Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Mary Wesley
    Fra 79,00 kr.

    45-årige Laura er keramiker, ung af sind med flotte ben, kulørt tøj og et rummeligt hjerte. Hun ser det som sin opgave at lære unge mænd op til at være gode elskere, men altid med det forsæt ikke at involvere sig for alvor. 23-årige Claud bor stadig hjemme og drømmer om at blive forfatter - og han er et oplagt emne for Laura.Fortælleglæde, spænding og sprog er i orden i den alvidende fortællers beretning om forholdet mellem den 45-årige keramiker Laura Thorny og hendes purunge elsker, forfatterspiren Claud Bannister ... God fornøjelse med teen, appelsinmarmeladen, slumretæppet og velkommen til Mary Wesleys Andenviolin - Fyns Amts AvisEn lillebys atmosfære gives ganske udmærket, synsvinklernes ironiske distance er ganske besnærende. - PolitienWesley er som altid underholdende, livfuld og skarpsynet i sine portætter og skildringer af forhold mellem mennesker. Dagbladet Djursland

  • af Sarah Butler
    Fra 99,00 kr.

    Den unge Alice er netop vendt tilbage til London efter have rejst rundt i Mongoliet i flere måneder. Hun har meget sent fået beskeden om, at hendes far ligger for døden og når kun lige hjem til barndomshjemmet i tid til at sige farvel. Hun har aldrig kendt sin mor og har altid følt sig lidt som en fremmed i forhold til sine søstre og sin far.Hjemløse Daniel har ikke haft tag over hovedet i næsten tredive år, men bruger hver eneste dag på at lede efter sin datter – den datter han aldrig har mødt. Før nu ...En smuk historie om tabt og genfundet kærlighed, om rastløshed og om at vende hjem og om styrken af de bånd, der binder os sammen.Sarah Butler er en engelsk forfatter og 'sprogaktivivist'. Hun debuterede i 2012 i Storbritannien med romanen "Ti ting jeg har lært om kærlighed", der sidenhen er blevet udgivet i 15 lande herunder Danmark. Sarah Butler er fascineret af menneskers forhold til steder og landskaber, og hvordan det påvirker menneskers måder at være i verden på.

  • af Nicci French
    Fra 99,00 kr.

    Alice Loudon har alt: en vidunderlig kæreste, en god lejlighed i London, et tilfredsstillende karrierejob og en god vennekreds. Hun kaster alt over bord, da hun en dag får øjenkontakt med en fremmed mand på gaden. To måneder efter gifter hun sig med Adam Tallis, som den smukke fremmede hedder. Han er bjergbestiger og af pressen udråbt til helt, fordi han under en katastrofal opstigning på Mount Everest reddede flere menneskers liv.Adam fortæller ikke meget om sig selv, men Alice er ligeglad, hun er besat af sin nye mand og elsker. Kun langsomt reagerer hun på faresignalerne omkring sig: de anonyme trusselsbreve, de konstante opringninger fra en, der aldrig siger noget og Adams modvilje mod at fortælle om sig selv. I al hemmelighed forhører Alice sig om Adams tidligere kærester, og der tegner sig et helt andet billede af den mand, hun først var besat af, men nu er forfulgt af.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de skrevet en lang række kriminalromaner og psykologiske thrillere.

  • af Carol Birch
    Fra 79,00 kr.

    Jaffy Brown vokser op under fattige forhold – Londons Docklands anno 1857 stinker af kloak og er befolket af sømænd, tyveknægte og skøger. En dag løber Jaffy ind i en undsluppen tiger på gaden – et smukt og smidigt dyr på vældige poter. Han bliver i sidste øjeblik reddet af tigerens ejer, mr. Jamrach, og oplevelsen bliver hans indgangsbillet til en fremmed og fascinerende verden fuld af eksotisk skønhed, vilde dyr og vidunderlige skabninger. Den vækker også udlængslen i Jaffy, og sammen med sin bedste ven Tim lader han sig hyre som skibsdreng på en hvalfangerbåd, der fører dem ud på en eventyrlig ekspedition med kurs mod det indiske ocean. Det bliver en dramatisk rejse, der fører dem helt til verdens ende og udfordrer alt, hvad de tror på – kærlighed, venskab og medmenneskelighed."En af de bedste historier, jeg nogensinde har læst. En fuldstændig original bog," – A.S. ByattCarol Birch (1951) har skrevet i alt 11 romaner og vundet flere litterære priser. Senest var hun shortlisted til Man Booker Prize i 2011 for "Jamrachs menageri". Hun bor i Lancaster, UK, med sin familie.

  • af Arthur Conan Doyle
    Fra 69,00 kr.

    I den første bog om mesterdetektiven Sherlock Holmes er vi med, da dr. Watson møder den excentriske mand for første gang og beslutter at dele en lejlighed på Baker Street med ham. Der går ikke længe, før makkerparret bliver involveret i en indviklet og drabelig sag, da en mand bliver dræbt under mystiske omstændigheder. Sagen fører Sherlock Holmes til Utah i USA, hvor den viser sig at have uhyggelige forbindelser til mormoner og flerkoneri.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

  • af Sophie Kinsella
    Fra 99,00 kr.

    Rebecca har det fantastisk! Hun arbejder i Londons nye stormagasin The Look, hun kigger på hus med sin dejlige mand Luke (og drømmer inderligt om et værelse kun til sko) - og så er hun gravid!Hun kunne ikke være lykkeligere, især ikke da hun opdager, at shopping kurerer morgenkvalme. Og da kun det bedste er godt nok til den lille ny baby, er det vel kun i orden at drømme om indretningsarkitekt til børneværelset og investere i babytøj fra alle de hotte tøjmærker, designerpusletaske og den dyreste must-have barnevogn på markedet (men skal det være den praktiske, sammenklappelige til bilen, off-roaderen, den lækre café eller den med iPod?). Desuden er det magtpåliggende at få fat i den rigtige fødselslæge – hende, alle de kendte går hos. Men da VIP-lægen viser sig at være Lukes smukke, kloge, glamourøse ekskæreste, begynder Rebeccas perfekte verden at smuldre...Hormonerne raser, maven vokser, men man kan aldrig helt planlægge en fødsel eller forberede sig på den nye rolle som mor.Bogen er nr. 5 i serien En Shopaholic.Den engelske forfatter Madeleine Sophie Wickham (f. 1969) er bedst kendt for "Shopaholic"-serien skrevet under pseudonymet Sophie Kinsella. De første to romaner i serien, "En shopaholics hemmelige drømmeverden" og "En shopaholic i New York", er blevet filmatiseret under navnet "Confessions of a Shopaholic" med Isla Fisher i hovedrollen. Madeleine Sophie Wickham har også skrevet bøger under sit rigtige navn.

  • af Rick Riordan
    99,00 kr.

    De to søskende Sadie og Carter ser ikke meget til hinanden, efter deres mor døde. Deres far er egyptolog og rejser rundt i verden, så ham ser de kun, hvis de rejser med ham.Da deres far forsvinder sporløs på et af sine sjældne besøg i London, bliver de to søskende kastet ud i en livsfarlig eftersøgning af ham. Snart finder de ud af, at de er vigtige brikker i en oldgammel egyptisk guds onde planer om at rejse sig fra de døde og overtage verdensherredømmet."Den røde pyramide" er første bind i trilogien "Kane Arkiverne", der med Rick Riordans unikke humor og spænding fører læseren ind i den egyptiske mytologi.Rick Riordan (f. 1964) er en amerikansk forfatter, der står bag en lang række krimier og børne- og ungdomsbøger. Rick Riordan er særligt kendt for ungdomsbøgerne om Percy Jackson samt den nyere serie Apollo, der er inspireret af græsk mytologi. Serien om Percy Jackson er blevet filmatiseret og oversat til flere forskellige sprog.

  • af Sophie Kinsella
    Fra 98,99 kr.

    Hun fik 13 i jura, men 03 i husgerning… Den superambitiøse advokat Samantha Sweeting har lige lavet en bommert så enorm, at hun med sikkerhed kan vinke farvel til enhver drøm om at blive partner i firmaet. Et mentalt sammenbrud er faretruende nært, så i bar frustration forlader hun kontoret i London, hopper på et tilfældigt tog og ender langt ude i det rene ingenting, hvor hun ikke kender et øje. Da hun spørger om vej ved et stort, smukt landsted, bliver hun forvekslet med en ansøger til jobbet som husbestyrerinde. Ejerne ved ikke, at hun er advokat, men pludselig er hun ansat - en lille detalje er bare, at Samantha ikke aner, hvordan man tænder ovnen. Hun kan ikke gøre rent, har aldrig tilberedt en middag eller bagt et brød, og det forbandede strygebræt vil bare ikke makke ret. Udgangspunktet er ganske håbløst, men Samantha tager en dyb indånding og accepterer udfordringen. Samantha falder langsomt til i det landlige, men da hendes travle storbyliv haler ind på hende, er spørgsmålet, om hun overhovedet savner sin gamle tilværelse?

  • af Jonathan Stroud
    148,99 kr.

    Den unge troldmand, Nathan, har arbejdet sig op på regeringsplan, da en golem angriber London! Nathan og den magtfulde og uærbødige djinni, Bartimæus, må rejse til Prag for at finde oprindelsen til denne golems magt!I London optrappes krigen med Modbevægelsen og Kitty og hendes medsammensvorne planlægger det dristigste kup nogensinde! Et dansende skelet over London, en dristig kidnapning og rædselsvækkende møder med det frygtede Natpoliti fører til en kidnapning og den gruelige golem bidrager til at afsløre bagmændenes identitet!Golems øje er en rædselsvækkende, løssluppen og eventyrladet fortsættelse af Amuletten fra Samarkand og anden del i Bartimæus

  • af Fay Weldon
    78,99 kr.

    Året er 2013, nationen er gået bankerot, og de gode tider er en saga blot. Hovedpersonen i Primrose Hill er Frances Prideaux, 80 gammel, tidligere højt besunget feministisk romanfofatter - Fay Weldons ufødte søster.Hun sidder på adressen Chalcot Cresent 3 i Primrose Hill og lytter til fogeden, der hidsigt banker på hendes dør. Fra dette hus har Frances været vidne til fem årtiers verdenshistorie, fra kommunismens fald til kapitalismens endeligt og senest statens overvågning af borgerne. Mens Frances sidder og venter på, at fogeden opgiver kampen og går sin vej, begynder hun at skrive sin historie: historierne om de kærester, hun lånte, og de ægtemænd, hun stjal, om sine døtre og sine børnebørn og deres liv. Og ikke mindst fortæller hun om alle hemmelighederne. Fay Weldon skriver gerne og godt om alt og især satirisk om kvinder og deres følelser. I Primrose Hill borer hun sig ind i det inderste af samfundet og familien og giver med sit sædvanlige blik for alt det skæve og absurde et skarpt portræt af vores tid.

  • af Monica Ali
    129,00 kr.

    Mesterkokken Gabriel Lightfoot er leder af køkkenet på London-hotellet Imperial. Her står han over for kæmpe udfordringer og krav: et stort og multikulturelt personale og en irriterende hoteldirektør. Dertil kommer de hemmelige planer, han og nogle tidligere kollegaer pusler med, nemlig at åbne deres egen restaurant. Gabriel er en slider, så på trods af det store pres ser det ud til, at alle hans anstrengelser giver pote, og han er på vej i den rigtige retning. Lige indtil man finder et lig i Gabriels køkken. Det er en af stikirenddrengene allernederst i hierarkiet, der er blevet slået ihjel, og dette dødsfald bringer ubalance i Gabriels liv.Og han har også problemer andre steder i sit liv: Hans far er ved at dø af kræft, hans kæreste kræver mere af ham, end han er parat til at yde, og hans chef, hoteldirektøren, kører tilsyneladende en parallel lyssky forretning lige for øjnene af ham.Og så træder Lena ind på scenen og i hans liv. Lena har tilsyneladende forbindelse til det mystiske dødsfald. Da hun ikke har noget sted at bo, flytter hun ind hos Gabriel, og de to falder for hinanden. Gabriel må træffe en beslutning, som får store konsekvenser for hans liv og hans fremtid, som ved et trylleslag tegner helt anderles, end han oprindeligt havde planlagt.I køkkenet er en bredt anlagt og ambitiøs roman: Hvor Monica Ali i Brick Lane havde sit fokus på de bangladesiske indvandrer i London-kvarteret Brick Lane, lader hun det her omfatte alverdens folkeslag, fra liberiske flygtninge til sexarbejdere fra de tidligere østlande, og det lykkedes hende at skrive hver enkelt persons lille historie ind i den store og på den måde skildre det multietniske samfund i det 21. århundrede.

  • af Joanna Trollope
    98,99 kr.

    Det er pensionisten Eleanor, der starter Fredag aften-klubben. Fra sit vindue i sin London lejlighed iagttager hun jævnligt to unge kvinder med små børn, der har deres daglige gang i Eleanors kvarter. De to kvinder kender ikke hinanden, men det er tydeligt, at de begge er ensomme og kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen.Eleanor beslutter sig for at invitere dem indenfor. Det bliver begyndelsen på en kvindegruppe, der langsomt vokser og bliver til en tæt knyttet cirkel af venner bestående af seks meget forskellige kvinder - lige fra 22-årige Jules der gerne vil være dj til den pensionerede Eleanor. En gift kvinde, tre mødre, tre singler, fem arbejdende kvinder. Alle værdsætter deres møder fredag aften.Og så møder én af dem en mand, en gådefuld og tiltrækkende mand der får hele dynamikken i gruppen til at forrykke sig. De venskabelige bånd, der har eksisteret på kryds og tværs, kommer under pres, og nogle af dem står ikke distancen.

  • af Sally Gardner
    99,95 kr.

    Jeg vendte mig og kiggede ind i soveværelset. Gulvet var blevet et hav, sengen var et skib, og jeg så det fra stor afstand. Langt borte kunne jeg høre deres stemmer kalde på mig. Det varede et minut, måske mindre. Måske var det noget jeg drømte. Måske ikke.Det var et billede, der skulle komme til at forfølgemig, og jeg har tit tænkt på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde gjort, som jeg fik besked på og ladet sølvskoene være.En spændende og medrivende fortælling fra 1600-tallets London!

  • af Andy McNab
    Fra 99,00 kr.

    Terrorister fra Sydøstasien er i besiddelse af en farlig bakterie, som medfører en meget smitsom lungepest. Bakterien har fået kodenavnet MØRK VINTER, og hvis den spredes gennem luften i Londons undergrundbane, vil det få uoverskuelige konsekvenser.Nick og den britiske agent, Suzy, får til opgave at finde seks flasker med MØRK VINTER uanset omkostningerne.Men deres meddeler viser sig at være upålidelig. Han har hele tiden haft sine egne planer om gennemførelse af en terroraktion, og truer Nick til at hente flere flasker med den farlige bakterie. Nick føler ikke, han har noget valg, og sammen med Suzy begiver han sig ud på endnu en nervepirrende aktion, som går helt galt...

  • af Susan Moody
    149,00 kr.

    En voldsom begivenhed har rystet Hannahs liv. I femogtyve år har hun levet med en tung hemmelighed, og pludselig konfronteres hun med sin fortid. Det gør ondt, og Hannah har svært ved at tro, at hendes sanser er hende tro. Som om det ikke var nok støder hun tilfældigvis på en roman, der detaljeret fortæller om omstændighederne omkring et mord, og indgående beskriver intime scener fra hendes eget liv - scener af lidenskabelig sanselighed, som hun troede, hun kun selv kendte til.Pludselig befinder hun sig igen i gådefulde og tragiske begivenheder, og hun må se i øjnene, at nutiden står i forbindelse med hendes egne oplevelser femogtyve år tidligere. Rystet forstår hun, at hun er fanget af fortiden, og at hun må søge tilbage i tiden og løse gåden, inden tragedien indtræffer endnu en gang.Den Italienske have er en nervepirrende roman om en kvinde, der konfronteres med begivenheder i sin fortid, som hun har brugt hele livet på at fortrænge. Oplev åndeløs spænding i kapløb med yderst sensuelle skildringer.Susan Moody, hvis to tidligere romaner på dansk er udgivet under navnet Madison, bevæger smidigt sit forfatterskab fra spændingsbøger over kærlighed til krimier, og i årenes løb har hun skrevet over tyve romaner. Susan Moody er født og opvokset i Oxford og har i de senere år sammen med sin mand, John Donaldson, delt sin tid mellem England og Tasmanien.

  • af Elizabeth George
    Fra 129,00 kr.

    Elizabeth George har gjort det igen - skrevet en grum historie, som man ikke kan lægge fra sig. - LitteratursidenEn massemorder er på spil i London. Ofrene er unge drenge, og da flere af dem er af udenlandsk herkomst, hævder offentligheden såvel som religiøse og politiske ledere og ikke mindst pressen, at politiets langsommelighed i opklaringen af mordene er udtryk for grov racisme.Det bliver kriminalkommissær Thomas Lynley, der får sagen, og da han forsøger at få Barbara Havers genindsat i den rang, hun tidligere har haft, og desuden selv vil bestemme, hvordan efterforskningen skal føres, møder han alvorlig modstand hos den øverste ledelse i New Scotland Yard.De bestialske mord fortsætter, og konflikterne i gruppen tager til, alt imens kravet fra offentligheden om en hurtig og effektiv løsning bliver mere og mere massivt.George har skabt langtidsholdbare personer, Havers og hendes skønne respektløse hurtighed er den mest interessante at følge. En lang intenst spændende bog med substans nok til alle 545 sider. Lene Kristiansen, lektør.Kendere ved, hvad der venter, når amerikanske Elizabeth George er på banen med endnu en moppedreng af en krimi: Mange timers underholdning i selskab med den legendariske og aristokratiske Thomas Lynley fra New Scotland Yard og hans kiksede, irriterende, men alligevel uundværlige assistent Barbara Havers ... Kan en amerikaner skrive en engelsk krimi, der er mere engelsk end englændernes egne? Elizabeth George har gjort det igen - skrevet en grum historie, som man ikke kan lægge fra sig. - Litteratursiden

  • af Elizabeth George
    Fra 148,99 kr.

    En kvinde findes dræbt på en regnvåd gade i London. Tilsyneladende kørt ned af en flugtbilist. Dødsfaldet viser sig at være en brik i et indviklet puslespil, hvor adskillige brikker mangler. Samtidig oplever den verdensberømte violinvirtuos Gideon Davies sit livs krise. Midt under en vigtig koncert mister han pludselig evnen til at spille på sit instrument. Traumet kaster ham ud i en voldsom selvransagelse, der langsomt afdækker pinefulde oplevelser. Men kan han stole på sin hukommelse? Hvad bygger på omgivelsernes gengivelse af fortiden, og hvad er hans egen erindring? Og hvordan kommer man ud af et eksistentielt blackout? Politiinspektør Thomas Lynley og Barbara Havers, kommer på den gådefulde og tragiske sag, hvor de føres ned i en undergrund af rystende hemmeligheder, løgne og selvbedrag, som involverer deres egne følelser og privatliv i ubehagelig grad. Inspector Lynley-serien er den amerikanske krimistjerne Elisabeth Georges mest kendte bøger. Sammen med sin klodsede og irriterende, men glimtvis geniale assistent, Barbara Havers, opklarer den aristokratiske kriminalkommissær, Thomas Lynley, mordsager i London. De første 11 bind i serien blev filmatiseret af BBC i perioden 2001-2007.Elizabeth George (f. 1949) er en amerikansk krimiforfatter. De fleste af hendes romaner udspiller sig i Storbritannien, og hun er særlig kendt for krimiserien om Thomas Lynley og Barbara Havers fra Scotland Yard. George debuterede som forfatter i 1988 med "En fars begær", som indbragte hende en Agatha Award. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

  • af Helen Fielding
    129,00 kr.

    Bridget Jones er tilbage med sine rablende og vittige betroelser til dagbogen og veninderne. Hudløst ærlig og med en evne til at ramme lige dér, hvor det gør mest mest ondt - men altid så man må grine med.I Bridget Jones' dagbog fandt Bridget endelig sin drømmemand, Darcy, og fremtiden tegnede lys. Men nu begynder hverdagen med uvaskede underbukser og opvask, der skal deles demokratisk. Bridget indser, at det ikke altid er lykken at have drømmemanden inden for rækkevidde - især ikke når han befinder sig i din lejlighed. Bridget tager tilflugt i 90'ernes talløse selvhjælpsbøger, blot for at blive endnu mere forvirret. Der skal en rejse til anden side af jordkloden samt trusler på livet til, for at hun endelig kan forene billedet af drømmemanden og ham med de snavsede underbukser.OBS! Lydkvaliteten af denne indlæsning ligger under moderne standarder.Helen Fielding er en engelsk journalist og forfatter til bestsellerne "Bridget Jones‘ dagbog", "Bridget Jones: På randen ad fornuft" og "Bridget Jones: Vild med ham". Hun har desuden været med til at skrive manuskriptet til filmatiseringerne med Renee Zellweger i hovedrollen.