Sjælland

Ein Leichenfund, der viele Rätsel aufgibt: Diese True Crime-Geschichte aus Dänemark befasst sich mit einem Fall aus dem Jahr 1980, als in einem Kopenhagener Park die Leiche eines Mannes gefunden wurde, über den zunächst nichts bekannt war. Die Ermittlungen, die schließlich in die Kopenhagener Stricher-Szene führten, erwiesen sich jedoch als äußerst schwierig, bis letztendlich doch der Durchbruch gelang. Eine dänische Kriminalchronik – Polizisten erzählen echte Kriminalfälle aus dem Norden! In diesem Fall ist der Autor anonym.

Ein kaltblütiger Mord, der 2010 in einem Kopenhagener Hotel verübt wurde: Am Abend ihrer Ankunft wurde eine norwegische Stewardess, die nur auf der Durchreise war, auf äußerst brutale Weise auf ihrem Hotelzimmer im Kopenhagener Radisson Blu ermordet. Erstaunlicherweise stellte sich der Täter zwei Tage später in Malmö, doch der Tathergang war nicht so leicht zu ermitteln...Preben Emil Andersen ist Kriminalkommissar bei der Kopenhagener Polizei.

Når man nærmer sig Holbergs kastanjetræ i Fiolstræde, vil det indtryk og den stemning, træet giver, være forskellig alt efter årstid, afstand og den retning, man kommer fra. Det skyldes, at en række fysiske forhold giver energi til den menneskelige organisme, og at denne energi efterfølgende får afløb i vores sjælelige tilstand. Ludvig Feilberg forklarer i bogen "Holbergs træ i Fiolstræde", hvordan fysikkens love har indvirkning på den stemning, vi befinder os i.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

"De lærde er uenige, om bondebyen omkring Frue Kirke eller fiskerbyen ved St. Nikolai er den ældste. Den sidste har i hvert fald givet vor hovedstad navn. "Havn" hed den i gamle dage. "Kaupmannehafn", Købmændenes Havn, kom den senere til at hedde.Det var havnen, der betød noget. Formodentlig har der været et godt sted for overfart til Skåne. Bønder og købmænd er kommet her for at tuske varer."Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og man kunne snildt fylde mange tykke bøger med beskrivelser af byens bygninger, borgere og de mange begivenheder, der har formet den. Holger Rützebecks fortælling om hovedstadens historie er til gengæld kort og præcis. Den fortæller i grove træk om hovedstadens historie fra grundlæggelsen af de første små bopladser til 1918, hvor den lille bog første gang udkom.Den danske forfatter Holger Rützebeck (1867-1937) fik sin litterære debut med udgivelsen af teksterne "Den danske sommer" i 1902. I de efterfølgende år udgav Rützebeck flere andre tekster, før han i 1905 fik sin romandebut med bogen "Våbenhvile". Herefter fulgte både et halvt dusin romaner, børnebogen "Espen Offer" (1930) og en bog om Johannes Ewald under titlen "Højen ved Øresund. En fortælling om Johannes Ewald" (1912).

Igennem hundredvis af år har forfattere og digtere ladet sig inspirere af København, skrevet om byen, til byen og i byen. "Alligevel så elsker vi byen" fortæller om nogle af de værker, hvori København optræder som et særligt litterært motiv, og beskriver de forskellige syn, bestemte digtere og epoker har haft på København, københavnere og københavnerliv. Bogen beskriver store forfattere og digtere som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Jørgen Gustava Brandts fortolkninger af den elskede hovedstad og det liv, der gennem århundreder har pulseret igennem den.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.

Klaus Hammer har boet i Rønne på Bornholm med sin mor og tre søskende hele sit liv, og selvom han længes efter nye oplevelser, er det alligevel skræmmende at skulle lægge sig fast på en levevej, efter han er blevet student. Både hans mor og familiens gode ven doktor Poulsen er opsatte på, at Klaus skal til hovedstaden og læse til ingeniør. Men selvom Klaus gerne taler dem efter munden, er der en del af ham, der ville ønske, han kunne blive på sin dejlige fødeø og ikke skulle til den ukendte storby og studere noget, han ikke er sikker på lige er ham. Da han finder ud af, at amtmandens datter, Ingrid med den ravnesorte hår, også skal flytte til København for at lære at tegne og male, får han imidlertid mere lyst til at tage af sted."Huset med de glade ansigter" er en skøn roman om at blive voksen og at lære at stå på egne ben, selv når man mest af alt har lyst til at flygte tilbage til familiens skød.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

14-årige Karen er populær blandt de andre børn og unge på egnen, og hun synes egentlig også selv, at hun har det fint hos sin mor i den lille jyske by. Men da hendes gudfar, Anders, som hun ikke har set i mange år, kommer på besøg, bliver hun helt betaget af hans historier om storbylivet. Anders bor nemlig i København med sin kone og deres halvvoksne søn, som Karen aldrig har mødt. Karen beslutter sig for at tage til København og opleve verden uden for sin provinsielle fødeby, men spørgsmålet er, om den unge pige vil kunne stå på egne ben i hovedstaden eller være nødt til at rejse slukøret hjem til mor.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

I år 1807 lægger en stor britisk flåde til ved Helsingør havn, og byens beboere frygter for det værste. 14-årige Rolf og hans familie flygter sammen med mange andre til København, hvor de håber på at være i sikkerhed. De når lige at komme ind, før byportene smækkes i, men det viser sig, at faren i København er langt større. I tre døgn regner det ned med bomber fra de britiske krigsskibe, der nu belejrer hovedstaden. Rolfs liv bliver aldrig det samme igen.Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Københavns gader er fulde af dekorativ kunst. Man skal blot kigge op ad mange af de ældre femetagers boligblokke. Omkring vinduer, porte og facader er indføjet dekorationer i sandsten eller marmor i alle kunsthistoriens stilarter.Efter ca. 1860 begyndte det store byggeri langs "brogaderne" med femetages boligblokke. Bygherrerne og deres arkitekter ville give blokkens facader særpræg for at få udlejet lejlighederne og tage en højere husleje. I 1870’erne var pynten mest gotik, 1880’erne fyldig barok, efter 1900 i den farverige Skønvirkestil. Fra ca. 1914 kom funkisstilen, funktionalismen, og dermed forsvandt næsten al dekoration fra nye boligbyggerier."Pynt på gesimsen. Facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920" udkom oprindeligt i 1983.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"Når vi i dag går en tur på solsiden af Nyhavn, kan det være svært at forestille sig, at den maleriske gamle havn er resultatet af en storslået byudvidelse. Historierne og anekdoterne klæber sig til den gamle havn. Årene som travl erhvervshavn med besøg fra de syv verdenshave. De mange ydmyge sømandsværtshuse, de gavmilde piger og de uheldige turister, der blev rullet, hvis de var lidt for åbenlyse med deres kontantbeholdning."Nyhavn er et af Københavns mest velbesøgte og karakteristiske steder, og hvert år flokkes turister dertil. Men Nyhavn har også en lang og spændende historie, som strækker sig helt tilbage til Christian VI’s tid. Allan Mylius Thomsen tager os med på en forrygende rejse gennem Nyhavns historie og fortæller, hvordan havnen har ændret karakter og funktion igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Turisten i Nordsjælland" tager os med til det skønne område, som det så ud i 1865. Frederik Algreen-Ussings rejseguide maler ikke blot et billede af tidens natur og vandreruter, men viser os også et område, hvor alt fra transportmuligheder til landsbyliv og landskab er under konstant udvikling.Frederik Algreen-Ussing (1838-1869) var en dansk forfatter, der skrev både skønlitteratur, faglitteratur og rejselitteratur. Han var uddannet jurist og arbejdede blandt andet som assistent i Indenrigsministeriet, skønt det var personalhistorie og topografi, der var hans største interesseområder. Frederik Algreen-Ussing udgav en lang række artikler og bøger, inden han døde som kun 30-årig af skørbug.

Hoe is het om man te zijn ten tijde van het opkomende feminisme in de jaren ‘70? ‘De voetbalengel: een verslag’ vertelt het verhaal over twee jeugdvrienden die ieder een ander levenspad zijn ingeslagen: Frank is professioneel voetballer en Frands zit in de wereld van de nieuwe linkse beweging. Wanneer de wegen van de twee oude vrienden elkaar kruisen, krijgt het diepgaande gevolgen voor hun levens. Nielsen neemt je mee terug naar de veelbewogen jaren ‘70 en laat zien hoe mannen worstelen met hun nieuwe rol in de samenleving. Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) was een Deense schrijver en cultuurjournalist tot hij op 49-jarige leeftijd plotseling om het leven kwam. Hij begon zijn literaire carrière in de jaren ‘60 met het schrijven van korte haiku gedichten en brak door met zijn roman ‘De voetbalengel: een verslag’ (1979). Als gerespecteerde cultuurjournalist schreef Nielsen essays over onderwerpen variërend van literatuur en muziek tot massacultuur, voetbal en politiek.

"København" er fjerde del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse gennem København, Frederiksberg og Amager. Gennem gadenavnenes historie og mere eller mindre kendte bygningsværker fortælles historier om dampmaskiner, dyrekampe, kaffehuse, parykmagere, svinehold og voldmøller. Bogen rummer også en række biografiske artikler om kendte digtere, arkitekter, kunstnere og andre historiske personligheder, der har præget Københavns udvikling gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Sjælland. Steder, personer, historie" er første del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse på tværs af Sjælland gennem Strandvejen til Helsingør, til Farum og Æbelholt, fra Nordsjællandskysten over Roskilde og Sorø, til susåen ned over Sydvestsjælland. Med sin indgående viden om historie og kultur beretter forfatter Jens Fleischer levende om udviklingen af landets infrastruktur, om bygninger og kirker fra middelalderen, om det gamle Sorø Akademi og Herlufsholm kostskole og om livet i Danmark gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Det ældste Christiansborg er vor senbaroks og rokokos betydeligste og mest centrale monument. Tillige det mindst kendte. At endnu eksisterende anlæg som Fredensborg og Frederiksberg Slotte har påkaldt forskningens opmærksomhed fremfor det Christiansborg, hvis hovedkarré gik op i luer 1794, kan ikke undre. Alligevel – Christian VI’s enorme residensslot har ubetinget krav på monografisk behandling."Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling udgav i anledning af kong Christians X’s fødselsdag i 1944 en bog om Christiansborg. Historien begynder allerede i 1735, da rigets første arkitekt, Elias David Häusser, overtog byggeriet af den bygning, der stadig i dag er scene for landets politiske drama.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Drengene fra Blindgadens Boldklub er efterhånden blevet berømte i København, ikke bare for deres evner på fodboldbanen, men også for deres sammenhold og hjælpsomhed. Da der flytter en ny beboer ind i Blindgaden, står drengene da også klar til at hjælpe. Specielt da de finder ud af, at tilflytteren er en vaskeægte lirekassemand, der har noget så ejendommeligt som en abe med sig!Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Fregne springer straks ud af døren, da han ser en sølle vogn trukket af en enkelt hest komme kørende hen ad Blindgaden. Her kommer vist Blindgadens nye beboere! Der går ikke længe, før Fregne har talt med drengen, der er ved at flytte ind sammen med sin mor. Fregne ved allerede tre ting om ham: Hans navn er Maxmillian, han stammer, og hans far er død. Fregne er imidlertid mest interesseret i at vide to ting: Kan den nye dreng spille fodbold, og vil han være med i Blindgadens Boldklub?Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Den danske forfatter og journalist Carl Bruuns stort anlagte værk om Københavns historie er i tre bind og strækker sig fra omkring år 1000 og frem til begyndelsen af 1800-tallet.Tredje bind går i dybden med livet i København under Frederik V, Christian VII’s regeringstid, Struensees fald, den guldbergske periode og kronprinsens styre frem til 1806.Carl Alfred Bruun (1846-1899) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede blandt andet med udenrigsstof og som kunstanmelder for Berlingske Tidende, men for eftertiden er han mest kendt for sine bøger om Københavns historie.

Para nastolatków znajduje na odludnej wysepce pośrodku jeziora szczątki kobiety, która zaginęła dwa lata wcześniej. Przyczynę śmierci trudno ustalić. Czyżby kobieta popełniła samobójstwo, a może ktoś pomógł jej umrzeć?W sprawie znalezionych zwłok zostaje wszczęte dochodzenie, które prowadzą Agnes Hillstrøm i Otto Vang współpracujący z policją z regionu Środkowej Zelandii. O zmarłej wiadomo, że cierpiała na depresję, ale ani jej majętny mąż, ani córka Diana, nie potrafią udzielić odpowiedzi na pytanie o możliwy przebieg wydarzeń. Podczas śledztwa Agnes Hillstrøm i Otto Vang krok za krokiem ujawniają kolejne dramatyczne fakty, które prowadzą do rozwiązania zagadki zaginięcia i śmierci Vibeke Raben-Smith."Ludzkie szczątki" to piąty i ostatni kryminał noir w najnowszej serii skandynawskiego mistrza gatunku Larsa Kjædegaarda.Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

"Kaptajn Franck! Vi kan ikke holde det hemmeligt for passagererne. Før eller siden opdager de det. Og så er det bedre, at vi kommer dem i forkøbet."Kaptajnen vendte sig langsomt og så på hende med bange øjne. Farven havde forladt hans kinder, og sveden piblede frem på ansigtet."Alle troede, at det bare skulle være en almindelig flyvetur fra London til København. Kaptajn Franck og stewardessen Nina har fløjet sammen mange gange, men denne gang går noget helt galt. Flyet bliver fanget i en storm og risikerer at styrte ned. Det er nu op til Franck at redde flyet, og til Nina at få passagererne til at bevare roen. Alan Lindsey er en dansk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger og står blandt andet bag børnebogsserien om den norske dreng Simon, der er helt vild med at flyve.

"1 MURENI femogtyve år, – måske flerhar jeg siddet her ved denne luftbrøndog stirret på murenoverfor– Om sommerennår træet har løvhar den et busket blik– Om vinteren under frostmånenglor den kerubiskDen vender alle mine bønnerind mod mig selvmed sin stenede stemmeJeg svarer med intenstfikserende blik –Murens repressalierer fængslende...Lige for er en stor fugtig, forvitrende pleti murværket.......""Mit hjerte i København" består af en lang række stemningsfulde digte om Jørgen Gustava Brandts helt særlige forhold til København og byens både kendte og ukendte steder. Digtene er en finurlig kærlighedserklæring til den smukke hovedstad på godt og ondt.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Drømmetiggere og hurtige sko" er en essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen.Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner.I "Drømmetiggere og hurtige sko" skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens.En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede."Drømmetiggere og hurtige sko" er Daniel Tafdrups debut."Gammeldags og hypermoderne dannelsesroman (...) Kritikken af parforholdsidealerne med deres tilhørende stigmatisering af singler er ætsende, knivskarp og morsom." – Litteraturmagasinet StandartDaniel Tafdrup (f. 1983) debuterede som forfatter med romanen "Drømmetiggere og hurtige sko" i 2019. Han er søn af den anerkendte, danske digter Pia Tafdrup og bror til digteren Philip Tafdrup. Daniel Tafdrup bor på Vesterbro i København.

Franziska Carlsen, der selv var født og opvokset på Gammelkjøgegaard, fortæller om egnens historie helt fra de første bosættelser og op til sin egen tid. Bogen fortæller om, hvordan egnen kan have set ud i oldtiden, middelalderen og renæssancen, og den præsenterer os endvidere for forfatterens egen slægt, som opførte og varetog Gammelkjøgegaard.Første bind fortæller om Gammelkjøgegaards historie frem til og med grevinde Birgitte Skeels tid og slaget i Køge Bugt i 1677.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket "Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn", der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Mange har læst i historiebøgerne, at biskop Absalon grundlagde København. Men hvordan gik det egentlig til? Det kan du læse om i denne bog. Du kan også, blandt meget andet, blive klogere på, hvordan Rosenborg Slot blev til, og hvordan man fik dyrene i Zoologisk Have."Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier" indeholder 20 røverhistorier for børn og barnlige sjæle.Boris Boll-Johansen (f. 1967) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger for både børn og voksne og stiftede i 2006 det eksperimenterende mp3- og podcastforlag Klørkonge.dk.

Franziska Carlsen, der selv var født og opvokset på Gammelkjøgegaard, fortæller om egnens historie helt fra de første bosættelser og op til sin egen tid. Bogen fortæller om, hvordan egnen kan have set ud i oldtiden, middelalderen og renæssancen, og den præsenterer os endvidere for forfatterens egen slægt, som opførte og varetog Gammelkjøgegaard.Andet bind fortæller om Gammelkjøgegaards historie i det attende og nittende århundrede. Franziska Carlsen præsenterer os for de mennesker, der ejede og drev godset, og fortæller om de år, hvor den danske konge beslaglagde godset i krigen mod Sverige.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket "Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn", der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Ein spektakuläres Mordrätsel aus dem Jahre 1948: Es gibt viele Spekulationen zum mysteriösen Doppelmord im Kopenhagener Peter Bangs Vej 74. Am Morgen des 20. Februar 1948 wurde das Ehepaar Vilhelm und Inger Margrethe Jacobsen in ihrer Wohnung ermordet aufgefunden. Der oder die Mörder wurden nie gefunden, aber es ranken sich verschiedene Theorien um diese grausame Tat, die hier genauer beleuchtet werden. Atemberaubende Lektüre!Frank Bøgh ist ein dänischer Schriftsteller und ehemaliger Kriminalassistent.

Der rätselhafte Fall um die Enthauptung des Wahrzeichens von Kopenhagen: Jeder kennt zumindest ein Bild der kleinen Meerjungfrau, wie sie so bescheiden in den Kopenhagener Gewässern unweit des Schlosses sitzt. Doch als Heinz Günther früh gegen 3.30 Uhr am 25. April 1964 seinen Blick gen Statue richtete, wollte er seinen Augen kaum trauen, als er die kopflose Meerjungfrau erblickte... Wer steckte hinter der Enthauptung? Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Ein fesselnder True Crime-Fall aus Skandinavien: Die Jagd auf den schlimmsten Serienverbrecher Dänemarks endet im Herbst 2010, als Marcel Lychau Hansen nach der Vergewaltigung einer Siebzehnjährigen verhaftet wird. Tauschen Sie ein in die akribische Ermittlungsarbeit der Polizei, die schließlich zur Verhaftung und Verurteilung des 46-jährigen Täters führte. Tonny Holck ist ein dänischer Kriminalassistent.

"Dværgelefanten" kaldes journalisten Haagensen, der samler på to ting: pjækkedage fra redaktionen og forsmåede ekskoner. Efterhånden som han er blevet skilt fra den ene kone efter den anden, er han blevet mere og mere mærkelig. Han vasker sig sjældnere og sjældnere, går i det samme hullede og beskidte tøj dag ud og dag ind, og ser han en bekendt på gaden, skjuler han sig i en port eller en sidegade. Én last truer mere end noget andet med at koste ham jobbet og den sidste rest af værdighed: Jomfruburet i Krebsegade 17.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

"Nye egne inddrages stadig under turistlivet, og selv egne, der just ikke har særlig meget at byde den besøgende, søger på forskellig vis at drage turisterne til sig – men blandt de egne, der virkelig har ’noget’, skønhed, ejendommelighed m.m. indtager det prægtigt beliggende Jyderup ved den skovkransede Skarridsø en plads af rang, hvor de mange, der om sommeren drager ud for at indånde ny luft og få ny indtryk, her finder, hvad de søger; flere af vore kendte malere har her hentet mange motiver til deres nu landskendte billeder."Den lille rejseguide fra 1895 fortæller om Skarridsø, Jyderup og den skønne omegns smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.