Slesvig-Holsten

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.En nat er det hofbuntmager Jönssons tur til at fortælle. Det var ikke med sin gode vilje, at han nogle år før første verdenskrig begyndte at arbejde med pels som buntmager, men hans far insisterede. Han gik valsen syd for grænsen, men intet sted opnåede han den glæde ved faget, som han fandt i Stockholm, hvor pelsene virkelig kommer til deres ret. I nat fortæller han selskabet om sin karrieres mesterværk: persianerkåben, som det blev både en fornøjelse og en prøvelse at lave."Persianerkåben" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Bellis om dengang, hun som ung sværmede for skibsrederens ældste søn, Sune, hvis forældre mente, han var for god til hende. Det ville ikke gå Bellis særligt på, hvis bare hun var sikker på, at Sune gengældte hendes følelser. Men Sune er en drømmer, der lever i sin egen verden, og hans følelser er et mysterium."Dagene derpå" er fjerde fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller, hvordan han ilede til fødeklinikken for at finde Bellis, som lige havde født hans barn – uden for ægteskab, vel at mærke. Men da han når klinikken, står der bare en harm jordemoder og skælder ham ud over, at Bellis har måttet tage fra klinikken alene med barnet. Hos sin far og farfar får han til gengæld skældud over, at han tænker på kvinder i stedet for familieforetagendet. Men hvor er dog Bellis, tænker Sune!"En mand uden ærgerrighed" er femte fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det Sørensen-Solstrands tur til at fortælle, hvordan han i sin tid startede Colosseum, der i dag er byens mest berømte og mest berygtede etablissement. Her kan man både nyde et godt måltid mad og se en arabisk slørdans, og Sørensen-Solstrand mener selv, at det er den fineste kabaret i hele Nordeuropa. Det bedre borgerskab har dog delte meninger om Colosseum."Svindlerens foragt" er fjerde fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "En smag af brombær" er det romfabrikantens tur til at fortælle. Han tager tilhørerne med tilbage til sin tidligste ungdom og fortæller om de venner, han drev om med dengang. Ikke alles skæbner blev lige lyse, og netop derfor er der noget magisk ved ungdomsfortællingerne – for eksempel den om Thomas, hvis forældre forsøger at presse ham til at gifte sig med den pige, han har gjort gravid."En smag af brombær" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Den anerkendte journalist Carl Steen Andersen Billes samling af artikler dækker tyve begivenhedsrige år i europæisk historie. De tre bind består af hans vigtigste artikler fra sin tid som redaktør på "Dagbladet" fra 1851 til 1872. De første tre år agerede Carl Steen Andersen Bille som anonym redaktør, men i 1854 lod han sit navn offentliggøre og fortsatte som redaktør frem til 1872.Artiklerne i det tredje og sidste bind dækker tiden mellem 1862 og 1871. Carl Steen Andersen Bille beskriver stemningen blandt befolkningen op til krigen i 1864 og beretter om slagenes gang og tabet af Slesvig i 1864. Artiklerne fortæller desuden om de politiske forviklinger i Danmark i 1860’erne og om Danmarks stilling under krigen mellem Frankrig og Prøjsen i 1870.Carl Steen Andersen Bille (1828-1898) var en dansk politiker, journalist og embedsmand. Han var oprindeligt uddannet jurist og sad i Folketinget for det nationalliberale parti. Som journalist beskæftigede han sig i høj grad med den politiske situation rundt omkring i Europa og de revolutioner, der skyllede ind over kontinentet i midten af 1800-tallet.

Den Første Slesvigske Krig også kendt som Treårskrigen mellem 1848 og 1850 er en af de mest kendte og dramatiske krige i dansk historie, og den kom til at betyde meget i den danske selvforståelse i mange år efter. Militærhistoriker og officer Axel Liljefalk og officer og forfatter Frits Holst fortæller i tre bind om krigen år for år. Bogen, der er fra 1888, beskriver både den politik, der førte til krigen, de militære strategier og manøvrer samt vilkårene for de forskellige officerer og menige soldater i felten.Første bind beskæftiger sig med krigens udbrud i 1848, med mobiliseringen af tropperne fra hele Danmark samt med de beslutningstagere, der var med til at indlede krigen. Bogen beskriver endvidere Sønderjyllands historiske og militære betydning for Danmark.Axel Theodor Liljefalk (1848-1915) var en dansk forfatter, officer og militærhistoriker. Han udgav en lang række bøger om danmarkshistorien og opnåede anerkendelse for sit virke blandt andet i form af at blive slået til Ridder af Dannebrog og modtage Medaljen for druknedes redning samt Sværdordenen.Frits Holst (1834-1909) var en dansk officer, dramatiker og forfatter. Han gjorde blandt andet tjeneste i 1864 ved forsvaret af Dybbøl-stillingen og sendtes senere hen til Algeriet. Frits Holst skrev en lang række populære skuespil og stod endvidere bag trebindsværket "Felttogene i vore første frihedsår" sammen med Axel Liljefalk.

Den Første Slesvigske Krig også kendt som Treårskrigen mellem 1848 og 1850 er en af de mest kendte og dramatiske krige i dansk historie, og den kom til at betyde meget i den danske selvforståelse i mange år efter. Militærhistoriker og officer Axel Liljefalk og officer og forfatter Frits Holst fortæller i tre bind om krigen år for år. Bogen, der er fra 1888, beskriver både den politik, der førte til krigen, de militære strategier og manøvrer samt vilkårene for de forskellige officerer og menige soldater i felten.Andet bind fortæller om året 1849, hvor krigen var i fuld gang. Den beskriver de afgørende slag i foråret og sommeren 1849, hvor krigen bevægede sig længere og længere op i Jylland til de dele af landet, der ellers ansås som ubestrideligt danske.Axel Theodor Liljefalk (1848-1915) var en dansk forfatter, officer og militærhistoriker. Han udgav en lang række bøger om danmarkshistorien og opnåede anerkendelse for sit virke blandt andet i form af at blive slået til Ridder af Dannebrog og modtage Medaljen for druknedes redning samt Sværdordenen.Frits Holst (1834-1909) var en dansk officer, dramatiker og forfatter. Han gjorde blandt andet tjeneste i 1864 ved forsvaret af Dybbøl-stillingen og sendtes senere hen til Algeriet. Frits Holst skrev en lang række populære skuespil og stod endvidere bag trebindsværket "Felttogene i vore første frihedsår" sammen med Axel Liljefalk.

Den Første Slesvigske Krig også kendt som Treårskrigen mellem 1848 og 1850 er en af de mest kendte og dramatiske krige i dansk historie, og den kom til at betyde meget i den danske selvforståelse i mange år efter. Militærhistoriker og officer Axel Liljefalk og officer og forfatter Frits Holst fortæller i tre bind om krigen år for år. Bogen, der er fra 1888, beskriver både den politik, der førte til krigen, de militære strategier og manøvrer samt vilkårene for de forskellige officerer og menige soldater i felten.Tredje bind fortæller om krigens afsluttende år, 1850. Bogen beskæftiger sig med de afgørende slag ved Isted Hede, Mysunde samt stormen af Frederiksstad. Den fortæller endvidere om de forskellige troppers vej tilbage til deres hjemegn, efter krigen var slut, og den varme modtagelse, de fik af deres kære.Axel Theodor Liljefalk (1848-1915) var en dansk forfatter, officer og militærhistoriker. Han udgav en lang række bøger om danmarkshistorien og opnåede anerkendelse for sit virke blandt andet i form af at blive slået til Ridder af Dannebrog og modtage Medaljen for druknedes redning samt Sværdordenen.Frits Holst (1834-1909) var en dansk officer, dramatiker og forfatter. Han gjorde blandt andet tjeneste i 1864 ved forsvaret af Dybbøl-stillingen og sendtes senere hen til Algeriet. Frits Holst skrev en lang række populære skuespil og stod endvidere bag trebindsværket "Felttogene i vore første frihedsår" sammen med Axel Liljefalk.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder.I "Hærvejen mod grænsen" følger vi den gamle hovedvej ned gennem Sønderjylland og over den tyske grænse, der har skiftet placering et utal af gange i den tid, Hærvejen har krydset den. Vi kommer blandt andet forbi Sønderå, Vedsted, Gejlå og Olmersdiget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Af samtlige officielle og officiøse udtalelser som har set dagens lys siden befrielsen har ingen stærkere end den første af dem alle bidt sig fast i folks bevidsthed: 'Grænsen ligger fast'. Og det er meget naturligt. Den indeholder i sig selv kimen både til den officielle Sydslesvig-politik, som siden da er blevet ført, og til den bitre politiske og folkelige strid, som har været følgen heraf."I 1948 var grænserne i Europa ved at være færdigoptrukket, efter de to verdenskrige havde vendt op og ned på det hele. Vilhelm la Cour fortæller i 1948 om Danmarks officielle Sydslesvig-politik samt folkestemningen på hver sin side af grænsen, da man én gang for alle havde lagt grænsen fast.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Sylt, Ende Februar: Es ist die Zeit des traditionellen Biikebrennens, als Liv Lammers zu einem neuen Fall auf die Insel gerufen wird. Auf dem Morsum-Kliff wurde eine Leiche entdeckt. Der Tatort sieht aus, als habe ein blutiges Ritual stattgefunden. Das Opfer war ein Hobby-Archäologe, der angeblich einem Wikingerschatz auf der Spur war. Hat er seine Ausgrabungen zu weit getrieben? Oder ist die grausige Inszenierung nur ein Ablenkungsmanöver? Liv Lammers und ihre Kollegen von der Flensburger Mordkommission ermitteln in alle Richtungen. Die Zeit drängt, denn eine junge Frau ist verschwunden – die Freundin des Opfers ...

Sønderjylland har ikke bare en interessant og stormfuld historie. Landskabet og bygningsværkerne fortæller også noget særligt om egnen og dens befolkning, der flere gange har skiftet nationalitet, ofte mod deres vilje. Johan Ottosen beskriver nogle af de mest spændende og karakteristiske steder og bygninger i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Hvor Danmark holdt sig neutralt under første verdenskrig, var sønderjyderne, der dengang stadig var under tysk herredømme, nødt til at deltage. Allerede i 1916, da krigen endnu var på sit højeste, satte Vilhelm la Cour sig for at fortælle sønderjydernes historie fra verdenskrigen til de mange danskere, der nød livet i sikkerhed og neutralitet.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I 1970 gør forfatter og debattør Bjørn Svensson status over forandring og udvikling i Sønderjylland i løbet af de 50 år, der er gået, siden Sønderjylland i 1920 igen blev en del af Danmark i kølvandet af første verdenskrig. Endnu en verdenskrig afbrød idyllen, og Sønderjylland kom ligesom resten af Danmark igen under tysk herredømme, før landet i 1945 blev frit og selvstændigt."50 år med Danmark" er udgivet af Grænseforeningen som en del af "Grænseforeningens årbog".Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk skribent, bankfuldmægtig og modstandsmand. Svensson blev født i Sønderjylland og har skrevet en række bøger om sønderjysk historie og det dansk/tyske grænseland. Mest markant var dog hans politiske forfatterskab imod nazismen.

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) er en af danmarkshistoriens mest kendte og farverige skikkelser. Som Christian IV‘s yndlingsdatter synes hendes liv fra begyndelsen at være forudbestemt til stor rigdom og lykke. Men ægteskabet med rigsgreve Corfitz Ulfeldt forandre hendes fremtid. Da Ulfeldt bliver anklaget for landsforræderi, vælger hun at stå ham bi. Af den grund tilbringer hun næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 bliver løsladt. Niels Aage Barfoeds biografiske roman fortæller om denne enestående kvinde, hendes stenfaste troskab og enorme hengivenhed til sin mand og den lykke, det kostede hende.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

Romanen "Smuk er døden, som I fik" udspiller sig i den sidste del af 1864-krigen og er et intenst portræt af manden i geleddet og hans dagligdag som mindste blik i datidens store politiske spil. Claes Johansens øjebliksbilleder, opfattet via Henrik Wulff (en frivillig fra København, men opvokset i Jylland), besidder en dæmpet og nærmest hypnotisk styrke. Vi præsenteres for hverdagen ved en militær afdeling, der af fjenden er blevet trængt hele vejen fra Dannevirke til Nordjylland, et lille samfund på kanten af sammenbrud – ligesom selve realitetsfornemmelsen, der med et slag går i opløsning for den unge student efter hans deltagelse i en tragisk krigshandling."Smuk er døden, som I fik" , der første gang udkom i 1989 og blev Claes Johansens kunstneriske gennembrud, giver et originalt og autentisk billede af en krig, der stadig står fuldstændig centralt i Danmarkshistorien."Det er en kort roman, skrevet i græshøjde med fantasi og energi, med malerisk sans for ubehaget, rædslen, lidelsens fysiske og mentale sider, alt det fremmede, der overskyller en ung og ubeskyttet bevidsthed. På de få ubeskrevne blade fyldes det ubeskrevne blad Henrik med en grum og absurd virkelig, en marionetverden af stupiditet og ambition, samt en smule ømhed, maskeret med mandfolkeverdenens råhed og dumpe erfaringer." - Torben Brostrøm, INFORMATION"Romanens styrke, og stærk er den så sandelig, er forfatterens suggestive blanding af kras realisme og drømmeagtige passager." - Bo Tao Machaëlis, BERLINGSKE TIDENDE"... den slægter Johannes V. Jensens Kongens Fald på, den store bog om uskyldens makabre forfald og drømmenes forlis. ... Claes Johansen har fundet sig et godt emne, som har forløst hans muligheder for at fortælle en skræmmende historie om menneskenes magt og afmagt. Ikke nødvendigvis om danskerne. Men en meget dansk bog er det nok. Besat og besættende." - Torben Brostrøm, INFORMATIONDen danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med "Frygtelige Vera og andre noveller". Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

Vinteren 1863-64. Preussen og Østrig sender tropper ind i Slesvig-Holstein. Den danske hær samler sine styrker bag Dannevirkes volde. Sneen fyger om kap med de ansvarliges nationalfloskler. Få dage inde i krigens mareridt står det skærende klart for manden i geleddet, at dette kun kan gå ganske forfærdeligt galt.Fortællingen "Fodfolk" er en selvstændig efterfølger til Claes Johansens gennembrudsroman fra 1989, "Smuk er døden, som I fik". Det er beretningen om en gruppe almindelige unge danske mænd og deres voldsomme skæbne, baseret på autentiske begivenheder, som de findes forelagt i dagbøger, erindringsbøger, retsprotokoller m.v.Et barskt tidsbillede med fint tegnede portrætter og stor psykologisk indsigt.Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med "Frygtelige Vera og andre noveller". Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.