Sjælland

"Jeg vidste ikke, at man frygtede krig, at min bedstefader (den bekendte købmand Buntzen på Christianshavn) havde fået breve fra England, hvori man berettede ham, at de engelske sørustninger gjaldt den danske flåde, at han havde anset sig forpligtet til at gå til udenrigsminister Bernstorff – ikke nogen af de berømte grever af dette navn, men en søn af den ene; at han havde vist excellencen brevene, men at denne statsmand havde sagt, at der ikke var den allermindste sandhed i denne meddelelse..."I "Af en gammel herres erindringer" fortæller Carl Bernhard blandt andet, hvordan han som otteårig oplevede begivenhederne omkring Englands angreb på København i 1807, og hvilken rolle hans familie spillede både ved forsvaret af Kronborg og under selve Københavns bombardement. Bogen fortæller endvidere om Carl Bernhards opvækst på Christianshavn og Østerbro og om hans senere virke som forfatter.Carl Bernard er pseudonym for den danske forfatter Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865), der stod bag en række romaner og noveller. Carl Bernard er særligt kendt for sine historiske romaner, der bar præg af stort kendskab til de få kilder, der dengang fandtes om de historiske perioder, han skrev om. Bøgerne bragte ham stor succes på hans egen tid, og han huskes endnu for dem i dag.

Autobiograficzna powieść o zmaganiach z nieuleczalną chorobą – mukowiscydozą. Autorka snuje refleksje o sensie życia i mierzy się z lękiem przed śmiercią, ale także skupia się na doświadczaniu codzienności, z której usiłuje pozyskać wszystko to, co uznaje za potrzebne i ważne. Zdaniem autorki autobiografia niesie dla niej także wartość terapeutyczną.Autorka wydała autobiografię w wersji papierowej dzięki współpracy z fundacją Oddech Życia, która pomaga chorym na mukowiscydozę oraz ich bliskim.Autorka wideobloga „CF w Kopenhadze", urodzona na Białorusi, mieszkająca w Kopenhadze. W autobiografii „Anastasis" opisuje swoje zmagania z mukowiscydozą, nieuleczalną chorobą genetyczną.

Igennem næsten tre årtier drev en mystisk pengeskabstyv gæk med politiet. Gang på gang slog han til mod pengeskabe i offentlige kontorer – ofte før weekenden og helligdage. Hans fremgangsmåde var både sofistikeret og helt speciel, og offentligheden og pressen fulgte hans gerninger med lige dele nysgerrighed og fascination. Myten om ham voksede og voksede for hvert pengeskabsindbrud; hvem var denne mystiske forbryder – denne boretyv, denne gentlemantyv? Var det rigtigt, at han levede et både interessant og udsvævende liv med kaviar og champagne – betalt af hans spektakulære indbrud mod det offentlige system? Vild Historie indleder jagten på gentlemantyven – og som gæst og efterforskningsleder har vi Frederik Strand, Politimuseets leder, i studiet.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Den danske forfatter og journalist Carl Bruuns stort anlagte værk om Københavns historie er i tre bind og strækker sig fra omkring år 1000 og frem til begyndelsen af 1800-tallet.Andet bind behandler perioden fra Frederik III overtager tronen i 1648 til Christian VI dør i 1746.Carl Alfred Bruun (1846-1899) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede blandt andet med udenrigsstof og som kunstanmelder for Berlingske Tidende, men for eftertiden er han mest kendt for sine bøger om Københavns historie.

"København, min fødeby, hvor jeg dog kender lidt af dig! Hvor jeg dog kender dig dårligt! Måske skal jeg snart få øje for dine seværdigheder, nu hvor jeg ikke længere har et hjem, hvortil jeg kan gå hjem, til mig selv! Nu da jeg på sæt og vis og på en ny måde så at sige hører med til dit overflødige inventar! Hverken turist eller indbygger, men i din luft en indre emigration! Er du der? Du svarer ikke?"Da den unge Bernhard bliver smidt ud hjemmefra, begynder han at opleve sin hjemby, København, på en helt ny måde. Ikke mindst i Kongens Have kommer han ud for ting, han ikke før kunne forestille sig. Vi følger ham gennem hans erotiske eventyr, der med humor og vid berettes i Jørgen Gustava Brandts poetiske vendinger.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Daphné est dévastée par le décès brutal de son mari, Colin, qui emporte avec lui leur rêve d’avoir un enfant. Jeunes, amoureux et infertiles, le couple avait entamé un parcours de PMA quelques mois plus tôt. Mais la nouvelle loi bioéthique rend la PMA Post-Mortem illégale et Daphné doit tout abandonner.Alors que tout s’effondre, Daphné se voit proposer une seconde chance, loin de la France.Le lecteur suit le combat de Daphné à travers les emails qu’elle continue d’écrire à Colin. Il l'accompagne jusqu’à Copenhague où, grâce à l’amour inconditionnel qu’elle porte à son défunt mari et à ses nouvelles rencontres, elle a le choix de vivre ce rêve que tous pensaient impossible…« Copenhague Baby » est un hymne à la liberté et à l’amour. Un cri d’humanité. En 2020, le roman est finaliste du prestigieux Prix des étoiles qui récompense les auteurs auto-édités.Née en 1989 en France, Virginie Bégaudeau est passionnée des grandes fresques d’amour qui racontent l’Histoire. Elle édite son premier roman "Mademoiselle Elisabeth" à l’âge de 15 ans.Auteure hybride, Virginie explore les genres littéraires, du témoignage avec "Adieu, Blanche-Neige !" (Finaliste du Prix du roman d’Entreprise 2014) au road-trip érotique avec "June" (La Musardine).

Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

For mindre end 50 år siden var der stadig ægte arbejderslum i København. I ‘Den Sorte Firkant' på Indre Nørrebro levede folk tæt stuvet sammen i elendige lejligheder. En aften i november 1975 mistede ni mennesker livet, fordi de ikke kunne slippe ud, da ilden fik fat i en ejendom på Nørrebro. Branden kom til at forandre Nørrebro og København. Katastrofen satte gang i den sanering, der kom til at forandre bybilledet fuldstændig i årene, der fulgte. Hør den dramatiske historie om branden og få samtidig et levende tidsbillede af de oliekriseramte 1970’ere, hvor katastrofen fandt sted.Vild Historie-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Rasmus Dahlberg i studiet.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Da Sam Woodings Jazz Orchestra kom til København i 1925, blev det betragtet som den rene vildskab - ja nærmest djævelskab. Publikum var vilde med jazzensemblet og de swingende rytmer, hvorimod de toneangivende aviser forholdt sig mere skeptisk. I dette afsnit af "Vild Historie" har Tommy og Simon jazzekspert og jazzmusiker Kresten Osgood i studiet til en swingende og forrygende omgang jazzhistorie.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Københavns dygtigste dameskrædder, Dagmar Sørensen, modtager altid sine kunder med en sådan kulde og strenghed, at hvis ikke hendes evner overgik alle andres, ville hun ikke have én eneste kunde. Ingen ved, hvorfor hun er så afvisende og uhøflig, ja, direkte hemmelighedsfuld. Hvis de vidste, hvilket menneske hun skjuler bag den altid lukkede dør, ville end ikke hendes legendariske evner kunne redde hendes ry og forretning ...Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman "Havets Datter" fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

I 1920’ernes København trisser den sirlige klaverlærer B. Simmel rundt i de middelmådige kvarterer og giver lektioner til de børn, der ikke altid kan lade helt være med at drille ham med hans fornemme mine, der står i skarp kontrast til hans lasede tøj. Professor kalder han sig selv, og det gør mødrene også, for det får dem til at være ekstra stolte af, at deres børn får klaverundervisning. Men Simmel har aldrig været professor, men føler af en eller anden grund en vis ret til at kalde sig det.Professor Simmel er blot én af de mange karakterer i Sam Besekows myter "Drømmespind", som ikke er den, han giver sig ud for at være.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

Vi mødte de tre søskende Martin, Sara og David for første gang i "Guldsmeden", da de var på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. I "Hermelinen" er de tilbage i København, hvor de skal bo hos deres plejemor fru Mortensen. I storbyen er det både svært for børnene at holde fast i hinanden, i den indre verden og i sig selv. Martin oplever mobning i skolen, fordi klassekammeraterne synes, han er for læselysten, Sara knytter intense venskaber, der hurtigt opløses igen, og David cykler ud i det blå for at lede efter den flygtige fortid, han næsten ikke kan huske, men som alligevel må være bedre end nutiden."Hermelinen" er andet bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

Pekka Lipponen on lahdossa Wienista kohti Suomea, kun han huomaa Suomen Turistiauton bussin ja paattaa matkustaa talla Koopenhaminaan. Siella ollessaan hanelle tarjoutuu jalleen jannittava tapa paasta jatkamaan matkaa, nimittain rahtilaivalla. Han sotkeutuu kuitenkin tietamattaan rikollisiin puuhiin, silla laivassa on laittomia aineita ja miehistolla ei ole puhtaat jauhot pussissa. Alkaa jannittava ja hengenvaarallinen seikkailu Lipposen tyyliin.Kadet ylos, urkkija (1958) on Outsiderin eli Aarne Haapakosken jannitysromaani, jossa seikkailee tuttu veijarihahmo Pekka Lipponen.Pekka Lipponen ja Kalle-Kustaa Korkki ovat liikemiehia, jotka ovat tottuneet matkustamaan ympari maailmaa. Vaara vaanii kuitenkin yllattavissa paikoissa - edessa on kiperia tilanteita niin New Yorkissa, Tokiossa kuin myos Pariisissa.

Kööpenhaminan laitamilla sijaitsee talo, jonka ikkunasta vanha nainen näkee lasten leikkivän. Jos lapset vain tietäisivät, mitä kaikkea tuossa paikassa onkaan vuosien saatossa tapahtunut! Vanhan legendan ja paikkaan kytkeytyvät vaarat, joihin liittyy jopa Tanskan kuningas – kaiken tämän nainen muistaa.Vartovin ikkunassa vuodelta 1846 on yksi rakastetun sadunkertojan H. C. Andersenin lumoavista tarinoista.Tanskalainen Hans Christian Andersen (1805–1875) eli H.C. Andersen oli kirjailija ja Tanskan kansallisrunoilija, joka tunnetaan erityisesti lastensaduistaan. 1800-luvulla vaikuttanut kirjailija kirjoitti uransa aikana myös matkakuvauksia, näytelmiä, runoja ja romaaneja. Andersen sai vaikutteita työhönsä lukuisilta ulkomaanmatkoiltaan, ja hänen kertomuksilleen ovat ominaisia fantastiset elementit, koskettavat kohtalot ja jopa yllättävät opetukset. Andersenin saduista on tehty lukuisia elokuvia, televisiosarjoja, näytelmiä ja oopperoita. Hänen luetuimpiin tarinoihinsa lukeutuvat muun muassa Keisarin uudet vaatteet (1837) ja Lumikuningatar (1844). Yksi tunnetuimmista sovituksista on Disneyn animaatioelokuva Pieni merenneito (1989) joka perustuu Andersenin samannimiseen satuun vuodelta 1837.

Under forfatningsforhandlingerne med stænderrepræsentanterne efter enevældens indførelse i 1660 havde Frederik 3. lovet at respektere stændernes privilegier – et løfte, der for Københavns borgere blev opfyldt med de nye privilegier af 24. juni 1661.Den danske historiker Villads Christensens "Københavns privilegier" er udgivet i anledning af 250-årsdagen for fastsættelsen af privilegierne.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

Johanne gifter sig som ganske ung med Axel, der er den første mand, hun forelsker sig i. Forældrene modsætter sig ægteskabet, men det stopper ikke Johanne. Axels arbejde som vinagent begynder efterhånden at involvere flere drukture på københavnske vinstuer end decideret arbejde, og Johannes job som postassistent og hendes ansvarsfulde og kloge natur er snart det eneste, der holder familien sammen. Med tiden må Johanne imidlertid spørge sig selv, om hun skal blive hos Axel eller bryde et tabu og lade sig skille.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Ein kaltblütiger Mord, der 2010 in einem Kopenhagener Hotel verübt wurde: Am Abend ihrer Ankunft wurde eine norwegische Stewardess, die nur auf der Durchreise war, auf äußerst brutale Weise auf ihrem Hotelzimmer im Kopenhagener Radisson Blu ermordet. Erstaunlicherweise stellte sich der Täter zwei Tage später in Malmö, doch der Tathergang war nicht so leicht zu ermitteln...Preben Emil Andersen ist Kriminalkommissar bei der Kopenhagener Polizei.

Igennem hundredvis af år har forfattere og digtere ladet sig inspirere af København, skrevet om byen, til byen og i byen. "Alligevel så elsker vi byen" fortæller om nogle af de værker, hvori København optræder som et særligt litterært motiv, og beskriver de forskellige syn, bestemte digtere og epoker har haft på København, københavnere og københavnerliv. Bogen beskriver store forfattere og digtere som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Jørgen Gustava Brandts fortolkninger af den elskede hovedstad og det liv, der gennem århundreder har pulseret igennem den.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.

Klaus Hammer har boet i Rønne på Bornholm med sin mor og tre søskende hele sit liv, og selvom han længes efter nye oplevelser, er det alligevel skræmmende at skulle lægge sig fast på en levevej, efter han er blevet student. Både hans mor og familiens gode ven doktor Poulsen er opsatte på, at Klaus skal til hovedstaden og læse til ingeniør. Men selvom Klaus gerne taler dem efter munden, er der en del af ham, der ville ønske, han kunne blive på sin dejlige fødeø og ikke skulle til den ukendte storby og studere noget, han ikke er sikker på lige er ham. Da han finder ud af, at amtmandens datter, Ingrid med den ravnesorte hår, også skal flytte til København for at lære at tegne og male, får han imidlertid mere lyst til at tage af sted."Huset med de glade ansigter" er en skøn roman om at blive voksen og at lære at stå på egne ben, selv når man mest af alt har lyst til at flygte tilbage til familiens skød.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

Københavns gader er fulde af dekorativ kunst. Man skal blot kigge op ad mange af de ældre femetagers boligblokke. Omkring vinduer, porte og facader er indføjet dekorationer i sandsten eller marmor i alle kunsthistoriens stilarter.Efter ca. 1860 begyndte det store byggeri langs "brogaderne" med femetages boligblokke. Bygherrerne og deres arkitekter ville give blokkens facader særpræg for at få udlejet lejlighederne og tage en højere husleje. I 1870’erne var pynten mest gotik, 1880’erne fyldig barok, efter 1900 i den farverige Skønvirkestil. Fra ca. 1914 kom funkisstilen, funktionalismen, og dermed forsvandt næsten al dekoration fra nye boligbyggerier."Pynt på gesimsen. Facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920" udkom oprindeligt i 1983.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"Når vi i dag går en tur på solsiden af Nyhavn, kan det være svært at forestille sig, at den maleriske gamle havn er resultatet af en storslået byudvidelse. Historierne og anekdoterne klæber sig til den gamle havn. Årene som travl erhvervshavn med besøg fra de syv verdenshave. De mange ydmyge sømandsværtshuse, de gavmilde piger og de uheldige turister, der blev rullet, hvis de var lidt for åbenlyse med deres kontantbeholdning."Nyhavn er et af Københavns mest velbesøgte og karakteristiske steder, og hvert år flokkes turister dertil. Men Nyhavn har også en lang og spændende historie, som strækker sig helt tilbage til Christian VI’s tid. Allan Mylius Thomsen tager os med på en forrygende rejse gennem Nyhavns historie og fortæller, hvordan havnen har ændret karakter og funktion igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Turisten i Nordsjælland" tager os med til det skønne område, som det så ud i 1865. Frederik Algreen-Ussings rejseguide maler ikke blot et billede af tidens natur og vandreruter, men viser os også et område, hvor alt fra transportmuligheder til landsbyliv og landskab er under konstant udvikling.Frederik Algreen-Ussing (1838-1869) var en dansk forfatter, der skrev både skønlitteratur, faglitteratur og rejselitteratur. Han var uddannet jurist og arbejdede blandt andet som assistent i Indenrigsministeriet, skønt det var personalhistorie og topografi, der var hans største interesseområder. Frederik Algreen-Ussing udgav en lang række artikler og bøger, inden han døde som kun 30-årig af skørbug.

Hoe is het om man te zijn ten tijde van het opkomende feminisme in de jaren ‘70? ‘De voetbalengel: een verslag’ vertelt het verhaal over twee jeugdvrienden die ieder een ander levenspad zijn ingeslagen: Frank is professioneel voetballer en Frands zit in de wereld van de nieuwe linkse beweging. Wanneer de wegen van de twee oude vrienden elkaar kruisen, krijgt het diepgaande gevolgen voor hun levens. Nielsen neemt je mee terug naar de veelbewogen jaren ‘70 en laat zien hoe mannen worstelen met hun nieuwe rol in de samenleving. Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) was een Deense schrijver en cultuurjournalist tot hij op 49-jarige leeftijd plotseling om het leven kwam. Hij begon zijn literaire carrière in de jaren ‘60 met het schrijven van korte haiku gedichten en brak door met zijn roman ‘De voetbalengel: een verslag’ (1979). Als gerespecteerde cultuurjournalist schreef Nielsen essays over onderwerpen variërend van literatuur en muziek tot massacultuur, voetbal en politiek.

"København" er fjerde del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse gennem København, Frederiksberg og Amager. Gennem gadenavnenes historie og mere eller mindre kendte bygningsværker fortælles historier om dampmaskiner, dyrekampe, kaffehuse, parykmagere, svinehold og voldmøller. Bogen rummer også en række biografiske artikler om kendte digtere, arkitekter, kunstnere og andre historiske personligheder, der har præget Københavns udvikling gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Sjælland. Steder, personer, historie" er første del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse på tværs af Sjælland gennem Strandvejen til Helsingør, til Farum og Æbelholt, fra Nordsjællandskysten over Roskilde og Sorø, til susåen ned over Sydvestsjælland. Med sin indgående viden om historie og kultur beretter forfatter Jens Fleischer levende om udviklingen af landets infrastruktur, om bygninger og kirker fra middelalderen, om det gamle Sorø Akademi og Herlufsholm kostskole og om livet i Danmark gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

Drengene fra Blindgadens Boldklub er efterhånden blevet berømte i København, ikke bare for deres evner på fodboldbanen, men også for deres sammenhold og hjælpsomhed. Da der flytter en ny beboer ind i Blindgaden, står drengene da også klar til at hjælpe. Specielt da de finder ud af, at tilflytteren er en vaskeægte lirekassemand, der har noget så ejendommeligt som en abe med sig!Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Fregne springer straks ud af døren, da han ser en sølle vogn trukket af en enkelt hest komme kørende hen ad Blindgaden. Her kommer vist Blindgadens nye beboere! Der går ikke længe, før Fregne har talt med drengen, der er ved at flytte ind sammen med sin mor. Fregne ved allerede tre ting om ham: Hans navn er Maxmillian, han stammer, og hans far er død. Fregne er imidlertid mest interesseret i at vide to ting: Kan den nye dreng spille fodbold, og vil han være med i Blindgadens Boldklub?Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Para nastolatków znajduje na odludnej wysepce pośrodku jeziora szczątki kobiety, która zaginęła dwa lata wcześniej. Przyczynę śmierci trudno ustalić. Czyżby kobieta popełniła samobójstwo, a może ktoś pomógł jej umrzeć?W sprawie znalezionych zwłok zostaje wszczęte dochodzenie, które prowadzą Agnes Hillstrøm i Otto Vang współpracujący z policją z regionu Środkowej Zelandii. O zmarłej wiadomo, że cierpiała na depresję, ale ani jej majętny mąż, ani córka Diana, nie potrafią udzielić odpowiedzi na pytanie o możliwy przebieg wydarzeń. Podczas śledztwa Agnes Hillstrøm i Otto Vang krok za krokiem ujawniają kolejne dramatyczne fakty, które prowadzą do rozwiązania zagadki zaginięcia i śmierci Vibeke Raben-Smith."Ludzkie szczątki" to piąty i ostatni kryminał noir w najnowszej serii skandynawskiego mistrza gatunku Larsa Kjædegaarda.Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

"Kaptajn Franck! Vi kan ikke holde det hemmeligt for passagererne. Før eller siden opdager de det. Og så er det bedre, at vi kommer dem i forkøbet."Kaptajnen vendte sig langsomt og så på hende med bange øjne. Farven havde forladt hans kinder, og sveden piblede frem på ansigtet."Alle troede, at det bare skulle være en almindelig flyvetur fra London til København. Kaptajn Franck og stewardessen Nina har fløjet sammen mange gange, men denne gang går noget helt galt. Flyet bliver fanget i en storm og risikerer at styrte ned. Det er nu op til Franck at redde flyet, og til Nina at få passagererne til at bevare roen. Alan Lindsey er en dansk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger og står blandt andet bag børnebogsserien om den norske dreng Simon, der er helt vild med at flyve.