Lolland-Falster

Året er 1720, og på Nordfalster styrer Søren Sværke sin gård og sin husstand med fast hånd. Samtidig er han den førende og mest ansete mand i bylavet. Men i ét forhold kan Søren Sværke ikke bruge sin styrke og store viljekraft til ret meget – nemlig i ægteskabet med Else, hans smukke hustru, der praktisk taget er blevet tvunget ind i familien. Misforholdet mellem ægtefolkene kommer til at få afgørende betydning for Søren Sværkes liv …”Søren Sværke” er første bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1929.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Morten Sværke har overtaget slægtsgården efter sin far, men i hans tid er det udflytningen af gårde, nye byggerier og arbejdet med markskellene, der præger livet i og omkring den falsterske landsby. For at sikre gården har Morten været nødt til at indgå ægteskab med en kvinde, han ikke selv har valgt. Da hun dør gifter han sig med Bodil, som dog skaber så stor forvirring og brydsomhed, at han efter hendes død vælger at hellige sig børnene og arbejdet på gården.”Slægtens arv” er tredje bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1934.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Da Morten Sværkes ældste søn dør i en tidlig alder, står hans yngre bror Niels pludselig med ansvaret for slægtsgården og med de mange pligter, der følger med. Han må igen og igen gribe ind, når hans mange søskende forsøger at afvige fra det, som Niels selv anser som slægtens traditioner. Imens er Danmark ramt af voldsom inflation, og de mange værdiløse penge, der er i omløb, frister flere til at bevæge sig ud på gyngende grund.”Rodbundne” er fjerde bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1936.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

I novellesamlingen "Barnlige sjæle" tager Gustav Wied os med til Lolland og præsenterer os for nogle af de originaler, der boede på gårdene dengang. Foruden de varme og til tider humoristiske skildringer af lollænderne, indeholder bogen den kontroversielle fortælling "De unge og de gamle", hvori Gustav Wied skildrer et forhold, han kendte fra sin egen barndom, nemlig at de gamle piger på gårdene misbrugte børnene seksuelt. Skønt Gustav Wieds beskrivelse er fintfølende og skal ses som en advarsel mod det grumme fænomen, blev han idømt to ugers fængsel for pornografi, efter novellen var blevet trykt i bladet København. Den fremstår ikke desto mindre i dag som en sjælden og vigtig skildring af skyggesiderne ved livet på gårdene.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

"Nu ble' der jo en farli' Stofyr paa Gaar'en, som begriveli't er. Alle ble' jo opvakte og sprang ud a' deres Senge. Men ingen dristede sig til a' gaa ind i Salen, hvor han laa. Saa var der dog en ung Fyr, der spietede til Døren, saa hun fløj op. Og nu saa' de den døde sitte paa hans Rumpe i Kisten og vinke a' dem. Og lidt etter lidt listede jo én og en anden nærmere. Og Li'et stirrede li'e stift paa dem, og di stirrede li'e stift på Li'et."Fortællingerne i Gustav Wieds bog "Silhuetter" er fyldt med både humor og realisme. Historierne er skrevet med den lollandske dialekt og handler om mennesker på Lolland i slutningen af 1800-tallet. Bogen udkom første gang i 1891 og er Gustav Wieds første skønlitterære værk.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken