Bøger på Dansk

Solen er ved at gå ud. Snart kan den ikke længere give lys og varme til Jorden. Alle mennesker, dyr og planter vil dø. En gammel spådom siger, at Solen kan reddes, hvis en udvalgt finder den gyldne juvel. For at finde juvelen må den udvalgte rejse verden rundt for at løse tre svære gåder.Kortet viser, at den gyldne juvel er gemt i bjergene under isbuen. Men Kira kan ikke finde den! Måske har nogen stjålet den gyldne juvel? Sneen er dyb, og Kira fryser, mens hun leder. Solen er meget svag og har ikke langt igen. Kira skal finde juvelen, før Solen slukkes helt. For at finde juvelen må hun løse den sidste gåde.Lone Halkjær (f. 1975) er oprindeligt uddannet datalog, men debuterede som forfatter i 2019. Siden har hun udgivet en lang række letlæsningsbøger til folkeskolens mellemtrin.

I anden episode af Alt om Paul Auster kigger Lise Lotte Frederiksen nærmere på Paul Austers værker. Her dykker hun bl.a. ned i Paul Austers gennembrud med New York-trilogien, og hvorfor Austers værker har haft så stor betydning for netop det europæiske og danske publikum.Undervejs kommer Lise Lotte også med konkrete eksempler på, hvordan Paul Austers litterære forbilleder har influeret hans forfatterskab.Så lyt med, når podcastserien tager dig gennem Austers største værker og måske også et par stykker, som du endnu ikke har hørt om.Alt om Paul AusterNew York-Trilogien er et af de mest betydningsfulde moderne værker. Forfatteren bag hedder Paul Auster. Han er vokset op i USA, men har nydt klart størst succes og anerkendelse i Europa og ikke mindst i Danmark.I denne podcastserie fortæller vært Lise Lotte Frederiksen med stor indlevelse om manden bag klassikerne - fra hans fattige opvækst i USA, frem til hans død i 2024.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Pædagoger og andre omsorgsmedarbejdere i socialsektoren skriver meget – og ofte bliver det, de skriver, modtaget og læst med spændt forventning og til tider bekymring. Derfor er det vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt og velformuleret på skrift. I ”Når pædagoger skriver – en håndbog i skriftlig kommunikation”, der udkom første gang i 1996, gennemgår Kirsten Rask teori og konkrete skriveregler inden for skriftlig kommunikation og giver en lang række eksempler på nogle af de tekster, der er en del af pædagogers hverdag – fx breve til forældre, handlingsplaner, jobansøgninger, rapporter m.m.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Solen er ved at gå ud. Snart kan den ikke længere give lys og varme til Jorden. Alle mennesker, dyr og planter vil dø. En gammel spådom siger, at Solen kan reddes, hvis en udvalgt finder den gyldne juvel. For at finde juvelen må den udvalgte rejse verden rundt for at løse tre svære gåder.Kira og dragen er landet ved det hvide tempel. Solen er grå og dør snart. Kira skal skynde sig at finde det hvide orakel, før det er for sent. Oraklet har kortet, som viser, hvor den gyldne juvel er gemt. Men han vil kun give det til Kira, hvis hun kan løse hans gåde.Lone Halkjær (f. 1975) er oprindeligt uddannet datalog, men debuterede som forfatter i 2019. Siden har hun udgivet en lang række letlæsningsbøger til folkeskolens mellemtrin.

I første episode af podcastserien om Paul Auster dykker Lise Lotte Frederiksen ned i mennesket bag forfatterskabet og hvilke forfattere, som har inspireret Auster - Alt fra Charles Dickens til Edgar Allan Poe.Alt om Paul AusterNew York-Trilogien er et af de mest betydningsfulde moderne værker. Forfatteren bag hedder Paul Auster. Han er vokset op i USA, men har nydt klart størst succes og anerkendelse i Europa og ikke mindst i Danmark.I denne podcastserie fortæller vært Lise Lotte Frederiksen med stor indlevelse om manden bag klassikerne - fra hans fattige opvækst i USA, frem til hans død i 2024.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

David Sloane er i besiddelse af en gudbenådet evne, der har gjort ham til en af de bedste forsvarsadvokater i USA: Han er i stand til at overbevise enhver jury om, at hans klient er uskyldig, selv om al sund fornuft siger noget andet. Privat lider Sloane imidlertid af et voldsomt mareridt, der i korte flashbacks viser ham uhyggelige billeder fra en barndom, han ikke har nogen erindring om. Men da Sloane en dag modtager en pakke fra én af præsidentens nærmeste rådgivere, får han rystende oplysninger om den fortid, han har fortrængt. I sin jagt på sandhed og retfærdighed tvinges Sloane til at arbejde sammen med den tidligere CIA-agent Charles Jenkins, der plages af de samme mareridt som Sloane, samt kriminalbetjent Tom Molia, der nægter at lade sig skræmme, selv da Det hvide Hus forsøger at lægge låg på sagen. Sammen forsøger de tre mænd at afsløre et 30 år gammelt komplot, der er så omfattende, at det kan vælte præsidenten ...

Solen er ved at gå ud. Snart kan den ikke længere give lys og varme til Jorden. Alle mennesker, dyr og planter vil dø. En gammel spådom siger, at Solen kan reddes, hvis en udvalgt finder den gyldne juvel. For at finde juvelen må den udvalgte rejse verden rundt for at løse tre svære gåder.Kira henter det sidste får ind i sin farfars hytte. Dyrene skal hjælpe dem med at holde varmen. Men da Kira henter hø, udsender Solen en enkelt stråle, som rammer Kiras hoved. Solen har valgt Kira, og nu skal hun afsted for at redde Solen. Hun må til Tågens dal for at løse den første gåde.Lone Halkjær (f. 1975) er oprindeligt uddannet datalog, men debuterede som forfatter i 2019. Siden har hun udgivet en lang række letlæsningsbøger til folkeskolens mellemtrin.

” - Hvorfor skulle jeg dog holde op med at være fra min lille by? Det må I skam ikke vente. Du er ordentlig blevet stor på det, min lille tøs, fordi du vil bo i Paris, nu da du er gift. Jeg må le, når jeg ser, hvor alle parisere er vigtige af at bo i Paris, de rigtige, fordi de synes, det er det samme som et adelsbrev, de andre fordi de mener, de er rykket op i en højere klasse. Hvad det angår, så kunne jeg prale af, at min mor er født på Boulevard Bonne-Nouvelle!”Sido var det kælenavn, Colette og resten af hendes familie kaldte hendes mor. Bogen tegner et interessant portræt af denne skønne kvinde, der både var provinsiel og videnbegærlig, kærlig og selvstændig. ”Sido” er skrevet som roman, men er direkte baseret på Colettes egen barndom og minder om sin familie. Bogen giver et interessant indblik i livet på landet i Frankrig i anden halvdel af 1800-tallet. Den udkom første gang i 1929.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

15-årige Kurt og hans to venner, tvillingebrødrene Henrik og Steffen, er på telttur på Langeland. De tre drenge er interesserede i genfærd og spøgelser, så under deres tur beslutter de sig for at opsøge den lokale herregård. Vennerne bliver inviteret indenfor af greven, der bor på herregården, og han byder dem på aftensmad og overnatning. Men om natten bryder et frygteligt uvejr løs, og Kurt og Steffen bliver hurtigt overbeviste om, at der er noget overnaturligt på færde... Johnny Bo Jepsen (f. 1957) er en dansk journalist og forfatter. Han blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og begyndte efterfølgende at arbejde på Fyens Stiftstidendes sportsredaktion. Udover sportsjournalistikken anmeldte Jepsen i en lang årrække historiske bøger, og i 2013 blev han menneskeredaktør på avisen. Som forfatter står han bag børne- og ungdomsbøgerne “Bøh, Kurt!” og “Yo-yo”.

Det danske fodboldlandshold kan efter 100 år på banen stadig samle hele nationen. Steen Ankerdal fortæller landsholdets dramatiske historie, som startede i 1906, hvor det første uofficielle landshold vandt de ekstraordinære olympiske lege i Athen. To år senere spillede landsholdet sin første officielle kamp, og i den olympiske slutrunde nåede Danmark helt til finalen. Herfra ruller historien sig ud med op- og nedture, fantastiske sejre, hurtige slutrundeexits og Europamesterskabet i 1992 som det absolutte højdepunkt.Dramatiske øjeblikke har brændt sig ind i hukommelsen for evigt – fra Henry From, som placerer tyggegummiet på den ene stolpe før straffesparket i OL60-semifinalen, over Preben Elkjær med hul i bukserne efter det brændte straffespark i EM84-semifinalen til Brian Laudrup, liggende på græsset med hånden under den ene kind efter scoring i kvartfinalen mod Brasilien ved VM98.”Landsholdet. Fodboldlandsholdet gennem 100 år” giver for første gang en samlet oversigt over Danmarks deltagelse i kvalifikationsturneringer til og slutrunder om EM, VM og OL. Bogen udkom første gang i 2006 i anledning af landsholdets 100 års jubilæum.Steen Ankerdal (1948-2014) var journalist, studievært og forfatter. Han dækkede fodboldsporten både nationalt og internationalt i årtier og var med under en imponerende række VM- og EM-slutrunder. Han har udgivet flere bøger om fodbold, bl.a. biografier om Søren Lerby (i samarbejde med Lasse Ellegaard) og Peter Schmeichel samt fodboldleksikonet ”Alt om fodbold”.

Hvordan levede man som kristen i oldkirkens tid? Hvordan omgikkes man sine hedenske naboer? Hvad var kvindens stilling i samfundet? Disse spændende spørgsmål og flere til forsøger Helge Haystrup at besvare i den kirkehistoriske bog ”Oldkirken”, der udkom første gang i 1974.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 værker. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

I denne artikel fortæller Judy Gammelgaard om den tidlige psykoanalyses opfattelse og behandling af hysteriske kvinder set i et moderne feministisk lys.Artiklen udkom første gang i ”Årbog for kvindeforskning” fra 1984 og forholder sig kritisk til Sigmund Freuds behandling af hysteri som kvindesygdom.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

”En lille dreng, som hed Søren, faldt en dag i en dam. Vandet var meget mudret, og Søren blev så gruelig snavset. Da han kom op og hjem til sin far og mor, fik han først rent tøj på og blev vasket, derefter fik han ris og blev puttet op på pulterkammeret. Deroppe stod han ude midt på gulvet, et par skridt fra døren, og græd. Pludselig så han en rotte komme ind gennem tagvinduet. Han blev forfærdelig bange, hans hår strittede lige op i luften, han rystede og vrælede, så hans mor kunne høre det nede i stuen. Men da hun kom op for at hente ham, var rotten forsvundet.””Billeder og historier” er skrevet som en læsebog for børn og voksne, der er ved at lære at læse. Samtidig viser historierne, hvordan det var at være barn i starten af 1900-tallet, hvor børns vilkår og forældrenes opdragelsesmetoder var ganske anderledes, end de er i dag. Bogen udkom første gang i 1903.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Under den amerikanske borgerkrig flygter en ung soldat, Henry Fleming, fra slagmarken. Siden bliver han så overvældet af skam, at han kommer til at længes efter et sår som tegn på sit mod. Da hans regiment igen står over for fjenden, er Henry blevet fanebærer, klædt i Unionshærens farver.”Modets røde kokarde” udkom første gang på dansk i 1951.Stephen Crane (1871-1900) var en amerikansk forfatter. Han er i dag især kendt for borgerkrigsromanen ”The Red Badge of Courage” (1895), der på dansk fik titlen ”Modets røde kokarde”.

I fjorten korte noveller tegner Axel Thomsen en række kvindeportrætter af vidt forskellig karakter. Du kan blandt andet læse om en kvinde med to ansigter og om den unge italiener Gemma, der forsøger at finde ud af, hvem der har skændet Giovannis appelsintræ.”Mange slags kvinder” udkom første gang i 1927.Axel Thomsen (1875-1951) var en dansk forfatter og redaktør. Han debuterede i 1899 med romanen ”Af Kains slægt”.

Cilla Partell elsker Antony Bereya, men da hun tror, at den smukke Carey Vanly kan give ham alt det, han ønsker i tilværelsen, ofrer hun sin egen lykke for hans. Men Antony finder ikke lykken i sit ægteskab med Carey – tværtimod møder han et af de værste ægteskabelige problemer, en mand kan stå over for… Er det for sent at forsøge at vende tilbage til Cilla, eller er den sande lykke tabt for dem begge for altid?”Kærlighedens veje” udkom første gang i 1960. Oversættelsen er fra 1978.Netta Muskett (1887-1963) var en engelsk forfatter, som blev kendt for sine mange kærlighedsromaner. Hun udgav sin første bog i 1927 og blev ved med at skrive helt til sin død. Hun udgav over 60 bøger og var medstifter af foreningen, Romantic Novelists' Association. Hendes bøger er oversat til et utal af sprog.

”Middelmådigheden og dilettantismen vokser bestandigt tættere op omkring de ganske få kunstnere, landet ejer, suger luft og næring fra den gode kunst og truer med helt at kvæle den. Husene fyldes helt op til hanebjælkerne med bemalet lærred, hvoraf der nu forbruges kilometre, hvor metre tidligere slog til. Det er ikke blot en vittighed, at olietryksfabrikanterne klager over, at prisen på deres varer trykkes af malerne.”I sit indlæg i Nationaltidende fra 1897 diskuterer Alfred Bramsen kunstens status i Danmark omkring århundredskiftet. I stærke vendinger kritiserer han den stigende tendens til at glorificere det, han ser som dårlig og middelmådig kunst, for derigennem at vække pøblens smag for kunst uden at tænke på den kunstneriske kvalitet. Indlægget giver et interessant indblik i diskursen om kunst og dilettantisme i datidens Danmark.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Hvis nu mit gæt og mit håb holder stik har vi to af Christianiaspillets hovedpersoner på vej ud, den ene i højre side, den anden i venstre. Det fælles job, at styre Christiania, har de forvaltet med tankevækkende forskellighed. Den ene forvandles gradvis fra due til sympatisør, den anden forvandles fra høg til skurk fordi han forveksler kynisme, forhandling med holdningsløshed.Skulle det mon herefter være muligt at man fandt frem til nye rollehavende der drog de korrekte konsekvenser af Christianias eksistens og lod fristaden leve på egne betingelser?”Professor i retsvidenskab Ole Krarup diskuterer de komplicerede mekanismer, der fører til polariseringen i debatten om Christiania og den rolle, christianitterne og det omliggende samfund ønsker fristaden skal spille. Artiklen udkom første gang i 1974 og giver et interessant indblik i debatten om Christiania i 1970’erne.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

De er begge bundet til en anden – ikke af kærlighed, men af pligt.Da de mødes en solflimrende sommerdag på den lille ø ved Sørlandet for at holde ferie sammen med en flok jævnaldrende unge, ved de lige fra starten, at deres venskab ikke må udvikle sig til andet end en tilfældig ferieflirt – et dejligt minde, de kunne tage med sig, når ferien er forbi, og hverdagen med dens krav og pligter atter står for døren. Det er allerede for sent, da det går op for dem, at kærligheden ikke slipper sit greb så let, når først den får fat.”Et glimt af paradis” er en smuk kærlighedshistorie om valget mellem at følge sit hjerte og at gøre, hvad der forventes fra andres side. Denne oversættelse udkom første gang i 1986.Frid Ingulstad (f.1935) er en norsk forfatter, der har udgivet mere end 200 bøger. Frid Ingulstad har en baggrund som flyværtinde (ground host) og radiotelegrafist. Hun debuterede i 1990 og var i perioden 2005-2010 Norges bedst sælgende forfatter. De fleste af hendes bøger er pocket-bøger og romanserier.

”Kun ét havde de mange års storme ikke magtet at lægge øde i hende: det milde sind. Skønt øjnene ikke længere så helt godt, var der endnu en glans af mildhed i dem. Dog mest, når ungdommens lyse minder kom over hende, da kunne der over dem ligge som en sløret hinde, som hos to elskende, hvis hele væsens attrå er ømhed for hinanden.”Gamle Sofie bor alene på landet i et hus, der er lige så nedslidt som hende selv. Ved midsommertid er det, som om noget vågner i hende. Mindet om Lars Forkarl, der lige siden deres dans på sankthansaften for årtier siden har brændt i hendes hjerte.Peder Jensen Kjærgaards novelle om gamle Sofie tager os med tilbage til en svunden tid i Vendsyssel, hvor livet endnu blev levet, som det havde gjort i århundreder. Novellen udkom i Vendsyssel Tidende i 1920 og er Peder Jensen Kjærgaards debut som forfatter.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

Da en af Chet Conways kunder giver ham et tip om et hestevæddeløb, øjner taxachaufføren fra New York straks en mulighed for nogle let tjente penge. Men da han skal hente sin gevinst, ligger bookmakeren død på gulvet.Chet ved, at han ikke har haft noget med mordet at gøre. Men hvordan skal han forklare det for politiet og de to rivaliserende gangsterbander, der hver især tror, at Chet arbejder for den anden?Den humoristiske kriminalroman ”Jeg vil ha’ mine penge!” udkom første gang på dansk i 1972.Den amerikanske forfatter Donald E. Westlake (1933-2008) startede sin karriere ved flyvevåbnet, var i en kortere periode ansat på et litterært agentur og forsøgte sig – uden større held – som skuespiller, inden han kastede sig over skriveriet. Derefter blev det til et utal af romaner og noveller, hvoraf en stor del er skrevet under et af hans mange pseudonymer; Richard Stark, John B. Allen, Curt Clark, Tucker Coe, Timothy J. Culver, Morgan J. Cunningham, Samuel Holt, Sheldon Lord, Allan Marshall og Edwin West. Bedst kendt er han dog for bøgerne om den lidt uheldige Dortmunder-bande – det amerikanske svar på Olsen Banden – som han skrev under eget navn.

Krig og konflikt er et emne, der appellerer til de fleste. Krigen forenkler problemerne og berører samtidig nogle af vores elementære eksistensvilkår. Temahæftet ”Krig” giver et indblik i årsagerne til og følgerne af konflikter og krig – fortalt i børnehøjde. Hæftet udkom første gang i 1983.Johan Bender (f. 1931) er en dansk historiker. Han har studeret ved universiteterne i Aarhus, København og Mainz og har bifag i gymnastik. Han var ansat ved Aarhus Katedralskole i over 40 år og har skrevet adskillige bøger om historiske emner.

I artiklen ”Kighostevaccination”, en meddelelse fra Statens Seruminstitut, gennemgår den danske børnelæge Adolph H. Meyer sammen med Martin Kristensen og Einar Sørensen en række kendte forsøg på en vaccination mod kighoste og slutter af med en bedømmelse af vaccinen på baggrund af det samlede materiale.Artiklen udkom første gang i 1925.Adolph H. Meyer (1871-1947) var en dansk børnelæge og medstifter af DPS, Dansk Pædiatrisk Selskab. Han er forfatter til en række bøger om forskellige børnesygdomme.

Hvordan så danske læger på børneopdragelse i slutningen af det nittende århundrede?Gennem 12 foredrag afholdt i 1880’erne præsenterer den danske læge Hans Kaarsberg os for sit lægefaglige syn på datidens almindelige børnesygdomme, sundhedsproblemer og opdragelsesmæssige udfordringer. Bogen fra 1889 giver et interessant indblik i, hvordan man dengang så på aspekter af barnet og det unge menneskes liv, herunder bl.a. onani, motion, kønslig udvikling, indtagelse af tobak og spiritus, sengevæden og påklædning.Bogen er udgivet som et historisk værk med datidens sprogbrug.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne ”Sort og Rødt”, ”Dårlige tider”, ”Vildt og tæmmet” samt rejsebeskrivelserne ”Gennem stepperne” og ”Nordens sidste nomade”.

I denne nye sæson af Talmagi taler vært Annasophia med en række interessante gæster og gennemgår deres talmagi-kode.I dette afsnit har Annasophia inviteret Isabella Normann Noer i studiet. Hun er psykolog og kendt fra tv-programmet Nybyggerne. Isabella er også helt ny i talmagien og den spirituelle verden. Derfor begynder afsnittet med, at Annasophia giver en introduktion til talmagien, og hvordan den kan bruges til at blive klogere på sig selv. Derefter dykker de sammen ned i Isabellas talkode. Det vigtigste tal i Isabellas kode er 4-tallet. Det er nemlig et outsider-tal, og det kan give en forklaring på, hvorfor Isabella hurtigt kan føle sig omklamret, og hvorfor hun kan have brug for mere alenetid. I slutningen af afsnittet har Isabella taget spørgsmål med, som Annasophia vil besvare ved hjælp af talmagien.TalmagiDin fødselsdato rummer en kode, der fortæller noget om, hvem du er.Tallene 1-9 indeholder unikke budskaber og energier, og gennem dem kan du lære at forstå dig selv og din omverden på et dybere plan. Når vi kender os selv, har vi det bedre og kan træffe bedre valg. Og når vi har en større forståelse for os selv og andre, kan vi gøre verden til et bedre sted at være.Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun yogalærer, astrolog og numerolog. Annasophia står bag de to podcasts ”Det spirituelle hjørne” og ”Det astrologiske hjørne” samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.

Denne lille bog fra 1903 giver en levende indblik i en dansk sprogforskers oplevelser af det land, man dengang kaldte Persien, og som man i dag kalder Iran.I bogen beskrives en rejse til landet, og herefter går forfatteren ind i en diskussion af landets politiske forhold, livet i byerne, agerbrugskultren, religionen og folkesjælen.Bogen henvender sig til læsere, der er interesseret i Persien, og som gerne vil vide, hvordan man så på landet med danske briller i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

”Vegetarisk kost i skolealderen” er 24. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. Hæftet oplyser om ernæringsundersøgelser på en kostskole i Vestengland, hvor nogle af eleverne lever vegetarisk, mens andre er kødspisere. Det fortæller også om den tyske ernæringsforsker Carl Röses kartoffelforsøg.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

”Sappho, for de elskende unge den sødeste lindring i kviden,Enten Pierias land sammen med musernes flokEller Helikons bjærg, det vedbendrige, dig smykker,Musen fra Eresos, lig dem i begejstrende glød,Eller Hymén Hymenaios med faklen, der straaler,i haanden.”Sappho er en af de mest kendte digtere, men hun er langt fra den eneste gudbenådede kvindelige digter i græsk litteraturhistorie. Fr. Moth beskriver ni af de største kvindelige digtere i græsk litteraturhistorie og bringer nogle af digterindernes smukkeste vers. Bogen udkom første gang i 1929.Claus Frederik Moth (1861-1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renæssancens og den tyske humanismes litteratur på latin. Han udgav flere bøger om ældre litteraturhistorie og store litterære og kulturelle skikkelser i europæiske historie.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

”Gullivers rejser” er Jonathan Swifts samfundskritiske og satiriske fortælling fra 1726 om kaptajn Lemuel Gullivers mærkværdige oplevelser, der begynder med, at Gulliver efter et skibsforlis skyller i land hos lilliputterne, der tager ham til fange.”Gullivers rejser” blev hurtigt en meget populær bog og er i dag en klassiker inden for engelsk litteratur.Den danske forfatter Theodor Ewald (1874-1923) har oversat denne udgave af romanen til dansk.Jonathan Swift (1667-1745) var en irsk forfatter, satiriker, digter og politisk kommentator, der er bedst kendt for sin satiriske roman ”Gullivers rejser” fra 1726, men han udgav et utal af værker inden for mange forskellige genrer.