Bøger på Dansk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Anette Vinther Jensen
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 12Tvillingerne Jo og My er på tur i en dal. De har mad med. Men hvad er nu det? Nogen har rodet i deres kurv. De ser et spor og følger det.

  • - Gys i zoo
    af Maria Frantzen Sanko
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 11Uma og Jon skal sove i zoo. Men Uma skal på WC. ”Tis i den der busk,” siger Jon. Men så er der en lyd …

  • - Uma er en ulv
    af Maria Frantzen Sanko
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 12Uma og Jon er i zoo. I dag kan man blive malet. Uma vil være en ulv. Jon vil være en gris. Ulven Uma har et fælt bid. Og grisen Jon må løbe for sit liv …

  • af Anette Vinther Jensen
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 11Tvillingerne Jo og My har lånt en mobil. De vil lave en video. Men det er hemmeligt. For det er Rex' mobil. Og han ved det ikke ... endnu.

  • af Anette Vinther Jensen
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 12Tvillingerne Jo og My vil have gang i deres storebror, Rex. ”Han er altid så sløv.” Men måske kan lidt slim sætte fut i ham?

  • - En sæl i zoo
    af Maria Frantzen Sanko
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 11Uma og Jon er i zoo. De giver mad til sælen Sælma. Sælma er stor og sulten. Og gulvet er glat …Læs LydretEn sæl i zoo er udgivet på trin 2 i Alineas Læs Lydret-serie.Læs Lydret er en serie af lydrette bøger med en sammenhængende historie til den allerførste læsning. Bøgerne er progressivt bygget op med lydrette ord og de 120 hyppigste ord.Læs Lydret er en differentieret serie i fire trin, som giver læreren og læsevejlederen de bedste forudsætninger for at tilpasse tekstens sværhedsgrad til de nye læseres læseniveau.Der er udarbejdet gratis opgaver til Alineas bøger i Læs Lydret. Find dem på læslydret.alinea.dk.

  • af Gunhild Rød
    38,99 kr.

    Lix: 4Let: 10Det er morgen. Tea kan se mor. Hun ser sur ud, så Tea må nok stå op. Mor suser rundt i huset. Hvorfor har hun så travlt? ”Gør dit og gør dat”. Men så får Tea nok!

  • af Ole Sønnichsen & Jesper Clemmensen
    179,99 kr.

    I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Vesttyskland under stor mediebevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri – men hans forsvar bygger på en løgn. Han har i to årtier arbejdet hemmeligt for Stasi. Som stikker og dobbeltagent har han blandt meget andet været med til at sende flere mennesker i fængsel.”Farlig mand” er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research. Det er lykkedes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere udtaler sig for første gang.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.”Farlig mand” er deres første bog sammen. De driver virksomheden Writers Collective.

  • af Bjarne Nørretranders
    38,99 kr.

    Udtrykket eurokommunisme dukkede op i den vesteuropæiske og amerikanske presse i ugerne forud for en konference mellem de europæiske kommunistpartier i Østberlin i slutningen af juni 1976, da det stod klart, at kommunistpartierne i Frankrig, Italien og Spanien førte en linje, der var uforenelig med det sovjetiske kommunistpartis, men som til gengæld bragte dem i snævert samarbejde med Tito og hans jugoslaviske kommunisme.Bjarne Nørretranders giver i denne bog, der udkom første gang i 1978, et indblik i den såkaldte eurokommunisme.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

  • af Anna Erslev
    48,99 kr.

    Da fru Kirstin sender sin datter Martha og sin steddatter Eva i kloster, bliver det begyndelsen på en tragedie. Ingen af de to piger kan finde sig til rette med klosterlivet, og samtidig er Martin Luthers ideer nået til Danmark, hvor de har vundet indpas – også hos pigernes far, ridder Oluf.Anna Erslevs skuespil ”Lehnsmandens hus” udkom første gang i 1901.Anna Erslev (1862-1919), dansk forfatter og redaktør, voksede op i et kulturelt præget hjem. En stor del af Erslevs forfatterskab består af små fortællinger og noveller til det helt unge publikum, men fra 1914 og frem til sin tidlige død i 1919 begav Erslev sig ud i et omfattende folkeoplysningsarbejde med værkerne "Tonekunstens mestre", "Billedkunstens mestre" og "Digtekunstens mestre". Bøgerne og kunstnerportrætterne er skrevet med stor omhu og ud fra en tydelig kærlighed til kulturens verden.

  • af Thorstein Thomsen
    38,99 kr.

    ”Kurt, sangskriveren, bor i en toværelses lejlighed på Amager. Han er ikke high fidelity typen. Han har et gammelt laset stereoanlæg, som han har arvet fra sin storesøster. Han er også i besiddelse af en lille umulig kassettebåndoptager med en indbygget mikrofon på størrelse med en tiøre. Den udgør hans indspilningsfaciliteter sammen med en akustisk guitar med stålstrenge. Han har også et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine.”First Try er et nydannet rockband, der forsøger at slå igennem i midten af 1980’erne. Vi følger med i sangskrivningen, bandets store gennembrud, indspilning i studiet og alt det juridiske og økonomiske, som man også må have styr på, hvis man skal være et rigtigt band i 1980’ernes Danmark. Bogen udkom første gang i 1986.Thorstein Thomsen (1950-2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.

  • af Henning Jensen
    78,99 kr.

    ”Det ringede ude på entrédøren. Stuepigen så hen til fruen, denne nikkede, og hun gik ud for at lukke op.Straks efter trådte en høj, sortklædt dame ind. Ansigtet var fint og blegt, men ungdommeligt, skønt håret næsten var hvidt. Et par store mørke øjne stirrede frem for sig, som så hun langt ud efter noget, der voldte hende angst.”Hjemme hos provst Paludan er der ingen større ære, end når den sortklædte grevinde aflægger besøg for at lytte med, når der synges andagt i hans hus. Derfor synger de altid hendes yndlingssalme, når hun er dukket op og har trukket sig stille tilbage til sit hjørne, hvor hun næsten går i ét med tapetet. Om det sorte tøj og de ringeløse fingre skyldes sorg eller ekstrem fromhed, skal provsten nok finde ud af før eller siden.”Blodets bånd” udkom første gang i 1895.Henning Jensen (1838-1929) var en dansk forfatter, politiker og journalist. Han var sognepræst i flere år forskellige steder i Danmark, men blev i 1885 afskediget af kirkeminister Jacob Frederik Scavenius for nogle upassende udtalelser. Herefter begyndte Henning Jensen at skrive for flere dagblade og gav Folkekirken og dens præsteskab nogle hårde ord med på vejen både i sin journalistik og sine bøger. Han debuterede som forfatter i 1891 med romanen ”Kapellanen” og udgav efterfølgende en lang række fortællinger.

  • af Karl Fred. Jensen
    38,99 kr.

    ”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

  • af Erik Abrahamsen
    48,99 kr.

    Den danske professor i musikvidenskab Erik Abrahamsen gennemgår fra A til X en række musikalske udtryk. Bogen er tænkt som en hjælp til radiolytterne, så de bliver bedre i stand til at forstå den tonekunst, der aften efter aften strømmer fra radioen og ud i de danske hjem.”Radiolytterens musikfører” udkom første gang i 1928.Erik Abrahamsen (1893-1949) var en dansk musikhistoriker og den første professor i faget i Danmark. Abrahamsen var uddannet fra Københavns musikkonservatorium og havde en doktorgrad fra Fribourg i Schweiz. Derudover var han organist og assistent ved Det Kongelige Bibliotek, før han blev Danmarks første lektor i musikvidenskab.

  • af J. Prytz-Johansen
    78,99 kr.

    ”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

  • af Dion Sommer
    68,99 kr.

    I takt med at kvinderne i anden halvdel af det tyvende århundrede kom ud på arbejdsmarkedet, skete der også et skift i rollerne i de enkelte familier. Farens forhold til børnene ændrede sig også, og på samme måde begyndte opfattelsen af faderrollen i samfundet at forandre sig.Psykolog Dion Sommer undersøger i bogen "Når far er hjemme" nogle af de problemstillinger og bekymringer, mange i samfundet havde på den tid. Var faren overhovedet kompetent til at tage sig af et spædbarn? Knyttede spædbarnet sig til sin far? Hvor forskellige var faren og morens rolle i familien i virkeligheden?Bogen udkom første gang i 1984 og er en af de første danske undersøgelser af emnet.Dion Sommer (f. 1948) er professor emeritus ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i børnepsykologi, forældreskab, faderskab og kønsroller i familier.

  • af Grethe Sønck
    Fra 78,99 kr.

    I ”Hele Danmarks Grethe” fortæller Grethe Sønck om et langt og spændende liv på de skrå brædder. Fra barndommen i Jylland og de første talentkonkurrencer, som hun vandt igen og igen, til det professionelle liv som sanger og skuespiller og ægteskaberne med Hjalmar Nicolausen og Sejr Volmer-Sørensen.Bogen udkom første gang i 1995.Grethe Sønck (1929-2010) var en dansk skuespiller og sangerinde. Hun har udgivet en lang række plader, medvirket i Dansk Melodi Grand Prix og optrådt i både revyer og film. Grethe Sønck var ridder af Dannebrog.

  • af Mogens Lorentzen
    98,99 kr.

    I en række delvist selvbiografiske noveller og skitser fortæller Mogens Lorentzen med lune og vid om livet i København og i den store vide verden fra omkring år 1900 og frem.”Rundetårn og den vide verden” udkom første gang i 1942.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

  • af Marie Henckel
    78,99 kr.

    Gjord er en eftertragtet ungkarl med et fint gods, masser af penge og omgivet af gode venner, da han gifter sig med Ermegaard. Hans muntre gemyt og livsglæde svinder imidlertid mere og mere ind i takt med, at Ermegaard viser sit sande ansigt. Hun er kølig og afvisende over for sin mand, føler sig tydeligvis bedre end ham og indrømmer åbent, at hun håber, at de aldrig får børn.Da han i 1599 bliver bedt om at ordne en arvesag med sin nevøs enke, Birgitte Rosenkrands, står han pludselig foran Ermegaards diametrale modsætning: Birgitte er blid, venlig og intelligent, og Gjord får nu øjnene op for, hvordan forholdet mellem en mand og en kvinde også kan være.”Vekslende tider” starter i slutningen af 1500-tallet under Frederik II og springer gennem slægtleddene op igennem århundrederne til 1800-tallet. Bogen udkom første gang i 1900.Marie Henckel (1844-1931) var en dansk forfatter og maler, der skrev en lang række romaner og biografier om historiske personer. Hun debuterede som forfatter i 1892 i bogform med biografien ”Josias Rantzau. Et livsbillede fra det 17. århundrede” og udgav sidenhen bøger om blandt andre Anne Sofie Reventlow, Henrik Gøye samt et væld af historiske romaner.

  • af Marie Henckel
    68,99 kr.

    Stik imod alles ønsker træffer kong Erik den skæbnesvangre beslutning at gifte sig med sin unge elskerinde, Karin Månsdatter, og gøre hende til dronning af Sverige. Men hvis Erik troede, at han kunne tillade sig hvad som helst som konge, så må han tro om. Hans brødre finder sig ikke i vanæren og beslutter sig for at gøre oprør mod ham. Eriks skæbne er lige så grusom, som den er enestående, og hans kone kommer til at betale en høj pris for at turde stige fra de laveste klasser op til magtens tinder.”Landflygtig. En kongesøns livshistorie” er en spændende historisk roman om en af Sveriges mest kontroversielle regenter, Erik 14., som regerede landet fra 1560 til 1568. Bogen udkom første gang i 1909.Marie Henckel (1844-1931) var en dansk forfatter og maler, der skrev en lang række romaner og biografier om historiske personer. Hun debuterede som forfatter i 1892 i bogform med biografien ”Josias Rantzau. Et livsbillede fra det 17. århundrede” og udgav sidenhen bøger om blandt andre Anne Sofie Reventlow, Henrik Gøye samt et væld af historiske romaner.

  • af Axelline Lund
    68,99 kr.

    I erindringsværket "Spredte erindringer hjemmefra og udefra", der udkom første gang i 1917, beretter kvindesagsforkæmper Axelline Lund om sit fascinerende liv blandt samtidens mest berømte kunstnerskikkelser.I en personlig og ydmyg stil fortæller forfatteren – der var venner med bl.a. H.C. Andersen og Amalie Skram – anekdoter om møder med mange betydningsfulde personer fra samtiden, herunder bl.a. Henrik Ibsen. Hun fortæller desuden levende om sit vilde rejseliv, der bragte hende til London, Paris og ikke mindst til den danske kunstnerkoloni i Rom.Axelline Lund (1836-1918) var en af sin samtids mest fremtrædende kvindesagsforkæmpere. Hun er især kendt for at have stiftet Cirklen; en forening der støttede kvindelige kunstnere og skribenter. Foruden sine erindringer udgav hun en række journalistiske reportager og artikler livet igennem.

  • af Jacob Nielsen
    48,99 kr.

    Har du op gennem 00’erne siddet og set de samme genudsendelser af Son Goku, der kæmper mod Freezer på planeten Namek? Har du som barn leget alene ude i haven, stået med spredte ben, og spændt alle musklerne i forsøget på at lave en Ka-Me-Ha-Me-HA? Nej?Mellem 1984-1995 udkom de 42 originale bind af den ultrapopulære Dragon Ball-serie, som snart bliver kendt i hele verden. Ikke kun har fortællingen om Son Goku og hans venner været afgørende for at introducere manga-traditionen til Vesten, den har også med sin blanding af platte, lumre jokes, sit visionære fremtidsunivers og sin kamp om verdensherredømmet mellem de onde og de gode, påvirket millioner af fans med dens idéer, følelser og moral.Lyt med når vi sammen med tegneserieskaber og Dragon Ball-kender Erlend Hjortland Sandøy sætter fokus på en af de mest indflydelsselsrige fiktionsserier i vores tid.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

  • af Eduard Geismar
    48,99 kr.

    Eduard Geismars ”Religion og videnskab” er et svar på professor Harald Høffdings skrift af samme navn, hvor forholdet mellem religion og videnskab diskuteres. Geismar tager religionen og teologien i forsvar og ser nærmere på underet som grundlag for kristendommen. Bogen udkom første gang i 1911.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

  • af Richard Gordon
    68,99 kr.

    Lægen Simon Sparrow er lige kommet hjem fra sin bryllupsrejse, der stod i influenzaens tegn og indebar, at han og hans nye kone skiftedes til at være læge for hinanden. Da de vender hjem til huset i London, får de straks besøg af den evige ungkarl og skørtejæger dr. Grimsdyke, der skruppelløst udnytter deres hjem som tilflugtssted, når hans kærlighedsliv bobler over af intriger. Da Simons gudfar, sir Lancelot Spratt, beslutter sig for at aflægge det unge par et uanmeldt besøg, får Simon nok at se til med at holde sin løsslupne ven på afstand af sin propre velgører – for slet ikke at tale om hans nye kone!Der er lagt op til endnu en omgang mærkværdige og sjove historier om de unge engelske lægers umulige og fjollede eventyr. Bogen udkom første gang i 1959.Lille doktorI Richard Gordons bøger om en flok unge engelske læger er der ingen grænser for, hvor galt man kan komme af sted, eller hvor mange skøre påfund man kan komme på. Bøgerne er udkommet overalt i verden lige fra Japan til Danmark.Richard Gordon (født Gordon Stanley Benton, 1921-2017) var en engelsk læge og forfatter. Ved siden af sin fine medicinske karriere skrev han en lang række humoristiske bøger om unge læger, der kommer ud for alverdens mærkelige ting. Bøgerne om lægerne er skrevet under pseudonymet Richard Gordon, mens han udgav seriøse lærebøger om medicin og lægevidenskab under sit rigtige navn. Richard Gordons bøger om de fjollede unge læger er udkommet i over to millioner eksemplarer.

  • af Jean Tharaud & Jerome Tharaud
    68,99 kr.

    De franske Tharaud-brødre giver et indblik i den jødiske historie, og på baggrund af boglige erfaringer og personlige indtryk undersøger de, hvad der har fået jøderne til at leve det liv, de gør.”Jødernes historie i omrids” udkom første gang på dansk i 1933. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.

  • af Bjarne Nørretranders
    48,99 kr.

    Efter første verdenskrigs afslutning i 1918 rejste Tjekkoslovakiet, efter århundreders ufrihed, sig af asken som selvstændig nation, da det østrig-ungarske rige brød sammen. Men der skulle ikke gå mange år, før det demokratiske land igen befandt sig i en politisk skruestik.Bjarne Nørretranders giver i ”Tjekoslovakiets forvandling” et indblik i udviklingen i det østeuropæiske land i årene efter anden verdenskrigs afslutning. Bogen udkom første gang i 1955.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

  • af John Njor
    48,99 kr.

    ”Selv om Spanien efter Franco fik et demokratisk styre – er det et skrøbeligt demokrati. Politikerne ved, at militæret, civilgarden, politiet og domstolene stort set stadig består af de samme mennesker som under Franco. De har blot fået nye uniformer. Og de har stadig stor magt. Som kupforsøget i februar 1981 viste det, kan man vente sig alt fra den militære side.”Spaniens historie er både turbulent og interessant. Bogen udkom første gang i 1986, bare otte år efter den frygtede diktator Franco var død, og kun fem år efter militærets kupforsøg mod den nye demokratisk valgte regering var blevet afværget i sidste øjeblik. ”Spanien” fortæller om landets nyere historie, om de forskellige befolkningsgrupper og deres ønske om mere selvstændighed, den katolske kirkes store magt og de forskellige industrier, der får økonomien til at fungere.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

  • af N.P. Gravengaard
    48,99 kr.

    Hvordan så verdenen ud for en forkyndende dansk-amerikansk præst i tiden omkring år 1900 - hvad lagde man vægt på?I en række missionerende taler giver forfatteren et spændende indblik i, hvordan livet så ud for en dansk-amerikansk præst i tiden omkring århundredeskiftet, og hvad der lå en mand i hans stilling på sinde. Trådene tilbage til hjemlandet er stærke i talerne, og håbet er hele tiden dels at forkynde det kristne budskab og dels at danne bro mellem de to kulturer.Bogen indeholder følgende taler:Menneskeværd; Lidt om Polen – og os herovre; Idealernes betydning for personlighedens udvikling; At bygge sit liv, sin menighed og sin kirke; To forskellige grundsyn på menneskelivet og deres kamp om skolenN. P. Gravengaard er født i 1865 i Vestjylland. Han emigrerede til Amerika og blev præst dér i den luthersk-evangeliske kirke. Han skrev en række forkyndende bøger, herunder "En Julegave fra Amerika” (1901) og ”Evig Liv med idel Glæde” (1904)

  • af Jean Tharaud & Jerome Tharaud
    68,99 kr.

    Efter Første Verdenskrig rejste de franske Tharaud-brødre til Palæstina for at danne sig et indtryk af samspillet mellem de nye zionistiske kolonister og områdets eksisterende muslimske, kristne og jødiske befolkning. ”Næste år i Jerusalem” er en blanding af reportage og rejseskildring, og i bogen giver Tharaud-brødrene et indblik i Osmannerrigets fald, Theodor Herzls zionistbevægelse, Balfourdeklarationen, de mange konflikter og meget andet.”Næste år i Jerusalem” udkom første gang på dansk i 1939. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.

  • af Mogens Lorentzen
    38,99 kr.

    Mogens Lorentzens ”Børneviser” indeholder tyve små sange, vers og remser for de mindste børn. I kan blandt andet møde de fire grimme fyre Lyvlas, Svinemikkel, Kræsenpeter og Dovendidrik og prøve kræfter med sanglegen ”Det store gilde”.Bogen udkom første gang i 1936.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).