Bøger på Dansk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Kim Ace
    198,99 kr.

    Ravi er på ferie med sin mor, og en dag skal de på eventyr i junglen! Men der går ikke lang tid, før de farer vild. Heldigvis møder de en sej dame, der kan vise dem vej hjem – de skal bare lige hjælpe hende med at finde en stjålen skat …En fin og sjov historie om at være modig og tro på sig selv.Fra 2 år.

  • af Rikke Kier & Marie Østergaard
    68,99 kr.

    Harry er dybt ulykkelig og føler sig forrådt efter at have hørt det, han tror er sandheden om Sirius Black! Han bliver overmandet af følelser, som han ikke før har kendt, og selvom Ron og Hermione forsøger at rumme og forstå disse følelser, bliver også hans forhold til dem udfordret. Samtidig har Hagrid måttet sande, at Lucius Malfoy ikke vil lade en chance for at demonstrere sin magt forpasse: Han kræver nu, at hippogriffen Stormvind henrettes på grund af det såkaldte angreb på Draco, og Hagrid er fortvivlet over udsigten til det, han forventer vil blive en uretfærdig retssag.Midt i al denne morads er det blevet jul, men selv til julemiddagen pibler den dårlige stemning frem mellem glitterstads og sjove hatte. Både de indre og ydre konflikter står i kø, og derfor har vi læst kapitlet gennem temaet 'konflikt'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:• Hvorfor tænker Harry på Cornelius Fudge som en person, han har tillid til?• Hvilke signaler sender brevet til Hagrid om bestyrelsens tilgang til sagen om Stormvind?• Hvordan kan sir Cadogans kodeord til Gryffindors opholdsstue ses som en advarsel om det, der vil komme til at ske på den anden side af portræthullet?Lyt med og oplev, hvordan julegaver, bordopdækning, knallerter og alskens andre tilsyneladende festlige detaljer forvandles til højspændt konfliktstof!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

  • af Stine Winther Mygind
    48,99 kr.

    I dette afsnit af Os Fra Venus har Stine besøg af Fie Wahlgreen til en dyb og ærlig snak om venskab. For hvad betyder ægte venskaber for os? Tager vi dem for givet, og hvordan sørger vi for at pleje vores relationer, så vi vokser sammen i stedet for hver for sig? Stine og Fie undersøger også, hvor meget vi egentlig bør dele med hinanden, om det er normalt at sætte et venskab på pause og hvorfor det kan være så svært at skabe nye venskaber som voksen.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

  • - roman
    af Anne Rice
    Fra 128,99 kr.

    Efter sejren over de fordømtes dronning er Lestat godt træt af sin vampyrtilværelse. Derfor slår han hurtigt til, da en vis Raglan James opsøger ham med et interessant forslag: I et par dage skal de bytte krop og dermed identitet. Det viser sig dog hurtigt, at livet som dødelig alligevel ikke er noget for Lestat, og han ser derfor med længsel frem til den dag, da der skal byttes tilbage. Men gode råd er dyre, da det viser sig, at Raglan James er sporløst forsvundet - og med ham Lestats vampyrkrop!

  • - Nitten små hilsener med løst krudt til de muntreste af mine kammerater, de danske jægere
    af Kaj Munk-Skolen
    68,99 kr.

    Naturen, dyrene og jagten indtager hovedrollen i Kaj Munks ”Naturens egne drenge”, der indeholder en samling essays, der alle handler om jagt og jagtoplevelser. Munk skildrer jagten med menneskelig indlevelse og stort sprogligt overskud.Kaj Munk (1898-1944) var en dansk præst, dramatiker og forfatter. I dag er han mest kendt for skuespillet ”Ordet”, der er optaget i Kulturkanon. Kaj Munk blev bortført og likvideret af en tysk SS-terrorpatrulje i januar 1944.

  • af Laurali Wright
    98,99 kr.

    Kommissær Karl Albergs ferie bliver afbrudt, da en række forbrydelser rammer den søvnige landsby Sechelt. Et forældrepar ligger i strid over forældremyndigheden til deres børn, som de på skift bortfører fra hinanden. En pusher bliver slået ihjel. En listetyv er på spil og udviser en sær interesse for sine ofres liv. Det er først, da det går op for Karl Alberg, at hans kæreste Cassandra bliver forfulgt af en excentrisk rigmand, der har flere liv på samvittigheden, at han begynder at forbinde de forskellige sager. Først da det er for sent, forstår Karl og Cassandra, hvor farlig hendes beundrer er, og hvor langt han vil gå for at besidde hende.”Et strejf af panik” er sjette bog i Laurali Wrights spændende krimiserie om den tidligere storbybetjent Karl Alberg, der forsøger at håndhæve loven i en af Canadas mest idylliske provinsbyer, der burde være fri for den slags grove forbrydelser, han igen og igen må opklare.Karl AlbergLaurali Wrights spændende krimiserie om Karl Alberg følger politikommissæren, der flytter fra det hårde liv i storbyen til en lille provinsby på Canadas Sunshine Coast, hvor han bliver en del af det ridende politi. Det viser sig imidlertid, at der også i provinsen sker grusomme og mystiske forbrydelser, som den dygtige kommissær må forsøge at løse.Laurali Wright (1939-2001) var en canadisk forfatter, der skrev en lang række krimier og spændingsromaner. Før hun sprang ud som forfatter, arbejdede hun i mange år som journalist. Laurali Wright har vundet den prestigiøse Edgar-pris for sin krimi ”Den mistænkte”.

  • af Hans Hauge
    68,99 kr.

    ”Opgøret med eksistensteologien er efterhånden blevet en dansk teologisk tradition. Hvorfor så endnu et forsøg? Det er, fordi det er så vanskeligt, og det er så vanskeligt, fordi eksistensteologien synes at være den eneste teologi, der er moderne. Opgøret med den bliver da meget let til et opgør med moderniteten som sådan.”Hans Hauge ser på religion og evangelium med postmoderne briller og beskriver gennem en lang række artikler og essays sit syn på transteologien og dens dominerende plads i den postmoderne verden. Bogen diskuterer også subjektets position eller mangel på samme og beskriver store tænkere som Paul de Man og K.E. Løgstrup og deres syn på teologi.”Transteologi” udkom første gang i 1989.Hans Hauge (f. 1947) er en dansk forfatter og lektor emeritus ved Institut for Kommunikation og kultur, Nordisk sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Han står bag en lang række bøger om emner som teologi, filosofi og litteratur. Han er en flittig samfundsdebattør og har blandt andet været kommentator ved Berlingske.

  • af Anders Agner Pedersen & Lars Græsborg Mathiasen
    48,99 kr.

    Efter godt og vel halvanden embedsperiode besluttede Theodore Roosevelt sig for ikke at genopstille til næste præsidentvalg. I stedet udvalgte han sig sin efterfølger, William Howard Taft, og helligede sig i stedet forskellige storvildtsjagter og ekspeditioner rundt om i verden. Der var dog ikke gået lang tid efter Taft var svoret ind i embedet, førend TR ombestemte sig. Det var en fejl at forlade præsidentposten mente han nu pludselig, og resten af hans liv gik på at prøve at genvinde magten.I dette afsnit af POTUS-serien 'Rooseveltland' skal du høre om en af de ekspeditioner, som TR tog ud på efter han forlod Det hvide hus, og hans efterfølgende kamp for at komme tilbage.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæst: Line Friis FrederiksenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

  • af Adolf Langsted
    68,99 kr.

    ”Vor Fader i det høje,I Jesu milde NavnVort Knæ vi ydmygt bøje:O tag os i din Favn!Du som blandt Engle tronerI Himlens lyse Fred,Lyt til de svage TomerAf barnlig Kjærlighed.””Salmer og lovsange” består af en lang række smukke sange om Gud, kristendom og Jesus af forfatter og digter Adolf Langsted. Bogen udkom første gang i 1887 og giver et skønt indblik i datidens religiøse digtning. Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

  • af Johannes Helms
    78,99 kr.

    Den danske skolemand Johannes Helms fortæller detaljeret og med stor indlevelse om sin deltagelse i Treårskrigen 1848-1850. Blandt andet om slagene ved Fredericia og Isted, som han deltog i, men også om soldaterlivet i perioder med våbenstilstand. ”Soldaterliv i krig og fred - for en menneskealder siden” udkom første gang i 1883.Johannes Helms (1828-1895) var en dansk gymnasierektor og forfatter. Han deltog fra 1849 i treårskrigen og var med i slagene ved Fredericia og Isted. Senere blev han ansat ved domskolen i Slesvig, og fra 1867 overtog han ledelsen af Borgerdydskolen på Christianshavn. Johannes Helms er i dag mest kendt for fædrelandssangen ”Jeg elsker de grønne lunde” fra 1873.

  • af Pearl S. Buck
    Fra 78,99 kr.

    ”Han stod foran sin fader, og Tigeren så sin søn klædt i en uniform, der var ham ukendt. Det var de revolutionæres uniform, de, der var fjender af alle krigsherrer som Tigeren. Da den fulde betydning deraf gik op for den gamle mand, rev han sig med møje ud af sine drømme og kom på benene, han stirrede på sin søn og famlede efter det smalle skarpe sværd, han altid havde hos sig, og han var på nippet til at dræbe sin søn, ligesom han kunne have dræbt en hvilken som helst fjende.”Wang Yuan vender tilbage til Kina efter seks år i udlandet. Hans far, Tigeren, er blevet indhentet af alderdommen, inden han nåede at opnå den militæret hæder, som han altid har stræbt efter. I Kina og i familien Wang er alt kaos. Revolutionære kræfter ripper op i det traditionsbundne samfund, ligesom revolutionens idealer splitter familien internt. Samtidig har Yuans søster kastet skam over familien ved at blive gravid uden at være gift. Yuan ønsker at forene sin familie igen og skabe fred imellem dem. Det viser sig imidlertid at være næsten lige så svært som at skabe fred i hele Kina.”Vejene skilles” er sidste del i Pearl S. Bucks trilogi ”Den gode jord” om den kinesiske bonde Wang Lung og hans familie i Kina. Bogen udkom første gang i 1935. Trilogien blev en enorm succes og var med til at skaffe Pearl S. Buck Nobelprisen i litteratur.Pearl S. Buck (1892-1973) var en amerikansk forfatter og sinolog, som skrev en lang række anmelderroste romaner. I 1938 fik hun som den første amerikanske kvinde tildelt Nobelprisen i litteratur. Pearl S. Buck skrev både romaner og biografier, og mange af hendes bøger foregår blandt bønderne i Kina. Hun er særligt kendt for romanen ”Den gode jord”, der ligesom en lang række af hendes bøger er blevet oversat til flere fremmedsprog.

  • af Adolf Langsted
    48,99 kr.

    Har dit barn hørt om Noahs ark? Forfatter Adolf Langsted mener, at de fleste børn ikke kan forklare, hvorfor vi holder jul før påske. Derfor har han i denne bog formidlet Bibelen i børnehøjde med dét for øje at gøre kristendommen interessant for de små og lettere at forstå. Bibelen er jo en samling af fortællinger og er på den måde oplagt til at fange børns opmærksomhed på samme måde som eventyrbøger.Bogen udkom første gang i 1892.Adolf Langsted (1864-1919) var romanforfatter, digter og dramatiker. Han var særligt fascineret af Frankrig, især Paris, som han flere gange rejste til. Han oversatte endda franske dramaer til dansk. Herudover var kristendommen meget vigtig for ham, hvilket mærkes i nogle af hans udgivelsers tematikker.

  • af Wilhelm Johannsen
    68,99 kr.

    I løbet af det 19. århundrede gjorde videnskaben enorme fremskridt inden for alverdens forskellige forskningsfelter. Ikke mindst blandt de biologiske videnskaber gjorde forskerne banebrydende opdagelser, som al moderne videnskab bygger videre på.I bogen her fortæller Wilhelm Johannsen, der selv var med til at bidrage til den videnskabelige udvikling, om de vigtigste opdagelser og opfindelser inden for de forskellige biologiske videnskaber. Bogen bygger hovedsageligt på kilder fra det 19. århundrede, skønt den udkom første gang i 1922.Wilhelm Johannsen (1857-1927) var en dansk botaniker, der to gange var nomineret til en Nobelpris for sine banebrydende videnskabelige opdagelser. Han er bedst kendt for at have opfundet begrebet 'gen' i 1909. Med forskellige forsøg var han med til at modbevise nogle af darwinismens grundlæggende påstande og på den måde danne neodarwinismen. Wilhelm Johannsen modtog flere udmærkelser i løbet af sin karriere og var blandt andet kommandør af 1. grad af Dannebrog, æresdoktor ved Lunds Universitet, Groningen Universitet og universitetet i Freiburg im Breisgau.

  • af Otto Ludwig
    68,99 kr.

    I over 30 år bragte Aktuelt hver dag Lodvi’s Tankebox. Det blev til over 100.000 aforismer. Og Otto Ludwig fortsatte sine morsomme, satiriske og tankevækkende kommentarer til langt ind i pensionsalderen. I denne bog, der udkom første gang i 2004, har forfatteren samlet en god portion af dem – og de handler om alt lige fra samfund, sport og politik til parforhold, livet og hverdagen.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

  • af Kristian Køster
    68,99 kr.

    Ikke alle store personligheder efterlader sig udødelige litterære værker, geniale opfindelser eller store kunstværker. Til gengæld kan de have så stor betydning for andre mennesker, at de fortjener at blive husket og udødeliggjort alene af denne årsag. Sådan en mand var Poul Dons.Poul Dons (1783-1843) var en nær ven af en af Danmarks største forfattere B.S. Ingemann - og af N.F.S. Grundtvig, der med sine digte, sange og nyskabende tanker var med til at revolutionere kristendommen i Danmark i 1800-tallet. Kristian Køster fortæller her om Poul Dons og hans spændende liv og kommer særligt ind på hans nære venskab med Ingemann og Grundtvig. Bogen tegner ikke blot et interessant billede af en stor guldalderpersonlighed, men beskriver også denne blomstrende kulturelle periode i danmarkshistorien gennem tre store mænds liv og bidrag til kulturen.Bogen udkom første gang i 1875.Kristian Køster (1836-1871) var en dansk præst og forfatter, der blev Grundtvigs kapellan i Vartov i 1862. Han udgav flere bøger i løbet af sit liv, heriblandt mindeskrifter og genfortællinger af myter.

  • af Drude Dahlerup
    98,99 kr.

    Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

  • af Hans Chr. Hansen
    48,99 kr.

    Det der med venner kan godt være lidt svært en gang imellem. Men selvom Jonas ikke må komme med Leif på tur, så er Leif ret sikker på en ting: Jonas er Leifs bedste ven.Leif-bøgerneHans Chr. Hansens bøger om drengen Leif fortæller om alle de mange sjove og nogle gange lidt uheldige ting, som Leif kommer ud for både derhjemme og i skolen.Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen ”Ferdinand og Eske” og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).

  • af Werner J. Egli
    78,99 kr.

    Luke og hans far er på en farlig rejse gennem den canadiske vildmark på sporet af en såret gråbjørn. Men det er ikke kun bjørnen og den barske natur, der truer far og søn. Farens fjendskab med den frygtede Dogrib-Joe kan få voldsomme konsekvenser, for de ved, at han venter der, hvor sporet ender. Undervejs opdager Luke sandheden om farens fortid og sin mors mystiske forsvinden, og det viser sig at være den største trussel mod den unge dreng."Hvor sporet ender" udkom første gang i 1984.Werner J. Egli (f. 1943) er en schweizisk forfatter, der har skrevet en lang række bøger inden for forskellige genrer af skønlitteratur til både voksne, unge og børn. Mange af hans bøger beskæftiger sig med forholdet mellem de undertrykte og den herskende klasse, og flere af dem foregår i USA og Canada. Werner J. Egli har vundet flere priser for sine bøger.

  • af Thomas Teglgaard
    98,99 kr.

    Retsmedicineren Oskar lever udefra set det perfekte liv. God uddannelse, nyligt udnævnt til statsobducent og et lækkert hus på Østerbro. Men der er noget, der mangler i hans mondæne liv. En dag bliver han bedt om at obducere liget af en mand sidst i 50’erne. Manden er blevet myrdet, og Oskar begynder at engagere sig mere og mere i opklaringen sammen med kriminalkommissær Verner. Da han møder datteren til den myrdede mand, Iben, opdager Oskar i det samme, hvad det er, der mangler i hans liv. Menneskelig nærhed. Men Iben er kompliceret, og hun ligner både et såret dyr, der har brug for omsorg og en kvinde, der er ganske tilfreds med, at hendes far er skaffet af vejen. Oskar og Verner hvirvles fortsat længere ind i opklaringsmysteriet, og da de finder flere lig, går det op for dem, at de jager en seriemorder.Thomas Teglgaard (f. 1970) er en dansk læge og forfatter. Han blev uddannet i medicin i 1992 og har parallelt med sin lægegerning fungeret som forfatter til især romaner. Det tematiske omdrejningspunkt for mange af Teglgaards bøger er spørgsmålet om skyld og straf i både juridisk og religiøs forstand. Han har udgivet flere end tyve bøger siden siden 1995, herunder både romaner, essays og faglitterære bøger.

  • af Hans Chr. Hansen
    48,99 kr.

    Leifs klasse vil gerne spille bold. Der er bare ét problem. Bolden er blevet væk. Lene siger, at Leif har taget den. Leif siger, at det i hvert fald ikke er rigtigt. Han bliver sur på Lene og smider hendes hue ned under trappen.LeifHans Chr. Hansens bøger om drengen Leif, der kommer ud for lidt af hver: han bliver smidt uden for døren i skolen, skal passe på den nye dreng og overvinde sin frygt for at flyve.Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen ”Ferdinand og Eske” og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).

  • af Ditte Hansen, Trine Gadeberg & Christiane Gjellerup Koch
    48,99 kr.

    Sarah Aalborg, kalder sig selv en passioneret IT-sikkerheds-entusiast, der har gjort det til sin mission at hjælpe helt almindelige danskere og små virksomheder med at få styr på deres digitale sikkerhed. I dagens program giver Sarah os de 5 fundamentale råd når det kommer til IT- sikkerhed: Det allervigtigste vi skal vide for at sikre os selv, vores familier og måske vores lille virksomhed. Så lyt godt efter !Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

  • af Ole Sønnichsen & Jesper Clemmensen
    48,99 kr.

    På grænsen mellem Tjekkoslovakiet og Østrig om natten d. 19. juli 1986 udspiller der sig et højspændt flugtdrama. To unge tjekker har drømme om frihed og denne regnfulde nat skal den realiseres, men ikke uden at de må løbe en meget stor risiko.I dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet' skal du høre to historier, om flugtforsøg, hvor de flygtende, med livet som indsats, vover pelsen for at nå ud over i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

  • af Charlotte Al-Khalili
    Fra 178,99 kr.

    En ung mor på flugt forsvinder sporløst, og det eneste, man finder i hendes midlertidige lejlighed, er hendes femårige datter og små dråber blod i entreen. Hvad har pigen set? Og kan bloddråberne give et fingerpeg om, hvad der er hændt hendes mor?På opgaven sættes Olivia Oldenheim, der netop er vendt tilbage til jobbet efter at have mistet sin førlighed i en trafikulykke. Olivia får nok at se til, for sporene peger i mange retninger, og langsomt forstår hun, at hun må gå helt til grænsen – og måske endda over den – for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest.Olivia Oldenheim”Når alt er forbi” er første uafhængige bog i en ny spændingsserie med Olivia Oldenheim, der slås med sine egne dæmoner, mens hun kæmper de svages sag.Charlotte Al-Khalili (f. 1974) er bosat i Stockholm og har en bachelor i retsvidenskab. Den viden, hun tilegnede sig under sine studier, har givet hendes romaner et stærkt realistisk strejf kombineret med mørke undertoner. Hun finder inspiration i avisernes overskrifter, der ofte fortæller historien om helt almindelige mennesker, som er fanget i en malstrøm af begivenheder, de ikke har kontrol over.

  • af Jeanette Walberg Hjort
    48,99 kr.

    ”Formålet med denne bog er at sætte fokus på kroniske tarmsygdomme – dels for at udbrede kendskab til og viden om sygdommene generelt, men også for at vise det enkelte menneske berørt af en kronisk tarmsygdom, hvordan udfordringen bliver oplevet og tacklet af andre i samme båd.”Selvom der er tale om en fysisk lidelse, kan det være svært at håndtere tarmsygdomme psykisk. Hele ens selvbillede bliver påvirket, når man får diagnosen kronisk tarmsygdom, ligesom sygdommens gener kan gøre det svært at få en normal hverdag til at fungere.I ”Sæt fokus på” fortæller forfatter og gymnasielærer Jeanette Walberg Hjort og en række andre mennesker med lidelsen tæt inde på livet, hvordan det er at leve med en kronisk tarmsygdom.Bogen er udgivet med støtte fra Colitis-Crohn Foreningen. Den udkom første gang i 2012.Jeanette Walberg Hjort er en dansk forfatter og gymnasielærer. Hun står bag bogen ”Sæt fokus på”, som indeholder en lang række interviews med folk, der ligesom hende selv lider af en kronisk tarmsygdom.

  • af Benjamin Lebert
    Fra 68,99 kr.

    16-årige Benjamin er lige startet på en kostskole, hvor det er meningen, han skal tage studentereksamen, selvom han er uengageret og har svært ved fagene. Forholdet til familien er kompliceret, og Benjamin er fysisk udfordret af sin medfødte spastiske lammelse. Men han får hurtigt gode venner på skolen, og når de voksne ikke kigger, dulmer de unge deres desperate sult på livet med sex, sprut og grænseoverskridende oplevelser.“Crazy” er et formidabelt ungdomsportræt af en generation, der voksede op omkring årtusindeskiftet.Romanen er oversat til 33 sprog og har solgt flere end 1 million eksemplarer.Benjamin Lebert (f. 1982) er en tysk forfatter. Han begyndte som ung at skrive artikler til avisen Süddeutsche Zeitung, hvor en redaktør opfordrede ham til at skrive mere seriøst. Det førte til romanen “Crazy”, som siden er blevet oversat til 33 sprog og filmatiseret i 2000. Siden debuten har Lebert fået udgivet ni romaner og i perioder undervist i “creative writing” på New York University.

  • af Kurt Jacobsen
    48,99 kr.

    ”Et af de mest omdiskuterede emner inden for den marxistiske historievidenskab gennem de senere år er spørgsmålet om det antikke slaveris historiske betydning. Det har først og fremmest været en diskussion om, hvorvidt det antikke slaveri danner grundlag for eksistensen af en selvstændig økonomisk samfundsformation i den græsk-romerske oldtid, og i tilfælde heraf en diskussion om denne formations verdenshistoriske placering som et led i rækkefølgen af økonomiske samfundsformationer.”Hvilken betydning havde slaveriet i antikkens verden for det daværende samfund og dets økonomiske udvikling, og hvilke konsekvenser har det haft for den senere histories udvikling af økonomiske systemer og klassestrukturer? Det spørger kommunist og professor i virksomhedshistorie Kurt Jacobsen om i sin bog ”Det antikke slaveri og den marxistiske historieopfattelse. Bogen udkom første gang i 1982.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent i Moskva for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk”. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

  • af Jørgen Goul Andersen
    48,99 kr.

    Den universelle velfærdsstat er under pres – men hvad er egentlig universalisme? Det spørgsmål undersøger professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen med denne tekst, der er en revideret version af et oplæg holdt på et seminar om ’Den universelle Velfærdsstat’. Teksten udkom første gang i 1997.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

  • af Lars Werge
    78,99 kr.

    De Olympiske Lege er en veltilrettelagt milliardforretning, der altid er planlagt ned i mindste detalje. Bag verdens største idrætsbegivenhed står Den Internationale Olympiske Komité, der skal navigere i interessekonflikten mellem de nationale hensyn og store internationale idrætsforbund som FIFA og UIC. Lederne af disse organisationer har kendt hinanden i årevis, og aftaler med enorm økonomisk gevinst bliver ofte indgået som del af et spind af tjenester og gentjenester.Sportsjournalist Lars Werge går med ”Den olympiske bombe” tæt på en verden, hvor doping, bestikkelse og korruption er en del af hverdagen, og ser nærmere på de mænd, der skal sørge for, at baron Pierre de Coubertins olympiske idéer får lov at leve videre. Bogen udkom første gang i 2000.Lars Werge (f. 1966) er tidligere højdespringer, journalist og politiker. Han har skrevet flere bøger om sport og kendte idrætsfolk og blev i 2006 kåret som Årets Sportsjournalist.

  • af Pearl S. Buck
    Fra 78,99 kr.

    ”Skønt Wang Lung passede markerne med fortvivlet ihærdighed, tørrede de hen og slog revner, og de små hvedespirer, som var kommet så modigt frem ved forårets komme havde belavet sig på at sætte aks, hørte op med at vokse, da de mærkede, at intet tilførtes dem hverken fra jordbunden eller fra himlen, og de stod i begyndelsen ubevægelige under solen og svandt til sidst hen og gulnedes til en gold høst.”Den kinesiske bonde Wang Lung lever af den jord, der har brødfødet hans slægt i utallige generationer. Verden uden for provinsen forandrer sig konstant, men han mærker intet til det. Da høsten et år slår fejl, må han og familien imidlertid forlade deres jord for at finde arbejde i byen. Her bryder et oprør ud, og folket går til angreb på de privilegerede adelsfamilier. Da Wang Lung udviser nåde og hjælper en af de adle, begynder han lige så stille at klatre op ad den sociale rangstige, uden han dog ved, hvad der venter for enden af stigen.”Den gode jord” er første del af Pearl S. Bucks trilogi om livet i det landlige Kina. Bogen udkom første gang i 1931 og blev den mest solgte bog i både 1931 og 1932. Pearl S. Buck vandt Pullitzer Prisen for den og modtog nogle år senere Nobelprisen for romanserien.Pearl S. Buck (1892-1973) var en amerikansk forfatter og sinolog, som skrev en lang række anmelderroste romaner. I 1938 fik hun som den første amerikanske kvinde tildelt Nobelprisen i litteratur. Pearl S. Buck skrev både romaner og biografier, og mange af hendes bøger foregår blandt bønderne i Kina. Hun er særligt kendt for romanen ”Den gode jord”, der ligesom en lang række af hendes bøger er blevet oversat til flere fremmedsprog.

  • af Marie Christensen
    38,99 kr.

    ”Marie H. Nå, Anna, vil du så ikke være medlem af Husassistenternes Fagforening?Anna F. Nej, Marie, det vil jeg ikke; min frue siger, at der er ingen, der vil have piger, der er medlemmer af den forening, de lærer bare at stille fordringer og vil helst intet bestille.Marie H. Men kæreste Anna, du kan da nok forstå, at foreningen med kontor og udgivelse af medlemsblad og afholdelse af møder, som koster mange penge, slet ikke kunne finde sted, hvis foreningens medlemmer ikke ville bestille noget og ikke kunne få pladser. Nej, sagen er, at det netop er de mest flittige, mest oplyste og mest dygtige husassistenter, der er medlemmer af Husassistenternes Fagforening, og at de allerfleste har gode pladser.”To unge tjenestepiger diskuterer deres klasses vilkår i København i 1920’erne. Anna fra Aalborg lytter til sin frue, som ikke mener, at en tjenestepige bør være med i nogen form for fagforening. Marie fra Frederiksværk er derimod selv med i Husassistenternes Forening og har kun gode ting at sige om den og dens medlemmer. Kan hun mon få overbevist Anna om, at foreningen er til alles bedste?Marie Christensen var en af hovedkræfterne bag organiseringen af tjenestepiger i Danmark, og i denne lille dialog giver hun tydeligt udtryk for, hvorfor foreningen er så nødvendig for enhver tjenestepige. Teksten udkom første gang i 1923.Marie Christensen (1871-1945) stiftede i 1899 Københavns Tjenestepigeforening, som blev forløberen til De Samvirkende danske Tjenestepigeforeninger, som kom til at gøre en enorm forskel for denne ellers oversete og hårdtprøvede samfundsgruppe. Marie Christensen spillede en stor rolle i kampen for tyendes rettigheder og uddannelse og var blandt andet med til at give tyende demokratisk medbestemmelse, da den nye grundlov blev indført i 1915, hvor også kvinder fik stemmeret.