Grækenland

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Dette er hævn-historien over dem alle!Intrigen imellem krigerkongen Agamemnon og hans forsømte, men bedrageriske kone, Klytæmnestra, er en af den vestlige litteraturtraditions centrale fortællinger. I udgivelsen her fra 1889 fortolkes den af en af datidens mest fremtrædende dramatikere.Historien om den forsmåede hustrus hævn over sin mand vil til alle tider vække interesse med sin belysning af hævnmotivet.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

'Dodelijk parfum' is een bloedstollende thriller over David Morton en zijn wereldwijde strijd tegen de klok, van China tot Athene, van Londen naar Tel Aviv. In de nasleep van de Golf Oorlog in 1990-1991 houdt een megalomane terrorist de wereld in zijn greep. Hij dreigt elke grote stad te vergiftigen met een dodelijk virus. Met de dodelijke stof ‘anthrax’ is hij in staat om miljoenen mensen te vermoorden binnen slechts een paar minuten. Hij demonstreert de kracht van het middel door het in het drinkwater van een klein Zuid-Afrikaans dorp te stoppen. De gevolgen zijn verschrikkelijk: alle inwoners zijn op slag dood. Met slechts zeven dagen om aan zijn eisen te voldoen zitten de wereldleiders met de handen in hun haar. De aangewezen persoon om dit catastrofale probleem op te lossen? Mossad-agent David Morton.Als expert van op het gebied van veiligheidsdiensten geeft Gordon Thomas een angstaanjagend realistisch beeld van wat er achter gesloten deuren op het wereldtoneel plaatsvindt. Voor iedereen die geïnteresseerd is in de duistere kant van moderne oorlogsvoering. Wat vooral naar voren komt is de dringende behoefte aan internationale samenwerking om de potentieel dodelijke gevolgen van chemische wapens te voorkomen...De David Morton-serie van Gordon Thomas is een bloedstollende verzameling romans die de avonturen volgen van David Morton, een onderzoeksjournalist en Mossad-agent die verwikkeld raakt in een verscheidenheid aan internationale samenzweringen, politieke schandalen en gevaarlijke situaties.De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond met name bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Op negenjarige leeftijd publiceerde hij al zijn eerste verhaal. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. Zijn werk De reis der verdoemden uit 1974 werd verfilmd met Faye Dunaway in de hoofdrol. Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek Scheepsramp. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent. Hij gaf onder andere verslag van de Suezcrisis en de Perzische Golfoorlog. Ook was hij werkzaam als redacteur en producent voor de BBC.

When Sophie Sayers joins a writers' retreat on a secluded Greek island, she's hoping to find inspiration and perhaps a little adventure. Away from her rural English comfort zone, she also takes stock of her relationship with her boyfriend Hector.But scarcely has the writing course begun when bestselling romantic novelist Marina Milanese disappears on a solo excursion to an old windmill. First on the scene, Sophie is prime suspect for Marina's murder. When a storm prevents the Greek police from landing on the island to investigate, Sophie must try to solve the crime herself - not easy, when everyone at the retreat has a motive.As she strives to uncover the truth about Marina's fate, Sophie arrives at a life-changing decision about her own future.Perfect for fans of Richard Osman, Verity Bright and Ann Sutton.Debbie Young is a British writer of cosy mystery novels. She is the UK ambassador for ALLi and the founder of the annual Hawkesbury Upton Literary Festival. Her warm, witty, feel-good contemporary fiction is full of English humour, inspired by life in the Cotswold village which has been her home for over 30 years. Her bestselling ‘Sophie Sayers Village Mystery’ series includes the trailblazing ‘Murder Your Darlings’, which was shortlisted for the Selfies Award for best independently published fiction in 2021.

Axel Q. Ortman er i slutningen af 40’erne, skilt for nylig og måske en person i krise. I hvert fald er han taget til den græske ø Skopelos for muligvis at begynde forfra eller for at undersøge en ung kvindes forsvinden – eller også er han blot en turist blandt flere på rejse til et sted, han ikke har været før. Bag ham skjuler en skygge sig, en person, der følger ham overalt, og som har aflæst alle hans rutiner, hans bevægelser rundt på øen, hans vaner, hans gøren og laden frem til og med den dag, hvor Ortman beslutter sig for en længere vandretur op i det øde bjergområde bag byen ... Den sygdomsramte Carl Hansen og hans yngre politikollega Morten Krag søger svaret på Ortmans og flere andres skæbne, men de støder på masker overalt, og derfor må de søge bag om ... Bag masker."Sten Harvig står endnu engang bag saglig realisme og gedigen spænding." – Bo Tao Michaëlis, Politiken"... som præcist skrivende iagttager af psykodramaer fører Steen Harvig sin læser ind i en besættende fascination af voldsomme mentale kræfter." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"Ottende bind i serien om politiassistent og psykoterapeut Morten Krag byder atter på neglebidende spænding og velskrevet underholdning ... plottet og spændingsflowet holder til sidste side." – Lektørudtalelse"Bag masker" er tiende bind i Steen Harvigs krimiserie om den unge politiassistent Morten Krag.Steen Harvig, født 1945, tidligere lektor, cand.mag. Har undervist på højskole, VUC og Københavns Universitet. Foredragsholder og forelæser om bl.a. krimiens historie. Han er især kendt for sine krimier om politiassistent Morten Krag.

Frederik Poulsen deler ud af minder fra barndommen på en stor gård og ungdomsrejser til ind- og udland. Han skildrer så forskellige kulturer som den jyske og den græske og præsenterer os for en række noveller, der tager os med ind i fjerne jungleegne og tilbage til det velkendte Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1945.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

An NATO und Warschauer Pakt erinnert die Konstellation zwischen Attischem Seebund und Peloponnesischem Bund: Hier eine Organisation demokratischer Staaten, die sich über ein Meer spannt, dort eine Allianz autokratischer Staaten, die weitgehend einen Block auf dem Land bildet. Beide Vereinigungen werden von einer einzelnen Supermacht dominiert, die ihr politisches System überall durchsetzen will – auch mit robusten Methoden. Die Konfrontation endet zum Glück anders: Nach dem modernen Kalten Krieg triumphierten die Demokratien. Nach dem prekären Nikias-Frieden und der folgenden Schlussphase des Peloponnesischen Kriegs hingegen siegte Sparta 404 v. Chr. über Athen. Und damit die Autokratie über die Demokratie. Es dauerte dann weit mehr als 2000 Jahre, bis sich die USA herausbildeten, sich in Westeuropa der Parlamentarismus durchsetzte – und »wieder demokratisch organisierte mächtige Staaten als Akteure die Weltpolitik bewegten«, wie der Düsseldorfer Geschichtsprofessor Bruno Bleckmann in seinem Essay schreibt. Doch die Geschichte ist nie zu Ende: 403 v. Chr. erhebt die Demokratie in Athen noch einmal ihr Haupt und besteht weitere 81 Jahre fort. Umgekehrt endete die Autokratie in Russland nach dem Zusammenbruch der Sowjetunion 1991 auch nur vorübergehend – und ist heute aggressiver denn je.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

En passionerad och romantisk feelgoodroman om hur man bland gröna olivlundar och soliga sandstränder kan finna sin familj, sitt livs kärlek och sig själv.Den trettioåriga läkaren Maria har efter tjugo år återvänt till den grekiska ö där hon tillbringade sin barndoms somrar. Den lilla byn där hennes mamma växte upp är omgärdad av olivlundar, citronträd och magiska stränder och väcker såväl lyckliga som smärtsamma minnen till liv. Hon minns kärleken och gemenskapen i den stora grekiska släkten med den excentriska men kärleksfulla mormodern i spetsen. Men platsen påminner också om traumat efter moderns bortgång då samma släkt bröt all kontakt med Maria och hennes pappa utan att hon fick reda på varför.Den som har kallat henne till ön är advokaten mr Tsaoussis. Maria är till en början motvilligt inställd men kan inte värja sig mot den vänlige advokaten som visar sig vara betydelsefull på fler än ett sätt. Det dröjer inte länge förrän Maria är återförenad med den förlorade familjen. Och när hon även möter kärleken tillåter hon sig för första gången att lägga förnuftet åt sidan och kasta sig handlöst in i en passionerad relation som låter henne utforska sin lust och sin kvinnlighet.Den nya tillvaron och gemenskapen ställer dock krav på anpassning, vilket är lättare sagt än gjort för någon som är van vid att enbart ha sig själv att ta hänsyn till. Och när en tragisk olycka inträffar finner hon sig plötsligt indragen i ett äkta grekiskt drama …Angela Rizzo är bosatt i Stockholm men tillbringar en stor del av sin tid på en ö i Grekland. "Hjärtat talar grekiska" är hennes debutroman och den första delen i en planerad trilogi.

Louis Couperus in al zijn facetten en toonaarden.‘Proza, deel 2’ verzamelt een grote diversiteit aan teksten van de grote romanschrijver Couperus. Het boek bevat veel columns (de ‘Intieme impressies’, ‘Opmerkingen van geen waarde’) en fictie, veelal sprookjes en historische verhalen. Dat betekent dat we ons verplaatsen naar het Oude Rome en naar Perzië. We zitten mee aan de Ronde Tafel van Koning Arthur en nemen deel aan de Dionysische Feesten. Even later staan we weer met de voeten op de grond en horen we Haagse dames roddelen over een nieuwe kapper. En af en toe geeft de grote Couperus ook schrijfles, met stukken over ‘Hoe een roman wordt geschreven’, beeldspraak en spelling. Afwisseling in overvloed, kortom, in deze dikke bundel.Louis Couperus (1863-1923) was een Nederlands romanschrijver, columnist en dichter. Hij is de auteur van verschillende onverwoestbare klassiekers: "Eline Vere" (een bestseller bij verschijnen), "Van oude menschen, de dingen, die voorbij gaan..." (verfilmd), "De stille kracht"... Hij woonde o.m. in Frankrijk en Italië en reisde de wereld rond. Of zijn romans zich nu afspelen in Den Haag of Djakarta, het heden of het oude Rome, het noodlot speelt altijd een grote rol. Couperus schreef in een meeslepende, emotionele stijl. Zijn verzameld werk bestrijkt vijftig boekdelen.

Oraklet i Delfi har i årtusinder været kendt vidt og bredt, og i oldtidens Grækenland lagde høj som lav stor vægt på oraklets forudsigelser og visdom.Den klassiske arkæolog Frederik Poulsen fortæller om de mange forskellige aspekter, der knytter sig til oraklet. Han beskriver dets forhold til den græske gud Apollon i græsk mytologi, dets historie og betydning for den græske kultur og religion. Bogen giver en interessant indsigt i de mange myter og fortællinger, der knytter sig til det ikoniske orakel."Oraklet i Delfi" udkom første gang i 1919.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter i sin doktorafhandling fra 1904 om nogle af det gamle Grækenlands vigtigste og skønneste genstande nemlig Dipolynvaserne og de grave, de blev fundet i ved Dipolynporten, der førte ind gennem bymurene omkring Athen. Bogen giver en usædvanligt detaljeret beskrivelse af vaserne og gravenes betydning for hellenistisk kultur og studier af det gamle Grækenland.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Aristoteles’ skrift "Athens forfatningshistorie" er ikke blot et spændende stykke politisk historie fra demokratiets vugge. Det giver også et usædvanligt indblik i en af den vestlige verdens største filosoffers syn på politik og demokrati.Denne udgave er oversat og annoteret af Karl Hude, der supplerer skriftet med uddybende og forklarende noter, der gør "Athens forfatningshistorie" tilgængelig for de fleste læsere."Athens forfatningshistorie" er formentligt skrevet i 320’erne f.Kr. Denne oversættelse udkom første gang i 1892.Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof, der anses for at være en af den vestlige verdens mest indflydelsesrige tænkere. Han var elev på Platons akademi, men hans tanker adskilte sig på flere måder fra hans mesters. Aristoteles mente, at man skulle nærme sig naturen med åbent sind for at undersøge den og ikke som Platon se naturen og den fysiske verden som en flygtig og ufuldstændig spejling af ideernes fuldkomne verden.Aristoteles er blandt andet kendt for at have undervist Alexander den Store og for grundlæggelsen af sin egen skole, Lykeion, hvis bibliotek blandt andet indeholdt 58 bystatsforfatninger.

I starten af 1900-tallet begiver forfatter Elfride Fibiger sig ud på en rejse til Grækenland sammen med sin fætter, Valdemar Schmidt, der er ægyptolog. Rejsen fører dem gennem både Italien og Grækenland, hvor Valdemar fortæller vidt og bredt om de to oldtidscivilisationers mytologi, historie og samfund.Elfride Fibigers beskrivelse af de smukke omgivelser giver et malerisk og levende billede af Sydeuropa, som det så ud med en danskers øjne i de første år af det 20. århundrede.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

En 1827, la guerre d'indépendance bat son plein dans l'archipel égéen. Alors que les grecs luttent sans relâche contre l'envahisseur Turc, Nicolas Starkos collabore avec l'ennemi. Il capture sans relâche ses compatriotes grecs, les vend comme esclaves à la Turquie, et se fait connaître comme le pirate le plus sanguinaire de la Méditerranée. Une seule personne ose lui résister : sa mère Andronika...Au travers d'une aventure digne d'une tragédie grecque, Jules Verne dresse le portrait de la Grèce du XIXe siècle.Jules Verne (1828-1905) est l’auteur de près de quatre-vingts romans, et un incroyable précurseur de la science-fiction. Dès son plus jeune âge, il rêve d’aventures, et tente de partir en bateau pour les Indes. Son père l’ayant retenu, il se rend à Paris et fait des études de droit. Là bas, il fréquente à la fois les milieux littéraires (il rencontre Dumas) et scientifiques (il rencontre les trois frères Aragos). Sa première pièce « Les Pailles Rompues », en 1850, le pousse à se consacrer à la littérature. Il voyage en Ecosse puis en Scandinavie, et il publie « Cinq Semaines en Ballon », en 1863, chez son ami éditeur Hetzel. C’est un succès considérable qu’il cristallise avec « Le Tour du Monde en 80 jours », et des romans oscillant entre aventure et anticipation : « Vingt Mille Lieues Sous les Mers », 1869, « De la Terre à la Lune », 1865.

Un viaje primaveral por Grecia acaba siendo un viaje interior en busca de armonía.Aurelio se descubre a sí mismo mientras descubre algo del mundo, a medida que recorre los yacimientos arqueológicos de ciudades como Corinto o Delfos.Para el protagonista de "Arcadia" -la primera novela de Ignacio Gómez de Liaño- estas dos dimensiones del viaje se funden hasta ser indistinguibles."Arcadia" pudo ser el nombre mítico de una región idílica, despojada de complicaciones, pero también es el nombre de un lugar donde vida y muerte se dan cita para producir las luces más extrañas.Ignacio Gómez de Liaño (Madrid, 1946) es un escritor y traductor español. Entre sus libros de ficción podemos indicar "Arcadia" (1981) y "Musapol" (1999). Sus numerosas obras incluyen ensayos filosóficos, estudios de diferentes religiones y de pensadores heterodoxos como Giordano Bruno.

I anledning af 80-året for Frederiks Poulsens fødselsdag udsendte hans familie en bog med et udsnit af den store forfatter og videnskabsmands bredspektrede forfatterskab. Bogen indeholder både erindringer om en barndom på landet, skildringer af vidunderlige rejser til Grækenland, som på mange måder blev hans skæbne, genfortællinger af græske myter samt noveller helt fra egen hånd.Værket er oprindeligt udgivet i 1956 og giver en spændende og alsidig indførelse i Frederik Poulsens liv og forfatterskab.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

« Quoi ? Epouser le duc ? s’exclame Lynda. Il n’en est pas question. »Dans l’Angleterre de la reine Victoria, les jeunes filles n’ont pas leur mot à dire. Surtout quand les intérêts financiers sont en jeu. En l’occurrence, seul ce mariage pourrait sauver de la ruine le père de Lynda. La mort dans l’âme, elle accepte d’épouser le richissime duc de Buckington. Richissime certes, mais noceur, volage... La Grèce ! Pays idyllique pour une lune de miel ! Mais, le soir de ses noces, à bord du yacht qui les emmène vers ces lieux enchanteurs, Lynda se désespère, puis se révolte.Jamais elle n’appartiendra à cet homme qu’elle n’a pas choisi. C’est alors que son mari pénètre dans la cabine, en seigneur et maître...© Barbara Cartland, 1986, 2022, Saga EgmontPour la traduction française :© Éditions J’ai lu, 1994Barbara Cartland est une auteure britannique. Traduite en plus de 36 langues, elle est l’auteure contemporaine la plus prolifique et la plus lue au monde. Son secret : toucher le cœur de ses lectrices et faire entrer le rêve dans chacun de ses romans. En 2000, elle s’éteint à l’âge de 99 ans, en laissant un grand nombre de manuscrits inédits.

De twaalf werken van Hercules (Herakles), herverteld door Louis Couperus. Dit is het tweede deel.Herakles, zoon van Zeus, heeft de handen vol met de 12 loodzware taken die hem zijn opgelegd. Hij vecht met slangen en leeuwen, vangt een hinde en een hellehond, mest de stal van Augias uit... Couperus beschrijft zijn avonturen in een uiterst muzikale stijl, met motieven, herhalingen, alliteraties... Regelmatig neemt deze roman een hoge poëtische vlucht en daardoor verwierf ‘Herakles’ een plaatsje in Couperus’ live-repertoire: bij optreden las hij regelmatig fragmenten voor uit dit boek, dat hij al een van zijn beste beschouwde.Louis Couperus (1863-1923) was een Nederlands romanschrijver, columnist en dichter. Hij is de auteur van verschillende onverwoestbare klassiekers: 'Eline Vere' (een bestseller bij verschijnen), 'Van oude menschen, de dingen, die voorbij gaan...' (verfilmd), 'De stille kracht'... Hij woonde o.m. in Frankrijk en Italië en reisde de wereld rond. Of zijn romans zich nu afspelen in Den Haag of Djakarta, het heden of het oude Rome, het noodlot speelt altijd een grote rol. Couperus schreef in een meeslepende, emotionele stijl. Zijn verzameld werk bestrijkt vijftig boekdelen.

De twaalf werken van Hercules (Herakles), herverteld door Louis Couperus. Dit is het eerste deel.Alkaïos, zoon van Zeus en Alkmene, voorbestemd om te heersen, drinkt heimelijk aan de moederborst van Hera. Zij neemt wraak door hem de weg naar de macht te blokkeren. Alkaïos zal bekend worden onder de naam Herakles: hij die door Hera gehaat wordt. Hij lijdt aan zware woede-uitbarstingen, die zijn gezin en anderen in gevaar brengen. Boete doen kan hij slechts door 12 zware opdrachten uit te voeren. Louis Couperus gebruikt dit klassieke gegeven voor zijn roman ‘Herakles’. Het speelt zich af in een mythologisch verleden, knipogend naar de Griekse en Romeinse oudheid, waarin de goden als superhelden over de aarde bewegen – waarbij ze soms mensen het leven redden en soms rampen veroorzaken.Louis Couperus (1863-1923) was een Nederlands romanschrijver, columnist en dichter. Hij is de auteur van verschillende onverwoestbare klassiekers: 'Eline Vere' (een bestseller bij verschijnen), 'Van oude menschen, de dingen, die voorbij gaan...' (verfilmd), 'De stille kracht'... Hij woonde o.m. in Frankrijk en Italië en reisde de wereld rond. Of zijn romans zich nu afspelen in Den Haag of Djakarta, het heden of het oude Rome, het noodlot speelt altijd een grote rol. Couperus schreef in een meeslepende, emotionele stijl. Zijn verzameld werk bestrijkt vijftig boekdelen.

"Rammen om menneskelivet skifter, billeder inden for rammen bliver i sine hovedtræk ens. Hvilken dragt mirakeltroen iklædte sig hos oldtidens ypperste kulturfolk, hvilke fabler og fortællinger den affødte og atter drog næring af, det er det, vi ser af indskriften fra Epidauros."Arkæolog Christian Blinkenberg undersøger alle tilgængelige kilder om de mirakler, der angiveligt blev udført i den græske oldtidsby Epidauros. I Antikkens verden flokkedes syge mennesker til byen for at blive kureret i templet, der lå i udkanten af byen, men ingen har i nyere tid kunnet fastslå, om der virkelig skete usædvanlige helbredelser i byen, og hvis der gjorde, hvad det så skyldtes. Christian Blinkenbergs bog fra 1917 er en saglig og videnskabelig tilgang til et fænomen, der har tryllebundet folk i århundreder.Christian Blinkenberg (1863-1948) var en dansk arkæolog og inspektør ved Nationalmuseet. Han er særligt kendt for sit fund af den Lindiske Tempelkrønike på øen Rhodos, som han gjorde sammen med Karl Frederik Kinch. I løbet af sin karriere skrev han flere bøger om arkæologi og arbejdede endvidere en lang årrække som underviser på Københavns Universitet. Christian Blinkenberg opnåede flere udmærkelser for sit arbejde og var blandt andet Ridder af Dannebrog og medlem af Videnskabernes Selskab.