Jylland

"Cimbrernes tog" er fjerde del af Johannes V. Jensens seks bind store romankompleks "Den lange rejse", som omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden og frem til 1500-tallet. I "Cimbrernes tog" møder vi folkeslaget cimbrerne på deres udvandring fra Jylland i den nordiske jernalder. Vi følger dem på deres rejse syd for Alperne, hvor et møde med romerske legioner ender fatalt.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Da Peter Nordholm Andersen er i begyndelsen af 20’erne, begiver han sig ud på en 65 dages lang vandretur gennem de mest øde egne af Jylland. Målet med turen er ro til at tænke over livet, men det bliver også en tur, hvor han opsøger danskere, der lever tæt på naturen og helt anderledes, end man gør i byen.I denne bog kan du læse om den flere måneder lange rejse og om de mange spændende mennesker, som Peter Nordholm Andersen møder på sin vej.Peter Nordholm Andersen (f. 1976) er uddannet journalist og har desuden altid haft en stor interesse for friluftsliv, vandring, klatring, løb og bjergbestigning. Han har blandt andet udgivet bogen ”1500 kilometer uden benzin” om en flere måneder lang vandretur rundt i Jylland.

Andet bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands historie i årene efter 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet vilkårene for det danske mindretal i Sønderjylland i de første år under preussisk styre, og hvordan danske politikere forsøgte at forhandle med den preussiske udenrigsminister og senere rigskansler Otto von Bismarck. Det er et relevant værk om et afgørende periode i Danmarkshistorien og om et geografisk område, der gennem tiden har været genstand for utallige kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

"Hvor i Danmark er der så dejligst? Det spørgsmål har jeg ofte stillet landsmænd, og i langt de fleste tilfælde har svaret været, at det var jo lige netop der, hvor de boede. Og det er da rart, synes jeg, at der er så mange steder i Danmark, der er det allerbedste.Jeg har det selv lidt på samme måde. Jeg synes, at Århus-området og da især Marselisborg skovene er noget af det nærmeste, man kan komme på paradis på jord. Der var engang, jeg syntes, at jeg kendte hver slugt, hver lysning, hver bakke, da jeg som barn krydsede mig igennem det pr. cykel eller gåben."Den elskede radio- og tv-vært Jørn Hjorting har skrevet en dejlig lille bog om alle de små ting i livet, man har at være glad for. Der er mange ting at glæde sig over ved at være dansker, ligesom der er mange ting at glæde sig over, når man er ude at rejse, og Jørn Hjorting peger disse ud på sin helt egen nære og positive måde. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1994.Jørn Hjorting (f. 1931) er en dansk radio- og tv-vært, der især er berømt for at være vært på radioprogrammet De ringer, vi spiller, Morgennisserne og Dansktoppen. Han var i flere år leder af dagredaktionen på P3 ved DR, før han blev headhuntet til at være med til at starte den nye radiokanal Radio 2. Jørn Hjorting er kendt for sin helt særlige evne til at få folk til trygt og hyggeligt at berette om deres liv og hverdag for publikum, og han huskes endnu den dag i dag som en af dansk mediehistories allerstørste skikkelser.

Fra 1536 til 1693 rasede hekseforfølgelserne i Danmark. Og selvom heksejagternes omfang herhjemme er forholdsvist beskedent, når man sammenligner med store dele af resten af Europa, blev alligevel omkring 1000 danske mænd og kvinder brændt på bålet i perioden.Hekseforfølgelserne kom ofte i bølger, og i denne bog undersøger den danske historiker Villads Christensen de tre bølger af hekseprocesser og hekseafbrændinger i egnen omkring Viborg og Skive i årene fra 1618 til 1686.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

A buried corpse disappears. A child is kidnapped. A woman suddenly vanishes. The only clue - mysterious Chinese symbols; left behind at each of the crime scenes in a provincial town in Northern Denmark. In the eye of the storm is Eva. After suffering a deeply sorrowful tragedy - where her long-awaited daughter is stillborn - Eva is fighting to get her life back on track together with her husband who recently, and inexplicably, became paralyzed and is now unable to take care of himself. In an attempt to escape her grief, Eva embarks on her own investigation to find out who is behind these violent crimes. And why. It turns out, the past will play a chilling and completely unexpected role...'The Chinese Twin' is Sarah Engell's captivating, best-selling thriller bringing together past secrets, lies and heinous crimes in a shocking culmination."...a quivering, intense and strangely disturbing thriller..." Berlingske Sarah Engell (1979) has written books for both teenagers and adults. Through the years, she has received several awards for her writing: The Carlsen Award (2017), The Blixen Award (2018) and The Claus Deleuran Award (2018). In 2018, Sarah Engell was given The Danish Arts Foundation's three-year scholarship. 'The Chinese Twin' is Sarah Engell's first adult novel.

"Vi trodser dig, Blanke Hans!". Sådan fortæller myten, at beboerne i Rungholt i Sønderjylland råbte fra de store diger, når Vesterhavet stormede og brusede. Rungholt var en blomstrende handelsby op gennem den tidlige middelalder, men natten til den 16. januar 1362 gik det galt. Rigtigt galt. I en vinterstorm blev store isflager revet løs, de bragede ind mod digerne, der til sidst gav efter – og det kolde havvand oversvømmede hele byen; alt og alle gik under den nat i dét, der blev kaldt den første store manddrukning. Med historiker Kaare Johannessen i studiet fortæller Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard historien om ‘Danmarks Atlantis' – om Rungholt, der druknede i bølgerne. Det er historien om en af de største katastrofer gennem tiderne – men også om myter om gudsbespottelse og hovmod, der stod for fald.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Wczesnym rankiem w marcu 2015 roku operator policji odbiera telefon. Pielęgniarka ze Szpitala w Nykøbing Falster podejrzewa koleżankę z pracy o umyślne doprowadzanie do śmierci pacjentów. Kobieta obawia się, że właśnie doszło do kolejnego morderstwa. Wkrótce coraz więcej potencjalnych świadków zarzuca pielęgniarce podawanie pacjentom substancji zagrażających życiu. Tylko dlaczego przez lata milczeli? Czemu nikt nie zareagował? I skąd wziąć dowody, skoro wszystkie ciała zmarłych zostały poddane kremacji?„Pielęgniarka" to wielokrotnie nagrodzony reportaż Kristiana Corfixena. Dziennikarz rekonstruuje wydarzenia z nocnego dyżuru, podczas którego w tajemniczych okolicznościach zmarło troje pacjentów, co zapoczątkowało jedną z najgłośniejszych spraw kryminalnych w historii Danii. Autor przedstawia raporty policyjne, materiały dowodowe oraz dokumentację medyczną i śledczą, by przybliżyć przebieg wydarzeń feralnej nocy oraz ujawnić, co tak naprawdę doprowadziło do skazania pielęgniarki w ramach procesu, który wstrząsnął całą Skandynawią. W „Pielęgniarce" zawarte są wypowiedzi kluczowych dla sprawy osób, w tym skazanej Christiny Aistrup Hansen, która do dziś nie przyznaje się do postawionych zarzutów, i świadka koronnego, Pernille Kurzmanna Larsena. Obydwoje po raz pierwszy zabierają publicznie głos na ten temat. Czy proces duńskiej pielęgniarki to wynik plotek i pomówień czy konsekwencja celowego okrucieństwa wobec pacjentów w pogoni za rozgłosem? Kristian Corfixen (ur. 1988) jest dziennikarzem. Za "Pielęgniarkę" zyskał uznanie krytyków i zdobył kilka prestiżowych nagród. Właśnie ten reportaż zapoczątkował dyskusję na temat zaufania, jakim obdarzamy personel medyczny oraz debatę dotyczącą dowodów rzeczowych w procesie karnym. Ta przejmująca książka, napisana w języku duńskim, w latach 2021-2022 zostanie przetłumaczona na dziewięć języków i ukaże się na całym świecie nakładem wydawnictwa Saga Egmont.

Vi mødte de tre søskende Martin, Sara og David for første gang i "Guldsmeden", da de var på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. I "Hermelinen" er de tilbage i København, hvor de skal bo hos deres plejemor fru Mortensen. I storbyen er det både svært for børnene at holde fast i hinanden, i den indre verden og i sig selv. Martin oplever mobning i skolen, fordi klassekammeraterne synes, han er for læselysten, Sara knytter intense venskaber, der hurtigt opløses igen, og David cykler ud i det blå for at lede efter den flygtige fortid, han næsten ikke kan huske, men som alligevel må være bedre end nutiden."Hermelinen" er andet bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

Klara älskar att rita! Hon är bra på det också. Men när hon börjar på konstskola, där det går en massa andra duktiga tecknare, tycker Klara plötsligt inte att hon är så duktig längre. Hon tycker faktiskt inte att de är så kul att rita mer. Men Klara är inte den enda som blivit osäker på hur duktig hon är. Line Kyed Knudsen, f. 1971, debuterade med romanen Flickorna från Nordslätten 2003. 2007 tilldelades hon Gyldendals Pippi-stipendium. Hon skriver barn- och ungdomsböcker och undervisar i kreativt skrivande.

Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.

På en syg mands dødsleje høres et navn fra hans læber oftere end andet – Stefanie. Da Antoine, den døende mands datter og sygepasser, spørger ind til dette navn, får hun overrakt et gammelt skrin med breve og digte. Stefanie var faderens store kærlighed i hans ungdom, men hun giftede sig med en anden mand. Samme nat dør faderen, og Antoine læser brevene på trods af faderens sidste ønske om at brænde dem. Snart væves fortiden sammen med den nu forældreløse Antoines liv. Romanen er udgivet efter forfatterens død og indeholder en biografi om hende skrevet af forfatter Christine Daugaard, som var en nær veninde af forfatteren. Sophie Holst (1829-1887), dansk lærerinde og forfatter, havde et usædvanligt sprogtalent og en livlig fantasi, og hun begyndte tidligt at skrive historier. Under pseudonymet "Noli me tangere" debuterede hun i 1856 med samlingen "Fortællinger og eventyr", som B.S. Ingemann blev svært begejstret for.

Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

I 1992 blev hele Danmark rystet over det grusomme drab på den kun 12-årige Susan Hansen i Fredericia. På trods af den enorme mediebevågenhed og grundigt og utrætteligt politiarbejde blev sagen aldrig opklaret. 20 år senere giver journalisten Mikkel Milsgaard sig til at grave i sagen for at komme nærmere et svar på, hvem der stod bag den rystende forbrydelse. Undervejs taler han blandt andet med ofrets pårørende og de oprindelige efterforskere, han trækker tråde til lignende forbrydelser og sammensætter en psykologisk profil af gerningsmanden.Mikkel Milsgaard er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet skrevet for Nyhedsavisen og Ude og Hjemme. Mikkel Milsgaard står blandt andet bag bøger om autentiske krimisager og en række børnebøger.

"Hvor dog Danmark er et smukt land! tænkte jeg ved mig selv. Blot det ikke var så koldt! Hvis man her havde Chr. Winthers evige sommer, hvilket arkipelag var det da ikke at sejle i! Utvivlsomt lige så smukt som det græske, og venligere, langt venligere."Holger Drachmann fortæller om en dejlig rejse til lands og til søs omkring Als og Dybbøl. I skønne poetiske vendinger fortæller den store digter om sine indtryk af det danske land og hav i foråret 1877. Mange af beskrivelserne af landskabet og stemningen giver genlyd den dag i dag, mens en del er forandret af tidens tand og byernes enorme fremvækst.Holger Drachmann (1846-1908) var en dansk forfatter, digter og kunstmaler. Han var en af de mest prominente skikkelser inden for Det moderne gennembrud og efterlod sig et imponerende forfatterskab i form af både romaner, noveller og digte.

"Den del af min barndom, jeg har nogenlunde sikre erindringer om, faldt fra midten af firserne til midten af halvfemserne i forrige århundrede. De er fra en gammeldags landsby midt mellem Randers og Silkeborg, på en almindelig bondegård.Det var i landbrugskrisens tid, da alle bønder var fattige. Vi levede derfor tarveligt og nøjsomt, men fik en god kost af gårdens produkter.Landsbydrenge havde og har stadig en misundelsesværdig tilværelse frem for stenbroens børn. Jeg tænker ikke alene på, at de lever i landets friske luft og får en sund, naturlig ernæring, men især på de gode opdragelsesvilkår, de har."Politiker og skolelærer P. Horn deler ud af sine erindringer fra barndommen på en beskeden bondegård i slutningen af 1800-tallet og livet på lærerseminaret i starten af 1900-tallet. Bogen tegner et levende og nostalgisk billede af en helt almindelig danskers liv omkring århundredskiftet.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

Kandidat Hansen er fuld af forhåbninger og glæde, da han tager af sted til det lillebitte sogn på den jyske vestkyst, hvor han fremover skal være præst for den lille menighed. Folk på den fjerne egn er ikke, som den unge præst har forestillet sig, men efterhånden som han lærer dem at kende, kommer han til at holde af deres særheder."Hav-præst" præsenterer os for et bredt persongalleri af gæve vestjyder og fortæller om den storslåede og ubarmhjertige naturs betydning for de landmænd og fiskere, der er så afhængige af den.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

"Jylland" er anden del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. I dette bind rejser forfatter Jens Fleischer rundt i Jylland på 44 dagsrejser, hvorfra han fortæller om mere og mindre kendte historier og kulturminder: Om kalkmalerier, oldtidsminder, gamle bygninger og deres beboere, Hærvejen som pilgrimsrute og om den historiske brug af lægeurter. Det er et levende værk, der henvender sig til alle, der interesserer sig for lokalhistorie og kultur. Det er muligt helt eller delvis at følge Jens Fleischers 44 dagsrejser mens man læser bogen.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Flere steder i Danmark har man kunnet påvise oldtidens vejsystemer, og de bevæger sig, hvor det er muligt, altid netop på vandskellene i højlandet, typisk som selve Hærvejen på det store jyske vandskel ned gennem halvøen, men ellers på et af de øst-vest gående vandskel mellem de store åer. Støt og målbevidst strider de sig frem, men møder de en hindring, en sø, en mose, en å eller en voldsom stigning, viger de udenom, for så at genoptage hovedretningen, når hindringen er lagt bagud."I århundreder har Hærvejen snoet sig gennem Jylland, og den har været brugt til alverdens ting. Mads Lidegaard har skrevet flere bøger om de forskellige stykker af Hærvejen. Denne turfører gør det nemt og ligetil at vandre ad Hærvejen fra Limfjorden til Dannevirke og samtidig sætte sig ind i historien om de forskellige steder, man kommer forbi undervejs.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det danske landskab bugner af spændende stier og veje, hvoraf mange har ligget der i den ene eller anden form i hundredvis af år. Mads Lidegaard tager os med på Ravvejen, som siden oldtiden har snoet sig ned langs Jyllands vestkyst fra Nordjylland til Ejderen. I bogen fortæller Mads Lidegaard om Ravvejens oprindelse og historie og tilbyder desuden en vejledning til, hvordan man selv kan følge den spændende sti, der både fører os gennem Danmarks historie og det vidunderlige og foranderlige danske landskab.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen i Vejle amt" følger vi den gamle hovedvej fra det store vandskel ved Rørbæk Sø, omkring Jelling og langs med Vejle Å og det smukke landskab, der omgiver den.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Da Jens Kjeldsen i 1850 vender hjem efter Treårskrigen, er det til en gård, der står i grusom forfatning, og en kvinde, der har ventet på ham hele krigen lang. Men selvom det lykkes Jens at få den nedslidte gård til at trives, og den unge Bodil kommer og holder hus for ham, gifter han sig ikke med hende. Folk forstår det ikke. Jens har altid gået sine egne veje, men at han ikke vil ægte Bodil, som han da altid har haft så kær, er ikke til at forstå. Bærer Jens Kjeldsen mon på en hemmelighed, han end ikke vil dele med hende?Foruden novellen "Hedningen i Foldegården" indeholder "Mislyd og harmonier" fortællingerne "Klitfogeden", "Et rejsebrev", "Psyche" og "Grethe".Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen langs Gudenåen" går turen langs Danmarks største å forbi steder som Blaksdal Høj, Dybdal Bæk, over det store vandskel og gennem Margrethediget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen over Kongeåen" følger vi den store hovedvej langs Kongeåen og det skønne landskab, der omgiver den. Vi kommer blandt andet forbi Egtved, Sommersted, Vojens og Skærsø.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Drugi tom najnowszej serii kryminalnej Larsa Kjædegaarda.Tym razem zgryźliwa komisarz i jej młody asystent Otto Vang szukają zabójcy młodej pisarki, Linnei, której ciało znaleźli rodzice w jej mieszkaniu w Helsingør na północy Zelandii. Wstępne oględziny zwłok i miejsca znalezienia sugerowały samobójstwo, lecz sekcja wykazała, że dziewczyna zmarła od przedawkowania insuliny, choć nie chorowała na cukrzycę. Agnes i Otto szybko wpadają na trop wiodący do domu opieki, w którym mieszka ciotka dziewczyny. Jednak nawet najsilniejsze podejrzenie musi być poparte dowodami. Poza fascynującą łamigłówką Kjædegaard bezlitośnie serwuje cały przekrój najgłębszych przemyśleń, lęków i uczuć Agnes Hillstrøm. Seria o duńskiej komisarz to klasyczny przykład doskonałego skandynawskiego noir crime.Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

Fjórir ungir menn frá bænum Galati í norðausturhluta Rúmeníu hittust á óþekktum stað á Ítalíu og sammæltust þar um að fara saman í skemmtiferð. Enginn þeirra var með peninga meðferðis þegar þeir fóru frá Ítalíu eða þá að peningarnir voru búnir þegar þeir komu til bæjarins Torgau í Þýskalandi þar sem þeir frömdu tíu innbrot og stálu BMW-bifreið. Það er óljóst hvort þeir ætluðu sér til Danmerkur frá upphafi en þar enduðu þeir og þar hófst leitin að þeim.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ástæðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Der er stor ståhej på stationen, da pensionerede overlærer Lindegaards søn ankommer med toget efter 16 år i Amerika. Den gamle overlærer kan dårligt nok kende sin søn, der med cowboyhat, en ordentlig vom og nedladende mine kommer ham i møde, mens han taler på en mærkelig blanding af dansk og amerikansk. Rygtet om den hjemvendte søn går hurtigt byen rundt, og ikke mindst de unge pigers nysgerrighed bliver vækket.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Akademikeren Karl Johansen bliver i 2017 hyret til at finde ud af, hvad der skete med Albert Severin Termansen. Albert forsvandt i 1887, da han besøgte den lille landsby Randvad, nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Han var historiker og ville undersøge stedets særlige, gamle landbokultur. Den talentfulde, unge kunstner, Werner Erik Kværndrup var med ham.Werners efterladte tegninger får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Karl. Der er noget truende over Randvad og den gamle skov, der omkranser landsbyen. Det bliver snart tydeligt, at ikke alle ønsker, at Karl skal rode i fortiden."Randvad" er en spændende, gotisk krimi om dyriske drifter, hemmeligheder og kræfter fra historiens dyb.Jacob Holm Krogsøe er Cand.mag i Filmvidenskab, bibliotekar samt redaktør og skribent på onlinemagasinet Planet Pulp. Han er uddannet i København. Han bor i Skødstrup med sin kone og tre børn. "Randvad" er hans debutroman.Martin Wangsgaard Jürgensen har udgivet flere bøger og noveller, blandt andet den okkulte roman "Thelema". Han bor i København med sin kone og sine børn og arbejder som redaktør og forfatter.