Grønland

"De gamle nordbobygder ved verdens ende. Skildringer fra Grønlands middelalder" handler om middelalderen i Grønland. Med den islandske bonde Erik den Røde i spidsen bosatte en gruppe islændinge sig omkring år 990 i Sydgrønland. Kolonisterne - eller nordboerne som de blev kendt som - boede i Grønland frem til slutningen af 1400-tallet. I de knap 500 år opbyggede de små samfund med kirker, bispestyre og landbrug. Med denne bog beretter forfatter Poul Nørlund om tiden fra de første bosættelser og frem til affolkningen af bygderne ved middelalderens afslutning.Poul Nørlund (1888 - 1951) var en dansk historiker og arkæolog. Han beskæftigede sig primært med middelalderen og blev kendt for at være en dygtig udgraver efter at have deltaget i flere store udgravninger i blandt andet Grønland og Gotland. I 1917 blev han ansat som underinspektør ved Nationalmuseet og overtog senere posten som direktør. I sin tid på Nationalmuseet var han stærkt optaget af at formidle historien og gøre den tilgængelig og interessant for alle danskere og især ungdommen. Derfor udgav han en række lærebøger til folkeskolen og holdt gratis foredrag og rundvisninger. Det var medvirkende til museets øgede popularitet i befolkningen og Nørlund fortsatte sit virke frem til sin død i 1951.

Sagn, eventyr og overleveringer siger meget om et folk, deres historie og kultur. Allerede i 1860 begyndte grønlandsforskeren Hinrich Rink at indsamle og nedskrive de historier og eventyr, som den oprindelige grønlandske befolkning fortalte ham. Fortællingerne er her samlet sammen med en præsentation af inuitterne i Grønland. Bogen viser den ældgamle kulturs mangfoldighed og giver samtidig et indblik i, hvordan man opfattede Grønland og landets oprindelige befolkning i 1800-tallet."Eskimoiske eventyr og sagn" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Hinrich Rink (1819-1893) var en dansk forfatter, geograf, geolog og grønlandsforsker. Han kom til Grønland for første gang i 1848 og fik allerede dengang en stor interesse for den grønlandske befolkning og dens kultur. Hinrich Rink skrev flere bøger om Grønlands geografi, befolkning, undergrund, kultur og sagn. Han var Ridder af Dannebrog og medlem af Videnskabernes Selskab. Udover de mange rejser til Grønland deltog Hinrich Rink i flere ekspeditioner rundt om i verden.

"Ikke blot forskeren, men også mennesket Knud Rasmussen er tidligere blevet set og bedømt med andre øjne, og dog vil jeg tro, at kun de færreste hvide mænd har lært mennesket Knud så godt at kende, som jeg fik lejlighed til det på den uforglemmelige rejse. Når det drejer sig om Knud, forekommer ord mig temmelig fattige, men jeg skal prøve at gøre mit bedste."Filminstruktør Leo Hansen deltog i 1921-1923 i Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition for at dokumentere rejsen i levende billeder. Her fik han en enestående lejlighed til at lære den berømte polarforsker og opdagelsesrejsende at kende som privatperson og følge med i hans slædespor gennem nogle af de smukkeste og mest uudforskede egne på hele kloden."I Knuds slædespor" tegner et portræt af en af de største danskere nogensinde og hans tætte forhold til polaregnene og deres befolkninger. Bogen er samtidig en medrivende fortælling om den spændende og farefulde færd set med dokumentaristens øjne.Leo Hansen (1888-1962) var en dansk filmfotograf, der både arbejdede på dokumentarfilm og spillefilm. Han er særligt kendt for sine optagelser fra Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition samt en række optagelser fra rejser til blandt andet Island og Færøerne.

To mænd – Ejner Mikkelsen og Iver Iversen – ankommer sammen med 23 hunde til Nordøstgrønland i 1909. Formålet med deres ekspedition er at finde ligene af Mylius-Erichsen og Høeg Hagen og måske at komme på sporet af deres dagbøger. Det bliver en lang eftersøgning, som kommer til at foregå dels med slæde, dels til fods. De to mænd hjemsøges af kulde og sult, træthed og sygdom. Da de omsider redder sig tilbage til deres skib "Alabama", viser det sig at være sejlet. I to år må de opholde sig i en lille hytte ude ved kysten, mens de venter på undsætning.Poul Larsen (f. 1940) er en dansk digter og forfatter, der har skrevet en lang række romaner, digte og skuespil til både børn og voksne. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Bare digte" og startede i 1985 forlaget Følfod. Indtil 1995 arbejdede Poul Larsen som folkeskolelærer, hvorefter han trak sig tilbage for at hellige al sin tid til litteraturen.

"Grønlænderne i Danmark. Bidrag til Belysning af grønlandsk Kolonihistorie fra 1605 til vor Tid" beskriver den danske stats forskellige motiver til at sende grønlændere til Danmark gennem tiden. Bogen skildrer, hvordan grønlændernes ophold i Danmark har formet sig og hvilke omkostninger og konsekvenser det har haft. Det er en fortælling ikke blot om de individer, der blev sendt tusindvis af kilometer sydpå, men også om forholdet mellem det forfatteren kalder "moderland" og "koloni".Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877 - 1950) var en dansk læge og medicinalkonsulent. Omkring århundredeskiftet rejste Bertelsen til Grønland, hvor han slog sig ned de næste 25 år. Han blev distriktslæge i Umanaq og kredslæge for Nordgrønland. Gennem sit arbejde fik han et stort kendskab til det grønlandske folk og deres sundhedsmæssige forhold. De videnskabelige fund han gjorde sig i sin tid i Grønland, skildrede han i en række videnskabelige artikler og bøger, herunder værket "Grønlandsk medicinsk Statistik og Nosografi".

Grønland har en lang og spændende historie, der strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. I lange perioder har tiltagende kulde ført til, at landet blev helt affolket, for så igen at blive befolket af nye mennesker, når klimaet blev mildere."Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre" handler om Grønlands historie, helt fra da de første mennesker kom til landet i oldtiden. Efter en skildring af de ældste stenalderkulturer gennemgås den omtrent samtidige ankomst af nordboere og inuitter til landet og deres møde og senere skæbne. Dernæst berettes om kolonisationen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne og om grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.Bogen er oprindeligt udgivet af Dansk Friskoleforening i 1980 som undervisningsmateriale for de 13-16-årige, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for Grønlands historie.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede.Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

"Kajakmænd. Fortællinger af grønlandske sælhundefangere" indeholder fjorten små fortællinger om livet som fanger i Grønland i anden halvdel af 1800-tallet. Historierne indeholder dramatiske oplevelser fra den barske natur og det iskolde polarklima. Fra møder med isbjørne til kajakforlis og farefulde rejser over indlandsisen. Bogen er et sjældent og yderst interessant vidnesbyrd fra det grønlandske folk fra en periode, hvor der foreligger ganske få skriftlige kilder på grønlandsk. Fangernes fortællinger er oversat og redigeret af den danske forfatter Signe Rink, der selv var født i Grønland, og som havde et indgående kendskab til inuitterne og grønlandsk sprog og kultur.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

"Vestgrønlænder kateket Hansêraks dagbog om de hedenske østgrønlændere" er en oversat og redigeret udgave af kateketen Hansêraks dagbog fra hans rejse til Østgrønland i 1880'erne. Grønland var på dette tidspunkt en dansk koloni, og kristendommen var blevet den dominerende religion i Vestgrønland. I 1884 søsattes en ekspedition med Hansêrak som bådstyrer for at udforske de Østgrønlandske inuitsamfund, der endnu ikke havde taget kristendommen til sig. Dagbogsoptegnelserne er oversat fra grønlandsk af Signe Rink, der selv var født og opvokset i Grønland.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Under 2. verdenskrig blev en slædepatrulje i Nordøstgrønland oprettet for at forhindre tysk invasion. Gruppen bestod af frivillige danskere, nordmænd og grønlændere, hvoraf mange havde haft deres gang i de arktiske egne eller levet som fangere. Patruljen fik status som militær enhed og blev forløberen for det, der i dag kendes som Siriuspatruljen. Men hvem var de mænd, der meldte sig frivilligt til at patruljere de nordøstlige egne af Grønland under de mest barske forhold? Og hvilket indbyrdes forhold havde mændene til hinanden med deres vidt forskellige personlige baggrunde? Det undersøger forfatter og grønlandskender Anders Odsbjerg i denne spændende beretning. Anders Odsbjerg (f. 1943) er en dansk forfatter, instruktør og manuskriptforfatter. Siden 1960'erne har han instrueret omkring 100 dokumentarfilm, herunder film om matematikeren Carsten Niebuhr, om teologen N.F.S. Grundtvig og om hverdagslivet under besættelsen. I 1968 rejste Odsbjerg til Grønland og har siden beskæftiget sig kunstnerisk som både forfatter og instruktør med arktiske forhold.

Jørn Riel er kendt og elsket for sine hjertevarme skrøner om de udstationerede fangstfolk i Nordøstgrønland. Fælles for skrønerne er, at de kredser om, hvad det vil sige at være menneske. De handler om liv og død, naturens utrolige urkraft og menneskets ukuelige vilje til at overleve - selv under de mest barske forhold. Med lun humor skildrer Jørn Riel livet som fanger nord for polarcirklen. Det er historier om polarkuller og drikkegilder, ensomhed og om at finde sig selv.Samlingen består af tredive skrøner udvalgt af Jørn Riel, som også skriver bogens forord. Udvalget rummer nogle af de mest kendte af Riels skrøner, såsom 'Den kolde jomfru' og 'Helvedespræsten'.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

Novellesamlingen "Øer" består af fortællinger om fiskere, præster og eneboere. For nogen er tilværelsen i opløsning, mens andre selv har valgt livet på grænsen mellem land og hav.Rakel Haslund-Gjerrild har ladet sig inspirere af livet på Bornholm og i Grønland i de 21 noveller, der på hver deres måde tegner et portræt af det Udkantsdanmark, der ellers sjældent skildres i litteraturen.Rakel Haslund-Gjerrild (f. 1988) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Øer". I 2020 udgav hun romanen "Alle himlens fugle", en postapokalyptisk fortælling om det sidste menneskes sidste dage. I den historiske roman "Adam i Paradis" henter hun inspiration fra den danske kunstmaler Kristian Zahrtmanns liv og tid. Det er hendes tredje skønlitterære bog.

I anledning af 200-året for den dansk-norske præst Hans Egedes fødsel, skrev og udgav Vilhelm Bang dette lille festskrift som en hyldest til Egede, der virkede som præst og missionær i Grønland i årene 1721-36 og for eftertiden er blevet kendt som Grønlands apostel.Vilhelm Bang (1843-1910) var en dansk præst og kulturhistoriker. Han skrev en lang række artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter, der især omhandler Danmarks kirke- og kulturhistorie. Fælles for hans værker er, at de henvender sig til en bred læserskare uden at bygge på meget dybtgående studier.

Efter tre års ekspedition i Grønland vender Ejnar Mikkelsen hjem til Danmark, men der går ikke lang tid, før havet igen trækker i ham. Han tager stilling som styrmand på et skib, der sejler sydpå mod Dansk-Vestindien og senere Venezuela. Sydens varme dæmper ikke Mikkelsens længsel efter den frihedsfølelse, som kun Grønland kan give ham, men da de politiske uroligheder blusser op i Europa op ved begyndelsen af første verdenskrig, bliver han beordret hjem af de danske myndigheder. Hjemme rammes Mikkelsens kone ulykkeligvis af den spanske syge i 1918 og alene med to små børn erkender han, at hans drift mod nye eventyr og indlandsisen må holdes hen for familiens skyld. Da han et års tid senere gifter sig med Ella Havsteen - en kvinde hvis udlængsel ligner Ejnar Mikkelsens - drager han til søs påny.Bogen er fjerde del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner.Fra hundevagt til hundeslæde"Fra hundevagt til hundeslæde" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

De islandske sagaer fortæller, at det var Erik den Røde stod i spidsen for kolonisationen af Grønland for godt 1000 år siden – og den dag i dag kan man se spor efter nordboerne i det grønlandske landskab. På baggrund af dels de gamle sagaer og dels de udgravninger og opmålinger, han selv foretog i området, fortæller arkæolog Daniel Bruun i denne bog om Erik den Røde og nordboernes liv i Grønland.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

"Nord-Syd-Øst-Vest" er en række korte, fabulerende beretninger fra den danske polarforsker og eventyrer Ejnar Mikkelsens mange rejser verden rundt. Bogen både begynder og slutter med en juleaften. Den første juleaften er Mikkelsen strandet i sneen med sine fem slædehunde på Alaskas dybe tundra. Den sidste juleaften er han ombord på en skude i det indiske ocean mens en tropisk storm raser. Herimellem er beretninger fra eftermiddage med tyrefægtning i Venezuelas sommervarme gader, lange sørejser over Atlanterhavet, bjørnejagt i Canada og guldgraveri i Fairbanks.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

I foråret 1894 rejste Daniel Bruun til Grønland for at foretage en række arkæologiske undersøgelser. Det er dog alt det, den lange ekspedition ellers havde at byde på, han beskriver i denne bog, hvor han blandt andet fortæller om rejsen, mødet med det grønlandske folk og den storslåede natur.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

I denne bog, der oprindeligt blev udgivet i 1991, fortæller Mads Lidegaard grundigt og indlevende Grønlands historie, helt fra de første mennesker kom til landet i stenalderen og op til indførelsen af hjemmestyret. I bogen berettes om nordboernes ankomst og liv i Grønland og om de inuitter, der kom til på nogenlunde samme tid. Lidegaard beskriver desuden koloniseringen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne samt grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"De ting, Helge kunne huske, var lige så voldsomme som hans drømme. Det var noget med kampe og farlige rejser, ildsprudlende bjerge og stormfulde have.Det, han huskede, var de ting, han havde oplevet, da han rejste sammen med Hårde, der nu havde forladt ham."12-årige Helge har rejst sammen med vikingen Hårde i to år, og han har oplevet grusomme ting på deres vikingetogter. Nu har Hårde forladt Helge, der skal forsøge at finde et nyt liv. Heldigvis lykkes det ham at komme med på Erik den Rødes skib, der fører ham først til Grønland og derefter til Canada. Er det mon et sted, Helge kan slå sig ned og skabe sig en ny tilværelse?Börje Isakson (1939) er en svensk journalist og forfatter, der både har skrevet bøger til børn, unge og voksne. Flere af Börje Isaksons ungdomsbøger er baseret på vikingesagaer, mens andre er fodboldfortællinger. Han har også skrevet voksenbøger om svensk historie, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog.

Niels Fenger tager os med på jagt til lands og til vands. Vi vandrer med geværet i Skåne, i vestjyske rørskove og på isglatte klippesider i Nordatlanten, hvor den danske jæger møder grønlandske fangere med fortræffelige og særegne jagtegenskaber. Bogen er stemningsfuld og hyggelig for enhver jagtentusiast.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Folk, der bor i de øde polaregne, kan ligesom føle det på sig, når der er bjørne nær; de mærker det som en kalden og går ud uden at kunne forklare det – siger Peter Tutein, der trods sin ungdom har levet i årevis som jæger både i de nordlige og de sydlige polaregne."Den legendariske jæger, forfatter og opdagelsesrejsende Peter Tutein fortæller om bjørne- og hvalrosjagt i Grønland i 1920’erne. Fortællingen tager os med til de golde og majestætiske øde egne på sydøstsiden af Grønland, hvor der dengang endnu levede masser af isbjørne og hvalrosser og næsten ingen mennesker.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv i polaregnene, om hvilket flere af hans bøger handler. Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Fangstmænd", som blev en stor succes og blev oversat til flere sprog. Peter Tutein udgav en lang række romaner i løbet af sin karriere og stod desuden bag mange artikler og hørespil.

16-årige Gunnar og hans familie bor i Grønland under det høje Burfjeld. Det er et område, hvor naturen sætter dagsorden, og familien er rejst hertil på Erik den Rødes opfordring. Ved fjorden prøver de at skabe sig en ny tilværelse, men det er en hård kamp at skaffe føde og tryghed i de barske omgivelser. Sammen med en lille flok af nybyggere fra andre lande, knokler Gunnars familie for at overleve.Henning Thalund (1929-2013) stod til søs lige efter anden verdenskrig, blev styrmand i ØK og vendte senere hjem til Danmark, hvor han blev forstander for Svendborg Søfartsskole. Han har skrevet flere bøger om søfart, skibe og kirkeskibe samt romanen "Under Burfjeldet".

Årtiet efter anden verdenskrig blev skelsættende for grønlænderne. Meget ændrede sig i disse år i takt med at flere danskere kom til landet. Aron er søn af en grønlandsk storfanger, og hans jævnaldrende ven Niels er søn af en dansk familie. Romanen følger de to venners forsøg på at klare sig i den hastigt skiftende verden, hvor deres venskab trods mange udfordringer bliver deres begges vigtigste holdepunkt.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Der Journalist Matthew Cave wird nach Grönland geschickt, um über den Fund eines mumifizierten Wikingers im Eis zu berichten. Doch am Tag nach ihrer Entdeckung ist die Mumie verschwunden und der sie bewachende Polizist ermordet, aufgeschnitten und ausgeweidet. Matthew entdeckt Parallelen zu einem Fall aus den Siebzigerjahren, bei dem vier Männer brutal getötet wurden. Bei seinen Ermittlungen hilft ihm die junge eigenartige Tupaarnaq, die gerade aus dem Gefängnis entlassen wurde, wo sie für den Mord an ihrer Familie einsaß. Gemeinsam graben sie tiefer und tiefer in der Vergangenheit, was ihnen fast zum Verhängnis wird ...

"Fiskesnak fra flueæsken" er en dejlig samling fortællinger om lystfiskeri fra England, Danmark, Grønland og mange andre steder, hvor lystfiskere giver sig kast med denne både afslappende og adrenalinfyldte beskæftigelse. Nogle har tendens til at prale med deres fangster. Andre er stolte af blot at have fanget fisk på et halvt pund. Der er med andre ord mange forskellige måder at gå til lystfiskeri, og Fengers historier er fyldt med samme glæde, varme og humor, der gør bogen en fornøjelse at læse, uanset om man er lysfisker eller ej.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Da jeg i 1950 for første gang så Angmagssalik-landets fjeldtoppe dukke op bag drivisbæltets solflimrende horisont var det højsommer i Grønland.Mine drengedages drøm om at se dette land og lære dets befolkning at kende syntes endelig at gå i opfyldelse."Niels L. Underbjergs eventyr i Grønland startede som et ønske om at se landet og møde dets befolkning for bagefter at vende hjem til Danmark nogle erfaringer rigere, men da først han havde forelsket sig i landet og havde lært dets venlige og gæstfrie befolkning at kende, valgte han at bosætte sig der permanent. "Ved solens gæstested" handler om nogle af hans største oplevelser i Grønland fra de første 25 år, han boede der. Han tager os blandt andet med på slæderejse, til en vulkan, ud til fjerne fangstpladser og til søs, hvor et forlis truer. Niels Larsen Underbjerg (1921-1988) var en dansk skibsfører. Han har nedfældet sine erindringer i bøgerne "Underdrejet. Fra Limfjorden til Grønlands kyst" og "Ved solens gæstested. Grønlandsoplevelser".

I erindringsværket "Underdrejet. Fra Limfjorden til Grønlands kyst" fortæller Niels L. Underbjerg om sit begivenhedsrige liv, som bød på mange rejse-eventyr. Niels vokser op under beskedne forhold i en børnerig fiskerfamilie ved Limfjorden og kom allerede som 10-årig ud at tjene. Som ung mand fik han arbejde som havfisker i Nordsøen under krigen, og han beretter også om modstandskampen og om tiden som soldat i den engelske hær i Indien og Nordafrika. Senere sejlede han med Hakon Mielche på Santa Maria II, men som 29-årig ankom han til Grønland, og det blev hans hjem de næste 25 år.Niels Larsen Underbjerg (1921-1988) var en dansk skibsfører. Han har nedfældet sine erindringer i bøgerne "Underdrejet. Fra Limfjorden til Grønlands kyst" og "Ved solens gæstested. Grønlandsoplevelser".

I takt med den stigende globalisering er den organiserede kriminalitet kommet til Grønland. Men hvad sker der, når bagmændene tager deres brutale metoder i brug i et samfund, der slet ikke er gearet til det?Salik står over for en spirende karriere som musiker, men da han begår et enkelt fejltrin, er han pludselig alene i Nuuks iskolde gader uden at hvide, hvem han kan stole på og uden mulighed for at slippe væk.Kommunikationskonsulenten Sika Haslund og hendes umage makker, journalisten Thormod Gislasson, bliver endnu engang viklet ind i et speget mysterium og sendt ud i et hæsblæsende opklaringsarbejde i kapløb med tiden og kuldegraderne.Krimiserien om Sika Haslund består indtil videre af fire bøger; "Frosne beviser", "Den Sorte Engel", "Skibet fra Isfjorden" og "Vinterjagt".Nina von Staffeldt er uddannet cand.mag. i pædagogik og arbejder i dag som selvstændig konsulent for blandt andre EU og de danske myndigheder. Hun flyttede til Grønland i 1997 og har siden da blandt andet arbejdet som rejseleder og konsulent for Grønlands Selvstyre. "Vinterjagt" er Nina von Staffeldts fjerde roman i serien om Sika Haslund.

I årene 1876-1885 rejste den danske søofficer Gustav Holm til Østgrønland for at udføre en række geologiske undersøgelser. Her stødte han på en lille stamme af oprindelige folk i det område, der i dag kendes som Tasiilaq. Efter et års ophold med stammen, hvor han nærstuderede deres kultur og materielle forhold, var han overbevist om, at en dansk kolonisering af området var det eneste, der kunne redde befolkningen fra dens egen undergang. De følgende år blev deres livsforhold fuldstændig omlagt, kristendommen blev indført og set igennem danske øjne fremstod kolonien som en succes."De østgrønlandske eskimoers historie" er et bidrag til fortællingen om danskernes møde med Østgrønland og det østgrønlandske inuitfolk. Bogens forfatter, polarforsker Ejnar Mikkelsen, beskriver hvordan samfundet omkring byen Tasiilaq har udviklet sig siden Gustav Holms ankomst til bogens udgivelse i 1934.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår. Han var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under en fejlslagen eftersøgningsekspedition overlevede Ejnar Mikkelsen to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at tage afsted igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.