Norge

En guldsmed i en by i Norge blev gentagne gange udsat for tyveri. Ejeren havde en mistanke og fik den bekræftet, da han pågreb den, han mistænkte, mens hun stjal varer i en anden forretning. Hun bar smykker, som stammede fra hans guldsmedeforretning.Da anklagemyndigheden ikke gav lensmandens folk en ransagningskendelse til tyvens hus, gik guldsmeden selv i aktion og fandt guldsmykker for omkring 40.000 kroner gemt i soveværelset.Tyven, der var en dame i fyrrene, tilstod tyverierne og blev dømt, men hun meldte samtidig guldsmeden for selvtægt. Han blev idømt en bøde på 1.000 kroner.Sagen blev slået stort op i medierne og vakte en del opsigt. Guldsmeden fik en strøm af sympatitilkendegivelser fra hele Norge.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Drabet på Else var brutalt. Hun var en 16-årig pige, vellidt af alle, men en time før midnat den 6. december 1957 traf hun en ung mand på 23 år, der gjorde en ende på hendes liv. Da drabsmanden blev pågrebet, nægtede han at have haft noget med drabet at gøre. ’Else-mordet’ skulle blive en af de mest vanskelige kriminalsager i norsk retshistorie. Dette til trods for, at gerningsmanden blev anholdt kun en time efter at drabet var begået. Det blev de tavse vidner, der til slut skulle fælde ham.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

"’Bed frøken de la Motte om at komme ind!’ bød priorinden i en sådan tone, at hun lige så gerne kunne have sagt: ’Før delinkventen ind!’Et par minutter efter gjorde tante Lisbeth sin entré – forpustet, svedig, tårerne løbende ned ad kinderne af latter, og med hatten svingende i hånden: en lille, vilter spurv midt iblandt en flok adstadige traner.Tante Lisbeth så sig om; hun følte, hun var dømt."Margarite får for første gang lov til at besøge sin tante Lisbeth i det kloster, som den gamle dame har boet i i mange år. Hun regner med at finde en støvet og kedelig nonne, men tante Lisbeth viser sig at være fuld af skøre indfald og en livsenergi, som Margarite aldrig har set hverken inden for eller uden for klostrets tunge mure. Prøver nogen at irettesætte den skøre dame, truer hun altid med at sige det til sin broder amtmanden, men Margarite ved godt, at der er grænser for, hvad hendes far kan gøre. For er tante Lisbeth i klostret, fordi hun er nonne, eller fordi hun er skør?"Min broder amtmanden" fra 1882 er en smuk og levende skildring af en helt usædvanlig dame og hendes liv i et norsk kloster i sidste halvdel af 1800-tallet.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Norsk Finmarken er et glimt af ynde, en efterklang af elegisk poesi, som af en vilkårlig hånd er kastet op mod ishavets kyster, og er bleven liggende der, gemt og – forglemt.Lad os skynde os did op, medens det endnu er sommer; thi Ultima Thules sommer er det korrekteste billede på menneskelivet, den er stakket og kort. Den ligner liljen, som blomstrer i dag og i morgen kastes i ovnen."Langt oppe i det nordligste Thule lever André et tilbagetrukket liv begravet i bøger. Da han for seks år siden giftede sig med Aina, var det med forventning om, at den vilde og livlige pige skulle komme til at elske ham, og at de kunne leve deres stille liv sammen som to sjæle, der er vokset sammen.Da Aina fortæller ham, at hun aldrig har elsket ham, og at hun heller ikke elsker deres søn, bryder hans verden sammen. Hans kone er træt af at sidde stille. Hendes nomadenatur river i hende, og al hans kærlighed er ikke nok til at få hende til at blive. Andrés drøm om et lykkeligt familieliv går itu, og inden længe kastes hele egnen ud i en historisk hungersnød, der truer befolkningens eksistens."André fra Kautokejno" er en spændende fortælling fra det nordligste Thule i midten af 1800-tallet. Bogen er baseret på virkelige hændelser og på historiske skikkelser, som forfatteren selv har mødt eller fået fortalt om fra sine forældre. Bogen udkom første gang i 1879.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Kære brødre og søstre i Herren! Våger og beder, så I ikke blive ledt ud i fristelse. Fristelsen er forfærdelig. Fristelsen er rædsel. Som et rovdyr slår den ned på det menneske, der sover, borer kløerne i hans kød, drikker hans hjerteblod, - han værger for sig, - han kan ikke, - Satan er der. Dyrebare medforløste, hører I – Satanas!""I en lysengels skikkelse" fortæller om et dramatisk kapitel af Norges historie, da pietismen for alvor fik fat i byen Kristiania og vendte borgerne imod alle, der ikke var kristne på præcis den måde, de prædikede. Vi følger de enkelte bysbørns forsøg på at leve op til de strenge krav, som også indebar at straffe dem, der kom til at træde forkert. Bogen giver et uhyggeligt indblik i 1850’erne og 1860’erne i Kristiania og er samtidig en skildring af den fanatisme, der kan skabes grobund for i ethvert samfund og til enhver tid, hvis man lader den."I en lysengels skikkelse" udkom første gang i 1892.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Maríus litli, aðalpersóna sögunnar, er feiminn en uppátækjasamur piltur á skólabekk. Hann er ekki mikill námshestur og er eftirbátur bekkjarsystkina sinna í öllu - nema latínu. En hann kemst í gegnum námsefnið með aðstoð frá vini sínum, Abraham. Skáldsagan fylgir nokkrum ungum mönnum í gegnum skólagöngu, þeir hafa allir mismunandi hæfileika, eru mis iðnir og bóknám liggur ekki eins fyrir þeim öllum.Eitur kom út á norsku árið 1883 en í íslenskri þýðingu Benedikts Bjarnasonar nokkru síðar. Skáldsagan er sögð vera ádeila á nám og hvernig því er hagað í norskum skólum á 19. öld. Höfundur veltir upp ýmsum spurningum í gegnum frásögnina um skólakerfið og kennsluaðferðir samtíma síns.Alexander Kielland var eitt helsta skáld Noregs á 19. öldinni. Honum var margt til lista lagt, hann var athafnamaður, bæjarstjóri Stavanger, blaðamaður og ötull stuðningsmaður réttinda verkafólks.

Den folkekære tv-psykolog Tesman bliver rystet i sin grundvold, da hans kone til alles forbavselse begår selvmord. Susanne var retspsykiater, men selvom hun arbejdede med nogle af de tungeste sager, lod hun sig ikke ryste – i hvert fald ikke udadtil. Tesman begynder nu en lang og smertefuld selvransagelse, hvor han spørger sig selv, hvad der drev Susanne til selvmord, og hvad der driver ham til at leve videre.Ketil Bjørnstad (f. 1952) er en norsk pianist, komponist og forfatter, der har skrevet bøger inden for flere forskellige genrer. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Alene ut" og har siden skrevet et væld af romaner, debatbøger og dokumentariske bøger om store nordmænd som Edvard Munch, Oda Krogh, Hans Jæger og Bendik Riis. Ketil Bjørnstad har vundet en lang række priser for sine bøger i mange forskellige lande.

Da Erling Fall bliver forladt af sin kone gennem mange år, falder hans liv fra hinanden. Han føler sig ydmyget og sygemelder sig fra sit job som dommer. Så beslutter sig for at gøre noget, han aldrig før har tænkt på at gøre. Han melder sig til en ekspedition til Himalaya, og umiddelbart virker det som hans livs bedste beslutning. Men fortiden og hans gamle trættende jeg, giver ikke sådan lige slip.Ketil Bjørnstad (f. 1952) er en norsk pianist, komponist og forfatter, der har skrevet bøger inden for flere forskellige genrer. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Alene ut" og har siden skrevet et væld af romaner, debatbøger og dokumentariske bøger om store nordmænd som Edvard Munch, Oda Krogh, Hans Jæger og Bendik Riis. Ketil Bjørnstad har vundet en lang række priser for sine bøger i mange forskellige lande.

Da den midaldrende kunsthistoriker Ludvig Hassel finder ud af, at hans datters nye kæreste og måske kommende svigersøn er hans største faglige rival, tror Ludvig det er datterens ubevidste måde at hævne sig over sin fars svigt. Det får ham til at tage hele sit liv op til revision. Hvorfor forlod han egentlig sin familie for en yngre kvinde, og hvilke konsekvenser har det haft? Kan hans karriere virkelig udfylde det tomrum, der bare vokser og vokser inden i ham?Ketil Bjørnstad (f. 1952) er en norsk pianist, komponist og forfatter, der har skrevet bøger inden for flere forskellige genrer. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Alene ut" og har siden skrevet et væld af romaner, debatbøger og dokumentariske bøger om store nordmænd som Edvard Munch, Oda Krogh, Hans Jæger og Bendik Riis. Ketil Bjørnstad har vundet en lang række priser for sine bøger i mange forskellige lande.

"En ainakaan minä tiedä parempaa neuvoa, Baarvig, kuin että laskemme lapsemme oppimaan vapauttaan käyttämään."Tohtori ja rouva Baarvig elävät lapsilleen, jotka vaativat vanhemmiltaan tukea unelmiinsa ja vapaudenkaipuuseensa. Rahaakin lapset toivoisivat vaihtuviin mielenkiinnon kohteisiin. Endre haluaa siirtyä filologian parista laulajaksi, Kjel tarvitsee lisää rahaa sahaansa, joka on vaikeuksissa, ja Minka puolestaan kirjoittaa edistykselliseen lehteen salaa vanhemmiltaan. Nuorimmat eivät vielä onneksi tuota liikaa päänvaivaa, joskin heidänkään näkemyksiltä eivät vanhemmat välty.Jonas Lie pureutuu teoksessaan Niobe perhe-elämän iloihin, suruihin ja jopa traagisuuteen. Yhteiskunnallinen romaani pohtii muun muassa naisen asemaa ja muuttuvia perherooleja 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Vuosi 1807. Kun kolmimastolaiva uppoaa myrskyssä Ruijan rannikolla Pohjois-Norjassa, se jättää jälkeensä tuhoa, pettymystä ja salailua.Romaani Kolmimasto "Tulevaisuus" seuraa norjalaisten, saamelaisten ja kveenien elämää Pohjois-Norjan ankarissa maisemissa. Ihmisten arkea leimaavat tarve selviytyä ja tulla toimeen niin luonnon kuin muiden ihmistenkin kanssa. Tarina seuraa eri perheitä vuosien saatossa: merenkulkua, kaupankäyntiä ja matkoja ympäröiville alueille – ja keskinäistä kilpailuakin.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Sisarukset Alida, Merete, Eufemia ja kasvattisisar Barbara odottavat innolla isänsä uutta tuomarinapulaista Dyre Reinia. Rein, joka on matkannut ympäri maailmaa ja on perivä suuret maatilat, on houkutteleva vaihtoehto nuorimmille tytöille, joilla ei vielä ole kihlattua. Keneen Rein tykästyy, ja miten käy muiden sisarusten, jotka haluavat jännitystä maalaiselämään?Jonas Lien romaani Dyre rein tarkastelee perhedynamiikkaa sekä nuoren naisen mielenmaisemaa ja pyrkimyksiä saavuttaa parempi yhteiskunnallinen asema 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Pienellä norjalaisella paikkakunnalla kaikki tietävät toistensa asiat, niin kotona kuin liike-elämässäkin. Tirehtori ja Johnston ovat ystävyksiä, jotka tukevat toisiaan uusissa hankkeissa ja samalla kilpailevat jatkuvasti keskenään. Tirehtori yrittää myös naittaa tyttärensä Johnstonin pojalle, mistä tytär Gertrud ei ole lainkaan mielissään. Gertrud ei enää suostu tulemaan kohdelluksi kuin lapsi.Jonas Lien romaanissa Pahuuden voimia ihminen yltää niin hyviin kuin pahoinkin tekoihin tavoitellessaan omaa etuaan 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Nikolai syntyy imettäjä-äidilleen Barbrolle, joka ei voi huolehtia pojasta 1800-luvun Kristianiassa (nyk. Oslo). Nikolai kapinoi uutta kotiaan vastaan ja lähtee etsimään onneaan itsekseen, kunnes löytää työtä seppänä. Köyhyys ja menetykset kuitenkin seuraavat Nikolaita ja tämän äitiä heidän hakiessaan itselleen parempaa elämää. Jonas Lien yhteiskunnallinen romaani Elinkautinen (1883), jonka on suomentanut Herman Niemi, tarkastelee erään perheen kohtaamia haasteita 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

"Täytyyhän tunnustaa, että seuraelämän tehtävänä on tapojen sievistyttäminen ja taisteleminen raakuutta vastaan..."Kapteeni Jäger asuu vaimonsa ja tyttäriensä Thinkan, Inger-Johannan ja Thean kanssa Norjan maaseudulla. Tyttärien elämää varjostavat 1840-luvulle tyypilliset kysymykset: kenen kanssa olisi järkevää mennä naimisiin? Uhratako rakkaus vakaan tulevaisuuden takia? Vanhemmat haluavat lapsilleen onnea, mutta samalla ymmärtävät aikansa vaatimukset naisille. Jonas Lien yhteiskunnallinen romaani Perhe Giljellä vuodelta 1883 (suom. Lyydi Stenbäck) kuvaa naisen onnea ja surua 1840-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

"Kaikilla Ulfvungeilla oli jonkinlainen salaperäinen tunne siitä, että jossain siellä ylempänä oli suvun paratiisi, sen kehto ollut..."Ulfvungien perhe nauttii Norjan rannikolla paikallisten ja ympäröivien asukkaiden arvostusta. Konsuli Ulfvungin ja tämän perheen elämää kuitenkin värittävät vaikeat kysymykset: onko vanhin tytär Martine tehnyt itselleen kannattavan naimakaupan? Täytyykö keskimmäisen tyttären Boletten mennä naimisiin vai seurata omia haaveitaan? Keneen nuorin tytär Margrethe tykästyy? Jonas Lien "Ulfvungit: Lehti intohimojen kirjasta" (1903) kuvaa samalla sekä tavanomaista että poikkeavaa perhettä ja yhteiskunnallisen aseman merkitystä Norjassa 1800-luvulla.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

"Miten keveästi hän liikkui hienoissa avokengissään — ja miten kaikkea muuta ihanampaa oli olla näin yhdessä!"Jakob ja Alette, lempinimeltään Letta, ovat vastikään naimisiin mennyt pariskunta. Kaikki vaikuttaa päällisin puolin olevan täydellistä: asianajaja-aviomies ja hänen kaunis, kiltti vaimonsa. Tutut kuitenkin juoruilevat ja toteavat Jakobin olevan vaimonsa vallan alla, kun taas Alette on elämäänsä kaikkea muuta kuin tyytyväinen. Eikö avioliiton kuulunut olla ihmisen onnellisinta aikaa? Jonas Lien romaani "Yhdyselämää" (1887) on realistinen kuvaus avioliiton monimutkaisuudesta ja naisen asemasta 1800-luvun norjalaisessa yhteiskunnassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Ein Meisterwerk von Jon FosseIn einem Haus an einem Fjord liegt Signe, eine alte Frau, auf einer Bank und sieht sich selbst als junge Frau durch die Räume gehen. Sie sieht sich am Fenster stehen und auf das Wasser blicken. Sie sieht ihren Mann Asle, den es in seinem kleinen Boot immer wieder auf den Fjord hinauszog, bis er eines Tages nicht zurückkehrte. In dem alten Haus, das erfüllt ist von den Stimmen seiner ehemaligen Bewohner, traumwandelt Signe durch die Vergangenheit und begegnet den vorangegangenen Generationen der Familie – bis zurück zu Asles Ururgrossmutter Alise, die in der Nacht am Ufer ein Feuer hütet. Denn schon damals hatte es einen gegeben, der nie mehr vom Fjord zurückkam. "er ging nicht weg, er blieb hier bei ihr, die ganze Zeit, bis er so plötzlich verschwand, denkt sie, er war bei ihr, vom ersten Mal, dass sie ihn ankommen sah und er da stand und sie sich einfach nur anschauten, einander zulächelten, als ob sie alte Bekannte wären, als ob sie sich schon immer kennen würden irgendwie, aber sich so unendlich lang nicht mehr gesehen hätten und sich darum so riesig freuen würden, dieses Wiedersehen machte beide dermaßen froh, dass die Freude die Führung übernahm, sie führte sie aufeinander zu, als hätte ihnen das ganze Leben lang etwas Wichtiges gefehlt, und jetzt wäre es da, endlich, jetzt war es da'.Jon Fosse, geboren 1959 in Haugesund in Norwegen, ist der bedeutendste europäische Dramatiker der Gegenwart. Seine Stücke und Prosatexte wurden in 30 Sprachen übersetzt und vielfach ausgezeichnet. Jon Fosse lebt mit seiner Familie in Bergen; seine Bücher schreibt er in einem abgelegenen Landhaus am Osterfjord.

Hvad kan drive en stærk og velbegavet mand til at blive indlagt på et asyl uden udsigt til nogensinde at komme ud?Eneboeren Frederik flytter om sommeren fra Kristiania til den svale egn omkring det gamle asyl Gaustad, hvor stakkels sindssyge mennesker fra hele Norge finder ro. Her møder han en sær gammel herre, der deler hans kærlighed til botanik. Der går mange uger, før det lykkes Frederik at slå et ord af ham, og ingen på hospitalet kan fortælle andet om ham, end at han er stille og rolig og tavs.Da Frederik en dag bliver slået bevidstløs af en faldende gren, vågner han op til at se den fremmede mand behændigt lægge en bandage om hans hoved. Da genkender han mandens øjne og forstår, hvorfor han har været så uforklarligt interessant for ham. Det er den læge, der for så mange år siden hjalp ham på slagmarken i Danmark i Treårskrigen.Frederik beslutter sig for at forsøge at redde botanikeren ud af hans sørgelige tilstand. Han håber, at han på den måde både vil få sig en trofast følgesvend i livet og et indblik i den tragiske historie, der har ført ham til asylet.Udover "Botanikeren" indeholder "Skibbrud" fortællingerne "Trønderhøj" og "Arven". Bogen udkom første gang i 1889.Ivar Ring er pseudonym for den danske forfatter Alfhilda Theodora Adelheid Mechlenburg (1830-1907), som skrev en lang række populære noveller og romaner. Mange af hendes bøger blev oversat til fremmedsprog, og særligt i Sverige og Norge fandt hun stor succes. Hendes fortællinger udkom både i forskellige ugeblade og i bogform og nåede ud til et bredt publikum.

Den dansk-norske forfatterinde Magdalene Thoresen (1819-1903) var en kendt skikkelse i 1800-tallets kulturelle kredse, og hun siges at have været inspirationskilde til flere kvindelige karakterer i norsk litteratur. I denne biografi tegner Clara Bergsøe et portræt af kvinden, der blev født under fattige kår i Fredericia og endte med at knytte nære bånd til litterære personligheder som blandt andre Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson.Bogen udkom første gang i 1904.Clara Mathilde Henriette Bergsøe (1837-1905) var en dansk forfatter. Hun var søster til Vilhelm Bergsøe, der i sin samtid var en af Danmarks og Nordens mest læste forfattere, og Clara Bergsøe kunne tælle mange af tidens kendte kvindelige, litterære og kunstneriske personligheder blandt sine venner. Hun skrev artikler til aviserne og til tidsskriftet "Tilskueren", og som ældre skrev hun biografier om Johanne Luise Heiberg, Camilla Collett og Magdalene Thoresen.

It is a play with a gentle, evocative name. But 'A Doll's House' is a story with a kick that continues to be felt today.Henrik Ibsen's play tells the story of Nora, who feels hemmed in by a male-dominated society and its expectations.When she illegally takes out a loan to pay for Christmas presents, she is blackmailed by one of her husband's colleagues.She is desperate for Torvald not to find out, so finds herself in the power of the sinister and dishonest colleague.When the truth gets out, Torvald confronts Nora, insults her and says she is "unfit to raise our children". He swiftly takes back his words, but it is too late.Nora has decided to do something truly shocking...Fans of Bertolt Brecht and August Strindberg will love this play, which challenges our acceptance of cultural and societal norms.Henrik Ibsen (1828-1906) was a Norwegian-Danish playwright and theatre director. He was one of the founders of modernism in theatre and is regarded as "the father of realism".He influenced many giants of the playwright world, including George Bernard Shaw, Oscar Wilde, and George Bernard Shaw. His work has endured: only William Shakespeare's plays are performed more often than Ibsen's.His best-known works include 'Peer Gynt', 'A Doll's House', 'An Enemy of the People', and 'The Wild Duck'.Ibsen was nominated for the Nobel Prize in Literature in 1902, 1903, and 1904.

En forældreløs pige i et kærlighedsløst hjem har ikke mange muligheder her i livet.Lavra bliver forældreløs som ganske lille og vokser op i sin onkels kolde hjem, hvor hun aldrig rigtig føler sig velkommen. Kun én person viser hende en smule omsorg og kærlighed, og det er den meget ældre kaptajn Solberg, der ofte kommer på besøg hos familien. Som kun 16-årig gifter hun sig med ham, men lykken bliver kort.Allerede som 18-årig bliver hun enke og er nu helt alene i verden. Byens rare pastor Hansen skaffer hende arbejde som husholderske hos en ældre herre. Den gamle gnavne mand har imidlertid forventet en ældre kone, da han siger ja til at få en enke uden børn i sit hjem, og synet af den purunge kvinde imponerer ham ikke. Fru Solberg har imidlertid ingen andre steder at gå hen, og derfor insisterer hun på at blive hele det år, hun er blevet ansat til.Selvom den unge frue og den gamle knark ikke får det let sammen, kommer de lige så langsomt ind på livet af hinanden og lærer samtidig sig selv bedre at kende.Ivar Rings bog "I høst" fra 1883 indeholder foruden "Den første sten" fortællingen "En hustru".Ivar Ring er pseudonym for den danske forfatter Alfhilda Theodora Adelheid Mechlenburg (1830-1907), som skrev en lang række populære noveller og romaner. Mange af hendes bøger blev oversat til fremmedsprog, og særligt i Sverige og Norge fandt hun stor succes. Hendes fortællinger udkom både i forskellige ugeblade og i bogform og nåede ud til et bredt publikum.

Stoffet khat var indtil for få årtier siden ukendt i Norden. I 1989 kom det på listen over forbudte narkotiske stoffer. Khat er et uraffineret blad- og stengelmateriale fra planten Catha Edulis, som dyrkes i Østafrika.Denne artikel giver et indblik i khattens vej fra Afrika til Storbritannien og derfra videre til Norge og fortæller om et par smuglersager fra sidst i 1990’erne.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Vor dem Hintergrund der norwegischen Landschaft, dem Meer, den Fjorden, erzählt Jon Fosse in diesem ersten Band seines Dreiteilers auf eindringliche, geradezu betörende Weise von den existentiellen Fragen des Lebens, von Liebe und Einsamkeit, Leben und Tod, von Licht und Schatten, Glaube und Hoffnungslosigkeit.Asle, ein Maler, lebt seit dem Tod seiner Frau allein in einem kleinen Ort bei Bergen. Er will nicht mehr malen, was er sieht, sondern will bis zu einem Punkt vordringen, der hinter dem Gegenständlichen liegt. In seinem gerade vollendeten Ölgemälde etwa, auf dem sich zwei breite Pinselstriche kreuzen, bringt er ein besonderes Licht zum Vorschein, ein beinahe göttliches Leuchten. Seine einzigen Freunde sind sein alter Nachbar, ein Junggeselle und Fischer, sowie sein Galerist, der in der Stadt lebt. Dort lebt auch ein anderer Asle, der ebenfalls Maler, aber dem Alkohol verfallen und sehr einsam ist – zwei Versionen eines Menschen, zwei Versionen eines Lebens. Dass sie einander in der Weihnachtszeit begegnen, ist das Herzstück des Romans.Jon Fosse, 1959 in der norwegischen Küstenstadt Haugesund geboren und am Hardangerfjord aufgewachsen, veröffentlichte auf Deutsch zunächst die Romane "Melancholie", "Morgen und Abend" und "Das ist Alise". Für sein Prosawerk "Trilogie" bekam er 2015 den Literaturpreis des Nordischen Rates verliehen, den renommiertesten Literaturpreis Skandinaviens. Mit dem ersten Band seines siebenteiligen Opus magnum, "Der andere Name", war er 2020 für den Booker International Prize nominiert. Über Norwegen hinaus bekannt wurde er durch seine mehr als dreißig Theaterstücke, die weltweit aufgeführt werden und ihm wichtige Preise einbrachten. Seit 2011 genießt er lebenslanges Wohnrecht in der "Grotte", einer Ehrenwohnung des norwegischen Königs am Osloer Schlosspark, und lebt mitunter auch in Hainburg an der Donau/Österreich oder in Frekhaug/Norwegen.

Ein geheimnisvoller, fast magischer Roman über den Sinn des LebensJon Fosses Roman spielt in unserer Welt, wenn auch nicht ganz. Da sind zwei Maler mit demselben Namen – der eine erfolgreich, aber Witwer, der andere säuft. Oft könnte man meinen, sie wären ein und derselbe, und doch begegnen sie sich manchmal, sprechen auch miteinander. Zeit und Raum folgen im Leben dieser beiden anderen Gesetzen, was an der Küste Norwegens – dem Meer, den Fjorden – liegen mag. In diesem Buch ist Asle noch jung. Hier und da ein flüchtiger Kuss, eine Zigarette und Alkohol, Rockbands und Raufereien und im Hintergrund eine Mutter, die nörgelt, und ein Vater, der schweigt. In jenen Jugendjahren begegnen sich die beiden Asles zum ersten Mal. Sie sehen einander seltsam ähnlich, kleiden sich gleich, und beide wollen Maler sein. In der Kunstschule lernt Asle seine zukünftige Frau kennen, verliebt sich in sie. Geschrieben in betörend melodiöser Prosa, erzählt dieser Roman von dem, was es ausmacht, am Leben zu sein: der Wärme eines Hundes auf dem Schoß, dem Vergnügen, allein mit dem Auto über Land zu fahren, dem Geschmack von Eiern mit Speck. Ein einzigartiges Opus magnum über Liebe, Kunst und Glauben, über Alkohol, Freundschaft und den Lauf der Zeit.Jon Fosse, 1959 in der norwegischen Küstenstadt Haugesund geboren und am Hardangerfjord aufgewachsen, veröffentlichte auf Deutsch zunächst die Romane "Melancholie", "Morgen und Abend" und "Das ist Alise". Für sein Prosawerk "Trilogie" bekam er 2015 den Literaturpreis des Nordischen Rates verliehen, den renommiertesten Literaturpreis Skandinaviens. Mit dem ersten Band seines siebenteiligen Opus magnum, "Der andere Name", war er 2020 für den Booker International Prize nominiert. Über Norwegen hinaus bekannt wurde er durch seine mehr als dreißig Theaterstücke, die weltweit aufgeführt werden und ihm wichtige Preise einbrachten. Seit 2011 genießt er lebenslanges Wohnrecht in der "Grotte", einer Ehrenwohnung des norwegischen Königs am Osloer Schlosspark, und lebt mitunter auch in Hainburg an der Donau/Österreich oder in Frekhaug/Norwegen.

Ellens mor dør i barselssengen, og hendes strenge far får svært ved at se på hende uden mindet om den, han har mistet.Der er tomt og koldt i Ellens barndomshjem. Hun har intet legetøj som andre børn, og kammerater har hun heller ingen af. Hendes far sætter sin fabrik og arbejdslivet over alt andet, og derfor går der lang tid, før han forstår, at den lille pige trænger til selskab og til at lære noget. I den afsidesliggende del af Trondheim er der for langt til enhver skole, og derfor får Ellen sig en huslærer. Da den unge, følsomme lærer kommer ind i den lille familie, begynder livet pludseligt at ændre sig markant i det kolde hjem."I bølgegang" udkom første gang i 1894. Udover fortællingen "Ellen" indeholder bogen historien "Stifmoderen".Ivar Ring er pseudonym for den danske forfatter Alfhilda Theodora Adelheid Mechlenburg (1830-1907), som skrev en lang række populære noveller og romaner. Mange af hendes bøger blev oversat til fremmedsprog, og særligt i Sverige og Norge fandt hun stor succes. Hendes fortællinger udkom både i forskellige ugeblade og i bogform og nåede ud til et bredt publikum.

Nuori Marius, joka on naimattoman rouva Gottwaldin poika, ei ole koulunkäynnissä kovinkaan ansioitunut, mutta yhdessä asiassa hän on hyvä: latinan kielessä. Hänen ainoa ystävänsä on arvovaltaisen professorin poika Abraham Løvdahl, jonka äiti suhtautuu kriittisesti kuolleiden kielten opiskeluun ja perinteisiin ripustautumiseen. Anders Kjellandin traaginen romaani Myrkkyä vuodelta 1883 (suom. J. A. Saivo) kuvaa yhteiskunnallisten sääntöjen armottomuutta ja heikommassa asemassa olevien haavoittuvuutta 1800-luvun Norjassa.Alexander Lange Kielland (1849–1906) on yksi tunnetuimmista 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden edustajista. Kiellandin realistiset romaanit, näytelmät ja novellit pureutuvat yhteiskunnan vähävaraisempien asemaan tragedian ja satiirin keinoin. Hänen tunnetuimpia teoksiaan ovat muun muassa romaanit Laivuri Worse (1882) ja Myrkkyä (1883).

Teenageren Simon bor på Vestlandet i Norge med sin familie. Familien driver en flyveplads og tjener blandt andet lidt penge på, at flyve ud med post til folk i de afsides liggende bygder. Da der en dag kommer to fremmede mænd til byen, som tilbyder Simons far en stor sum penge for en kort tur i postflyveren, siger han ja, på trods af at vejret er dårligt. Men i luften viser det sig, at de fremmede har skjulte hensigter. De er forbrydere på flugt og vil have Simons far til at flyve dem helt til Skotland. Gidseldramaet spidser til, men Simon er trods sin unge alder en habil pilot, og han kommer sin far til undsætning i luften.Alan Lindseys serie om Simon fortæller om livet på en flyveplads i Norges vestland. Bøgerne er fyldt med spænding og henvender sig til børn fra 11 til 13 år.Alan Lindsey er en dansk forfatter og tidligere pilot. Han har skrevet en lang række bøger og står blandt andet bag børnebogsserien om den norske dreng Simon, der er helt vild med at flyve.

Dødsstraffen blev afskaffet i Norge for mange år siden. Ingen er blevet henrettet siden retsopgøret efter 2. verdenskrig.Det tænkte den 36-årige, der skød og dræbte den 31 år gamle Dag Erik Nesvold, sandsynligvis ikke på, den dag da sidstnævnte kom ud fra retslokalet i en by i Østlandet. Iført håndjern på vej til en ventende politibil ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.