Bahrain
-
79,00 kr. Den lille østat Al-Bahrain har en lang og spændende historie og omtales som et mytisk sted i nogle af de ældste skriftkilder, man kender til. Arkæolog P.V. Glob beretter i bogen her fra 1969 om udgravningen af nogle af Al-Bahrains oldtidstempler ved Barbar, de gådefulde gravhøje og oldtidshovedstaden Qala’at al-Bahrain. Bogen tegner et spændende og alsidigt billede af den smukke oldtidsby.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
Fra 69,00 kr. "10. oktober 680 blev profeten Muhammeds dattersøn, Husajn, myrdet på sletten ved Kerbela syd for Baghdad i det nuværende Irak. For den uortodokse islam, shiismen, blev Husajn den store martyr, hvis tragiske død årligt genfremstilles ved de blodige muharram-passionsspil i det muslimske måneårs først måned. Men også uden for d. 10. muharram ligger skyggen fra Kerbela, mindet om Husajns martyrdød og en følelse af medskyld deri, mørk og tragisk over tilværelsen, som var denne 1300 år gamle begivenhed sket for ganske nylig."Henny Harald Hansen rejste rundt i områderne omkring Den Persiske Golf for at lære om de mange forskellige muslimske skikke, sagn og trosretninger. I denne bog skildrer hun også samfundsforholdene i de små landsbyer.Henny Harald Hansen (1900-1993) var en dansk etnograf, socialantropolog og opdagelsesrejsende. Hun interesserede sig især for islamiske samfund, og levede i længere perioder i Kurdistan, Iran, Irak og Egypten. De erfaringer og observationer, hun gjorde sig på rejserne, blev senere samlet i en række populære og horisontudvidende foredrag og bøger om kvinders forhold i de muslimske lande. Henny Harald Hansen fungerede også som museumsinspektør på Nationalmuseet i mange år og blev i 1979 tildelt en æresdoktorgrad af Københavns Universitet.