelse af forløbet op til Sirius’ oprettelse og af de opgaver, patruljen varetager. Ordforklaringer, faktalister og adskillige henvisninger til patruljens ruter er også at finde i bogen.Bogen er redigeret af Peter Schmidt Mikkelsen, som selv gjorde tjeneste i patruljen i 1977-79.Forfatteren Peter Schmidt Mikkelsen (f. 1954) er født i Vestjylland, men har gennem livet opbygget et stærkt bånd til Grønland. Det har han både som medlem af Slædepatruljen Sirius fra 1977-1979, som medarbejder på Thule Air Base og på ekspeditioner i Grønlands Nationalpark. Han er desuden medstifter af Nordøstgrønlandsk Kompagni ’Nanok’ og har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Grønland og Siriuspatruljen.

"Vores egen kultur befinder sig i en krise. Efter at vi gennem generationen målbevidst har arbejdet på at forøge vores velstand og magt og bekvemmelighed, er vi pludselig standset op over for en række uhyggelige problemer. Teknikken har vist sig at have så destruktive kræfter, at den vil gøre det muligt for den ene gruppe mennesker at udrydde den anden eller alle andre totalt – og måske mennesket og med det alt liv på jord. De moderne kernevåben, bakterievåben, kemiske våben – alle kan de føre til menneskets udslettelse."I starten af 1970’erne stillede Mads Lidegaard en række spørgsmål, som kun er blevet mere relevante, som årene er gået. Er vækst og fremgang altid ønskværdigt? Hvad er risiciene ved det øgede overforbrug, der kommer mere og mere ud af kontrol? Og har vi ikke pligt til at beskytte livsmønstret hos de oprindelige befolkninger i Grønland, Australien og andre steder, hvis liv vi har grebet så voldsomt ind i, mod det kaos af overforbrug og den forurening, der truer vores egen eksistens?Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.