Jylland

"Hvor dog Danmark er et smukt land! tænkte jeg ved mig selv. Blot det ikke var så koldt! Hvis man her havde Chr. Winthers evige sommer, hvilket arkipelag var det da ikke at sejle i! Utvivlsomt lige så smukt som det græske, og venligere, langt venligere."Holger Drachmann fortæller om en dejlig rejse til lands og til søs omkring Als og Dybbøl. I skønne poetiske vendinger fortæller den store digter om sine indtryk af det danske land og hav i foråret 1877. Mange af beskrivelserne af landskabet og stemningen giver genlyd den dag i dag, mens en del er forandret af tidens tand og byernes enorme fremvækst.Holger Drachmann (1846-1908) var en dansk forfatter, digter og kunstmaler. Han var en af de mest prominente skikkelser inden for Det moderne gennembrud og efterlod sig et imponerende forfatterskab i form af både romaner, noveller og digte.

14-årige Karen er populær blandt de andre børn og unge på egnen, og hun synes egentlig også selv, at hun har det fint hos sin mor i den lille jyske by. Men da hendes gudfar, Anders, som hun ikke har set i mange år, kommer på besøg, bliver hun helt betaget af hans historier om storbylivet. Anders bor nemlig i København med sin kone og deres halvvoksne søn, som Karen aldrig har mødt. Karen beslutter sig for at tage til København og opleve verden uden for sin provinsielle fødeby, men spørgsmålet er, om den unge pige vil kunne stå på egne ben i hovedstaden eller være nødt til at rejse slukøret hjem til mor.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

"Den del af min barndom, jeg har nogenlunde sikre erindringer om, faldt fra midten af firserne til midten af halvfemserne i forrige århundrede. De er fra en gammeldags landsby midt mellem Randers og Silkeborg, på en almindelig bondegård.Det var i landbrugskrisens tid, da alle bønder var fattige. Vi levede derfor tarveligt og nøjsomt, men fik en god kost af gårdens produkter.Landsbydrenge havde og har stadig en misundelsesværdig tilværelse frem for stenbroens børn. Jeg tænker ikke alene på, at de lever i landets friske luft og får en sund, naturlig ernæring, men især på de gode opdragelsesvilkår, de har."Politiker og skolelærer P. Horn deler ud af sine erindringer fra barndommen på en beskeden bondegård i slutningen af 1800-tallet og livet på lærerseminaret i starten af 1900-tallet. Bogen tegner et levende og nostalgisk billede af en helt almindelig danskers liv omkring århundredskiftet.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

"Jyllands omrids, for så vidt grænserne dannes af havet, er vel undergået nogle, men dog næppe meget betydelige forandringer i de 300 år, der er forløbne efter det 16. århundrede.Som midler til at bedømme dem haves dels de skrevne beretninger, dels de omtrent samtidige kort.Angående de sidstnævnte må det for det første bemærkes, at der findes mest udenlandske kort over Danmark fra en tidlig tid, således fra årene 1427, 1436, 1482 og 1544, men på disse er landene så uheldigt formede, at der ikke godt af dem kan fås nogen oplysning."Hele Danmark undergik store omvæltninger i det 16. århundrede ikke mindst på det geografiske område. Emil Madsen fortæller om Jyllands geografiske udvikling, både hvad angår naturens forandringer og de bygninger, der skød op rundt omkring i landsdelen. Bogen tegner et spændende billede af Jyllands geografiske og arkitektoniske historie i 1500-tallet.Augustin Julius Emil Christian Madsen (1830-1919) var en dansk officer, forfatter, militærhistoriker og formand for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han udgav en lang række bøger om geografi, militærhistorie og opdagelsesrejser og blev for sit store arbejde som officer, forfatter og geograf hædret som Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "En smag af brombær" er det romfabrikantens tur til at fortælle. Han tager tilhørerne med tilbage til sin tidligste ungdom og fortæller om de venner, han drev om med dengang. Ikke alles skæbner blev lige lyse, og netop derfor er der noget magisk ved ungdomsfortællingerne – for eksempel den om Thomas, hvis forældre forsøger at presse ham til at gifte sig med den pige, han har gjort gravid."En smag af brombær" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Kandidat Hansen er fuld af forhåbninger og glæde, da han tager af sted til det lillebitte sogn på den jyske vestkyst, hvor han fremover skal være præst for den lille menighed. Folk på den fjerne egn er ikke, som den unge præst har forestillet sig, men efterhånden som han lærer dem at kende, kommer han til at holde af deres særheder."Hav-præst" præsenterer os for et bredt persongalleri af gæve vestjyder og fortæller om den storslåede og ubarmhjertige naturs betydning for de landmænd og fiskere, der er så afhængige af den.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

"Drengesabotørerne" er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne. Knud Pedersen fortæller historien om sin og gruppens indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man fører krig, men gerne vil gøre en forskel.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Jylland" er anden del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. I dette bind rejser forfatter Jens Fleischer rundt i Jylland på 44 dagsrejser, hvorfra han fortæller om mere og mindre kendte historier og kulturminder: Om kalkmalerier, oldtidsminder, gamle bygninger og deres beboere, Hærvejen som pilgrimsrute og om den historiske brug af lægeurter. Det er et levende værk, der henvender sig til alle, der interesserer sig for lokalhistorie og kultur. Det er muligt helt eller delvis at følge Jens Fleischers 44 dagsrejser mens man læser bogen.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Flere steder i Danmark har man kunnet påvise oldtidens vejsystemer, og de bevæger sig, hvor det er muligt, altid netop på vandskellene i højlandet, typisk som selve Hærvejen på det store jyske vandskel ned gennem halvøen, men ellers på et af de øst-vest gående vandskel mellem de store åer. Støt og målbevidst strider de sig frem, men møder de en hindring, en sø, en mose, en å eller en voldsom stigning, viger de udenom, for så at genoptage hovedretningen, når hindringen er lagt bagud."I århundreder har Hærvejen snoet sig gennem Jylland, og den har været brugt til alverdens ting. Mads Lidegaard har skrevet flere bøger om de forskellige stykker af Hærvejen. Denne turfører gør det nemt og ligetil at vandre ad Hærvejen fra Limfjorden til Dannevirke og samtidig sætte sig ind i historien om de forskellige steder, man kommer forbi undervejs.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det danske landskab bugner af spændende stier og veje, hvoraf mange har ligget der i den ene eller anden form i hundredvis af år. Mads Lidegaard tager os med på Ravvejen, som siden oldtiden har snoet sig ned langs Jyllands vestkyst fra Nordjylland til Ejderen. I bogen fortæller Mads Lidegaard om Ravvejens oprindelse og historie og tilbyder desuden en vejledning til, hvordan man selv kan følge den spændende sti, der både fører os gennem Danmarks historie og det vidunderlige og foranderlige danske landskab.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen i Vejle amt" følger vi den gamle hovedvej fra det store vandskel ved Rørbæk Sø, omkring Jelling og langs med Vejle Å og det smukke landskab, der omgiver den.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen i Himmerland" følger vi den gamle hovedvej gennem den enorme Rold Skov, over Løvel Bro og langs med Trend Å helt op til Limfjorden, hvor vejen hører op.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Da Jens Kjeldsen i 1850 vender hjem efter Treårskrigen, er det til en gård, der står i grusom forfatning, og en kvinde, der har ventet på ham hele krigen lang. Men selvom det lykkes Jens at få den nedslidte gård til at trives, og den unge Bodil kommer og holder hus for ham, gifter han sig ikke med hende. Folk forstår det ikke. Jens har altid gået sine egne veje, men at han ikke vil ægte Bodil, som han da altid har haft så kær, er ikke til at forstå. Bærer Jens Kjeldsen mon på en hemmelighed, han end ikke vil dele med hende?Foruden novellen "Hedningen i Foldegården" indeholder "Mislyd og harmonier" fortællingerne "Klitfogeden", "Et rejsebrev", "Psyche" og "Grethe".Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen langs Gudenåen" går turen langs Danmarks største å forbi steder som Blaksdal Høj, Dybdal Bæk, over det store vandskel og gennem Margrethediget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen over Kongeåen" følger vi den store hovedvej langs Kongeåen og det skønne landskab, der omgiver den. Vi kommer blandt andet forbi Egtved, Sommersted, Vojens og Skærsø.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder."Hærvejen i Viborg amt" tager os blandt andet med til Hald Sø, Tempelbakken, Stenholt Skov, Kragelund-Funder og en række andre dejlige steder i det daværende Viborg amt.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen mod grænsen" følger vi den gamle hovedvej ned gennem Sønderjylland og over den tyske grænse, der har skiftet placering et utal af gange i den tid, Hærvejen har krydset den. Vi kommer blandt andet forbi Sønderå, Vedsted, Gejlå og Olmersdiget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I en lille by i Jylland er beboernes liv viklet ind i hinanden. Der er Zenia og Benedikt, der mødes og bliver forelskede. Benedikts far, Vilhelm, der er gået i hundene. Betjent Jepsen, der gør sin pligt. Imens har pastor Mikkelsen onde drømme, Benedikt skal vælge sin vej i livet, og Hermod Glæsborg mindes gamle dage i Gertrud og Emilias have.Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Trzecia część duńskiej serii noir crime autorstwa Larsa Kjædegaarda.Sześćdziesięciodwuletnia Marianne Holmegaard zostaje znaleziona martwa w swoim kopenhaskim mieszkaniu. Agnes Hillstrøm i jej asystent Otto Vang przesłuchują sąsiadów, ale nie przynosi to żadnych rezultatów. Pod łóżkiem denatki znajdują skrzynkę z olbrzymią sumą pieniędzy nieznanego pochodzenia. Policjanci docierają do syna zmarłej kobiety, którego firma ma kłopoty finansowe. Badając przeszłość zamordowanej, która była rówieśniczką Agnes, policjantka zaczyna się z nią solidaryzować. Śledztwo prowadzi ją do lewicującego środowiska byłych hippisów, obecnie szanowanych, ustatkowanych obywateli.Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

Som 26-årig vælger forfatter Malte Tellerup at rive rødderne op og rykke ud af storbyen. Han og kæresten bosætter sig på et nedlagt husmandssted i Vestjylland, hvor de boede i tre år. I september 2020 udgav han sin anden bog ’Hedeselskabet’, der er inspireret af hans tid i det blæsende vestjyske landskab. Hvorfor valgte Malte Tellerup at flytte fra København til Vestjylland? Selv siger han, at han fandt inspiration i landskabet og naturen. Det folder vi ud i denne podcast.Malte Tellerup debuterede i 2017 med romanen Markløs og modtog i 2018 Blixenprisen i kategorien ’Årets litterære talent’. I 2020 udgav han romanen Hedeselskabet om tre kunstnervenner, der flytter fra storbyen til en af de tyndest befolkede egne af Danmark for at eksperimentere med nye måder at leve sammen med naturen på.Dennis Jovcevski Hursid er journalistpraktikant hos Lindhardt og Ringhof.

Drugi tom najnowszej serii kryminalnej Larsa Kjædegaarda.Tym razem zgryźliwa komisarz i jej młody asystent Otto Vang szukają zabójcy młodej pisarki, Linnei, której ciało znaleźli rodzice w jej mieszkaniu w Helsingør na północy Zelandii. Wstępne oględziny zwłok i miejsca znalezienia sugerowały samobójstwo, lecz sekcja wykazała, że dziewczyna zmarła od przedawkowania insuliny, choć nie chorowała na cukrzycę. Agnes i Otto szybko wpadają na trop wiodący do domu opieki, w którym mieszka ciotka dziewczyny. Jednak nawet najsilniejsze podejrzenie musi być poparte dowodami. Poza fascynującą łamigłówką Kjædegaard bezlitośnie serwuje cały przekrój najgłębszych przemyśleń, lęków i uczuć Agnes Hillstrøm. Seria o duńskiej komisarz to klasyczny przykład doskonałego skandynawskiego noir crime.Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

"Ved sin smukke omegn af ægte østjysk karakter – bakket, skovrig og frugtbar – sin mægtige slotsruin, den friske fjord, til hvis smukke kyster og dejlige bøgeskove der stadig går dampbåde, og ved Skamlingsbanken med sine historiske minder og sin storslåede udsigt er Kolding et af landets smukkeste udflugtspunkter, og det har med rette i stedse stigende grad tiltrukket sig turisternes opmærksomhed."Den lille rejseguide fra 1896 fortæller om Kolding og den skønne omegns smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Skandynawskie noir fiction w najlepszym wydaniu.Komisarz Agnes Hillstrøm i jej asystent aspirant Otto Vang zostają wysłani do miasteczka Bejdrup w środkowej Jutlandii, gdzie na porośniętym wrzosem polu znaleziono zwłoki dwunastoletniego chłopca. Szybko udaje się go zidentyfikować jako syna lokalnego bogacza, Alfa Skjødt Holma. Kiedy Agnes z Ottonem jadą powiadomić rodziców, okazuje się, że i oni nie żyją. Wszystko wskazuje na to, że pan domu zastrzelił najpierw żonę a potem siebie.W miarę odkrywania nowych faktów, pojawiają się kolejne niejasności. Chłopca nie było od kilku dni, a jednak rodzice nie zgłosili zaginięcia, ani sami nie podjęli poszukiwań. Co tak naprawdę stoi za koszmarną, rodzinną tragedią?Kryminał „Ciało na wrzosowisku" rozpoczyna najnowszą serię Larsa Kjædegaarda o komisarz Agnes Hillstrøm. Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

Sønderjylland har ikke bare en interessant og stormfuld historie. Landskabet og bygningsværkerne fortæller også noget særligt om egnen og dens befolkning, der flere gange har skiftet nationalitet, ofte mod deres vilje. Johan Ottosen beskriver nogle af de mest spændende og karakteristiske steder og bygninger i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Fjórir ungir menn frá bænum Galati í norðausturhluta Rúmeníu hittust á óþekktum stað á Ítalíu og sammæltust þar um að fara saman í skemmtiferð. Enginn þeirra var með peninga meðferðis þegar þeir fóru frá Ítalíu eða þá að peningarnir voru búnir þegar þeir komu til bæjarins Torgau í Þýskalandi þar sem þeir frömdu tíu innbrot og stálu BMW-bifreið. Það er óljóst hvort þeir ætluðu sér til Danmerkur frá upphafi en þar enduðu þeir og þar hófst leitin að þeim.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ástæðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Klukkan 02.50 aðfaranótt laugardagsins 1. ágúst 2003 barst lögreglunni tilkynning um að Sonja, sem var tíu ára, væri horfin frá heimili sínu í bænum Mjels. Hún hafði síðast sést um klukkan 10.00 að morgni föstudagsins þegar eldri bróðir hennar fór út. Ákveðið hafði verið að Sonja ætti að vera heima þennan dag því að hún átti að hleypa sótaranum inn þegar hann kæmi til að líta á skorstein hússins. Lík Sonju fannst við skátaskála í Flamstedskóginum klukkan 18.15 á laugardeginum. Í ljós kom að hún hafði verið misnotuð kynferðislega og kyrkt.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Bertram og vinir hans, Bjarki, Kasper og Felix, eru nýbúnir með grunnskólann og hafa stofnað klíku sem þeir kalla Krummana. Bertram býr einn með mömmu sinni en hún starfar við framreiðslu á veitingastað. Bertram man ekki mikið eftir pabba sínum. Hann var ekki nema sjö ára þegar pabbi hans var dæmdur í ævilangt fangelsi fyrir morð. Dag einn sér Bertram dýran leðurjakka á veitingastaðnum þar sem mamma hans vinnur og stelur honum. Hann rekst á hlut sem er falinn í leynivasa í jakkafóðrinu. Þá hefst atburðarás sem á eftir að hafa skelfilegar afleiðingar, ekki bara fyrir Bertram.Roland Benito hjá kærudeild lögreglunnar er kallaður á vettvang ásamt kollega sínum til að yfirheyra tvo lögreglumenn í útkalli. Kvörtun hafði borist út af hávaða í heimahúsi, en í sömu andrá og lögregluna ber að garði stekkur maður út um glugga á fimmtu hæð. Ekkert virðist vera grunsamlegt við aðstæður. En forvitni Rolands vaknar þegar hann ræðir við dótturdóttur sína sem reynist vera besta vinkona dóttur fangavarðarins sem dó. Síðar heyrir hann orðróm um að fangi hafi látist í fangelsinu þar sem hann vann og að fangavörðurinn hafi sætt hótunum og eftirliti. Var þetta kannski eitthvað annað en sjálfsmorð? Fréttakonan Anne Larsen á sjónvarpsstöðinni TV2 á Austur-Jótlandi er einnig að fjalla um þessi mannslát. Í rannsókn sinni hnýtur hún um annað mannslát, af lögmanni sem lést í umferðarslysi. Hún kemst að því að öll þessi mannlát tengjast tilteknum fanga, barnamorðingjanum Patrick Asp, sem afplánar lífstíðardóm fyrir morð á barnungri dóttur sinni. Hann situr í sama fangelsi og fangavörðurinn starfaði. Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er danskur rithöfundur. Inger Gammelgaard Madsen er grafískur hönnuður að mennt. Fyrsta glæpasaga hennar, „Dukkebarnet", kom út 2008. Hún hefur skrifað fjölmargar glæpasögur, meðal annars „Drab efter begæring" (2009), „Slangers gift" (2014), „Dommer og bøddel" (2015) og „Blodregn" (2016).

Christoffer og hans kone Mathilde er jævne folk fra Nordjylland, og de har næsten lige så længe, de kan huske, ikke lavet andet end at passe stationen i den lille flække, de er opvokset i. Det til trods for, at Christoffer som stationsmand har fribillet til toget og kan køre, hvorhen han vil. Nogle af byens andre mænd overtaler ham imidlertid til at tage hele vejen til København for at få et glimt af kongen. Det skal han bagefter fortælle dem om. Det bliver noget af et kulturchok for den sparsommelige, tryghedselskende nordjyde at komme til storbyen, og der bliver langt mere at fortælle om end kongen.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Der er stor ståhej på stationen, da pensionerede overlærer Lindegaards søn ankommer med toget efter 16 år i Amerika. Den gamle overlærer kan dårligt nok kende sin søn, der med cowboyhat, en ordentlig vom og nedladende mine kommer ham i møde, mens han taler på en mærkelig blanding af dansk og amerikansk. Rygtet om den hjemvendte søn går hurtigt byen rundt, og ikke mindst de unge pigers nysgerrighed bliver vækket.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Efter første verdenskrig blev Sønderjylland endelig en del af Danmark igen, men der gik ikke mere end tyve år, før landsdelen igen blev besat af tyskerne sammen med resten af Danmark under anden verdenskrig. Povl Tolderlund-Hansen beskriver kong Christian den X’s besøg i Sønderjylland i 1946, da landet én gang for alle var blevet befriet og officielt blev en del af det frie Danmark. Bogen skildrer smukt sønderjydernes velkomst af kongen, der allerede var vellidt, men som efter dette besøg ligefrem blev folkekær.Den danske forfatter Povl Tolderlund-Hansen (1915-2006) skrev en lang række spændende børne- og ungdomsbøger. En del af bøgerne tager udgangspunkt i historiske begivenheder og i Tolderlunds egne eventyrlige oplevelser gennem et langt liv som spejder.