København
-
69,00 kr. Tiden er 1980'erne, scenen er sat i Danmark, København og provins, Amsterdam, Ibiza og Californien. Personerne i de ti fortællinger bliver alle udsat for uventede situationer, men hvordan de reagerer er svært at forudse."Byen og øen" består af novellerne:"Safari""Byen og øen""Rav""Tidsskifte""Sammentræf""Is i maj""Skål farmand""En træners død""Genforeningen""Dueslaget"Jens Michael Schau (f. 1948) er en dansk forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og psykolog. Jens Michael Schau er oprindeligt født og opvokset på Bornholm. Som ung studerede han historie og psykologi ved Københavns Universitet, hvorfra han også fik sin embedseksamen. Jens Michael Schau debuterede som forfatter i 1982.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
Fra 79,00 kr. Da George Manning mister sin kone efter flere års ødelæggende sygdom, flygter han ind i en isoleret tilværelse på en vestjysk ferieø. Her bruger han næsten al sin tid på dumle sin sorg og fortrænge fortidens ærgrelser og svigt - især hans egne. En dag møder George Manning sin ungdoms flirt Viveca, som dog hurtigt forsøger at lægge beslag på ham. Han trækker sig dog fra hende, da alderen og erfaringen ikke tillader, at han kan indgå i endnu et destruktivt forhold. Efter at være vendt tilbage til sin isolerede tilværelse møder han en ny kvinde, købmandens kone Cecilie, der opsøger ham for hans evner inden for akupunktur. De har begge ar på sjælen, men tiltrækkes af hinanden. Måske fordi de ingen af dem ønsker at udøve vold mod den andens skrøbelige kerne. Måske fordi accepten af hinanden er noget af det mest helende, der findes...
-
69,00 kr. En nat falder garderen foran Amalienborg i søvn, og imens omringes slottet af små, grønne, trebenede fugle – det er yggenykkerne og med sig har de en stor sav! Dronningen, som ligger i sengen og læser inde på slottet, synes godt nok at det gynger lidt, men prinsen siger, at hun bare skal lægge sig til at sove igen. Det skulle hun dog ikke have gjort, for før hun ved af det har yggenykkerne stjålet Amalienborg – og med den både dronningen og prinsen!Jørn Birkeholm (f. 1937) har skrevet en lang række populære børnebøger og har endvidere været medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979. Ved siden af sit virke som forfatter har Birkeholm blandt andet arbejdet som skoleinspektør og musiker.Vi møder både yggenykkerne i Jørn Birkeholms bog "Da yggenykkerne stjal Rundetårn" og "Da yggenykkerne stjal Amalienborg". De to bøger kan både læses i forlængelse af hinanden eller uafhængigt.
-
69,00 kr. Gregers og Grethe Dirckinck-Holmfelds bog tager dig med om bag Københavns kulisser og fortæller byens spændende historie sted for sted. Med anekdoter fra byens historie guider bogen dig rundt mellem de mange seværdigheder – også dem du ikke vidste fandtes. Oplev en helt ny og eventyrlig side af hovedstaden med denne festlige og anderledes guidebog!Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
69,00 kr. "Når Mogens havde fundet sit værelse, ville han købe en pladespiller. Han ville lægge sig på sengen og lytte til musikken ud på engen. Se tågen lette, græsset svaje fra side til side. Og han ville ligge i det dugvåde græs og se dugdråbens spindelvæv. Lytte til lærken, der hejsede sig op mod himlen.Den første tid ville han leve med sig selv.Disse to måneder havde han i fred. Åh, han ville gennemleve tiden til den yderste grænse. Skære sig fri af den tilværelse, han havde haft, og leve kun med sin nye verden.Han ville finde sig et gammelt hus, et sted hvor han kunne leje et værelse, som havde ét stort vindue ud mod haven. Ja, man skulle kunne skimte skoven, eller et stykke strand, måske. Han skulle nok finde stedet."Da Mogens flytter hjemmefra, ligger hele verden åben for ham. Han skal læse hos skuespilleren Jes Bast, men de to første måneder er helt hans egne. Dem vil han leve, rigtig leve, fri fra forældrenes minder om besættelsestiden, der overskyggede hans barndom, leve i håbet om en lykkelig fremtid for ham selv og for Danmark.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.
- E-bog
- 69,00 kr.
-
Fra 69,00 kr. "En antikvarboghandlers erindringer" er en humoristisk fortælling om antikvaren og særlingen R. Hansen og hans gøren og laden på Vesterbro. En bydel som han elsker og kender, som sin egen højre hånd og lidet gerne forlader. Bogen er en humørfyldt historie spækket med finurlige figurer og sjove sidehistorier, der trækker i smilebåndene i den helt rigtige retning - nemlig opad."En antikvarboghandlers erindringer" er en livsbekræftende roman. Jørn Riel kan med få midler få sine personer til at stå sprællevende for læseren, og det gør han også her. R. Hansen ramte i hvert fald mig lige i hjertekulen. Hans betragtninger om verden er både naive og kloge, og selvom man kan grine lidt af ham, så holder man nu mest af ham." -Jette S. F. Holst, Litteratursiden.dkDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.
-
99,00 kr. "Misvækst" er en udpræget litterær kritik af måden, hvorpå tre halvvoksne københavnerdrenge ender på en opdragelsesanstalt. En socialkritisk roman, en samvittighedsprovokation og en mangfoldigt nuanceret skildring af ungdomsforsorgen og dens metodeblandinger af menneskevenlighed og øretæver.Jacob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.
- E-bog
- 99,00 kr.
-
79,00 kr. "Frosten på ruderne" er en roman om relationer; om et tidligere ægteskab og en lang adskillelse. Romanen er historien om en aldrende dansk forfatter, der i Stockholm møder sin tyskfødte, fraskilte hustru og hendes 20-årige søn. Et møde, der lægger op til store følelser.Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.
- E-bog
- 79,00 kr.
-
Fra 69,00 kr. "Mor og mormor og fru Jensen begynder at pakke maden ud. Mændene sidder på træstammen og sludrer. Jeg sætter mig hen til dem og ser, at de gemmer de små glas lidt og lurer til kvinderne, når blikkenslageren skænker op. De drikker krumbøjede, så man ikke kan se, hvad de laver. "Jeg tror sgu, Sigurd," siger Jensen, "at det var heromkring, vi sprang for livet for godt et år siden. Var det ikke her, vi havde Gestapo lige i røven?" Han ser på far med et stramt udtryk i ansigtet."I "Brobisserne" oplever vi besættelsen og tiden lige efter befrielsen gennem drengen Lars. Lars’ familie er flyttet fra Nørrebro til Amager, og her mærker de, hvordan mange stadig ser arbejderne fra Nørrebro som andenrangs borgere. Og i selve familien er der også nok med problemer, for eksempel at Lars’ far indimellem kommer til at drikke ugelønnen op.John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger samt skuespil, primært inden for den socialrealistiske genre. Romanerne "Man går ind ad en port" og "Ståsted søges" dannede grundlag for Morten Arnfreds film "Johnny Larsen", og romanen "De frigjorte" blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.
-
Fra 79,00 kr. Den nysgerrige og nederdrægtige Fru Ellermann driver et pensionat på Vesterbro beboet af vidt forskellige eksistenser. Fru Ellermann elsker at stikke næsen i andre folks sager, og der er ikke mangel på saftige hemmeligheder og lyssky affærer i huset. Her bor plattenslageren "Palme-Petersen", der fupper sig igennem livet, Anny Hagen, der gang på gang bliver forladt af de mænd, hun elsker, og "Lille Lund", der har præsteret at undgå alt, hvad der afviger fra normen her i livet. Ellen Duurloo lader læseren lure side om side med den forkvaklede Fru Ellermann i denne hudløst realistiske og gribende roman.Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.
-
Fra 129,00 kr. Hvad nu, hvis to seje og fandenivoldske veninder får mistanke om et biologisk terrorangreb i København?En ung kvinde myrdes på brutal vis og smides i Københavns havn. Kort efter modtager hendes kollega, forskeren Selma Eliassen, en mystisk mail og begynder at undersøge sagen nærmere. Inden længe bliver hun via sit arbejde på Epidemiologisk Institut involveret i en sag om potentiel biologisk terror i København, der kommer til at få kraftige indvirkninger også på hendes eget privatliv.Sideløbende bliver hendes veninde Lisa Brodersen chikaneret af sin psykisk ustabile, voldelige eksmand, der tilsyneladende har sat sig for at vinde hende tilbage, koste hvad det vil.Vil Lisa være i stand til at ryste sin voldelige forfølger af sig? Og er København virkelig truet af et forestående biologisk terrorangreb? Eller vigtigere endnu: Vil det lykkes Selma og hendes kollegaer at afværge det?De to uafhængige og fandenivoldske veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamistisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier… og meget mere…Lotte Petri blev indstillet til Danske Banks Debutantpris for Den 5. plage.ANMELDERNE SKREV:"Det hjælper så en del, at Lotte Petri skriver charmerende, og at hun har et godt greb om at stille sine brikker op og længst muligt at holde skarpe pointer i baghånden. Der er gode overraskelser undervejs, en kløgtig tegning af personerne – ikke mindst protrætterne af Selma og hendes nærmeste medarbejdere – og snert i beskrivelsen af det videnskabelige miljø og dets indædte kamp mod tåbelige bureaukrater. Samlet er det en lovende debut."- Kristelig Dagblad"Under alle omstændigheder går det hurtigt derudad, og den energi, forfatteren lægger i historien, kan klart mærkes på en positiv måde."- Helsingør Dagblad
-
58,99 kr. Mecka Lind erzahlt in diesem preisgekronten Jugendroman die bewegende Geschichte eines obdachlosen Madchens und ihres Uberlebenskampfs inmitten des reichen Europas: Die 13-jahrige Sanne lebt in Kopenhagen auf der Strae und muss sich mit Diebstahlen und Bettelei durchschlagen. Das ehemalige Heimkind wunscht sich nichts mehr als ein liebevolles Zuhause, doch Sannes Mutter weigert sich, sie wieder bei sich aufzunehmen. Fur Sanne scheint eine dustere Zukunft unausweichlich - oder bekommt sie doch noch die Chance auf ein besseres Leben?-
- E-bog
- 58,99 kr.
-
Fra 79,00 kr. Rockerkrigen bryder ud i Københavns gader, da Assassins krigsminister, Brønd, bliver likvideret, og den rivaliserende gruppe, Hitmen, får skylden.To måneder senere får politiet imidlertid kontakt til en person, som påstår, at Brønd i sit livs sidste sekunder angav Frants Hjejle som sin drabsmand.Hjejle, der tidligere har arbejdet som politimand og kender Brønd, har ikke noget alibi for mordnatten, og pludselig er han hovedmistænkt i sagen. Hjejle er klar over, at han selv må tage affære.Dette er den fjerde bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden."Dansk krimiserie i den mere hårdkogte stil (...) Tonen er tør, distanceret ironisk, og der er i det hele taget noget noir over den usentimentale serie med dens gennemgående og ikke udpræget sympativækkende persongalleri." (Lektørudtalelse, DBC)Jan Thiele, dansk forfatter, født 1957. Har udover bøgerne i Hjejle-serien udgivet krimierne ”Mord i Rio” og ”Falddato” samt romanen ”Luftindånderne”.
-
Fra 69,00 kr. "De bevægede sig uden fart og tid og førtes i en retning, de ikke kunne bestemme. Over en ø med brede, hvide strande og et vældigt bjergmassiv bevokset med dyster, mørk skov." Vi er i tågelandet Koot, hvortil Victor og drengen er blevet ført gennem den blå dør af en cello. Den blå dør er romanen om Victor og hans venner, om Nyhavn og Koot og drømmen om frihed."Jamen, er Jørn Riel da ikke den dejligste forfatter vi har?" - Poul Borum"Det er fortællekunst, der emmer af humor og fortælleglæde." - Information"Han er bare en født fortæller ... Man hænger ved hans læber ... det er gribende og tragisk og fantastisk spændende ... Mirakuløst." - Ekstra Bladet"Fortæller af format og kvalitet. En storstlået story teller." - Berlingske Tidende"Han serverer det, man tror er et glas klart og køligt vand. Man drikker til bunds, og opdager, det er brændevin ... Det er rystende og bevægende læsning." - PolitikenDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.
-
129,00 kr. Det er sommer. Den unge jurastuderende Lars Edward Holst sidder alene i sin lejlighed på Amager og keder sig, mens alle vennerne, inklusiv kæresten Rikke, er taget på ferie. Han får tiden til at gå med at medvirke i selvopfundne film og tælle stregerne mellem gulvbrædderne for at bekæmpe sine pludselige angstanfald. Det, der begynder som en søgen efter oplevelser og en mening med tilværelsen udvikler sig til en desperat odysse gennem København: Kameraet kører konstant, mens Lars Edward som en pinball kastes rundt mellem enlige mødre, voldelige alkoholikere, gamle damer og oversmarte jurastuderende. Tilter han?Tilt er en underholdende og samfundssatirisk roman om at være ung og prøve at finde fodfæste i sit eget liv.JENS VILSTRUP (f. 1964) er forfatter og har skrevet flere romaner og børnebøger. Han er opvokset i Midt- og Sydøstjylland og bor i dag på Frederiksberg i København. Han er desuden en anset journalist og blandt andet tid- ligere chefredaktør på magasinet Euroman.
- Lydbog
- 129,00 kr.
-
99,99 kr. Efter et langt og broget liv blandt jyder og københavnere, fiskere, præster og kapellaner, tømrere og købmænd, skolelærere, journalister og filmfolk, sygeplejesker, læger og irakiske flygtninge bokser Hans Hartmann stadig med sine kvababbelser over et muligt fejtrin i sin ungdom, hvor han som landsbyskolelærer i Vestjylland har været lidt for tæt på en af sine kvindelige elever. Eller har han?Vi får historien fra dengang. Trakasserierne mellem den purunge københavnervikar og fiskerbefolkningen, hans hovedkuldse flugt tilbage til studierne i København og fristelserne fra popverdenen og de lettjente penge. Det bliver også fortællingen om Hans Hartmanns senere Virum-liv som ugeblads- og filmforfatter, hans kones voldsomme afsked med ægteskabet, hans nagende forsæt om at gøre godt, hvad han har forbrudt (hvis han har!), kompenseret ved velmenende hjælpeaktioner overfor sine nærmeste: Bl.a. eks-kommunisten og journalisten Olav og en sprød og kvæstet kvinde, der sætter sig tungt på ham med sin skrøbelighed, en strandet irakisk flygtning og en fordrukken overlæge, som kører galt og afsoner i Horserød-lejren.Ringen sluttes. Vil det omsider lykkes vor plagede helt at få ryddet op i sit liv og få gjort rent bord?"Rent bord er en roman i allerbedste danske, realistiske tradition, en velskrevet og dybt troværdig skildring af den nærmeste fortid" - Bent Vinn Nielsen, forfatterCarsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab og "Der er stof i os" om narkomani. Carsten Clante er forfatter til fire romaner.
- Lydbog
- 99,99 kr.
-
Fra 79,00 kr. Hele livet har Verna styret familien med hård hånd, men nu er hun begyndt at falde af på den. Det har til gengæld givet den næstældste søn, Palle, chancen for at få hold på sin tilværelse. Efter nogle år med bænken som sit primære opholdssted har han shinet både Vernas og sin egen lejlighed op, og nu er det her, det foregår. De andre søskende synes, det er for hårdt, at han skal holde for hele tiden, men Verna har sin stærke vilje i behold, og hun ved, at når det virkelig gælder, er det Palle, hun kan regne med. Nok er undertegnede ikke opvokset på Vesterbro, men beretningen opleves så gennemgribende troværdig, at man som læser har svært ved at slippe personerne, når de er kommet indenfor i ens bevidsthed.Serafia er en bevægende fortælling om en familie fra samfundets bund der holder sammen i tykt og tyndt. Der er hjerteskærende scener, men også noget der ligner Huset på Christianshavn, så underholdningsniveauet holder også.Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter. Hun er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.
-
Fra 79,00 kr. Et vidne bliver slået ihjel midt i politiets opklaring af drabet på en advokat. Den unge vicepolitikommisær Malika sættes på sagen, og det viser sig hurtigt at den er mere mangefacetteret end som så; der er ikke tale om endnu et bandemord, men om international kriminalitet, der sender politiet ud i verden. Vi er i foråret 2009, hvor bandekrigen og dermed politiets kamp om ressourcerne raser. Opklaringen af sagen kræver et tæt samarbejde mellem politiet i de involverede lande, men også utraditionelle efterforskningsmetoder, og dem behersker den unge vicepolitikommissær. I den alvorlige situation er tonen bag Politigårdens tykke mure rå, men hjertelig.
-
Fra 69,00 kr. Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen.Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".