Danmark

I foråret 2022 udkommer bogen “Retfærdig naturbevarelse”, skrevet af 10 klimaaktivister og medlemmer af den Grønne Ungdomsbevægelse.Her kortlægges de de økologiske kriser, som både nu og i fremtiden vil forandre kloden, og kommer med deres konkrete bud på, hvordan man kan modarbejde dem. Samtidig forestiller en anden del af bogen en alternativ, næsten optimistiske fremtid, hvor vi rent faktisk har skabt et bæredygtigt samfund i harmoni med planeten. Det er utopi som protesthandling, litteratur som aktivisme.Men hvad indebærer det at skrive en utopi til vores tid? Hvilken fremtid drømmer de om? Og kan den rent faktisk bidrage med noget til klimakampen?Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

I 1904 foretog den danske præst Johannes Nordentoft en længere rundrejse i USA, hvor han besøgte nogle af de danskere, der var udvandret til mulighedernes land. I ”Blandt danske i Amerika”, der udkom første gang i 1906, fortæller han om rejsen og om mødet med en lang række af de danske menigheder og højskoler, der på det tidspunkt fandtes på den anden side af Atlanten.Johannes Nordentoft (1868-1948) var en dansk præst, journalist, redaktør og debattør. Han var gennem hele livet tilhænger af et stærkt forsvar, men efter storlockouten i 1899 stillede han sig i øvrigt på arbejdernes side i den politisk-sociale kamp. Johannes Nordentoft udgav en lang række artikler og flere bøger – bl.a. en prædikensamling og rejseskildringen ”Blandt danske i Amerika”.

”Igennem hele min barndom var en fodbold lig med glæde, leg, drømme og udfoldelse. Da jeg på min syvårsfødselsdag fik min første læderbold, tog jeg den med i seng og sov med den ved siden af hovedpuden den første uge. Jeg følte en ubeskrivelig lykke ved at lugte til den og lade hånden strejfe den med jævne mellemrum.”Tidligere fodboldspiller Erik Rasmussen fortæller om et langt liv i fodboldens tegn. Bogen indeholder en lang række sjove og vilde historier fra hans tid i USA, Mexico og Danmark, og samtidig beskriver den, hvor stor en forskel fodbold kan gøre i et menneskes liv, uanset om man er spiller, træner eller tilskuer.”Fodbold gør forskel” udkom første gang i 2002.Erik Rasmussen (f. 1960) er en dansk tidligere fodboldspiller og fodboldtræner. Han har en lang og flot karriere bag sig, hvor han har spillet for en lang række forskellige fodboldklubber rundt om i Danmark.

”Jeg er spændt på, om W. formår at fremlægge noget lignende for sin alkoholopfattelse, den ret magre tilslutning, han har fået fra lægekyndig side, skæpper ikke meget, ’rækken af vore mest ansete læger’ må virkelig forøges betydeligt ud over dem, hvis navne allerede er betroede os, for at vi skal blive overbeviste.”Omkring århundredeskiftet rasede der en voldsom debat omkring alkoholen og dens indvirkning på kroppen, psyken og samfundet. Gottlieb Poulsens pjece fra 1911 ”Alkoholvidenskab” er skrevet som svar på professor Weis’ pjece om alkoholens skadelige virkninger og hans opfordring til at man afholder sig fra at drikke alkohol. I Gottlieb Poulsens pjece hører vi mange andre førende læger og forskeres holdninger til spørgsmålet og får på den måde en spændende indsigt i datidens debat om alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”Alle kender situationen; det har været en hård dag på arbejdet, man kommer sent af sted og er lige ved ikke at nå at hente børnene til tiden i børnehaven. Kommer hjem, får smidt tøjet og skal til at forberede maden. Børnene er trætte, irriterende og kropumulige. De gider ikke noget; de gider ikke tegne, læse billedbøger eller noget som helst – de er, som amerikanerne så smukt kan sige det, ’a pain in the neck’.”Mange forældre vil kunne sige ja til, at de indimellem har brugt tv’et til at pacificere børnene, mens de selv var i gang med noget andet. Mange vil sikkert også genkende følelsen af dårlig samvittighed over at ty til tv’et som babysitter. Billy Adamsens bog fra 1994 gør op med forestillingen om, at tv skulle gøre børn dummere og mere passive. Han taler imod mange af datidens stemmer, der påstod, at det var dårligt for børn at se tv, og beskriver i stedet, hvordan tv’et kan bruges som et positivt redskab i en ellers stresset hverdag.”TV. En god babysitter” består af to forelæsninger holdt på henholdsvis University of California og Københavns Universitet. Bogen udkom første gang i 1994.Billy Adamsen (f. 1963) er en dansk forfatter, direktør og spindoktor. I 1996 blev han Danmarks første spindoktor, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen ansatte ham som sin personlige rådgiver, og sidenhen har Billy Adamsen ligeledes været rådgiver for fagforbundene SiD og 3F samt den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Billy Adamsen har endvidere været direktør for ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls, været strategidirektør på kommunikationsbureauet Sylvester Hvid & Co., samt undervist på forskellige universiteter. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og massekommunikation og har en ph.d. i politisk kommunikation og ledelse. Han har skrevet en lang række bøger om politik, kommunikation og kultur.

”I den ’bibelmaraton’, jeg deltager i, er vi nået til Jeremias og Klagesangene. Det Gamle Testamente er på mange måder uhyggelig læsning. Det er også lidt træls med jeremiaderne i denne lektie. Er det mon den samme ’Gud’, som jeg prøver at forholde mig til?”Jens Steensberg har samlet en række af sine radioforedrag og artikler, der til sammen tegner et billede af hans egen udvikling fra hvad han selv kaldte ikke-troende humanist til kristen humanist og en del af det danske kvækersamfund. Bogen udkom første gang i 2006.Jens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen ”Trafik og alkohol” (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

"Tanker om livet og døden" er en række hverdagsfilosofiske essays om livet og døden af forfatter Ejgil Tryel, som tidligere er blevet bragt i en lang række større danske dagblade. Sproget er ligetil og forfatteren deler rigt ud af sine egne oplevelser, bl.a. fra sine unge år, og om sine holdninger til tidens - og evighedens - store og små spørgsmål, om barndom, natur, tro, sprog og tilværelsen generelt.Den danske forfatter Ejgil Tryel har skrevet i forskellige genrer, bl.a. historisk fiktion, erindringer og fagbøger om svampe. Ud over det har han udgivet en række bøger inden for kategorierne filosofi og livsbetragtninger, herunder "Nuet og evigheden" og "Tanker om livet og døden". Som forfatter var han mest aktiv i 70'erne.

”Der er intet område af det menneskelige åndsliv, og i det hele ikke noget af det, der angår mennesker, som det ikke sømmer sig for en kristen at gøre bekendtskab med.Kristendommens fjender har fra første færd gjort sig umage for at få det fastslået, at kristendommen er kulturfjendtlig, og at det at blive en alvorlig kristen altid må medføre, at man får sin sans og interesse for denne verden og dens timelige sager og anliggender sløvet og afslappet.”Præst og forfatter Emil Koch gør op med tanken om, at en sand kristen kun tænker på Gud, paradis og Bibelen og er helt blind for alle verdslige problemer. I sit lange essay ”Det sociale spørgsmål og de kristne” beskriver han, hvordan de sociale problemer, som et samfund står over for, netop angår de kristne, da de har en forpligtelse til at hjælpe deres medmennesker gennem næstekærlighed og velgørenhed.Bogen udkom første gang i 1904.Emil Koch (1851-1924) var en dansk præst og forfatter. Han holdt en lang række foredrag på højskoler om religion og deltog flittigt i debatter om sociale problemer. Han udgav en lang række bøger om kristendom samt samlinger af sine taler og foredrag. Emil Koch var både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”De, der husker en god menneskealder tilbage, vil mindes, at der stod en meget hidsig kamp i mange sogne og kommuner omkring afholdsbevægelsen. Medlemmerne af afholdsforeningerne var mest tilbøjelige til at betragte sig selv som noget nær fuldkomne væsener og afholdsstjernen som en slags adgangskort til Himmerige, mens på den anden side ikke-afholdsfolk spottede over ’totalerne’, hvis brud på gammel sædvane stødte mange i forbindelse med den farisæisme, som disse flere steder lagde for dagen, og som gav sig udslag på forskellig måde, bl.a. deri, at afholdsforeningernes medlemmer holdt deres forlystelser for sig selv, for ligesom at vise verden, at de var meget bedre mennesker.”I ”Kommunestyre og ædruelighed” sætter Søren Vasegaard fokus på afholdsbevægelsen og dens betydning for det kommunale styre rundt om i Danmark. Fra at have handlet om at gøre det enkelte menneske i stand til at afholde sig fra alkohol, gik bevægelsen på et tidspunkt over til at ville forbyde salg af alkohol helt. Søren Vasegaard giver i sin pjece fra 1927 sin egen holdning til kende omkring det omdiskuterede og komplekse spørgsmål.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

I Isas SFO har rigtig mange fået kærester. Men ikke Isa. Og heller ikke Hugo, den nye dreng.”Ham kan du være kærester med. I passer godt sammen,” siger Elin. ”Hvorfor det?” spørger jeg. ”Han gloede på dig lige før.” Gloede han? ”Han er nok vild med dig,” fniser Elin. Seriøst? ”Skriv et kærestebrev,” siger Rose.Skal Isa skrive et kærestebrev til Hugo? Passer de sammen? Og er Hugo en lige så god spion som Isa?Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren ”Dødens fjer”, der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

Mirco Reimer-Elster forklarer os det amerikanske valg.Det amerikanske valg fylder mere end nogensinde før, og vi taler meget om det…mens vi strikker. Bliver du også forvirret over nogle af begreberne der slynges ud i nyhederne. Svingstater? Hvem er rød, og hvem er blå? Hvorfor skal man registrere sig som vælger? Hvad er valgmænd? Og hvor meget betyder Taylor Swift egentlig? Vi har mange spørgsmål og vi besluttede os for at blive klogere. Derfor har vi inviteret Mirco Reimer-Elster, som USA analytiker på TV2, podcast vært på programmet Only in america, forfatter og phd i historie ind i strikkeskuret.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Oline går pludselig sygt meget op i at redde klimaet. Bjørk synes, at det er svært at følge med. Men hun vil gøre alt for at beholde sin bedste veninde. Også hvis det betyder, at hun skal blive vegetar og gå i genbrugstøj.Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren ”Dødens fjer”, der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

Et balsameret rottelig i mennesketøj, som i stedet for sit eget hoved har et menneskekranium skaber spekulation om, hvorvidt der er en satanisk kult på Anholt. I 1973 bliver Anholts befolkning så bekymrede over forskellige mystiske genstande, heriblandt djævlestatuer, som mistænkes for at tjene satanistiske formål, at de inddrager politiet. Frederik Strand går ned i sagens detaljer i dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande'.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Har du lavet en børneopsparing til dit barn? Hvis du har, er du allerede et skridt nærmere at sørge for dit barns fremtid. Men måske kan du gøre endnu mere for at sikre dit barn en god start på voksenlivet - med investering. Det kan lyde risikabelt, men med de rette forudsætninger kan du sammen med dit barn træffe de gode valg på dit barns penges vegne. Hør hvordan, når vært Anne Juel Jørgensen får besøg af investeringsspecialist hos Danske Bank Jacob Hvidberg Falkencrone.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Jacob Hvidberg FalkencroneKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

Dagens episode er en Halloween-special, hvor vi har samlet en række nye og gamle godter, der alle har den traditionsrige højtid som omdrejningspunkt.Vi starter med at genbesøge et Lumos-segment fra bog 1, hvor vi, i anledning af Harrys første Halloween-fejring på Hogwarts, undersøger den (u)hyggelige højtid. Heri taler vi bl.a. om, hvad der egentlig er forskellen på Allehelgensaften og Halloween, og vi diskuterer, hvorfor netop Halloween er en skelsættende dag i den magiske verden og i Harrys kamp mod Voldemort.Herefter kommer vi tæt på Halloween i bog 2, når vi kaster os ud i to sacred practices. Først tager vi fat på "sacred imagination", hvor vi kommer på en drømmerejse, når vi sætter os i trioens sted som gæster til Næsten Hovedløse Nicks dødsdagsfest. Herefter kaster vi os ud i "Pardes", hvor vi dykker ned i en tilfældig passage fra dødsdagsfesten og undersøger dens symbolske betydning både i situationen og i Harry Potter-serien generelt.Så lyt med, og kom i den rette Halloween-stemning, når vi sætter scenen med græskar, dansende skeletter, baskende flagermus og en masse spøgelser!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

”Deprimeret både i materiel og psykologisk henseende, som vor nation er – i hvilken henseende, den deler skæbne med næsten hele verden – er det nødvendigt, at der appelleres til noget andre og højere instinkter end de, der nu gør sig gældende.”I 1920’erne var folkestemningen og fremtidsudsigterne dystre i Danmark såvel som i de fleste andre lande. ”Selvopgivelse eller selvhævdelse” er Povl Drachmanns indspark i en debat, der nemt bliver grå og opgivende, når der i virkeligheden er brug for kampgejst og national værdighed. Bogen udkom første gang i 1922 og giver et interessant indblik i samfundsånden umiddelbart efter første verdenskrig.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

I efteråret 1841 stikker Søren fra Sydfyn til søs, fordi han ikke vil ende som sin far, der hele sit liv har trællet for bønderne. I løbet af de næste tolv år kommer han hele verden rundt og undervejs holder han øjne og ører åbne efter sine drømmes ø – det sted, hvor han kan slå sig ned og falde til ro.”Øen bag synsranden” udkom første gang i 1991.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Forestil dig en tid, hvor krig, kaos og død hærger Europa. Hvor krigen fejer ind over din landsbyen som en pest. En tid, hvor der er lever mennesker, der aldrig har kendt til andet end krigen: Velkommen til trediveårskrigen, der rasede fra 1618-1648 i Europa.Forestil dig så en nar, en gøgler eller spasmager i denne kaosverden ved navn Tyll, gør nar af konger, danser mellem død og ødelæggelse, og tager alvoren ud af selv den mest alvorlige virkelighed.Men hvem er han, denne Tyll? Og hvorfor har Daniel Kehlmann - en af tysklands største samtidsforfattere - placeret ham i 1600-tallet, når den virkelige nar ved samme navn levede tilbage i 1300-tallet? Og hvad siger bogen af samme navn fra 2018 om vores egen tid?Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Niels Simonsen var bataljemaler. Han malede slag, fægtninger, fremrykninger og tilbagetrækninger under de to slesvigske krige – nogle gange helt ude ved fronten. Det var krigsreportage med penselstrøg. Nogle af de mest ikoniske malerier er lavet af ham – og ofte var den heltemodige danske soldat i centrum. Alligevel blev han efter krigsnederlaget i 1864 stort set skrevet ud af den danske kunsthistorie, blandt andet fordi han ikke var national nok, mente kritikerne. Vi ser nærmere på Niels Simonsen, på et Danmark i skred i 1800-tallet, på krigene og på fredsaftalerne sammen med kunsthistoriker Rasmus Kjærboe.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Rasmus KjærboeKlip: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I tretten selvstændige kapitler fortæller Mogens Lorentzen om sine forældre og bedsteforældre og om sin barndom og opvækst i København. Vi møder blandt andet hans humoristisk anlagte farfar, der var dyrlæge i Viborg, og hans musikalske morfar, der var søn af den store komponist H.C. Lumbye.”Medmennesker” udkom første gang i 1946.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”Sædvanligvis læres det, at domstolenes således grundlovshjemlede adgang til at efterprøve forvaltningens afgørelser, er begrænset på to punkter, idet prøvelsen dels ikke omfatter forvaltningens frie skøn, dels kan indskrænkes derved, at de enkelte lovregler kan eliminere eller modificere prøvelsesretten.Det er min opfattelse, at et svar på spørgsmålet om prøvelsens udstrækning ikke kan gives uden en detaljeret redegørelse for en række forskellige prøvelsessituationer. En sådan undersøgelse kan foretages uafhængigt af begrebet det frie skøn; men redegørelsen vil afsløre betydelig uklarhed m.h.t. spørgsmålet om prøvelsens forenelighed med sætningen om domstolenes inkompetence over for forvaltningens frie skøn.””Øvrighedsmyndighedens grænser” er Ole Krarups doktorafhandling fra 1969. Ole Krarup opnåede stor anerkendelse som en af de førende autoriteter inden for retsvidenskaben i Danmark, og hans doktorafhandling viser tydeligt hans blik for vigtigheden i de små detaljer i forholdet mellem myndighederne og loven.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

I starten af det tyvende århundrede begyndte retsvæsenet at få øjnene op for, hvordan retsmedicinere og læger kunne bidrage til at få bevist så vigtige ting som hvem, der var et barns biologiske forældre.Læge og professor i patologi Oluf Thomsen forklarer i sin bog fra 1932, hvordan man kunne bruge videnskabens nye opdagelser til at afklare retslige spørgsmål, der ellers virkede umulige at bevise.Bogen udkom første gang i 1932, og videnskaben har muligvis modbevist nogle af dens påstande. Den bør derfor læses som et historisk dokument.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”De kan ikke være bekendte mere kun at gå ud! De skylder nu så at sige hele deres omgang! Så må man sige nej, når man ikke vil gøre gengæld! Det er sådan (forsikrer hun), at hun ligefrem skammer sig, når hun møder den og den, som har bedt dem to, tre, fire gange.”Herren sidder lige så fredsommeligt og læser avis, da fruen kommer ind. Hun har tydeligvis noget vigtigt at sige, og hun har forberedt sine argumenter grundigt inde i hovedet. Hun mener, at nu er det altså tid til, at de indbyder folk til et selskab, for nu har de været på besøg hos andre så tit, at det er ved at blive pinligt. Hvad fruen ikke ved er, at folk faktisk slet ikke gider komme hjem til dem, men samtidig heller ikke kan finde ud af at sige nej.”Selskabsliv” er en morsom satire over Københavns borgerskab og de uskrevne regler, man lever efter. Bogen udkom første gang i 1907.Valdemar Koppel (1867-1949) var en dansk chefredaktør, politiker og forfatter, der blandt andet arbejdede for Politiken og var borgerrepræsentant for Det Radikale Venstre. Han debuterede som forfatter i 1907 med romanen ”Christensen”, der samme år blev opført som teaterstykke på Dagmar Teatret. Sidenhen udgav Valdemar Koppel en lang række bøger om samtidshistorie samt skønlitterære værker.

”Tilsyneladende gør en blodprop det af med en køn og sund dreng på et børnehjem i København. Men efter begravelsen begynder rygerne at svirre om et erotisk forhold mellem drengen og hjemmets forstanderinde – Vilhelmine Møller. Politiet graver drengens lig op og afhører forstanderinden, som ender med at chokere hele Danmark med århundredets mest hårrejsende hemmeligheder.”Den danske historie bugner af uhyggelige mordsager, når bare man ved, hvor man skal kigge. ”Mord i Nord” tager os med tilbage gennem historien og beskriver nogle af de mest spektakulære og grusomme mordsager i løbet af 1800 og 1900-tallet.”Mord i Nord” udkom første gang i 2023 som en del af samlingen ”Alt om historie”.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Hvad består det særlige element i psykoterapien i? Hvor går grænsen mellem psykoterapeuten som menneske og som terapeut? Hvornår er noget terapi, og hvornår går det over i at være ren forførelse?De og mange andre spørgsmål diskuterer psykoterapeut Judy Gammelgaard i sin artikel "Psykoterapi og forførelse", der oprindeligt udkom i antologien ”Forførelse” fra 1987.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

”Det er i vore dage endnu ret almindeligt ude mellem folk at træffe på den opfattelse, at grækerne af alle oldtidens kulturfolk har været det eneste, der har givet musikken nogen nævneværdig pleje. Denne slutning bør imidlertid, som det følgende vil vise, tilbagevises som fuldstændig forældet.”Musikhistoriker Hortense Panum fortæller om dansk musikhistorie op til år 1800. Hun viser, hvordan musik har været elsket og dyrket i Danmark i mange hundreder af år og trækker blandt andet på kilder som den ældre Edda, nordiske heltesagaer og A. Olriks ”Middealderens spillemænd” fra 1887.Bogen udkom første gang i 1904 og efterfølges af ”Musikken og musiklivet i Danmark efter 1800”.Hortense Panum (1856-1933) var en dansk musikhistoriker, der bidrog med mange bøger og afhandlinger om den europæiske musikhistorie. Hortense Panum var underviser i musikhistorie ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og på Folkeuniversitetet.

Andreas Runø er ikke som de fleste andre drenge. Han ser ord som farver – hidsige og vrede ord er røde, neutrale ord er hvidgrå og kærlige ord er ofte blå – og så har han en mærkværdig evne til, næsten som et dyr, at kunne lugte eller føle sig til, hvilket slags menneske han har foran sig.Axel Thomsen roman ”Stjernernes kraft” udkom første gang i 1922.Axel Thomsen (1875-1951) var en dansk forfatter og redaktør. Han debuterede i 1899 med romanen ”Af Kains slægt”.

Hvad er sindssygdom? Hvorfor opstår den? Og hvordan skal den behandles? Disse spørgsmål giver præst Nicolai Dalhoff svar på i bogen ”Vore sindssyge”, hvor han også argumenterer for en bedre og mere forstående behandling af de syge og for bedre uddannet plejepersonale. Bogen udkom første gang i 1879.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Nicolai Christian Dalhoff (1843-1927) var en dansk præst og filantrop. Han fik i 1875 ansættelse som præst ved Skt. Hans sindssygehospital ved Roskilde, og det kom i høj grad til at præge resten af hans arbejdsliv. Han argumenterede for bedre behandling af de syge, og da han antog at sindssygdom ofte var en følge af drikfældighed, kæmpede han gennem hele livet for ædruelighedens fremme. Nicolai Dalhoff skrev flere bøger og en lang række artikler om disse emner.

Efter bakteriologien blev etableret som videnskab i midten af 1800-tallet, har videnskaben taget det ene højdespring efter det andet i forståelsen og behandlingen af infektionssygdomme. Læge og professor Oluf Thomsens bog fra 1933 giver et spændende indblik i, hvor meget lægevidenskaben vidste om infektionssygdommene, og hvordan man behandlede dem i 1930’ernes Danmark. Bogen omhandler nogle af datidens mest udbredte infektionssygdomme som tuberkulose, kolera, miltbrand og difteri.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”Når Gud kalder, da står et menneske ved skillevejen. Ved enhver korsvej kommer man såre forskellige steder hen, alt efter hvilken vej man slår ind på. Når Gud kalder, er talen kun om to veje: den der fører til Himlen, og den, der fører et menneske i afgrunden.”Sådan henvender Axel Malmstrøm sig til ungdommen i det lille skrift ”Når Gud kalder”, der udkom første gang i 1923.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.