Norge

Det vigtigste for politifolk, som skal forsøge at opklare en forbrydelse er at finde motivet bag gerningen. Da Sørlandets største avishus, Fædrelandsvennen i Kristianssand, blev sprængt i luften i februar 1972, var det umuligt at finde noget motiv. Men gerningsmanden blev alligevel anholdt og dømt, efter at han havde aflagt uforbeholden tilståelse. Selv efter at de psykiatrisk sagkyndige mente at kunne slå fast, at samfundets herskende voldsmentalitet var en medvirkende årsag, var motivet stadig uklart ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Der er mange, som i tidens løb har forsøgt at efterligne og forfalske kendte kunstværker, men en sådan kunstfalskner har næppe nogensinde arbejdet så planløst – nærmest for sin fornøjelses skyld – som Munch-forfalskeren, som blev afsløret i slutningen af 1950’erne. Det lykkedes ham alligevel at narre en række kunstkendere, og han fik til og med et af sine ’Munch-malerier’ placeret på en hædersplads ved en kunstudstilling.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det vækker helt naturligt enorm opsigt, når uligevægtige personer pludselig begynder at skyde med skarpt omkring helt uskyldige mennesker. Dette gælder især, når skudepisoden foregår midt i et stort beboelsesområde. I sådanne tilfælde er politiet ofte tvunget til at indlede en sand belejring for at få fat på skytten og beskytte folk ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Et norsk rederi fik besked om, at der var blevet begået et drab ombord på tankskibet Atlantic Trader på åbent farvand ud for Kap Verde-øerne. Besætningen ombord bestod hovedsageligt af kinesere, og en af dem, reparatør Lee Hoe Fatt, var blevet fundet død, efter at han var blevet stukket ned med kniv.Det portugisiske politi sendte en vagt ombord, men derudover ville de ikke have noget med sagen at gøre, og derfor blev der anmodet om assistance fra det norske politi ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Arne Bjerke var pensioneret tolder. På grund af manglende førlighed og sin høje alder var han ikke i stand til at klare sig selv. Han boede dog i egen villa i udkanten af Oslo. Hans nærmeste slægtninge var to nevøer i 50-årsalderen, og deres koner skiftedes til at hjælpe ham med at gøre rent. Han har gemt sine penge bag spejlet i sit soveværelse, men da han viser sine to nevøer, hvor pengene er, går der ikke lang tid, før han får indbrud, og pengene forsvinder. Vil det lykkes politiet at finde ud af, hvem der har taget dem?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

Hvis man vil blive til noget her i verden, må man specialisere sig. Også når det gælder forbrydererhvervet, må man forberede sig grundigt, og det havde de to, som denne historie handler om, gjort. Der lå både omtanke og nøje planlægning bag deres arbejde, og fortjenesten var stor. Men politiet har jo også deres specialister ... Her fortæller en af opdagerne selv om, hvordan politiet fik sat to meget udspekulerede og fiffige mestertyve bag lås og slå.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I 1974, en uge før jul, udspillede der sig et skuddrama i Oslo centrum. Den tragiske udgang var, at en politimand blev så hårdt såret, at han døde af sine skader to år efter, at han var faldet for den skyldiges kugle.Hvad var årsagen til, at gerningsmanden begik denne meningsløse handling?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I den fredelige bebyggelse Kongshaug i Sydnorge skete der i vinteren 1967 et mord, som rystede både befolkningen og politiet. Det som vakte den største forfærdelse var, at drabsmanden var en dreng på kun 16 år og hans medhjælper et barn på 10 år. Desuden var offeret drengens egen morbror, og der var tilsyneladende ikke anden anledning til drabet, end at han ’stod godt for et skud’ ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Torsdag den 18. september 1975 kl. 13.25 blev der givet besked til politiet i Östersund om, at der var foregået et "biltyveri" ved Rundhögen, et par kilometer øst for Storlien. En mand var under våbentrusler blevet aftvunget sin personbil, en lille brun Citroën GS 1300. Manden var blevet efterladt bundet i skoven ved Rundhögen. Östersundpolitiet alarmerede straks toldstationen, Storlien og politiet i Trondheim og slog alarm over hele landet. Der blev omgående sat en eftersøgning i gang efter den stjålne bil og gerningsmændene ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

"Jernvognen" er en milepæl i nordisk kriminallitteratur. Da den udkom i 1909 blev den set som en direkte reaktion på Arthur Conan Doyles succesfulde "The Hound of the Baskervilles", men hvor Sherlock Holmes-historien søger tilbage til den gotiske tradition, arbejder "Jernvognen" sig frem mod modernismen ved at lade aktørernes psykiske tilstand spille en stor rolle i både landskab og fortælling.Romanen begynder, da en mand findes myrdet på en idyllisk norsk ferieø. Den lokale befolkning forbinder mordet med et gammelt sagn om en jernvogn, der kører over den øde slette og varsler død med sine raslende kæder. Da den excentriske detektiv Asbjørn Krag ankommer til øen, inddrages bogens navnløse fortæller i opklaringen, men de mange forfærdelige hændelser er hårde ved den unge mands nerver, og snart føler han sig forfulgt, mens verden omkring ham ramler sammen, og alt leder frem mod en dramatisk afsløring af morderens identitet."Jernvognen er en bagatel, men en smuk bagatel. Handlingen finder sted i en sommeridyl i Oslofjorden, en idyl der etableres, for derefter grundigt og vellystigt at smadres. Det er en slags Hamsun møder Conan Doyle møder Dostojevskij." – Kim Leine"En perfekt balanse mellom elementene, så vel som språklig mesterskap gjør dette til en av ikke bare Norges, men verdens beste kriminalromaner ... en psykolgisk grøsser, forkledd som detektivroman, med ett ben i tradisjonen fra skrekkens Poe og det andre i en moderne verden." – Nils Nordberg, DagbladetStein Riverton er et pseudonym for den norske forfatter Sven Elvestad (1884-1934). Trods et forholdsvis kort liv formåede han at udgive 98 romaner, de fleste detektivromaner udgivet under Riverton-pseudonymet. Mange af romanerne i den store produktion er kulørte metervarer, men en håndfuld er originale, overraskende og fantastiske kriminalromaner, der placerer Riverton som den største kriminalforfatter i Norden i den første halvdel af det tyvende århundrede.

Da boringen efter olie begyndte i den norske del af kontinentalsoklen, og de første tegn på, at der kunne være store mængder olie i Nordsøen, viste sig, var der mange nordmænd, der fik en lille oliesheik i maven. Da der så blev oprettet en række aktieselskaber, der ville have del i olieeventyret, virkede det, som om det halve Norge pludselig begyndte at interessere sig for aktiemarkedet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I sommeren 1977 begyndte politiet i Asker og Bærum et samarbejde med kolleger i narkotikaafdelingen i Oslo, da man havde mistanke om, at et forlovet par stod bag store dele af handelen med heroin i Oslo og omegn. Denne artikel giver et indblik i politiets komplicerede opklaringsarbejde i en sag, der havde tråde til store dele af Skandinavien.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Søndag den 5. november 1978 blev en meget lang og oprivende dag for nogle fredelige mennesker i et kolonihaveområde i udkanten af Oslo.De havde ingen anelse om, at de, inden dagen var omme, skulle opleve at blive taget som gidsler og tilbageholdes i otte timer af en bevæbnet mand. Og alt dette skete på et sted, der ellers fungerer som en stille og rolig oase.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Alle er enige om, at voldtægtssager er meget komplicerede at opklare. Det står ofte påstand mod påstand, og mange gange bliver voldtægten ikke engang anmeldt på grund af offerets vanskelige situation.I denne artikel om to voldtægtssager blev begge anmeldelserne trukket tilbage – man kan spørge sig selv hvorfor.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I 1976 blev man i det østlige Norge bekendt med en mand, som offentligheden lærte at kende under navnet "Telefonterroristen". Det var ikke politiet, men aviserne, der fandt på dette navn, og han blev omtalt i såvel lokalaviserne som i hovedstadens aviser. På et tidspunkt blev han omtalt som "Norges mest efterlyste mand".Terror er et velkendt begreb i vore dage. Det er latin og betyder rædsel eller skræk. Og det var netop rædsel, denne mand spredte omkring sig. Mange blev opskræmte eller bange, når de fik en telefonbesked om de mest frygtelige begivenheder, der kunne tænkes. Telefonterroristen kom med mange trusler over for politiet og forårsagede en del udrykninger med sine falske alarmer.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Biltyverier er ikke noget nyt problem i Oslo. Der bliver stjålet 20-30 biler og motorcykler i løbet af et døgn. Det nye er, at biltyvene bliver mere voldelige.I december 1972 jagtede politiet to biltyve i 17-20-årsalderen, som to gange havde stukket folk ned med knive.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Het Noorse dorpje Barkvik wordt opgeschrikt door een moord, uitgevoerd met een bijl. De politie pakt een verdachte op. Journalist Ernst Moberg brengt verslag uit. Zijn neefje Fillip, 16 jaar oud, gelooft er echter niet veel van. Hij denkt dat de verdachte onschuldig is en volgt zelf een spoor, dat hem gevaarlijk dicht bij de echte moordenaar brengt. De Noorse schrijver Ingvar Ambjornsen schrijft altijd vanuit een interesse voor de underdog en de mensen aan de rand van de samenleving. Zijn boeken bieden zowel sterke verhalen als een warme, humane blik op de samenleving.

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit. .

En kvinde, der havde øjnene med sig og anmeldte en mand, der opførte sig noget besynderligt, blev uden selv at være klar over det den direkte årsag til, at politiet fik opklaret en af de mest særprægede serieforbrydelser i Norge i nyere tid. For hvem var manden, der stod og ventede på kvindens gårdsplads? Og hvorfor stak han af, da hun nærmede sig sit hjem?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Fredag aften den 23. april 1971 opstod der brand i en beboelsesejendom i Grünerløkka i Oslo. Branden krævede seks menneskeliv, og efter et omfattende opklaringsarbejde stod det klart, at branden var påsat. Men af hvem? Og havde politiet beviser nok til at fælde gerningsmanden?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En mand er netop blevet løsladt fra fængslet. Han er blevet over 70 år nu. Bag sig har han en lang karriere som indbrudstyv, og han har i alt siddet inde i 28 år af sit liv. I sine unge dage sprængte han pengeskabe. Siden stjal han på alle tænkelige måder. I de senere år er det kun blevet til småbedragerier og forskellig form for fup. Nu har han imidlertid bestemt, at det skal være slut med ulovlighederne. Han orker simpelthen ikke fængselslivet mere – men ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Torsdag den 28. oktober 1954 ved 19-tiden samledes en stor skare festklædte politimænd for at fejre Oslo politiforenings store jubilæum.På samme tid tumlede en beruset mand ind i en godsvogn, der stod på sporet ved havnemagasinet, for at sove rusen ud. Han blev hurtigt ædru. Inde i vognen, midt på gulvet lå liget af en myrdet kvinde. En splitternøgen, myrdet kvinde.Og så måtte en række politimænd forlade den hyggelige fest for at tage hul på opklaringsarbejdet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Den 78-årige husmand fandtes død i sit hjem, mishandlet og blodig, og efterhånden kunne man fastslå, at han måtte være blevet myrdet. Men hvem havde begået mordet og hvorfor?Politiet stod helt uden spor. Den dødes sparepenge lå stadig i natbordsskuffen og var ikke rørt. Ingen i sognet mente, at gamle Karl Berg havde nogen fjender. På gerningsstedet fandt politiet et vigtigt spor – et fingeraftryk. Var det gerningsmandens?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I februar 1876 blev en mand brutalt myrdet med en økse i Grundset i Norge. Forbrydelsen skulle føre til den sidste henrettelse i Norge i fredstid. Men hvem var morderen? Og hvordan lykkedes det politiet at få ham til at tilstå drabet?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Louis Bobé fortæller om den dansk-norske præst og missionær Hans Egede, der blev kaldt Grønlands apostel på grund af sit utrættelige missionærarbejde i Grønland. Da han hørte om de islandske nybyggere, der i vikingetiden havde slået sig ned i Grønland, og som man ikke havde haft kontakt med siden 1400-tallet, bad han kong Frederik IX om lov til at rejse til Grønland og missionere for vikingernes efterkommere. Kongen gav lov, men Hans Egede fandt aldrig dem, han søgte. I stedet mødte han inuitterne, og han gjorde det til sit livsværk at omvende dem til den kristne tro.Den udkom første gang i 1941 og er skrevet med datidens sprogbrug.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Da kronprins Haakon forelskede sig i Mette-Marit Tjessem Høiby blev hun kaldt Askepot fra Kristianssand. Men hun måtte også gå så grueligt meget igennem, før hun fik sin prins, for medier spillede rollen som både den onde stedmor og stedsøstrene til perfektion.Kom helt tæt på konger, dronninger, prinser og prinsesser i \"De kongelige\". I samtaler med kongehuseksperter ser Nikolaj Vraa nærmere på de kongelige og fortæller spændende og dramatiske historier om deres liv.Vært og tilrettelægger: Nikolaj VraaMedvirkende: Jakob Steen OlsenRedaktør: Maria LützenCover: Kim BlikdalEfter ide af: Mette Hovmand-Stilling og Nikolaj VraaProduceret af: Talk Town, Story House EgmontJournalist Nikolaj Vraa har i over tyve år dækket kongehuset for forskellige danske medier. I podcasten "De kongelige" dykker han i samarbejde med kongehuseksperter ned i historierne om de kongelige – både vores egne og dem fra andre lande.

Vi dykker ned i historien om (endnu) én af Horsens’ stolte sønner, nemlig Vitus Bering, der blev én af nyere tids største opdagelsesrejsende og en stor helt i Rusland.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang tager vi det sidste blik på Vitus Bering. Vi tager med på hans sidste rejse og diskuterer, hvorfor det gik så galt til sidst. Hans jordiske rester blev fundet på en lille ubeboet Ø, men var det overhovedet Bering, man fandt? Marie taler om kommunal projektledelse, og Katrine filosoferer over kranier.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Siden sin fødsel har prinsesse Märtha Louise været omgivet af kontroverser. Først fordi hun som kong Harald og dronning Sonjas førstefødte ikke kunne arve den norske trone, og siden fordi hun trådte ud af kongehuset og åbent fortalte, at hun har overnaturlige evner og kan tale med engle. Men også hendes kærlighedsliv har trukket mange overskrifter.Kom helt tæt på konger, dronninger, prinser og prinsesser i \"De kongelige\". I samtaler med kongehuseksperter ser Nikolaj Vraa nærmere på de kongelige og fortæller spændende og dramatiske historier om deres liv.Vært og tilrettelægger: Nikolaj VraaMedvirkende: Jakob Steen OlsenRedaktør: Maria LützenCover: Kim BlikdalEfter ide af: Mette Hovmand-Stilling og Nikolaj VraaProduceret af: Talk Town, Story House EgmontJournalist Nikolaj Vraa har i over tyve år dækket kongehuset for forskellige danske medier. I podcasten "De kongelige" dykker han i samarbejde med kongehuseksperter ned i historierne om de kongelige – både vores egne og dem fra andre lande.