Northwest Germany

Emma Klar, ehemalige Polizistin und nun Privatdetektivin in Wismar, bekommt einen scheinbar einfachen Auftrag. Eine Frau macht sich um einen alten Schulfreund Sorgen, weil er sich lange nicht gemeldet hat. Emma stellt fest, dass Ingo Beyer tatsächlich verschwunden ist. Beyer stand einmal wegen Kindesmordes vor Gericht, er wurde jedoch freigesprochen. Hat sich nun jemand an ihm gerächt? Oder plant er einen neuen Mord? Als Emma eine Leiche findet, glaubt sie, einem Serientäter auf der Spur zu sein, und bittet Johanna Krass vom BKA um Unterstützung.Katharina Peters, Jahrgang 1960, schloss ein Studium in Germanistik und Kunstgeschichte ab. Sie ist passionierte Marathonläuferin, begeistert sich für japanische Kampfkunst und lebt am Rande von Berlin. An die Ostsee fährt sie, um zu recherchieren, zu schreiben – und gelegentlich auch zu entspannen.

Der neue Ostsee-Krimi der Bestsellerautorin Katharina Peters Mörderische Ermittlungen...Als Valentin Wolff, ein Polizeipsychologe aus Rostock, bei einem Motorradunfall stirbt, sieht alles zunächst nach einem gewöhnlichen Unglück aus. Doch die Schwere seiner Kopfverletzung lässt Johanna Krass vom BKA Berlin misstrauisch werden. Sie gibt Emma Klar, Privatdetektivin in Wismar, den Auftrag, zu recherchieren. Emma beschäftigt sich mit den Fällen, die Wolff zuletzt bearbeitet hat, und stößt auf die Akte eines Polizisten, der erst entführt und dann erschossen wurde. Könnte es sein, dass Valentin Wolff mehr über diesen Mord wusste?Katharina Peters, Jahrgang 1960, schloss ein Studium in Germanistik und Kunstgeschichte ab. Sie ist passionierte Marathonläuferin, begeistert sich für japanische Kampfkunst und lebt am Rande von Berlin. An die Ostsee fährt sie, um zu recherchieren, zu schreiben – und gelegentlich auch zu entspannen.

Eine Mauer des Schweigens.Der Tod einer jungen Frau, die angeblich von einem Balkon gestürzt ist, beunruhigt ganz Wismar und die private Ermittlerin Emma Klar. Vor vielen Jahren hat sie als Polizistin den Mord an deren Mutter nicht aufklären können. Hat Anna Bohn, die Tochter, mehr über das Schicksal ihrer Mutter herausgefunden und musste daher sterben? Auf Bitten der Polizei beginnt Emma zu recherchieren. Dabei stellt sie nicht nur fest, dass Annas Freund am Hafen Drogen verkauft, sondern dass ihr Vater kaum Trauer zeigt und sich mit seinen Kindern wie in einer Festung verschanzt ...Katharina Peters, Jahrgang 1960, schloss ein Studium in Germanistik und Kunstgeschichte ab. Sie ist passionierte Marathonläuferin, begeistert sich für japanische Kampfkunst und lebt am Rande von Berlin. An die Ostsee fährt sie, um zu recherchieren, zu schreiben – und gelegentlich auch zu entspannen.

Ein packender Ostseekrimi mit einer verdeckten Ermittlerin. Von der Autorin der Bestseller "Hafenmord" und "Leuchtturmmord".Emma Klar war eine leidenschaftliche Polizistin. Bis ein Einsatz gegen Mädchenhändler furchtbar schieflief. Sie wurde tagelang gefangen gehalten und wäre fast getötet worden. Nun hat sie sich ins beschauliche Wismar zurückgezogen - angeblich als Privatdetektivin. In Wahrheit jedoch hat man sie angewiesen, verdeckt zu ermitteln. Ihr erster Fall erscheint harmlos. Ein Mann glaubt nicht, dass seine sechzehnjährige Tochter sich umgebracht hat. Routiniert macht sich Emma an die Arbeit. Bald findet sie heraus, dass noch andere junge Frauen verschwunden sind - und sie stößt auf einen Namen, der sie beinahe in Panik versetzt: Teith. Ein Mann mit diesem Namen gehörte zu ihren Peinigern.Katharina Peters, Jahrgang 1960, schloss ein Studium in Germanistik und Kunstgeschichte ab. Sie ist passionierte Marathonläuferin, begeistert sich für japanische Kampfkunst und lebt am Rande von Berlin. An die Ostsee fährt sie, um zu recherchieren, zu schreiben – und gelegentlich auch zu entspannen.

Soll man um die Liebe kämpfen, wenn man sie damit gefährdet?Als Luna nach Hamburg zurückkehrt, will sie nur eins: Von vorn beginnen, die Angst vergessen, die sie vor einem Jahr aus der Stadt vertrieben hat, und ihr Leben wieder selbst in die Hand nehmen. An ihrem ersten Uni-Tag wird jedoch klar, dass das alles andere als einfach wird. Ihr Ex-Freund Eli steht plötzlich vor ihr – und er lässt ihr Herz immer noch schneller schlagen. Bis heute hat Luna Eli verschwiegen, wieso sie ihn nach seinem schweren Unfall auf einmal verlassen hat. Luna sieht ein, dass sie sich ihrer Vergangenheit stellen muss. Für sich und für Eli. Auch wenn das bedeutet, alles zu riskieren und am Ende womöglich alles zu verlieren.Maike Voß lebt in Hamburg, ihre Herzensstadt ist London. Wenn sie nicht an neuen Romanen schreibt, steckt ihre Nase in einem. Ihre Reisen durch Städte und Bücher teilt sie über Instagram.

Sylt 1872: Die junge Geesche ist die einzige Hebamme auf der Nordseeinsel. Als in einer stürmischen Nacht zwei Frauen vor ihrer Tür stehen, die beide ihre Hilfe brauchen, fällt sie eine schicksalhafte Entscheidung. Die Jahre vergehen, Marinus, ein angesehener Ingenieur, der beim Bau der Inselbahn mitwirkt, hält um ihre Hand an, und Geesches Glück scheint perfekt. Doch dann zeigt sich, dass die vergessen geglaubten Ereignisse der Sturmnacht ihr Leben für immer verändern werden.Gisa Pauly hat zwanzig Jahre lang als Berufsschullehrerin gearbeitet, ehe sie das Unterrichten an den Nagel hängte und sich ganz dem Schreiben widmete. 1994 erschien ihr erstes Buch "Mir langt's - eine Lehrerin steigt aus!", darauf folgten zahlreiche Drehbücher und Romane. Mit den Sylt-Krimis rund um Mamma Carlotta erobert sie Jahr um Jahr die Bestsellerlisten und die Herzen der Leserinnen und Leser. Gisa Pauly zählt heute zu den erfolgreichsten Autorinnen im deutschsprachigen Raum.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Andet bind fortæller om årene 1848 til 1900. Vi læser om de to slesvigske krige og deres store betydning for den danske selvforståelse og for de mennesker, der kæmpede i krigene. Bogen fortæller endvidere om den store koleraepidemi i København i 1850’erne, om højskolebevægelsen og om videnskaben og litteraturens udvikling i anden halvdel af det nittende århundrede.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager Bellis Cortsen ordet og fortæller om sin barndomskærlighed til Sune, der hver sommer var på besøg på præstegården. Sune var en værre drømmer, og Bellis var en eventyrlysten og rask pige, og det faldt ikke i Sunes forældres smag. Det blev vurderet, at Bellis ikke var passende selskab for en pæn og rig dreng som Sune, men det betød bestemt ikke, at Bellis havde tænkt sig at opgive Sune."Natten til søndag" er anden fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Tusindfryd" fortæller Bellis Cortsen om en af de mest farverige personer fra hendes hjemby, Lykkesten. Da den 99-årige Alke Mergels sønnesøn sender hende på alderdomshjem, bliver hun så fortørnet, at hun beslutter sig for at gøre livet surt for ham så længe, hun lever. Hendes plan bliver lige så mærkelig, som den er opsigtsvækkende for alle på egnen."Tusindfryd" er syvende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Wenn das Herz sich in der Ferne verliert... Helmut und Christine Holk fuhren eine angenehme Ehe, obwohl die beiden sehr unterschiedlich sind. Helmut bewundert zwar die religiose Haltung seiner Frau, leidet jedoch unter ihrer Grundsatzstrenge. Als Helmut schlielich im Rahmen seiner Tatigkeit als Kammerherr des danischen Hofs fur ein paar Monate nach Kopenhagen beordert wird, gerat seine Ehe in Gefahr, denn er wird von der Begegnung mit Brigitte Hansen uberrumpelt. Ihr kann er widerstehen, doch dann entwickelt sich eine Beziehung zu Ebba von Rosenberg, einer Gesellschafterin der Prinzessin. Wird Helmut sein Familiengluck fur eine gemeinsame Nacht mit Ebba riskieren?-

Den først slesvigske krig kom til at betyde uhyre meget for danskere i alle samfundslag. Høj som lav deltog i krigen, der satte sine spor dybt i den danske folkesjæl. Wilhelm Holst, der selv deltog i krigen som marineløjtnant, fortæller om sine oplevelser i løbet af den tre år lange krig. Hans bog blev meget populær i sin samtid, da den henvendte sig til danskere af alle samfundslag.Wilhelm Holst (1807-1898) var en dansk skuespiller, forfatter og officer, der opnåede stor berømmelse og popularitet ved Det kgl. Teater både som skuespiller og skuespilforfatter. Wilhelm Holst er både kendt for sin teaterkarriere og for sin deltagelse i den første slesvigske krig, som han skrev den folkelige skildring "Felttogene 1848, 1849, 1850" om. Han var i mange år formand for selskabet De danske Våbenbrødre og blev hædret som både Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog og modtog senere Fortjenstmedaljen i guld.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Liget i kælderen" tager museumsdirektøren ordet og fortæller om en skæbnedag for børnene Simon og Bodil. Det sner tungt og tykt, og hjulsporene på Hærvejen er dybfrosne, da en fremmed rytter ankommer til deres forældres kro, Den Bestøvlede Kat, for at forberede kroejerne på grev von Løwenhajs ankomst. Men han kunne ikke være kommet på et dårligere tidspunkt. Det er nemlig denne dag, Simons og Bodils mor forsvinder."Liget i kælderen" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren går nu i gang med en fortælling fra byens lokalhistorie. Det er en historie om engang for mange år siden, hvor en sigøjnerkaravane kom til byen for at tjene penge på spådomme og måske nappe en høne her eller der. Men karavanen går bevidst uden om landevejskroen Den Bestøvlede Kat. De ved, at krofatter og kromutter ikke er til at løbe om hjørner med."Grødspiserne" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Eine Mordserie erschüttert Sylt. Als Landschaftsarchitektin Anna Scarren in den Fokus des Täters gerät, steht ihr das Wasser schnell bis zum Hals! Während überall auf der Insel die traditionellen Biikefeuer brennen und die Menschen ausgelassen feiern, kommt eine junge Frau auf grausame Weise zu Tode. Die Sylter Polizei nimmt umgehend die Ermittlungen auf und stößt kurze Zeit später auf eine zweite Frau, die ebenfalls brutal ums Leben kam. Treibt ein Frauenmörder sein Unwesen auf dem beschaulichen Eiland? Als Anna für den Titel der Sylter Unternehmerin des Jahres nominiert wird, gerät auch sie in Lebensgefahr.Sibylle Narberhaus wurde in Frankfurt am Main geboren. Nach einigen Jahren in Frankfurt und Stuttgart zog sie schließlich in die Nähe von Hannover. Dort lebt sie seitdem mit ihrem Mann und ihrem Hund. Als gelernte Fremdsprachenkorrespondentin und Versicherungsfachwirtin arbeitet sie bei einem großen Versicherungskonzern und widmet sich inihrer Freizeit dem Schreiben.

Wenn das vorlaute Mundwerk zum groten Feind wird!Als ein neuer Lehrer die Klasse ubernimmt, kann Lotte nicht aus ihrer Haut. Ungefragt antwortet sie dem Lehrer, der ihr fortan den Namen "e;Lotte Naseweis"e; verpasst. Nachdem das Kind diesen Spott den ganz Tag uber erduldet hat, fangt es auf dem Heimweg Streit mit einem weiteren alteren Herren an. Auch dieser benennt die freche Lotte sofort mit dem Wort Naseweis. Die kleine Lotte gerat aufgrund ihres vorlauten Mundwerks in immer weitere schwierige Situationen bis ihr irgendwann bewusst wird, dass dies nur wegen ihrem eigenen Verhalten geschieht. Kann Lotte ihre groe Klappe wirklich im Zaum halten oder wird sie weiterhin als das naseweise Gor abgetan?-

Eine humorvolle und anruhrende Geschichte uber Freundschaft und Mut! Fritzi hat vor so ziemlich allem Angst. So schon es auch ist in der Kinderpension auf Norderney, in der sie und Bruder Hans die Ferien verbringen - das kleine "e;Fraulein Angstmeier"e; furchtet sich vor dem Meer, den Tieren und den abenteuerlichen Bootsfahrten. Gut, dass sie in der gleichaltrigen Mizi schon eine Freundin gefunden hat, die ihr zur Seite steht - kann Fritzi ihre vielen Angste uberwinden?-

Das spannende Werk "Das Lied der Klagefrau" des bekannten Schriftstellers Wolf Serno wird sie von der ersten Seite an fesseln! Den Kontext des historischen Romans bildet die deutsche Universitätsstadt Göttingen im Jahr 1786. Dorthin zieht Julius Klingenthal mit seiner Ehefrau Alena, um sein Medizinstudium fortzusetzen. Jedoch ist es für beide keine einfache Zeit, die geprägt ist von vergangenem Unrecht, sowie Zweifeln an der Liebe. Und dann häufen sich auch noch rätselhafte Sterbefälle von Patienten in einem Hospiz in dem Julius arbeitet...Der Schriftsteller Wolf Serno wurde 1944 in Hamburg geboren und arbeitete zunächst vor allem als Texter und Creative Director in verschiedenen Werbeagenturen. Im Jahr 2001 wurde sein Debütroman „Der Wanderchirurg" veröffentlicht und gleich ein Bestseller. Zahlreiche Werke folgten, darunter die Buchreihen „Die Puppenspieler-Serie" und „Die Lapidius-Serie". Bei seinen Büchern handelt es sich um gut recherchierte historische Roman-Erzählungen, die spannend und kurzweilig zu lesen sind.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det museumsdirektør Jørgen Jensen, der fortæller ikke bare sin egen historie, men også byens. Han fortæller om gæstgiveriet Den Bestøvlede Kat, der i umindelige tider har ligget ved Hærvejen og tilbudt husly til alt fra konger til landevejsrøvere. Museumsdirektøren kan blandt andet fortælle, hvordan hele kroens indmad endte med at tilhøre museet."Hærvejen" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Alle kennen Olivia Jones – aber kennen Sie «Oliver Jones»? Den Mann, der als Teenager alles auf eine Karte setzte, um endlich das zu werden, was andere damals verachteten: ein Mann in Frauenkleidern?In diesem Buch lässt Oli(via) erstmals 50 Jahre des schrillsten deutschen Doppellebens «ungeschminkt» Revue passieren. All das, was bisher noch nie so offen erzählt wurde: Geschichten von Enttäuschungen, familiären Tragödien, von Armut, Liebe, Humor, Skandalen und Durchhaltevermögen. Und vor allem: vom Mut und der Freude am bunten Leben in all seinen Facetten.Blicken Sie mit Olivia hinter die verrückten Kulissen von Deutschlands buntestem Familienunternehmen, der einzigartigen «Olivia-Jones-Familie», und tauchen Sie ein in Olivias außergewöhnliche Welt: extrovertiert, glitzernd, aber auch liebevoll und wertschätzend – denn in Olivias Umfeld darf jeder so sein, wie er ist.Olivia Jones wurde als Oliver 1969 im niedersächsischen Springe geboren. Schon früh begeisterte er sich für Travestie und Show, zog 1989 nach Hamburg und absolvierte erste Auftritte im Schmidt Theater. 1997 hatte Oliver Knöbel seinen internationalen Durchbruch als Drag Queen – er wurde in Miami zur „Miss Drag Queen Of The World" gekürt. Es folgten zahlreiche Fernsehverpflichtungen, unter anderem bei „Ich bin ein Star, holt mich hier raus!" und damit steigende Popularität. Heute ist Olivia Jones die bekannteste Drag Queen Deutschlands und besitzt mittlerweile fünf Clubs auf Sankt Pauli.

Groe Sorge um Nesthakchen: Annemarie hat sich mit Scharlach angesteckt. Um sich von der langen Krankheit zu erholen, wird sie in ein Kinderheim auf der Nordseeinsel Amrum geschickt. Zuerst ist Annemarie so gar nicht begeistert davon - ein ganzes Jahr soll sie so weit weg von ihrer Familie verbringen? Schnell findet das lebenslustige Nesthakchen aber Gefallen an ihrer neuen Heimat: die Insel halt neue Freunde und spannende Abenteuer bereit. Die "e;Nesthakchen"e;- Kinderbuchreihe erzahlt die Lebensgeschichte der munteren Arzttochter Annemarie Braun. Der Leser begleitet die "e;Nesthakchen"e; genannte Annemarie dabei uber zehn Bande hinweg auf ihrem abenteuerlichen Weg vom Schulkind zur erwachsenen Frau und (Gro-)Mutter.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Denne nat tager enkefru von Ehrenbach ordet og fortæller om, dengang hun som bare 18-årig mødte den mand, hun senere blev gift med. Det er en usædvanlig historie om irritation ved første blik og forelskelse ved andet og om en kontroversiel mand, der hele livet igennem delte vandene.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Den bestøvlede kat" fortæller museumsdirektøren en gammel historie. Det handler om en mand, der kom til byen og arbejdede på teglværket. Hvor han kom fra, vidste ingen, men egnens sprog talte han ganske gebrokkent. Når han ikke arbejdede, som ingen anden på egnen kunne, forførte han egnens mest dydige piger. Ja, faktisk fik han gjort borgmesterens datter gravid, så hendes far smed hende ud, og hun måtte flytte hjem til sin besvangrer. Det er denne kvinde, museumsdirektøren selv nedstammer fra, og det var først, da hendes mand forlod hende uden et ord, at hun for alvor viste sit værd.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren, der har gravet i lokalområdets historie, giver sig i aften til at fortælle en historie fra det attende århundrede. Den handler, om dengang egnens tidligere pastor Muntesen vendte tilbage til sin hjemegn som biskop. Alle tror, det blot er for at se til den nuværende pastor, men på landevejskroen Den Bestøvlede Kat betror han kroejeren og hans søn sit virkelige ærinde, der har en vigtigere og mere personlig betydning."Det frelsende budskab" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I aften begynder krigsinvaliden kriminaloverbetjent Hermann Nagelstoz at berette om noget, han oplevede som barn, inden krigen fik knækket ham. Som stor knægt får han den idé, at han vil være detektiv, og for at få et mysterium at øve sig på begynder han at snuse rundt omkring det yderste hus – den treetagersejendom, der står for sig selv lidt uden for byen, og hvis husleje er mistænkeligt lav. Folk bliver sære af at bo der, og uheldet følger dem tæt. Han dykker ned i husets historie, men ingen af dets dystre hemmeligheder synes umiddelbart at kunne løse mysteriet.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller museumsdirektør Jørgen Jensen, om dengang Sønke Abbelbarg bestyrede landevejskroen Den Bestøvlede Kat. Dengang var kroen så berygtet, at byens fine mænd ikke ville lade deres koner vide, at de havde besøgt den. I stedet fortæller de, at de skal på jagtselskab, men da de sammen en sejlet ud i fjorden og sprunget i land i al hemmelighed, får konerne at vide, at skibet er gået ned med mand og mus. De ved bare ikke, at deres mænd ikke var med! Da mændene vender hjem til de sørgende koner, viser det sig, at nogle af kvinderne hellere havde set dem døde end "hos Sønke"!Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren tager nu ordet og fortæller om et berygtet tiggerpar, der huserede på egnen i midten af 1800-tallet. Selv har han gudskelov aldrig mødt dem, men han husker fra sin barndom, at når der skulle fortælles uhyggelige historier, handlede de ofte om dem. Frits og Hilda, som de hed, var lurvede, uvaskede, ondskabsfulde og sjofle, og som årene gik, blev de kun værre. Det mærkelige var, at de kom fra ganske almindelige og ordentlige familier. Hvad var der gået galt, siden de endte som egnens skrækkeligste og mest frygtede tiggerpar?Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller gamle overlærer Dreyer om sin kærlighed til skibsrederens purunge datter, Marie, som inspirerede ham til at skrive sangen "Rosemarie", der blev en landeplage. Alle, der kendte Marie, vidste, at sangen handlede om hende, og det gjorde overlærerens kone desværre også! Hvad der blev af hans elskede Rosemarie, fortæller han selskabet i aften."Rosemarie" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager museumsdirektøren ordet og fortæller om de to unge soldater Uwe og Jens, der med ar på krop og sjæl vandrer ad Hærvejen fra Frankrig til deres hjem i Sydslesvig, efter første verdenskrig endelig er slut. På vej hjem snakker de om, hvad de mon har i vente i deres hjemby, og hvordan de mon vil blive modtaget af dem, der blev derhjemme. Efterhånden bliver det tydeligt, at de begge tænker mest på én bestemt person, den unge friherredatter Frauke."Et skud der ramt" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller Charlotte von Preetz om et af sine tidligste minder om sin afdøde bror rigsdagsmand Josef Ecksler. Alle har en mening om den store mand, der var afholdt som både politiker, kunstner og menneske, men kun Charlotte kan huske, dengang Josef for alvor var religiøs. Nu fortæller hun om den hule, hendes bror byggede som barn, og det alter og de ofringer han bragte Gud derinde."Det sidste kantareller" er niende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Marineløjtnant Wilhelm Holst deltog bravt i den første slesvigske krig, der blev så vigtig en del af Danmarks historie i 1800-tallet. I "Krigsbilleder tegnede for ungdommen" fortæller han gennem en række digte om de slag, han selv deltog i. Digtene maler et spændende og levende billede af krigen, som den tog sig ud på første række.Wilhelm Holst (1807-1898) var en dansk skuespiller, forfatter og officer, der opnåede stor berømmelse og popularitet ved Det kgl. Teater både som skuespiller og skuespilforfatter. Wilhelm Holst er både kendt for sin teaterkarriere og for sin deltagelse i den første slesvigske krig, som han skrev den folkelige skildring "Felttogene 1848, 1849, 1850" om. Han var i mange år formand for selskabet De danske Våbenbrødre og blev hædret som både Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog og modtog senere Fortjenstmedaljen i guld.