Sjælland

En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Á hlýju föstudagskvöldi þann 27. júní 2003 kallaði hin 12 ára Mia til mömmu sinnar: ,,Ég fer á svifbrautina – kem heimklukkan tíu." En Mia skilaði sér ekki heim klukkan tíu. Klukkustundum síðar var Mia ekki enn fundin og lýst var eftir henni í fréttum. Eftir mikla leit í nágrenninu í þrjá daga fannst lík hennar grafið í kjarri við fótboltavöll ekki langt frá heimili hennar. Ljóst var að hún hafði mátt þola kynferðislegt ofbeldi. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ástæðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Stórfellt vopnað rán var framið hjá Jyske Bank, Falkoner Alle 72 á Friðriksbergi, mánudaginn 2. júlí 2001, klukkan 14.25. Ránsfengurinn var 103.600 dkr. Á flóttanum skutu ræningjarnir að tveimur lögreglumönnum og hæfðu annan þeirra í lærið. Þetta rán leiddi til þess að danska lögreglan fékk innsýn í starfsemi hryðjuverkasamtakanna FIS. Ætlun ræningjanna var að útvega fimm milljónir dkr. til kaupa á vopnum fyrir baráttu FIS- hreyfingarinnar í Alsír. FIS stendur á bak við blóðuga baráttu fyrir stofnun íslamsks ríkis í Alsír. Ræningjarnir þrír voru: Thierry Civelly, 25 ára franskur ríkisborgari, Mohammed Bettayeb, 33 ára franskur ríkisborgari af alsírskum uppruna, og Ismael Debboub, 52 ára alsírskur ríkisborgari. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Við rannsókn þessa máls kom í ljós hversu mikið ungt fólk notar stefnumótasíður á internetinu. Þetta mál snerist um röð nauðgana þar sem raðnauðgarinn, Peder, hafði komist í samband við fórnarlömb sín í gegnum stefnumótasíður á internetinu. Hann sendi konunum ljósmyndir af öðrum en sjálfum sér og lýsti sjálfum sér sem ungum, myndarlegum, farsælum og vel efnuðum manni. Hann bauð þeim að verða ástkonur hans og að hann mundi greiða þeim mikið fé fyrir kynlíf. Hann sagðist ferðast mikið og hefði ekki tíma til að eiga kærustu. Eftir langan tíma í SMS-samskiptum, tölvupóstsamskiptum og mörg símtöl, heimsóttu konurnar hann og sáu þá að hann var alls ekki sá sem hann gaf sig út fyrir að vera og hann hafði allt annað í hyggju þegar þær heimsóttu hann en þær héldu.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Ef kona, sem er innflytjandi, finnur sér kærasta sem fjölskylda hennar er ekki ánægð með eða ef hún á annan hátt brýtur í bága við menningar- og trúarsiði fjölskyldunnar hættir hún lífi sínu. Í hverri viku eru framin afbrot í Danmörku, eins og hótanir og ofbeldi, vegna trúarlegra siða eða heiðursviðmiðana. Þetta varðar oftast nær konur því að konan er lykillinn að virðingarverðri fjölskyldu.Þessi frásögn fjallar um heiðursdrápið á hinni 18 ára gömlu Ghazalu Khan sem stuttu áður hafði gifst hinum 26 ára gamla Emal Khan sem fjölskylda hennar samþykkti ekki.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

"Capriccio IGensyn med de gamle ruteri gamle København hin gådefuldesammenrod af minder og lærdomsplettermit trappegangs og tærskelcityet stræde halvt i skjul dér héri glimt spatieret af Hansens mat dæmrendetykke søjlerBlå og rosa skønhedind i vores verden sivendefra huller og revner og flængerandre væltede piller af dansende støvkærlige svæven i murbræmmer befolketaf totem griffe løver nøgnedamer og gudersnevanten med blod påNilens albue"Jørgen Gustava Brandts digte tegner billeder af det gamle København, som han selv voksede op i, og sammenligner dem med den måde, han oplevede hovedstaden på i slutningen af det tyvende århundrede, da han selv så på byen med en moden mands blik.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Christoffer og hans kone Mathilde er jævne folk fra Nordjylland, og de har næsten lige så længe, de kan huske, ikke lavet andet end at passe stationen i den lille flække, de er opvokset i. Det til trods for, at Christoffer som stationsmand har fribillet til toget og kan køre, hvorhen han vil. Nogle af byens andre mænd overtaler ham imidlertid til at tage hele vejen til København for at få et glimt af kongen. Det skal han bagefter fortælle dem om. Det bliver noget af et kulturchok for den sparsommelige, tryghedselskende nordjyde at komme til storbyen, og der bliver langt mere at fortælle om end kongen.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

"Så er den halve vinter gået, og halvdelen af brændslet til denne vinter er brugt.Lige fra de ældste tider har man sat den 25. januar, Paulusdagen, som vinterens midtpunkt. Da vender bjørnen sig i sit hi, og da skal der endnu falde lige så meget sne som før denne dag.Ganske naturligt har bonden også skævet til foderbeholdningerne på dette tidspunkt: ville de række til? Eller skulle man til at strække dem? Eller måske skille sig af med noget kreatur for at kunne fodre igennem?"Dagmar Nielsen maler en række stemningsbilleder af det traditionelle liv på landet, som hun selv har oplevet det igennem sit liv. Skildringerne af årets gang og skitserne af de mennesker, Dagmar møder, vidner om Dagmars store interesse for og kendskab til mennesker og naturen.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

”Ikke blot kender man ikke hinanden, således at forstå, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er også fremmed for hinanden i den forstand, at langtfra alle københavnere står i det samme forhold til den by, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom vittighed men en kendsgerning, at der findes de beboere af byen, folk, som har levet år af deres liv der, der, når de ved et eller andet tilfælde får ærinde på rådhuset, må spørge sig frem…”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Andet bind fortæller blandt andet om de store klasseforskelle, der herskede i byen, om de forskellige bygninger og kvarterers historie, samt den fattigdom, der var det altoverskyggende problem i utallige familiers liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

”Ville man give den, der fremmed kom til København, et første indtryk af byen, skulle man en sensommerdags formiddag føre ham til Højbroplads. Han skulle komme fra en af de små sidegader, hvor solen bager ned mellem smudsig-grå husfacader, hvor luften er stille, tung af støv og fedtet af mad- og menneskedunst, og hvor hver anden kælderhals udånder sin parfume af ost og pølser, af ram sildelage og brændt kaffe.”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Første bind tager os blandt andet med i Det kgl. Teater, hvor en ung skuespillerinde gør sin debut, ud i de skønne parker til smørrebrød på græsset og til Københavns Whitechapel en sen nattetime.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

Ridder Thorvald, som den nyuddannede jurist kaldes blandt venner, er langt mere interesseret i smukke damer end i jura og arbejde. Da han en sneblæst nat støder ind i en ung, tilsløret kvinde, kan han ikke dy sig for at følge efter hende for at få hendes navn og eventuelt et møde med hende. Han følger hende til hendes dør, hvor han ikke opnår andet en et flygtigt smil, inden hun lukker døren. Han indprenter straks hendes husnummer i sin hukommelse, for hendes smil sidder fast i ham, længe efter døren er blevet lukket bag hende, og pludselig er hun det eneste, han kan tænke på.Albert Gnudtzmanns roman tager os med tilbage til København ved århundredeskiftet. Det er en fornøjelse at blive ført ned ad de snørklede gader og de store torve, som vi endnu færdes på i dag, mens vi følger Ridder Thorvalds fortælling.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.

Omkring århundredeskiftet stod den københavnske scenekunst i fuld flor. Emma Gad og Albert Gnudtzmann har samlet en række artikler og essays fra nogle af tidens største forfattere, skuespillere, instruktører og andre, der på den ene eller den anden måde var tilknyttet teatret. Herman Bang, Jacob Jacobsen, Ove Rode, Emil Poulsen og mange flere bidrager til dette herlige portræt af livet ved de danske teatre.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen ”Takt og tone” fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kongelige teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

I "En skavank" af Meïr Aron Goldschmidt følger vi den fornemme prokutator Severins liv i København i 1806. Men selv om Severin er har en fin stilling som prokurator og er en del af det etablerede borgerskab, er han bestemt ikke uden fejl. Noget, som får konsekvenser hele tyve år senere...Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker og politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterære produktion også bag det politiske satiretidsskrift ”Corsaren”.

"Efter pausen var Birgitte den første, der spurgte: "Hvor stor er risikoen for, at der kan ske noget på et A-kraftværk, f.eks. Barsebäck?""Det er der ingen der ved," svarede Jørgen. ‘Vi ved bare, at der tit sker småuheld. Det er, når flere småuheld indtræffer samtidigt, at den helt store ulykke kan ske. Den kan ske i morgen, eller den kan ske om tusinde år. Problemet er at ulykken kan ske.""18-årige Niels‘ største bekymring er, at han er vild med klassens flotteste pige, Birgitte. Så sker ulykken på atomkraftværket Barsebäck lige på den anden side af Øresund, og Niels bliver ligesom alle andre, der befinder sig i København, ramt af de dødbringende radioaktive stråler.Selvom Niels‘ historie er fiktiv, er historien alligevel realistisk. Den fortælles nemlig med udgangspunkt i det rigtige atomkraftværk Barsebäck og myndighedernes mangelfulde beredskabsplan, der skulle sættes i gang i tilfælde af en katastrofe på atomkraftværket.Henrik Nilaus (f. 1952) er en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1984 med bogen "De sa‘ det ikke ku‘ ske" og har efterfølgende udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Han har sidenhen gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Henrik Nilaus bevæger sig over forskellige genrer lige fra humoristiske detektivromaner til uhyggelige dystopier.

"Efter visitkortene at dømme havde jeg to adresser, én i Griffenfeldtsgade og én i Hellerup.Jeg valgte den sidste, tog en bil og rullede nordpå. Damen med den røde hat kunne jo komme hvert øjeblik. Og det ville være en skandale at lade hende gå forgæves. Det måtte ikke ske. Ikke for alt i verden. Og jeg bad chaufføren træde speederen i bund.""Damen med den røde hat" er måske Danmarks første humoristiske krimi. Det er en spændende, sjov og original variation over et velkendt tema, for vores hovedperson har mistet hukommelsen og må nu ikke bare hitte ud af, hvem han selv er, men også hvem den mystiske dame med den røde hat er. Bogen er skrevet i 1940, hvor man i høj grad havde brug for noget spændende og morsomt til at aflede opmærksomheden fra virkelighedens triste tilstand. Derfor har Mogens Linck skrevet bogen under mottoet: " – blot til lyst!"Mogens Linck (1912-1988) var en dansk journalist og forfatter, som skrev inden for mange forskellige genrer. I løbet af sit forfatterskab nåede Linck blandt andet at skrive både skuespil, hørespil og romaner. Mogens Linck fik sin litterære debut med sin psykologiske krimiroman "Pelshuen" i 1934. Linck siges at være en af de første danske forfattere til at introducere den psykologiske krimi til det danske marked, og han modtog igennem sit forfatterskab mange hædre, særligt i form af legater, for sit arbejde.

Tvillingerne Per og Nille kommer fra en fattig færgemandsfamilie. De er stadig børn, da de i starten af 1800-tallet bliver sat til at arbejde for en rig og fornem familie i Helsingør. Da de ankommer til familiens hus, får de at vide, at der er spøgelser, og at de for alt i verden ikke må se ud af vinduet ved midnatstid. Men Per og Nille er for nysgerrige til at lade være.Efterhånden viser det sig, at der også er andre og mere farlige ting på færde i Helsingør i 1807. Englændernes orlogsskibe holder til lige ud for byen, og borgerne frygter, at der udbryder krig. Derfor gør mange sig klar til at flygte til København.Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Forfatteren Agnes Jelhof Jensen, der voksede op på Frederiksberg i København, inviterer i denne bog inden for i sin festlige og velhavende jødiske familie. Gennem Agnes Jelhof Jensens personlige beretning tegnes et billede af borgerskabet i 1920’ernes og 1930’ernes København. Forfatterens erindringer er fortalt med stor indsigt og sans for tidstypiske og komiske detaljer. Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

En ung mand møder på en udlandsrejse den smukke Jette, som han hurtigt forlover sig med. Efter hjemkomsten til København viser det sig dog at have været en dårlig idé, da Jette er både overfladisk og rastløs af natur. Til gengæld har halvsøsteren Maja al den ro og dannelse, som Jette mangler, og vor hovedperson begynder langsomt at få øjnene op for de den dannede kvindes værdier og kvaliteter.Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Københavns kriminalpoliti, afdeling C – i daglig tale kaldet "Røveriafdelingen" har – som en af mange opgaver at skabe et overblik over de københavnske røverier, der efterforskes af kriminalpolitiet på stationerne: Røverier mod forretninger, samt gaderøverier.Nogle af gerningsmændene har den frækhed at lave "grænseoverskridende" kriminalitet på tværs af kreds- og stationsgrænser, og hvis grovheden, antallet eller udbyttet når en vis størrelse, overtages efterforskningen af specialafdelingen.Problemet kan være – ud fra anmeldelserne – at konstatere med rimelig sikkerhed, at der er tale om samme røver!Sammenfald i fremgangsmåde er en del af vurderingen og ofte en bedre rettesnor end signalementet, ikke mindst fordi signalementer kan variere utroligt meget, hvad det efterfølgende også vil vise.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Da redaktøren på "Københavns Flyvende Post" vælger at trykke et læserbrev fra en løjtnant, der har forelsket sig i en pige fra Københavns borgerstand, er det blot det første i en hel række læserbreve fra sagens involverede parter.De københavnske læsere spekulerede længe på, om brevvekslingen var ægte eller opdigtet, men det formindskede ikke interessen for Thomasine Gyllembourgs første værk "Familien Polonius".Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Den gamle herre, der holder så meget af sine spadsereture i København og omegn, fortæller om nogle af hovedstadens store personligheder fra 1700- og 1800-tallet, når han tager os med rundt på sine søndagsture. Han tager os også med en tur nordpå til Charlottenlund, Klampenborg og Dyrehaven, hvor vi blandt andet får fortalt historien om Peter Lieps Hus.Den lokalhistoriske forfatter Knud Bokkenheuser holdt meget af sin søndagsspadseretur, som kunne bringe ham vidt omkring i København og omegn. Under navnet Den gamle herre fortæller han i tre bind om disse søndagsture og om svundne tider i Danmarks smukke hovedstad.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

"Børsen i København" er et historisk indblik i den Københavnske børs fra tiden omkring århundredeskiftet, hvor forandringerne var mange og Dagbladet Børsen lige var blevet introduceret.Theodor Green (1838-1909) grundlagde Dagbladet Børsen i 1896. Han var uddannet købmand og fungerede som Børsens første redaktør og direktør indtil 1. januar 1901.

Christianshavn er, som Københavns øvrige kvarterer, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de mest interessante oplevelser og begivenheder, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Knippelsbro forbi Frelserkirken omkring Strandgade og til Langebro.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Frederiksberg – en by i byen – er, som resten af København, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de bedste, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Frederiksberg Slot gennem Søndermarken og Frederiksberg Have og helt ud til Valby.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Trott er kun 13 år, da hendes mor uden et ord forlader familien for at leve sammen med sin fætter i Østrig. Hun vokser op i 1950‘ernes København med sin far og sin søster, og selvom hendes liv ikke er bemærkelsesværdigt, så er det alligevel spændende at følge, for gennem Trotts øjne ser vi det danske samfund udvikle sig i takt med, at hun selv formes som kvinde. Bogen er fyldt med skildringer af Trotts hverdage. Både dem i familiens lejlighed i København og de triste dage, hun tilbringer sammen med sin dominerende ægtemand nogle år senere.Kirsten Elisabeth Holck (1926-2006) var en dansk forfatter og digter. Hun udgav den anmelderroste digtsamling "Genkendelse" i 1990, og i 2001 udkom romanen "Hverdage".

Theo er lige blevet skilt, han er begyndt at få vom, og han nærmer sig de fyrre. Selvværet skrumper mere og mere ind, og han begynder at fantasere om at gøre en ende på sin ynkelige tilværelse. Men en dag bliver han tilfældigt vidne til et mord på et værtshus, og det vækker ham fra den eksistentielle døs og sætter gang i et uventet og ikke helt ufarligt begær.Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) er en dansk forfatter, skuespiller, dramatiker og instruktør. Han har blandt andet skrevet tv-serien "Bullerfnis" og medvirkede som skuespiller i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan". Derudover har Hans Kragh-Jacobsen skrevet en perlerække af bøger til både voksne og børn.

Østerbro er, som Københavns øvrige kvarterer, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de mest interessante, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Toldbodvej forbi Nyboder og Sortedamssøen til Vibenshus.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Vesterbro er, som Københavns øvrige kvarterer, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de mest interessante, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Vesterport over Halmtorvet og ud ad Vesterbrogade til Frederiksberg Allé.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.